Filmanalyse et grundkursus Filmtekniske virkemidler En sammenfattende beskrivelse

Filmanalyse - et grundkursus -

Filmtekniske virkemidler En sammenfattende beskrivelse af, hvilke virkemidler der er særlig karakteristiske for filmen som helhed. En detaljeret beskrivelse og bud på betydningen/effekten af anvendelse af virkemidler i et eller få udvalgte eksemplariske afsnit af filmen. Med 'eksemplariske afsnit' menes, at man vælger et afsnit, hvor der anvendes nogle af de virkemidler, der er særlig karakteristiske for netop denne film; afsnit, der indholdsmæssigt er særlig vigtige/betydningsfulde, fx et afsnit, hvor en fremtrædende persons personlighed tydeligt kommer til udtryk; afsnit, hvor der handlingsmæssigt sker noget markant, eller et afsnit, hvor filmens tema eller budskab synliggøres.

Analyse af visuelle medietekster Præsentation. Analyse af tekstens indhold. - Hvad kommunikeres der om i filmen? Analyse af tekstens form. - Hvordan kommunikeres der i filmen? Fortolkning og perspektivering. Kilde: www. textanalyse. dk.

Præsentation Ligesom ved en almindelig novelle. Se: http: //textanalyse. systime. dk/index. php? id=5073, dette er en lektie til timerne i morgen.

Analyse af tekstens indhold – Fysisk miljø 1 Hvad kommunikeres der om i filmen? (Tekstens indhold) De fysiske omgivelser/rammer: on location/i et studie. Scenografi: måden som omgivelserne ser ud på. Er den kendt eller ukendt? Rumbeskrivelse(r): åben/lukket, flad/rund, fragmentarisk/komplet. - Hvilket sted/hvilke steder er det/de vigtigste – hvorfor? Rummets genrekoder.

Analyse af tekstens indhold – Fysisk miljø 2 Er det et negativt eller positivt rum? Er rummet stemningsskabende? På hvilken måde? Er rummet med til at give et portræt af en person? Hvordan? Skabes der kontraster via rummene? Bruges rummet i dramatikkens tjeneste? Undersøg rummets symboler.

Analyse af tekstens indhold – Historisk tid Hvilken historisk tid foregår filmen i? Undersøg tidsmarkører: særlige ord eller udtryk, autentiske personer der refereres til i filmen, visuelt: tøjmode, indretning osv. Tidsløshed: Hvis instruktøren ikke har gjort noget ud af at markere en periode, så er der ofte en mening med dette – hvilken? markere, at tiden ikke er vigtig, men noget andet er. Signal om, at der foregår kunne foregår når som helst.

Analyse af tekstens indhold – Personer Persongalleri: Personkarakteristik: Undersøge og beskrive personerne på samme måde, som ved en fiktiv tekst. Tilføj mimik og kropssprog samt dialekt: Ansigtsudtryk (mimik) Øjenkontakt (blik og pupilforandringer) Krops-positur (kroppens stilling eller kropsholdningen, dvs. måder at stå, sidde og ligge på) Gestikulation (kropsbevægelse) Kropskontakt Rumlig adfærd, dvs. kropsafstand og kropsorientering (placering i 'kommunikationsrummet', vinkling eller drejning af ansigt og krop, fx ansigt til ansigt, med siden eller ryggen til kommunikationspartneren, mv. ) Udseende (tøj, smykker, frisure, kropsbygning, hud, kropslige kendetegn i form af fx ar, tatoveringer, piercinger mv. ).

Analyse af tekstens indhold – Forløb og konflikt Konflikt? Dan dig et overblik over filmens forløb – tegn evt. en tidslinje Begyndelse – midte – slutning Berettermodellen/Hollywoodmodellen:

Berettermodellen - i detaljer Anslaget er den situation der sætter handlingen i gang. Vi bliver trukket lige ind i begivenhederne. Præsentation af filmens hovedpersoner, miljø, filmens handling og konflikter. Vi engageres i personerne og forvirres og fascineres af den grundlæggende konflikt. Uddybning af filmens handling og konflikter. Point of no return - ingen vej tilbage - er filmens vendepunkt. Nu er der ingen vej tilbage for hovedpersonerne. Tingene er gået i hårdknude og konflikterne kan ikke længere skubbes ind under gulvtæppet, men må løses. Det er ikke altid entydigt, hvor point of no return skal placeres. Konfliktoptrapning, spændingen stiger. Personerne arbejder sig frem mod det endelige opgør, nemlig: Klimaks, hvor vi får at vide, hvem der vinder eller taber. Udtoning, altså afrundingen, hvor historien fortælles færdig. Konflikterne afklares og den gamle orden oprettes igen eller en ny opstår. De elskende hviler lykkeligt i hinandens arme, hvis da ikke alle er døde - måske med undtagelse af helten, der kan drage ud på nye eventyr. Kilde: http: //www. dfi. dk/dfi/undervisning/fatomfilm/ento. htm

Analyse af tekstens indhold – Temaer Tema = det grundlægende emne/konfliktforhold. Beskrives på samme måde som ved fiktive tekster. Modsætningsforhold – hovedtemaet, bi-temaer.

Analyse af tekstens indhold – Holdning og livssyn Holdninger til hvilke normer og livsværdier, der er gode og dårlige, rigtige og forkerte. - Hvilke normer og livsværdier udtrykkes der, mere eller mindre åbenlyst, en positiv eller negativ holdning til i filmen, og hvad går disse holdninger ud på? - Hvilke personer udtrykkes der i filmen - direkte eller indirekte - en sympati og/eller antipati for? - Hvilken positiv eller negativ holdning udtrykkes i filmen - direkte eller indirekte - til de temaer, der behandles? Budskab i titlen og budskab i filmens slutning?

Analyse af tekstens form – Genre 1 Hvordan kommunikerer filmen? 5 kriterier: 1. Forhold til virkeligheden (fiktion, dokumentar, faktion. Realistisk/fantastisk). 2. Varighed (jfr. slide om kortfilm) 3. Forhold til tradition (mainstream/eksperimental) 4. Menneskets grundlæggende følelsesregister (komedie, melodrama(tragedie), spændingsfilm, porno). 5. Andre kriterier. Genrehybrid…

Analyse af tekstens form – Genre 2 Afklar hvilken filmgenre, du har med at gøre: Fiktion, non-fiktion eller faktion (fiktions- eller sag -tekst). Spillefilm, kortfilm (fiktion-, dokumentar-, eksperimental- eller animationsfilm), novellefilm, animationsfilm, science-fiction, dokumentar, tvserie, tv-reklame, tv-kampagne el. lign. Vælg de relevante analyseredskaber i forhold til genren.

Analyse af tekstens form – Fortællerforhold 1. Alvidende, personale, observerende. Personale: Den subjektive POV-fortæller (får aldrig personen at se). Den personlige (den person, hvis historie fortælles er med i samtlige scener i en eller anden forstand) Observerende: Anvendelse af neutrale filmiske virkemidler => iagttager og registrerer det, der sker.

Analyse af tekstens form – Fortællerforhold 2. Fortæller og synsvinkel: Point of view (POV): Objektiv POV = Ydre syn. Subjektiv POV = indre syn (defokus, shot over shoulder, blikretning, bevægelsesretning osv. ). Pålidelig/upålidelig fortæller.

Analyse af tekstens form – Komposition 1 Hvilken betydning har det for os modtagere, at kompositionen er, som den er? Teknisk struktur: Frame/enkeltbillede (ca. 24 frames pr. sekund). Indstilling/shot (taget i et take, ca. 1200 -1500 i alm. Spillefilm). Scene (indstillinger sat sammen - samme lokalitet med samme personer). Sekvens (handlingsmæssig helhed ala kapitler).

Analyse af tekstens form – Komposition 2 Forløbs struktur: Elliptisk klipning (springe over tid). Flash back/flash forward. Krydsklip (springe mellem begivenheder). Forkorte eller forlænge tiden: Fast motion/slow motion/strobe (ryk)/frysning.

Analyse af tekstens form – Synspunkt/billedudsnit Beskæring: Supernær (del af ansigt)/nær (ansigt). Halvtotal/panorama. Hvilket/hvilke synspunkter anvendes særlig hyppigt i denne film som helhed eller oftere end 'normalt' i film af samme genre, og som derfor må siges at være karakteristisk for netop denne film? Fokusering.

Analyse af tekstens form – Kameraføring Forskellige former for kameraføring kan bruges til at vise forskellige situationer, stemninger, m. v. Stationært kamera. Dynamisk kamera: håndholdt, panorering (horisontalt), tiltning (vertikalt), rulning (fx sejler med bølger), kamerakørsel/travelling, flyvning, zooming.

Analyse af tekstens form – Klipning = Overgangen mellem de enkelte kameraoptagelser/indstillinger. Usynlig/synlig klipning: Kontinuitet (bemærker ikke overgang mellem klip, handling i fokus). Montage (gør opmærksom på klipningen – noget andet en handlingen er i fokus - krydsklip). Klipperytme: hurtig/langsom.

Analyse af tekstens form – Farver/lys/skygge Effektivt til at skabe atmosfære, stemning, personers humør, vejr. Betydning af disse. Som når I analyserer et billede. Læg mærke til om det er neutralt eller om det bruges bevidst med en bestemt hensigt.

Analyse af tekstens form – Tale, lyd, musik Tale: Dialog/monolog. Lyd: Diegetisk (den lyd der indgår i handlingen): reallyd (trin, fjernsyn, vind mv. ) , vokallyd (tale, suk mv. ) diegetisk musik (musik, der spilles i lokalet). Ikke-diegetisk lyd: effektlyd (slag, spark, forstærkelse af diegetiske lyde), underlægningsmusik. Voice-over (en stemme, der taler indover). Off screen-lyd (telefon der ringer uden vi ser den).

Fortolkning og perspektivering. Hvordan skal filmen forstås? I fortolkningen sammenfattes betragtningerne/resultaterne fra analysen (ligesom ved almindelige fiktionstekster). DANSKFAGLIG perspektivering: Danskfaglig perspektivering handler om at sætte de(n) analyserede film i relation til tekster eller forhold, som vi har arbejdet med i forbindelse med undervisningen i de forskellige fokusområder.