Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvsenet Vibeke Krll Formand Rdet

Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet Vibeke Krøll Formand Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer Formand for DSKS Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Al kvalitetsudvikling…. . starter og slutter i klinisk praksis Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Kvalitetsudvikling Kvalitetsforudsætninger: F. eks personalets kompetence, Arbejdsgange Kvalitetsmål: Standarder og indikatorer Kvalitetssikring: Hvordan stemmer praksis overens med standarderne? Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Kvalitetsudvikling Kvalitetsmål Kvalitetsforudsætninger Kvalitetssikring Kliniske retningslinjer Kvalitetsvurdering Årsagsanalyse Kvalitetsforbedring Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Centrale begreber Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

! Definition klinisk retningslinje s i s k a r p • systematisk udarbejdedesudsagn, der kan g bruges af fagpersoner og patienter, når de o b skal træffe beslutning om passende og e g korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke o k kliniske situationer e k Ik Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Ikke et enten eller!!! Individuel sygepleje ”Standarder” = Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Et både-og!!! Individuel ”Standarder” sygepleje Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Sammenhæng evidens udfolder sig i…. Klinisk ekspertise Evidens Ressourcer Kontekst Patienten Haynes et al. A model for evidence-based clinical decisions, 1996 Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

En klinisk retningslinie er IKKE ét patientforløb Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Definition patientforløb • Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundhedsvæsenet - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. • Referenceprogram: Medtager tillige de organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

En klinisk retningslinie er IKKE ét patientforløb • En klinisk retningslinie understøtter forskellige handlinger i et patientforløb • Dvs. at et patientforløb understøttes af utallige kliniske retningslinier udarbejdet af de faggrupper, der indgår i forløbet Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Hvorfor kliniske retningslinjer? Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Hvorfor kliniske retningslinjer? • Reduktion af variationer • Forbedret faglig proceskvalitet (diagnostik, behandling, pleje) • Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Kjærgård J, Knudsen JL. Kliniske retningslinier. Ugeskr Læger 1998. Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Hvorfor kliniske retningslinjer? • • Sikre ensartet diagnostik, behandling og pleje Sikre reduktion af variation Sikre kontinuerlig opdatering af videnskabelig evidens Definere relevante indikatorer til overvågning og feedback • Identificere mangler vedrørende klinisk uddannelse og træning og guide nyt personale • Påvirke ressourceforbruget i en hensigtsmæssig retning • Stimulere til klinisk forskning på områder, hvor der mangler dokumenteret effekt af behandling og pleje Kilde: Kjærgaard J, Nord Hansen M, Mainz J: Kliniske retningslinier i Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet, Munksgaard, 2002 Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Al kvalitetsudvikling…. . starter og slutter i klinisk praksis Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Dokumentation, mål: • At patientens behov for sygepleje er systematisk vurderet, planlagt og evalueret, så patienten oplever kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i sygeplejen • At fremme tværgående kommunikation - og dialog samt • At genfinde og genbruge data, så data kan genereres på grupper af patienter Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. Arbejdsgruppe om dokumentation af sygepleje, september 2003 Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Dokumentation, mål: • At patientens behov for sygepleje er systematisk vurderet, planlagt og evalueret, så patienten oplever kvalitet, kontinuitet og sikkerhed i sygeplejen • At fremme tværgående kommunikation - og dialog samt • At genfinde og genbruge data, så data kan genereres på grupper af patienter Retningslinier for føring og opbevaring af sygeplejejournaler. Arbejdsgruppe om dokumentation af sygepleje, september 2003 Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 • ”Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige eller besynderlige kendsgerninger. • Dens formål er at redde liv og øge sundhed og velvære”. Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

• For at kunne tale om udvikling og forbedring må man vide, om der reelt er tale om en forbedring • Og det kræver data og måling af kvalitet i en eller anden form. Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Indhold retningslinje • • Titel Arbejdsgruppe Dato og godkendelse Målgruppe Resume Baggrund Formål Metode • Anbefalinger: Ud fra den vurderede litteratur opstilles punktformet, logisk opbyggede anbefalinger for klinisk praksis. Anbefalingerne skal være forsynet med evidensstyrke og referencer. • Monitorering: Udarbejdede indikatorer og standarder på basis af de centrale anbefalinger samt plan for auditering. • • Opdatering Referencer Bilag Formkrav Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Def. af indikator • En målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten • Andel af patienterne får vurderet ernæringsrisiko inden 24 timer efter indlæggelsen (tæller og nævner) • Andel patienter, der får kvalmestillende 1 time før hvert måltid Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Definition af begrebet standard • Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet. • En tærskelværdi DSKS og SST, 2003 Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

En klinisk retningslinje • Skal omsættes til klinisk praksis • Skal dokumenteres i klinisk praksis • Skal dokumenteres på en måde der muliggør, at vi genererer data på grupper af patienter • Data der indsamles skal opgøres, analyseres og der skal gives feedback • Fra det lokale læringsrum til et nationalt læringsrum (Kliniske databaser) • Fra et nationalt læringsrum til videreudvikling af kliniske retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Al kvalitetsudvikling starter og slutter i klinisk praksis MEN! Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

En klinisk retningslinie er ingenting værd medmindre den tages i hænderne, dvs. anvendes i pleje og behandling af den enkelte patient Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Og det er ikke ”lige ud ad landevejen” Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Kliniske retningslinier er et redskab, der ikke bliver bedre end dem, der bruger det Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Tre gensidigt afhængige begreber E S • Kvalitetsudvikling • Kompetenceudvikling • Organisationsudvikling D E L L E Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet

Tak for ordet Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
- Slides: 34