Evolutionsteorien Tak til Naturhistorisk Museum for billeder og
Evolutionsteorien Tak til Naturhistorisk Museum for billeder og inspiration
Før-naturvidenskab • 300 f. Kr. (Platon og Aristoteles´ tid) : Manden giver al arv. Kvinden er blot en rugemaskine, der leverer byggematerialer, og bliver barnet en pige har moderen haft en forstyrrelse i sit blod! • Bibelske forklaringer • Filosoferen over naturen ud fra hvad man umiddelbart kan se f. eks. : - de 4 elementer - mus opstår af korn og gamle klude
1600 -tallet • Gennembrud - Mikroskopet (Leuwenhook) - Kikkerten (Galilei)
1700 -tallet • Oplysningstiden - alt er ikke gudsgivet en gang for alle - troen på, at mennesket kan ændre på noget • Systematik - klassifikation (Linné)
1800 -tallet • Evolutionsteorier - Lamarck - Darwin - Mendels genetik
1900 -tallet • • • Gener og kromosomer DNA-strukturen (1953) Den genetiske kode (1966) Gensplejsning (1970) Kloning Det humane genom
Carl von Linné
Linné’s system Rige: Række: Klasse: Orden: Familie: Slægt: Art: Dyr Hvirveldyr Pattedyr Primater Hominoider Homo sapiens En række indeholder dyr med en unik bygningsplan, der adskiller dem fra alle andre rækker I nutiden findes 35 rækker af flercellede dyr Tilsyneladende blev næsten alle rækker skabt i en nærmest eksplosiv udvikling for 570 millioner år siden. Den såkaldte ”kambriske eksplosion”.
Klasser • • Kæbeløse hvirveldyr (Agnatha) Bruskfisk (Chondrichthyes) Benfisk (Osteichthyes) Padder (Amphibia) Pattedyr (Mammalia) Krybdyr (Sauropsida) Fugl (Aves)
Opdeling af livet
Forudsætninger for evolutionsteori Indtil ca. 1800 : • Arter uforanderlige • Sådan er verden skabt én gang for alle • Carl von Linne´s klassifikatonssystem Efter 1800 : • Fossiler af mystiske uddøde dyr opdages • Neandertalerskelet 1856 ved Düsseldorf • Verden må have forandret sig
Jordens alder • Biblen (før 1800) : 6. 000 år • Charles Lyell (1834) : meget ældre • I dag : 4. 600. 000 år Giver tid til at evolution er mulig Charles Lyell
Lamarcks giraffer Evolutionsteorien fra 1809 Lamarcks giraffer strækker hals J. B. Lamarck
Lamarcks udviklingslære Erkender som den første evolutionen DRIVKRAFT • Indre drift mod det perfekte • Nedarvning af erhvervede egenskaber (Bygger på filosofiske tanker)
Darwins giraffer Evolutionsteorien fra 1859 Tilfældig arvelig variation De bedst tilpassede får flest unger De andre uddør Charles Darwin
Darwin udviklingslære Giver som den første en brugbar mekanisme DRIVKRAFT • Variation • Konkurrence • Ændringer i miljø • Mere afkom fra de bedst egnede • Naturlig udvælgelse • Arvelige egenskaber nedarves • Isolation og opsplitning i nye arter
Galapagosøerne Jordomrejsen på skibet ”Beagle” 1831
Slægtsskab mellem Darwins finker Darwin kendte ikke til genetik !
En ny teori bliver til Darwin inspireres af 2 økonomers nye teorier : • Robert Malthus (befolkningstilvækst skaber kamp) • Adam Smith (liberalisme skaber specialister) • (Bygger på observationer) af skildpadder og finker ”The Origin of Species” • England i 1859 • Danmark i 1872
Revolution i samtiden Kirken : Darwin : Forudbestemthed styrer naturen (Gud) Naturlige tilfældigheder afgør arternes skæbne Mennesket er ikke længere noget særligt - I familie med aberne - Udviklet ved en tilfældighed - Naturens mangfoldighed kan skabes ved naturlige og tilfældige mekanismer
Eksempler på data
Eksempler på nyere data
1866: Mendel • Forfaderen til genetik • Lavede forsøg med arvelige egenskaber ved ærteblomster • Han viste at nogle egenskaber var arvelige og fandt indirekte frem til gener • Han viste at arvelige egenskaber var uafhængige af hinanden • Det var et modernistisk opgør med forestillingen om at gud bestemte hvordan vi så ud
Gregor Mendel
Neodarwinisme Darwin havde ingen viden om gener, DNA og mutationer • • Darwins ”Origin of species” (1859). Genetik (Gregor Mendel 1900). Gener (Wilhelm Johannesen 1910). Kromosomer (Thomas Hunt Morgan 1915).
Kromosomer • Mennesket har 46 kromosomer (parvis ens) • Ét sæt (23) fra mor og ét sæt (23) fra far • Et af parrene er kønskromosomer • Dreng • Pige Xy XX • Kromosomer indeholder DNA-strengen
Moderne tid • • • DNA og basepar (Watson og Crick 1953). RNA (Monod og Jacob 1961). Genetisk kode og mutationer (1966). Det Centrale Dogme (DNA-m. RNA-Protein) Hermed KEMISK forklaring på forandringer i arter. • Herefter hænger hele biologien sammen!
Arvematerialets struktur
DNA Deoxyribo Nuclein Acid A Adenin - T Thymin G Guanin - C Cytosin Watson-Crick-modellen 3 basepar er en codon og koder for en aminosyre
Den genetiske kode Codons for aminosyrer Kæde af aminosyrer Det centrale dogme Koden blev brudt i 1961
Mutationer § Fejl i codons under kopieringen af DNA § Tilfældige fejl § Påførte fejl (stråling og visse kemiske stoffer) § Kun mutationer i kønsceller vil overføres til afkommet - forringer afkommets overlevelse (99 %) - er betydningsløs for afkommets overlevelse(1 %) - forbedrer afkommets overlevelse (0, 01 %)
Mutationstyper Kromosommutationer • Hele kromosomer • Dele af kromosomer Større genmutationer • Deletion • Insertion • Duplikation • Inversion Punktmutaioner • Enkelt base • Få baser
- Slides: 32