Formidling i almene medier erfaringer fra et ph

Formidling i almene medier - erfaringer fra et ph. d. -projekt Trond Beldo Klausen lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

Formidling • Hvad gjorde jeg? • Hvorfor gjorde jeg det? • Hvordan gjorde jeg det? • Hvilket udbytte gav det?

’Et spørgsmål om klasse? ’ • Et projekt om ’social arv’ • Registerdata fra Danmarks Statistik • 1, 4 millioner danskere f. 1954 -1971 • Tidligere danske undersøgelser: utilstrækkelige data og manglende teori

Hvad gjorde jeg? • Analyseartikler og kronikker • Begyndte halvvejs i ph. d. -forløbet • Gennemsnit på ca. én hver anden måned over en 4 -årsperiode (ph. d. og post. doc. )

Hvorfor gjorde jeg det? • For at gøre forskningsresultater tilgængelige for almenheden • For at forankre forskningen i en bredere kontekst end det, interviewer normalt giver anledning til • For at opnå større kontrol med formidling af egne resultater

Hvordan gjorde jeg det? • Ingen overordnet strategi • Gunstige rammebetingelser: Velfærdskommissionen/ Globaliseringsrådet • Relevante resultater

Hvordan gjorde jeg det? • Helt færdigskrevne artikler: Gør redaktionens vurdering nemmere og giver forskeren en større indflydelse • Uden forudgående aftale: Bare send dem ind!

Succesrate • Politiken Analyse: 17 ud af 19 • Ugebrevet A 4: 2 ud af 4 • Berlingske Tidende: 2 ud af 3 • Weekendavisen: 0 ud af 1 • Jyllands. Posten: 0 ud af 2 Plan B: Nordjyske Stiftstidende: 5 ud af 5 Plan C: UGlen (AAU): ’Sidepublicering’

Hvilket udbytte gav det? • Feedback fra ’brugere’: Positive langtidsvirkninger • Feedback fra kolleger: Ikke så meget • Feedback fra journalister: Muligvis flere interviews, men ikke altid i de medier, man selv har skrevet • Feedback til sig selv: Man bliver meget bedre til at skrive!