Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier De ikkevestlige indvandrere

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier De ikke-vestlige indvandrere og arbejdsmarkedet Mikkel Mailand Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde Sociologisk Institut, KU, 26. oktober 2010 Sted og Dato Dias 1

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Disposition 1. Hvem er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? 2. Inklusion på arbejdsmarkedet – Ejrnæs 3. Teorier om etnisk segregation – Ejrnæs 4. Nogle hovedresultater – Ejrnæs 5. Inklusion på arbejdsmarkedet – Mailand 6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst - Mailand 7. Indsatserne for at inkludere de ikke-vestlige 8. Spørgsmål og diskussion Sted og Dato Dias 2

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 1. Hvem er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Definitioner og typer • ’Indvandrere’ født i udlandet af udenlandske statsborgere, ’efterkommere’ født i DK af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i DK • De ikke-vestlige kommer hovedsageligt fra Tyrkiet, Irak, Bosnien-Herce. , Jugoslavien, Pakistan, Libanon og Iran • Arbejdsmigranter (især 60 erne og 70 erne), flygtninge og familiesammenførte Problemer • Problem 1: På trods af ikke-vestliges beskæftigelse er blevet forbedret, er DK stadig EU-landet med den største forskel ml etniske danskeres og etniske minoriteters besk • Problem 2: På trods af stigende udannelsesniveau hos de ikkevestlige, er det danske am stadig etnisk segregeret • Problem 3: De ikke-vestlige er underrepræsenteret i DDM Sted og Dato Dias 3

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 2. Inklusion på arbejdsmarkedet – Ejrnæs (2008) Baggrund • Indvandreres og efterkommeres besk-frekvens steget i 90 erne – er betydelig mere konjunkturfølsom en gennemsnit • Koncentrerede i bunden af am (ufaglært) særligt i - fødevareindustri, transport, detailhandel, forretningsservice, hotel & rest, reparation, sociale institutioner Forskningsspørgsmålet og metode • Hvordan fleksibilitet på am påvirker de sociale processer, som skaber etnisk segregering • Spørgeskemaanalyse (2495 virksomheder), interviewanalyse af ISS Sted og Dato Dias 4

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 3. Teori om etnisk segregation - Ejrnæs (2008) De gængse perspektiver • Human kapital – indkomst og beskæftigelse kan forklares ud fra forskelle i human kapital • Diskrimination – 1) direkte, 2) indirekte, 3) statistisk, 4) præference Ejrnæs tilgang og model • Netværksperspektiv – stærke bånd (familie og venner), svage bånd (kollegaer, bekendte, kunder, etc) • Sociale netværk, am krav om fleksibilitet, virk og fagf håndtering af mangfoldighed > am social processer • Atkinsons fleksible virksomhed spøger Sted og Dato Dias 5

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 4. Nogle hovedresultater – Ejrnæs (2008) • Ingen sammenhæng ml kundetilpasning og satsning på opkvalif. • Tre forhold påvirker tilstedeværelsen af EM: usikkert marked, standardproduktion og numerisk flex • Via stærke netværk/netværksrekruttering bypasser EM ansættelsesbarrierer, men de har ikke de svage netværk, der skal bruges til avancement • I ISS bruges mangfoldighed ifa positive stereotyper (EM villige til skæve arbejdstider) og negative (EM uinteresserede i VEU) • EM stiller færre traditionelle krav om løn og arbejdsvilkår, men flere krav om at få anerkendt kulturelle forskelle • Større kundefokusering og krav om funktionel flex vil indskrænke beskæftigelsesmulighederne for EM • Virk anvendelse af flexibilitet uddyber etnisk segregering Sted og Dato Dias 6

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 5. Inklusion på arbejdsmarkedet - Mailand Beskæftigelsen kvantitativt set • Beskæftigelsesfrekvens: 56 for ikke-vestlige indvandrere, 66 for ikke-vestlige efterkommere og 79 for dansk oprindelse. • Hele væksten i beskæftigelsen i 00’erne skyldes nydanskere! • Årsager? : højkonjunktur, højere uddannelsesniveau, læringsproces Vertikale segregering: sektorer og brancher • Ikke vestlige overrep i privat service, underrep i B&A og off. service • Ikke-vestlige indvandrere også overrep i industri og rengøring; ´ikke-vestlige efterkommere ekstrem overrep i handel • Årsager? : lavstatus manuelt arbejde erstattes af servicearbejde med højere status Sted og Dato Dias 7

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 5. Inklusion på arbejdsmarkedet - Mailand (fortsat) Den horisontale segregering • Stærk etnisk horisontal segregering: Ikke-vestlige stærk underrep blandt topledere og lønmodtagere på høj- og mellemniveau, overrep blandt selvstændige og på lav niveau • Efterkommerne ikke højere placeret end indvandrerne Uddannelsessystemet • Store forskelle på etniske danskere og de ikke-vestlige mht andel med afsluttet kompetencegivende udd. og niveau • Men ikke-vestlige haler i uddannelsessystemet langsomt ind på etniske danskere – specielt pigerne/kvinderne viser klarer forbedringer. Det gælder både procent med afsluttet uddannelse • Diskrimination forekommer fortsat ift fx praktikpladser Randarbejdskraft? • Ja i flg. Ejrnæs, men har klaret sig overraskende godt i krisen Sted og Dato Dias 8

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst (Mailand) Tilknytningen til fagforeninger – medlemmer og tillidsposter • Underrep af ikke-vestlige øget betydeligt mere end etniske danskeres ’ 94 – ’ 08. Ikke-vestliges org-% nu på 57/46 • Svært at forklare: måske pga. 1) ikke-kernetropperne i DDM særligt udsat for individualiserende tendenser; 2) pga brancheforskydning; 3) staten vender sig imod de ikke-vestlige • I 2007 var 5, 3 % af LO-medlemmer ikke-vestlige. Flest i 3 F, METAL, HK og FOA – størst andel i NNF, 3 F, Funktionærerne, Spillerforeningen og FOA • Underrepræsentationen endnu mere markant på tillidsposterne, men andelen af ikke-vestlige dog stigende • Årsager: sprogkundskaber og andre individuelle barrierer samt strukturelle barrierer Sted og Dato Dias 9

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 6. Inklusion i DDM: organisationer og overenskomst (Mailand) Overenskomstdækningen – hvad ved vi? • Ikke-vestlige er underrep i brancher med høj OK-dækning (over 92 procent), men der er usikkerhed • Uformelle arbejdsmarked relativt lille i DK, men bestemt udenfor DDM • Uformelle del-arbejdsmarkeder med mange ikke-vestlige: aupair, prostitution, hotel & resturation? Sted og Dato Dias 10

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 7. Indsatserne for at inkludere de ikke-vestlige(Mailand) De ledige ikke-vestlige og aktiveringen • Ikke-vestlige overrepræsenterede i ledighedsstatistikken • Human-capital tiltag: jobpakker, trappemodel. Work-first tiltag: starthjælp, kontanthjælpsloft og 450 -timers regel • Uklart i hvilket omfang tiltagene har fået flere i beskæftigelse eller øget marginaliseringen Fagbevægelsens indsatser – inklusion i DDM • Siden slut 1990 erne udviklet mange redskaber, fx ambassadører og rollemodeller, materiale på fremmedsprog • Talrige indsatser, ildsjæle-drevne, men svag org forankring • Lokalt manglende kendskab til centrale indsatser og vise-versa • Generel lav prioritering: FVI nedlagt 2006 • ’Alle skal behandles ens’ vs. mangfoldighedsstrategi Sted og Dato Dias 11

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier 8. Spørgsmål og diskussion • Hvilke konklusioner kan der på baggrund af teksten drages vedr. de ikke-vestlige? • Hvilke positive udviklinger vedr. ikke-vestlige er der på am og hvilke forbigår Ejrnæs? • Er det rigtigt at den danske flexicurity-model er med til at uddybe den etniske segregation? • Er det rigtigt at ikke-vestlige altid bliver afskediget som de første ved lavkonjunktur? • Er min karakteristik af fagbevægelsens integrations-indsats rimelig? • Hvilke nye tiltag kunne man forestille sig forbedrede de ikkevestliges inklussion på am – og i DDM? Sted og Dato Dias 12