Flerfaglige Forlb p Aalborg Katedralskole Frem mod SRP
Flerfaglige Forløb på Aalborg Katedralskole Frem mod SRP (og videregående uddannelse) Introduktion til DHO Aalborg Katedralskole 1. G 2018
3 år frem mod SRP År 1. g 2. g 3. g Flerfagligt forløb FF 0 DHO FF 1 FF 2 SRO FF 3 SRP Dan skri sk-hist o v En egenr rieforl e g ø mes enre s , og D bet er om H e tre i 3. g elev O er fø n intro rste du i SR en sk a P. l ar forsø ktion bej t de v g på at il den aka skri ider dem v em e i d ed i enn iske 2. g e i SR genre. Oo g Her er vi Her slutter vi
Hvad er videnskab? videnskab, almen betegnelse for systematiske metoder til at frembringe, ordne og udbrede viden og kunnen samt resultaterne af denne aktivitet […]. Den viden og kunnen, der er videnskabelig, rækker ud over etableret lærdom, dvs. hvad der er almindeligt accepteret, og hvad der umiddelbart kan forstås eller iagttages […]. Den fokuserer på ny erkendelse skabt gennem forskning, et ord, der ofte benyttes synonymt med videnskab. http: //denstoredanske. dk/Sprog, _religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C 3%A 5 r/videnskab (7/2 2018)
Vodcast: Esben Nedenskov https: //www. youtube. com/watch? v=g. Kba. E 8 a 7 Z 44
Køreplanen: Den Videnskabelig Basismodel 1. Hvilket spørgsmål? 4. Hvad kan gå galt? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? Esben Nedenskov Pedersen, SDU
Projektarbejdets faser Verden Problemformulering Opgaveformulering Aflevering af opgave Fra opgave til mundtligt oplæg Mundtlig evaluering Refleksioner
Dansk-historieopgaven DHO
Formålet • at lære noget fagligt indhold i dansk og historie DHO er også første skridt mod, at du bliver klar til at skrive Studie. Retnings. Opgaven (SRO) næste år og Studie. Retnings. Projektet (SRP) i 3. g. Derfor skal du igennem arbejdet med opgaven også: få kendskab til det særlige ved dansk- og historiefaget (fagenes identiteter) og analysemåder (metoder) lære at arbejde skriftligt og i dybden med historiske og danskfaglige problemstillinger lære at finde, udvælge og vurdere relevant stof samt behandle det skriftligt få kendskab til de formalia, der knytter sig til en større skriftlig opgave, herunder kendskab til opgaveformuleringens form og krav • lære at få mest muligt ud af vejledning, herunder at modtage og bearbejde feedback, skrive noter, forberede vejledning mv. • få kendskab til begreberne viden og videnskab • få kendskab til den videnskabelige basismodel og begreberne synkron, diakron og empiri • •
Tidsplan Tidspunkt og omfang Aktivitet Feb-maj Forløb i Dansk og Historie som optakt til DHO Slut marts/start april Forelæsning ved filosofilæreren Slut april/start maj 2018 Intro til DHO Arbejde med problemformulering og opgaveformulering Uge 18 2018 Biblioteksorientering Uge 19 2018 Vejlednings- og skrivedag 1 Uge 20 2018 Vejlednings- og skrivedag 2 22. Maj 2018 Skrivedag 3 23. maj 2018 Aflevering af DHO i Lectio Eksamensperioden Forberedelse til prøve Peer-feedback Eksamensperioden Mundtlig evaluering af DHO Umiddelbart efter den mundtlige evaluering Selvevaluering
Mundtlig evaluering I eksamensperioden skal du individuelt til en mundtlig evaluering af opgaven (i alt 30 min. ). Her skal du: 1. Fremlægge: 1) din opgaves konklusion 2) overvejelser om valg af materiale og jeres arbejdsproces og 3) metodiske forskelle og ligheder mellem fagene 2. Indgå i en dialog om opgaven med de to lærere Derefter vil de to lærere aftale en karakter samt give dig mundtlig og skriftlig feedback på arbejdet med opgaven og den mundtlige evaluering. Herefter skal du evaluere dig selv og „give dig selv gode råd“ til næste flerfaglige opgave.
Krav til opgaven • Indhold: Der skal indgå materiale (empiri) fra begge fag, og der skal analyseres vha. begge fags analysemåder (metoder) • Opgaven skrives i grupper á 2 eller 3 elever. • Omfang: • gruppe på 2 elever: 7 -9 normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). • Gruppe på 3 elever 9 -11 normalsider. • Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse.
Opgavens opbygning • Forside (Navne og opgavetitel) • Resume (10 -20 linjer på dansk) • Indholdsfortegnelse • Indledning (præsentation af emneområde og opgaveformulering) • Besvarelse af opgaven (inddelt i underafsnit) • Konklusion • Litteraturliste • Evt. bilag
Formalia • Sideopsætning • Indholdsfortegnelse • Kildehenvisning (parenteshenvisning) • Illustrationer • Litteratur- og kildefortegnelse • Bilag
Sideopsætning • Linjeafstand: 1½ • Venstre margin: 2 cm. , højre margin: 2 cm (ofte standard i Word). • Nummerering: Sider med undtagelse af forside nummereres Vælg: indsæt sidetal • Skrifttype: New Times Roman, str. 12 • Overskrifter: Brug Words overskriftsystem. Vælg: Startside overskrift 1, overskrift 2, overskrift 3.
Indholdsfortegnelse På den første side efter forsiden skal opgaven have en indholdsfortegnelse. Vælg: Referencer indholdsfortegnelse tabel 1, 2 eller 3.
Plagiat og uretmæssig hjælp • Drøft følgende spørgsmål med din sidemakker (5 minutter): • 1. Hvorfor det er vigtigt at opgive kilder løbende? • 2. Hvorfor og hvordan bruger man citater? • 3. Hvor går grænsen mellem selvstændigt arbejde og snyd? • Fælles opsamling i klassen med stikord på tavlen
Kildehenvisninger I skal løbende gennem opgaven henvise til, hvilke kilder I har brugt til udarbejdelsen af enkelte afsnit. I skal både henvise til kilder ved direkte citater og parafraseringer (omskrivninger). Ved sidstnævnte laves henvisningen sidst i parafraseafsnittet.
Parenteshenvisning bruges til kildeangivelse – her ved et direkte citat: H. C. Andersen har et levende og talesprogsagtigt sprog: ”I de hede Lande, der kan rigtig nok Solen brænde” (Andersen, s. 3). Især ordene ”rigtig nok” gør, at man næsten kan se en fortæller for sig, der er begyndt på sin fortælling. Parenteshenvisning bruges også til at angive kilder i form af fx litteraturhistorier eller videnskabelige artikler: Ifølge Egebak deles Branners forfatterskab ofte i to med anden verdenskrig som skillepunkt. I den første er fokus primært psykologisk, mens den anden fase er mere religiøst orienteret. (Egebak 1981, 357)
Fodnoter bruges til supplerende oplysninger, som falder lidt uden for opgaven og derfor ikke placeres i brødteksten (både dansk og historie): Vælg: referencer indsæt fodnote. Andelsbevægelsen 1 fik i Danmark en stor betydning, da den…… 1 Andelsbevægelse: dansk betegnelse for kooperation. Bruges begrebet især til det økonomiske samarbejde inden for landbruget, herunder slagterier og mejerier. (Bjørn 2017)
Illustrationer • Illustrationer bruges til at anskueliggøre gennemgang af emnet. • Anvendes en illustration, skal den indgå i sammenhæng med det, der skrives, og illustrationen skal forklares/fortolkes. • Huske kilde ved illustrationer.
Litteraturlisten • I litteraturlisten sidst i opgaven anføres alt materiale, som er anvendt til opgaven. Formålet hermed er at dokumentere brugen af materiale samt lette informationssøgning for læseren. • Opstilles alfabetisk efter forfatterefternavn • Inddeles i bøger, internetkilder mv. og så er det inden for de enkelte kategorier med forfatterefternavn først
Eksempel på en litteraturliste Bøger: • Fibiger, Johannes: Litteraturens Veje, 3. udgave, Systime, 2012. • Hejlsted, Annemette : Fortællingen – teori og analyse. 1. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2007. • Jørgensen, Keld Gall: Stilistik : Håndbog i tekstanalyse. 2. udgave, Gyldendal, 1999. Forfatternavn (efternavn først): titel. Udgave, forlag, årstal.
Eksempel på en litteraturliste Tidsskrifter, aviser mv. : • Danske Bank: "Månedens land Japan” in Business Today. nr. 10, 10. årgang, 2016. • Ringkøbing, Jeanette: "Globaliseringen truer de lavtlønnede” i Politiken, 5. december 2017. Forfatternavn (efternavn først): Artiklens titel i citationstegn. Tidsskriftet/avisens navn, dato/nr. , årgang og årstal.
Eksempel på en litteraturliste Internetkilder: • Bjørn, Claus: ”Andelsbevægelse”. http: //denstoredanske. dk/Erhverv, _karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Andelsbev%C 3%A 6 gelsen/an delsbev%C 3%A 6 gelse, 5. Januar 2017. • Hansen John Paulin: "Øjet styrer fremtidens mus". http: //www. dr. dk/orbitalen/artikler/it/mus. asp, 20. februar 2017. • Økonomiministeriet: "Økonomisk nyt". http: //195. 184. 36. 226/oeknyt/index. html, 20. februar 2017. Forfatternavn/Organisation (efternavn først): Titel. URL-adressen, dato
Bilag • I nogle opgaver kan der være behov for at vedlægge bilag fx grafer, statistik el. oversigter. • Hvis der er flere bilag, nummereres de, så det er muligt at henvise til dem i selve opgaven. • Bilag skal kun anvendes, hvis de bruges aktivt i opgaven. Fx (se bilag 1)
Problem- og opgaveformulering
Problem- og opgaveformulering • Når vi taler om de større skriftlige opgaver i gymnasiet har vi to centrale begreber: Opgave- og problemformuleringen. • En problemformulering er et overordnet, komplekst spørgsmål, som du selv stiller til dit emne. Den tager typisk udgangspunkt i en undren, et problem eller et dilemma. For at besvare problemformuleringen laver man underspørgsmål, som er mindre spørgsmål, der besvarer dele af det overordnede spørgsmål. Problemformuleringen bør være et hv-spørgsmål på det højeste taksonomiske niveau, mens underspørgsmålene ofte er på forskellige taksonomiske niveauer. • En opgaveformulering angiver det, som du skal gøre i opgaven, og er i din SRP stillet af dine lærere. Den kan være formuleret som spørgsmål, men ofte vil den være formuleret som ”ordrer” (”Der ønskes en redegørelse for…” eller ”Redegør for…”). Det er vigtigt, at din opgave besvarer (hele) opgaveformuleringen. I SRP laver dine lærere en opgaveformulering til dig, men i nogle af opgaverne frem mod SRP, herunder DHO, skal du selv lave den.
Problemformulering Hvilken indflydelse havde den ideologiske udvikling af Socialdemokratiet på arbejderbevægelsen i slutningen af 1800 -tallet? Underspørgsmål Hvad kendetegnede den politiske organisering af arbejderklassen? Hvordan beskriver Holger Drachmanns digt "Engelske socialister" overgangen til et socialistisk samfund? Hvordan kommer Socialdemokratiets holdninger til det etablerede samfund til udtryk i "Gimleprogrammet"? Hvilken betydning havde den revisionistiske udvikling af Socialdemokratiet for det politiske Danmark i slutningen af 1800 -tallet? Underspørgsmålene er udtryk for den viden, som du skal have for at kunne besvare den overordnede problemformulering. Underspørgsmålene er med til at vise, hvilken retning projektet skal tage; altså hvilket materiale du arbejder med og hvordan du behandler dette materiale. Kort sagt: Her vælger du din empiri og metode.
Taksonomiske niveauer i problemformuleringen Problemformulering Hvilken indflydelse havde den ideologiske udvikling af Socialdemokratiet på arbejderbevægelsen i slutningen af 1800 -tallet? Underspørgsmål Hvad kendetegner den politiske organisering af arbejderklassen i 1800 -tallet? Hvordan beskriver Holger Drachmanns digt "Engelske socialister" overgangen til et socialistisk samfund? Hvordan kommer Socialdemokratiets holdninger til det etablerede samfund til udtryk i "Gimleprogrammet"? Hvilken betydning havde den revisionistiske udvikling af Socialdemokratiet for det politiske Danmark i slutningen af 1800 -tallet? Redegørende niveau Analyserende niveau Diskuterende, vurderende niveau
Fra problemformulering til opgaveformulering Problemformulering Hvorledes påvirkede kulturlivet og venstrefløjens politikere arbejderbevægelsen i slutningen af 1800 -tallet? Underspørgsmål Hvad kendetegner den politiske organisering af arbejderklassen i 1800 -tallet? Hvordan beskriver Holger Drachmanns digt "Engelske socialister" overgangen til et socialistisk samfund? Hvordan kommer Socialdemokratiets holdninger til det etablerede samfund til udtryk i "Gimleprogrammet"? Hvilken betydning havde udviklingen af Socialdemokratiet for det politiske Danmark i slutningen af 1800 -tallet, og i hvor høj grad stemmer denne udvikling overens med indholdet i digtet ”Engelske socialister”? Redegør for den politiske organisering af arbejderklassen i 1800 -tallet. Analysér og fortolk Holger Drachmanns digt ”Engelske socialister” med fokus på overgangen til et socialistisk samfund. Lav en historisk kildeanalyse af ”Gimleprogrammet” med fokus på holdninger til det etablerede samfund Diskutér og vurdér hvilken betydning udviklingen af Socialdemokratiet havde for det politiske Danmark i slutningen af 1800 -tallet ?
Flyum-modellen En kort præsentation Fra: Karl Erik Flyum, En praktisk innføring i Femavsnittsmetoden i fagskrivning fra: Skrivning i alle fag. Et samarbeidsprojekt mellom Narrederud videregående skole og Universitet i Oslo
Formålet med Flyum • at man ud fra en spontan idé finder og udvikler en foreløbig problemformulering til et emne 32
1. led: Hurtigskrivning (5 minutter) • Skriv hele tiden • Ret ikke • Gå ikke tilbage i teksten • Skriv i hele sætninger Emne: Magten i Danmark Staten kan have magten, kirken kan have magten, manden kan have magten. Jeg kan ikke lige huske det hele, men vi har i hvert fald haft om nogle folkeviser og så også noget med magt til folket, men jeg kunne bedst lide det med det moderne gennembrud. Køn, Klasse, Kirke. De tre K’er. Der var sådan et billede af en mand, der slog sin hustru, og så læste vi også om en kvinde, der skulle giftes med en mand, som hun slet ikke elskede. Og det er i hvert fald meget anderledes end i dag, altså hjemme ved jer er det i hvert fald ikke kun far, som har magten. 33
2. led: Formulér et hovedbudskab i én sætning • at få udvalgt og formuleret et muligt hovedbudskab • sætningen kan f. eks. begynde med: - Det jeg prøver at få frem her er……. - Hovedpointen er…. - Helt præcist så tænker jeg… Det jeg prøver at få frem her er, at forholdet mellem mand og kvinde i det moderne gennembruds Danmark var helt anderledes, end det jeg kender til i dagens Danmark. Helt præcist så tænker jeg, at kvinden var underlagt manden, og at opdragelsen af kvinden og synet på kvinden var meget anderledes dengang. 34
3. led: Omformulér sætningen med hovedbudskabet til et spørgsmål • Først slettes : ”det jeg prøver at få frem her er…. . ” • Herefter formuleres resten af sætningen med hovedbudskabet til et hv-spørgsmål • overvej: • • Er det der jeg vil hen? Er spørgsmålet for banalt? Er spørgsmålet for generelt eller abstrakt? Hvad er svaret mon? Det jeg prøver at få frem her er, at Hvorfor var forholdet mellem mand og kvinde i det moderne gennembruds Danmark helt anderledes end det jeg kender til i dagens Danmark? Helt præcis så tænker jeg, at Hvorfor var kvinden underlagt manden i det moderne gennembrud? Hvordan var opdragelsen af kvinden og synet på kvinden sidst i 1800 tallet? 35
4. led: Formulér alternative spørgsmål (til hovedspørgsmålet) (5 minutter) • Spidsformulér spørgsmålet, for eksempel ved at stille det på en overdreven, fræk eller naiv måde Hvordan kan det være, at så få kvinder i 1800 -tallet gjorde oprør mod deres mænd? At være mandens ejendom? • Prøv at stille spørgsmålet så konkret og simpelt som muligt Hvorfor accepterede 1800 -tallets kvinder den tilbudte kønsrolle? • Prøv at opdele det i led: hovedspørgsmål og underspørgsmål Hvad kendetegner pigeopdragelsen i 1800 -tallet? Hvordan er samfundets/mandens syn på kvinden? • Byt spørgeord, og se, hvad der sker med dine tanker …. Mindst tre alternative spørgsmål skal formuleres 36
5. led: Vurdér de alternative spørgsmål med en anden person • Diskutér og vurdér dine spørgsmål med din sidemand, og hjælp ham med at forbedre sine. • Overvej forskellige veje til svarene og alternative spørgsmål Sidemand: Var det ikke noget med, at de tekster, vi har læst i dansk, kun beskrev borgerskabets kvinder – det skal du måske overveje at have med i din formulering, for det er jo noget andet i arbejderklassen? Hvad kendetegner den borgerlige pigeopdragelsen i 1800 -tallet? Sidemand: Det er nok bedst med en historisk kilde til at besvare det spørgsmål, og så kan du se, om det passer i en fiktiv tekst. 37
6. Led: Vælg ét af alternativerne At beslutte sig…. • Vælg ét af de alternative spørgsmål som foreløbig problemformulering Hvordan kan det være at så få af borgerskabets kvinder i 1800 -tallet gjorde oprør mod at være mandens ejendom? • Skriv valgte spørgsmål ned igen øverst på ny side Underspørgsmål: Hvad kendetegner den borgerlige pigeopdragelse i 1800 -tallet? • Kan nogle af dine alternative spørgsmål være med til at kvalificere dit hovedspørgsmål? Underspørgsmål: Hvordan er samfundets/mandens syn på kvinden i novellen ”…. ” Og hvordan betragter kvinden sin egen position i ægteskabet i novellen ”…”? 38
7. led: Forklar og begrund, hvorfor spørgsmålet er værd at stille og få svar på • Begrund din problemformulering • Fx med tre stikord • Fx med en hurtigskrivning • Hvad spørger du om, og hvorfor spørger du om det? (problemformulering og begrundelse) • Hvilken slags kilder, tekster el. forfattere tror du egner sig til dit spørgsmålet? (materiale) • Hvordan vil du bruge dine kilder og tekster for at finde svar på dit spørgsmål (metode) - Fordi der skrives meget om kvindespørgsmålet sidst i 1800 -tallet både i fiktion og i fakta - Fordi den praktiserede ægteskabsinstitution var i begyndende skred sidst i 1800 -tallet - Fordi det handler om magten mellem mand og kvinde, og det er mit emne 39
Resultat Du har nu skitseret/udviklet et udkast til en problemformulering og en begrundelse for denne • Sæt jer sammen i jeres grupper, diskutér jeres udkast og vælg den problemformulering, I vil arbejde videre med 40
Fra problemformulering til opgaveformulering Omskriv nu jeres problemformulering til en opgaveformulering
- Slides: 41