FFM lringsmlstyring og matematiske kompetencer Frederikshavn 24 25

  • Slides: 18
Download presentation
FFM, læringsmålstyring og matematiske kompetencer Frederikshavn, 24. -25. september, 2015

FFM, læringsmålstyring og matematiske kompetencer Frederikshavn, 24. -25. september, 2015

Indhold �Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning �FFM og matematiske kompetencer �FFM, læringsmålsstyring og

Indhold �Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning �FFM og matematiske kompetencer �FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer

Hattie om synlig læring (1) Hvad betyder ”synlig læring”? ”Det ”synlige” aspekt refererer først

Hattie om synlig læring (1) Hvad betyder ”synlig læring”? ”Det ”synlige” aspekt refererer først og fremmest til at gøre elevernes læring synlig for lærerne… Det ”synlige” aspekt refererer også til at gøre undervisningen synlig for eleverne, så de lærer at blive deres egne lærere…” (Hattie (2013): Synlig læring, s. 23)

Hattie om synlig læring (2) Hvorfor ”synlig læring”? ”… de største effekter på elevernes

Hattie om synlig læring (2) Hvorfor ”synlig læring”? ”… de største effekter på elevernes lærings forekommer, når lærerne lærer af deres egen undervisning, og når eleverne bliver deres egne lærere (dvs. udvikler selvregulerende egenskaber som selvovervågning, selvevaluering og selvundervisning) (…) Det er således synlig undervisning og læring af både lærere og elever, der gør forskellen. ” (Hattie (2013): Synlig læring, s. 41)

Hattie om synlig læring (3) Hvordan praktiseres ”synlig læring”? ”Synlig læring forekommer, når læring

Hattie om synlig læring (3) Hvordan praktiseres ”synlig læring”? ”Synlig læring forekommer, når læring er det eksplicitte og tydelige mål, når det er behørigt udfordrende, og når læreren og eleven begge (på hver sin måde) søger at finde ud af, om og i hvilken grad målet er nået. Synlig undervisning og læring forekommer, når der er en bevidst praksis, som sigter mod at opnå mestring af målet, når der gives og søges feedback, og når der er aktive, passionerede og engagerede mennesker, som deltager i læringshandlingen. ” (Hattie (2013): Synlig læring, s. 41)

Hatties pointer � Største effekter på elevernes læring forekommer, når lærerne lærer af deres

Hatties pointer � Største effekter på elevernes læring forekommer, når lærerne lærer af deres egen undervisning, og når eleverne bliver deres egne lærere. � ”Synlig læring” skal bruges til (populært sagt), at gøre læreren til den lærende og eleverne til deres egne lærere. � ”Synlig læring” omfatter derfor bl. a. læringsmål, der er tydelige for eleverne, og løbende evaluering samt feedback (læringsmålstyring).

Forenklede Fælles Mål En væsentlig begrundelse for at indføre Forenklede Fælles Mål var, at

Forenklede Fælles Mål En væsentlig begrundelse for at indføre Forenklede Fælles Mål var, at det skulle være lettere for lærere at styre deres undervisning efter læringsmål. (Master forenkling af Fælles Mål)

En fælles ramme for FFM Fag Kompetenceeller stofområde 1 Fag Kompetence mål 1 2

En fælles ramme for FFM Fag Kompetenceeller stofområde 1 Fag Kompetence mål 1 2 2 3 3 4 4 Færdigheds- og vidensområde Faser f/v 1 f/v 2 f/v f/v 3

Rammen for matematik

Rammen for matematik

Eksempel på et F/V-mål

Eksempel på et F/V-mål

Hvordan skal målene læses? • Faserne følger ikke klassetrin og rækkefølgen er (kun) en

Hvordan skal målene læses? • Faserne følger ikke klassetrin og rækkefølgen er (kun) en anbefaling • Målene ”bygger ovenpå” • Færdighedsmålene er i fokus

Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Hjælpemiddel Kommunikation Repræsentation & symbolbehandling

Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Hjælpemiddel Kommunikation Repræsentation & symbolbehandling Ræsonnement & tankegang Modellering Problembehandling En planlægningsmodel

Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Hjælpemiddel Kommunikation Repræsentation & symbolbehandling

Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Hjælpemiddel Kommunikation Repræsentation & symbolbehandling Ræsonnement & tankegang Modellering Problembehandling Eksempel, forløb i 5. kl. Eleven kan gennemføre enkle modelleringsprocesser. Eleven kan anvende og tolke grafiske fremstillinger af data. Eleven kan gennemføre og præsentere egne statistiske undersøgelser.

UVM´s vejledning

UVM´s vejledning

UVM´s vejledende opskrift � Diagnosticere elevers læringsudbytte – hvad kan eleven? � Nedbryde Fælles

UVM´s vejledende opskrift � Diagnosticere elevers læringsudbytte – hvad kan eleven? � Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb - hvilke konkrete mål skal nås hvornår? � Opstille tegn for målopnåelse– hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål? � Undervisning rettet mod eksplicitte læringsmål og indikatorer, som er synlige for eleverne. � Evaluere om mål nås og give feedback - formativ evaluering � Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver – planlægge den videre undervisning på baggrund af evaluering.

UVM´s vejledende model

UVM´s vejledende model

Hvad med praksis? To eller tre små historier om læringsmålstyret, kompetenceorienteret matematikundervisning

Hvad med praksis? To eller tre små historier om læringsmålstyret, kompetenceorienteret matematikundervisning

Udfordringer og potentialer? Tid? Formulering af læringsmål og tegn på læring? Læringsmål og matematiske

Udfordringer og potentialer? Tid? Formulering af læringsmål og tegn på læring? Læringsmål og matematiske kompetencer? Synliggøre læringsmål? Synliggøre undervisning for eleverne og synliggøre læring for læreren? Give retning for både elever og lærere i undervisningen? Give mulighed for at arbejde målrettet? Formulering af læringsmål og tegn på læring?