Fra kvindelig Husgerning over hjemkundskab til madkundskab smagsprver

Fra kvindelig Husgerning over hjemkundskab til madkundskab – smagsprøver og bidder af fagets historie, filosofi og didaktik Jette Benn DK-IFHE IUP(DPU), Aarhus Universitet 15. 3. 2018 1

Disposition • Fagets indkredsning og introduktion • Historisk udvikling i 5 faser – mål, pædagogik og prioriteringer • Udfordringer for skole og uddannelse 2

To systemer for menneskelig handling Patricia Thomson, 1992 s. 31 Det private domæne Det offentlig domæne Det hestianske system Husholdningen/familen hjemmeliv usynligt uhørligt ideologi: forbindelser omsorgsetik feminine værdier indre belønning folkeligt sprog konkret hjemkundskab Det hermeanske system Natur Kultur Staten/styringen offentligt liv synligt hørligt ideologi: magt kontroletik maskuline værdier ydre belønning formelt sprog abstrakt politik(ker) 3

Navnediskussioner i USA • • • Eutenics – ”right living” Human ecology Domestic science/domestic economy Household arts/practical arts Handicraft Home Economics (Stage, 1997) 4

Definition på hjemkundskab 5

Forhistorien - diskurser • • Paternalistiske – ‘Hausvater’-skrifter Maternalistiske – Husmoderfeministiske Liberale, videnskabsorienterede Sociale/socialistiske, kvindesagsbevidste 6

”Saa er der Undervisningen i Husholdning; den bliver der ikke noget af. Hertil er ikke meget at sige. De Samfundsformer Fremtiden vil bringe os, har næppe Brug for en Kokkepige i hvert Hus og har Brug for Kvinders Kræfter til andet end at være Husholderske. Ganske vist har enhver – baade Mand og Kvinde - godt af at forstaa sig paa den Husholdning, der bestaar i Orden, Hygge og ret Sparsommelighed; men dette kan meget godt læres ad anden Vej, end netop foran en Madgryde og netop ved at gøre Pigebørnene til Husmødre eller Tjenestepiger i en Alder, hvor deres Ævner ikke er udviklede til det Syn paa Livet og hjemmet , som den voksne har. ” 7

”Folkeskolen maa – mere end nogen anden Skole – forberede sine Elever til det praktiske Liv; thi Arbejderen – den mandlige saavel som den kvindelige – træder fra Skolen lige ud i Kampen for Tilværelsen. I denne stilles der – skønt paa forskellige Omraader – lige saa store Fordringer til Kvinden som til Manden. Mens Manden ved sine Hænders Arbejde maa sørge for at tjene de nødvendige Penge til Livets Ophold, er det nærmest Husmoderen, der er ansvarlig for en fornuftig Anvendelse af dem. Og medens Manden er Familiens Repræsentant udadtil med Hensyn til borgerlige Rettigheder og Pligter, udøver Kvinden i sit Hjem en stor Indflydelse paa de sociale Forhold derved, at det er hende, der lægger Grunden til det unge Menneskelivs Trivsel eller Fordærv, idet Omsorgen for de smaa Børns Pleje og Opdragelse særlig er hende betroet. ” 8 (Uddrag af Claudi-Hansen’s indledning til Lærebog i Husholdning for smaa Hjem, 1894)

Argumenter for fagets indførelse 1899 • Den overordentlige Betydning som Husmoderens Dygtighed, hendes Indsigt og praktiske Øvelse i Husgerning, har for Hjemmet i de højere Klasser ikke mindre end i Arbejderklassen, og derigennem for Samfundet i det hele. • Også for Skolen vil Optagelsen af Husgerning som Undervisningsfag være af den største Værdi. Den vinder derved et sikkert Middel til at vække Børnenes Interesse og Ærbødighed for Hjemmets Gerning, til at udvikle deres Sans for Orden og Økonomi, til at imødekomme og spore deres Virksomhedsdrift. • Samtidig frembyder Skolekøkkenet store Fordele i Hygiejnisk Henseende ved at afbryde Skolens Stillesiddende Arbejde. • Endelig. skulle vi fremhæve, at dette Fag i særlig Grad er skikket til af danne Bindeled mellem Hjemmet og Skolen. 9

”Undervisningens Maal skal være at give Børnene Øvelse i husligt Arbejde, særlig Madlavning, at lære dem Forstaaelsen af dettes Betydning for ethvert velordnet Hjem og for det enkelte Menneskes hele Velfærd og derved bibringe dem Lyst til og Respekt for denne Art af Arbejde. ” Anordning angaaende Undervisningen i Mellemskolen af 26. Maj 1904 10

Fag – indhold: Hele husholdningsområdet Struktur Demonstration efterfulgt af familieundervisning struktureret ud fra nummersystem Husarbejder, husgerninger: madlavning, vask, rengøring Skolekøkkenet – familieeopdelt Arbejdsopgaver/ praksis Rum Artefakter Håndværktøj, brændekomfur, grukedel – redskaber og husgeråd i træ, metal, porcelæn, stentøj, ler Fokus – mad Det varme måltid (primært) – søbe- og sulemad, resteretter, fødevarer i et cyklisk perspektiv (efter årstid) 11 Karakteristika 1890’erne – 1910: Introperioden

Maalet for Undervisningen i Skolekøkkenet er, at give Børnene et Grundlag for de Arbejder, der forekommer i et Hus, særlig i Køkkenet. Det gælder om at udvikle Børnenes Ordens- og Renlighedssans samt give dem Forstaaelse af Hygiejne og Økonomi. Børnene skal lære at bruge alle Redskaber paa den mest praktiske Maade samt indøves i Rengøringens Teknik. Fagformål 1911 12

13

Formålsbeskrivelsen for kvindelig Husgerning af 24. maj 1941 (1937 loven): ”Tilberedning af daglig mad; Borddækning og Opvask; Dækketøj og Linned; Rengøring; Husgerningens Økonomi og Hygiejne. ” 14

Fag – indhold Planer fra inspektør (eller lærebog) Beregninger af priser og næringsindhold Struktur Enkeltmandsundervisning efterfulgt af familieundervisning med nummersystem Arbejdsopgaver/ praksis Metoder og teknikker i fokus Alle husarbejder, madlavning, rengøring, vask og reparationer af linned Skolekøkkenet, laboratoriekøkken (enkeltmands-) og familiekøkken. Rum Håndværk, gaskomfurer og el-kogeapparater, husholdningsmaskiner samt husgeråd som i forrige periode Det varme måltid (primært) – hovedret og Fokus – mad dessert, bagning, stegemad, gryn- og grødretter Karakteristika 1920 – 1959: Raffinerings- og stabiliseringsfasen 15 Artefakter

Figur fra vejledningen til Hjemkundskab, 1976, Undervisningsministeriet 16

Fag – indhold Struktur Primært madlavning, oplæg/teori, praktisk arbejde, spisning, oprydning Forbrug, varedeklaration og lovgivning, ernæring. IT-programmer om kost, fødevarer og sundhed. Projekter på enkeltområder som flerkulturel undervisning, miljø, skolemad/skoleboder, sundhed og ernæring. Muligheder for at gå til prøve i faget fra 1976. Gruppe-/familieundervisning Arbejdsopgaver/ Madlavning, vask, rengøring – teoretiske opgaver om forbrug, praksis ernæring, miljø mv. Rum Skolekøkkenet – familieopdelt og evt. også enkeltmandskøkken Prøvelejlighed Artefakter El- og gaskomfurer, håndpisker, food processorer, mikrobølgeovn, vaskemaskine, opvaskemaskine og håndværktøj. Service og husgeråd som tidligere men også plast, teflon Fokus – mad Varme måltider, mellemåltider og bagning til dels uafhængig af årstid – digital mad (hel-og halvfabrikata, dybfrost) Den grønne madbølge og madkulturer fra hele verden. Karakteristika 1960 – 1990: Den (re)-kreative fase 17

Cirkelmodellen, Faghæfte 11, Hjemkundskab, 1995, Uvm. 18

Fag – indhold Struktur Centrale kundskabs- og færdighedsområder defineres centralt. Alle fagets virksomhedsformer var i fokus, med tyngde på de praktiske. Handlekompetence i forhold til hjem, skole og samfund var målet. Gruppeundervisning Arbejdsopgaver/ Praktiske og teoretiske opgaver, etiske og æstetiske elementer praksis Rum Skolekøkkenet – familieopdelt – nogle steder ses køkkener med inspiration fra professionelle køkkener Artefakter Fokus – mad El-komfurer, håndpisker, food processorer, mikrobølgeovn, vaskemaskine, opvaskemaskine og håndværktøj (evt. ismaskine, brænder, . . ). Service og husgeråd som tidligere, en vis tilbagevenden til tidligere tiders materialer. Alle måltider, mere fokus på mad efter årstid, råvarer i sæson, men også digital mad. Økologi og miljø sat på dagsordenen Madkulturer fra hele verden, lokal og international mad, fusionskøkken. Karakteristika 1990 – 2010: Revurderingsfasen 19

Idealtyper 20

Idealtyper med tilkoblede dannelseselementer 21

Madkundskab 2014 Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. /5. /6. /7. klassetrin Mad og sundhed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen Måltid og madkultur Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. 22

Ex. på færdigheds- og vidensmål for mad og sundhed Fase Sundheds-bevidsthed Ernæring og energibehov Hygiejne 1 Eleven kan omsætte viden om sund mad i madlavning. Eleven har viden om sund mad og madlavning. Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed herunder med digital kostberegn. Eleven har viden om ernærings faktorer og energibehov. Eleven kan anvende alm. hygiejneprincipper i madlavning. Eleven har viden om hygiejne, opbevarings- og konserveringsprincipper. 2 Eleven kan vurdere egne madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø. Eleven har viden om faktorer der påvirker mad -valg, sundhed, trivsel og miljø. Eleven kan anvende kostandbefalinger til madlavning og måltidssammensætning. Eleven har Viden om kostanbefalingerne og deres grundlag. Eleven kan vurdere mads holdbarhed. Eleven har viden om mikroorganismer. 23

Fag – indhold Madkundskab (food literacy) er i fokus Kompetencemål indenfor 4 områder i skolen (56 læringsmål) og i læreruddannelsen Æstetik, kreativitet og bæredygtighed. Arbejdsopgaver/ praksis Fokus på praktisk madlavning, smagsoplevelser og – bedømmelser. Innovation, kreativitet, entreprenørskab Rum Skolekøkkenet – gruppeopdelt – nogle steder køkkener med inspiration fra professionelle køkkener og enkelte nye tilgange til rummet. Artefakter Som tidligere periode: Elkomfurer, el-apparater (evt. ismaskine, saftpresser, …) Service og husgeråd som tidligere, en vis tilbagevenden til tidligere tiders materialer. Ny nordisk mad, gastronomi og madspild, lokal, regional, international madkultur. Fusionskøkkenet. Fokus – mad Karakteristika efter 2010: omformuleringsfasen 24

Elementer i ‘maddannelsen’ Elementer mål • at vide sammenhængsforståelse (kyndig) • at kunne hverdagslivskompetence (kapabel) • at ville ansvarlighed og deltagelse (villig) • at være omsorgsfuldhed (med- og 25 indlevende)

Madkundskab – food literacy ‘Reading the word and the world’ (Freire, 1987) d. v. s. at læse maden og verden i en dialektisk forståelse - i verden og omverdenen = omverdensforståelse, egenforståelse ‘To be well educated, learned’ (UNESCO, 2013) 1) som et autonomt sæt af færdigheder (i bred forstand, min tilføjelse) 2) som anvendte, praktiserede og situerede 3) som en læreproces 4) som tekst (i bred forstand, min tilføjelse) 26

Klafki’s grunddimensioner på dannelsesområdet • Den lystbetonede og ansvarlige omgang med ens egen krop • De kognitive muligheder • Produktivitet i håndværksmæssig-teknisk henseende og i hjemmet • Medmenneskelige relationsmuligheder: socialiteten • Den æstetiske iagtagelsesevne, formgivningsevne og dømmekraft • Evnen til at træffe etiske og politiske afgørelser samt til at udføre etiske og politiske handlinger (Klafki, 2005) 27

t n e em g a eng t e t i v ti a e r k n o i t va o n in g n i r lve o v in 28

Tendenser gennem tiden 1. Fra centrale planer og strukturer for undervisningen til centralt fastsatte læringsmål 2. Fra genstandsfelt, arbejde, gerning og gøremål til kontekst, kompetence, kreativitet og målstyring 2. Fra huslig dannelse og anvendt videnskab til selvdannelse og madentreprenørskab 3. Fra skolekøkken, familiekøkken og laboratorium til værksted, værested (spisested) og foodscape 4. Fra søbe- og sulemad og cyklisk tilgang til fusionskøkken, digital og global mad og nordisk køkken 29

”Gode Raad” på falderebet • Husk ”det enkelte lille menneske” og hendes/ hans hverdagsliv - konteksten • Lad ikke opskriften være ”recepten” på det gode liv • Glem ikke grundmetoder, teknikker – og en vis ”kanon”, eksemplariske eksempler, . . men inddrag også de lette valg, den enkle mad og lad det blive kundskab i handling gennem gøremål • Vær kritisk – brug historien og de gode eksempler • Diskutér fag og tværfag med kolleger (lokalt, nationalt og internationalt) og med elever/studerende/kursister • Vær åben men kritisk og konstruktiv 30