Evaluering i undervisningen EVALUERING ER MERE KOMPLEKS END

Evaluering i undervisningen EVALUERING ER MERE KOMPLEKS END SOM SÅ

Formål At du bliver i stand til at foretage et reflekteret valg af evalueringsmetode og anvende evaluering som læringsunderstøttende funktion og kan se den store didaktiske sammenhæng mellem læringsmål, læringsaktiviteter og evaluering samt eksamensform

Læringsmål Efter denne lektion: Viden Kender du til flere forskellige former for evaluering og vurdering Kender du til summativ og formativ evaluering Kan du beskrive og forklare, hvorfor du vil evaluere på en bestemt måde Kan du forholde dig til forskellige eksamensprøveformer og reflektere over deres brugbarhed

Læringsmål Færdigheder Kender du og kan anvende flere forskellige former for evaluering Kompetencer Er du i stand til at udvikle din undervisningspraksis på baggrund af forskellige former for evaluering samt indtænke nye og anderledes eksamensformer, som en del af undervisningen og læringensforløbet

Indhold Overblik Hvad skal de bruges til? Det levende barometer Egne erfaringer med evalueringer Planlægning af undervisning med evaluering Hvorfor? Evalueringsmetoder gruppearbejde Hvad ? Selvevaluering Formativ eller summativ Hodja fra Pjort Hvordan? Det levende barometer Feedback Afslutning – evaluering med Delphi-metoden

To didaktiske modeller overblik

De mange spørgsmål Hvad skal evalueringen anvendes til – og af hvem? – Er det blot tidsspilde? Hvad er målet med evaluering i undervisningssammenhænge? – kontrol eller læring? Hvordan evaluerer man som underviser? – Er det blot brug af spørgeskemaer? Hvordan kan jeg som underviser bruge evalueringen konstruktivt og fremadrettet? Hvem bruger egentlig evalueringerne bagefter? – til hvilken nytte? Er succeskriteriet, at alle deltagerne er meget tilfredse? Osv.

Det levende barometer Hvor meget ved du om evaluering ?

Dine erfaringer Hvilke evalueringsmetoder har du oplevet som deltager eller selv anvendt som underviser i undervisningssammenhænge? Hvad gjorde dem til gode eller dårlige?

Egne erfaringer - stikord Metode - Beskrivelse ”God erfaring” - effekt ”Dårlig erfaring” - effekt

Evalueringsboomet ”Evalueringsmonsteret kræver mere og mere mad hver dag” (Dahler-Larsen, 2000)

Hvorfor denne evalueringsbølge? Pædagogisk/didaktisk begrundelse Evaluering handler om, at det hører med til professionel arbejdsmåde at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og deltagernes lærerprocesser. Underviserens kompetence skal omfatte indsigten i sammenhængen mellem pædagogisk grundsyn og de deraf afledte evalueringsmåder / - metoder.

Evaluering/vurdering - en definition ”At evaluere er at værdifastsætte. Vi vurderer og bedømmer på baggrund af mål, kriterier eller normer. Evaluering er en systematisk, tilbageskuende – og fremadskuende – vurdering af processer (output) og effekter (outcome)” Madsen, Claus (2014): ”Involverende læringsevaluering”

"Evaluerings-didaktikkens genstandsfelt" Grundlæggende spørgsmål om evaluering/vurdering 1. Hvorfor - hensigten? 2. Hvad skal vurderes? 3. Hvordan skal der vurderes? 4. Hvornår skal der vurderes? 5. Hvem skal vurdere, og hvem skal vurderes? 6. Hvilken opfølgning? Underviserens overvejelser

Hvorfor vurdere / evaluere?

Vurdering - hvorfor? ”Hvis deltagerne lærte alt det, de blev undervist i, ville vi ikke have behov for at vurdere dem. Vi kunne bare udfærdige en liste over det, vi havde undervist i, og være sikre på, at de havde lært det. I dag ved vi, at deltagerne ikke lærer alt det, vi underviser dem i. Der er derfor behov for at tjekke, hvad de har lært undervejs. ” ”Vurdering for læring i klasserummet” af Trude Slemmen Wille

Tydelige læringsmål At få viden om, hvad deltagerne har lært, og hvordan de har lært det: Er de på rette vej? Er der behov for at foretage ændringer? Hvad behøver de hjælp til? Vurdering skal være knyttet til tydelige læringsmål

Formativ og summativ evaluering Formativ evaluering : vi evaluerer undervejs Summativ evaluering : vi evaluerer tilsidst

Nyeste forskning – John Hattie ”Hvis man skal øge læringsudbyttet for den enkelte deltager, er det afgørende, at under-visningen varetages af dygtige klasseledere, at der arbejdes med den formative vurdering, feedback, tydelige mål og kriterier for målopnåelse, og at deltagerne kontinuerligt trænes i at kunne vurdere sig selv og hinanden” Hattie 2009

John Hattie (2009) , ‘Den gode time’, Dafolo Model: Hattie fra ‘Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2103’, Rådet for evaluering og Kvalitetsudvikling af folkeskolen, Formandsskabet

Den gode vurderingspraksis Kriterier, der skal være opfyldt, for at den gode evalueringspraksis har en læringsfremmende effekt: Tydelige mål, kriterier og kendetegn Vurdering som en integreret del af undervisningen Dialog og gode spørgsmål Involvering af deltageren i egen læring Aktivering af deltagerne som læringsressourcer for hinanden – vurdering af hinanden God feedback Hattie 2009 Hvis I har lyst, kan I se dette eksempel fra Norge https: //www. youtube. com/watch? v=X 1 Lj 27 Hebe. E

Hvorfor vurdere? Er en uundværlig del af didaktisk tænkning Et redskab til at udvikle og forbedre praksis med det mål for øje, at læringen bliver størst mulig Undervisningen Evaluering /vurdering Evaluering er det mest virkningsfulde ift. at fremme elevernes læring. Hattie 2013

Evaluering– læring eller kontrol? ”Lærere har brug for information om elevernes udvikling og udfordringer, så de kan justere undervisningen og imødekomme deres behov” Vurdering FOR læring = læring Vurdering AF læring = kontrol GØR BÅDE-OG!

Spørg jer selv Hvorfor evaluerer I, når I evaluerer?

Hvad skal evalueres / vurderes?

Hvad skal vurderes? Deltagernes læringsresultater Undervisningen Vurdering af hvad? Underviserens ledelse Deltagernes læringsprocesser

Forskellige kilder til afsæt for evalueringen Enten (lærings)proces eller (lærings)produkt Enten det formative eller det summative fokus Enten kvantitative data eller kvalitative data Evalueringen giver et øjebliksbillede

Summativ – Formativ Vurderingens formål Vurdering AF læring (summativ evaluering/vurdering) Vurdering FOR læring (formativ evaluering/vurdering)

Summativ evaluering Formålet er kontrol – ”Dommer” Vurderingen sker til slut i et forløb og er bagudrettet. En dokumenterende funktion efter endt undervisningsperiode Bygger ofte på en forståelse af, at læring er en instruktion, og at læring er noget, der kan måles og vejes. Tests, prøver, eksamen eller demonstrationer for at vurdere om en indsats lever op til de krav / mål, der er stillet Opmærksomheden rettes primært mod deltagernes læringsudbytte - produktorienteret

Prøver / test OBS Tre forhold, der har betydning for vurderingens kvalitet /pålidelighed: Alle kan præstere godt eller dårligt afhængigt af de spørgsmål, der er brugt Den samme deltager kan præstere forskelligt fra dag til dag afhængig af dagsformen Forskellige undervisere vil give samme ”karakter” for en og samme prøve

Formativ vurdering • Formålet er læring • At gøre læringen synlig for både lærer og deltager • Den vurdering underviseren foretager, mens læreprocessen foregår, som ofte har til formål at tilpasse undervisningen undervejs – er fremadrettet • Løbende evaluering med deltagerne • Elev – elev, selvvurdering, lærer-elev (gensidig) • Spørgsmål, feedback, selvvurdering, ”kammeratvurdering”, brug af vurderings- og refleksionsskema. • Fokus på både lærerens undervisning og deltagernes læringsprocesser

Hvad bruger I? Kig på jeres første oversigt over de evalueringsfomer og – metoder I anvender og kender til. Er det mest FORMATIVE eller SUMMATIVE? Hvorfor anvender I netop den form for evaluering?

Hvordan skal der vurderes / evalueres?

Hvordan skal der vurderes?

Metoder og - redskaber Samtaler Cirkelsamtalen Interview Delfi-metoden Observation og iagttagelse Produkter Test / prøver Evalueringsark / samtaleark Logbøger/læringsbeskrivelser Video Portfolio Foto Spørgeskema Fokusgruppeinterview Brugerundersøgelse Historiefortælling Cafemetoden Osv.

Feedback

”Uanset hvilken form for tilbagemelding, vi leverer, så skal vi altid huske på, at når vi beskriver og forholder os til et andet menneske, så træder vi ind over den andens personlige grænse, vi invaderer for en stund et andet menneske. Derfor er en vis omtanke på sin plads, når vi betragter og giver det andet menneske tilbagemelding om vore betragtninger. ” Nete Plenge – ”Den konstruktive feedback”

Feedback Klassiske typer – som ikke nødvendigvis bidrager til udvikling og læring Gode råd eller løsningsforslag – ”du skal bare arbejde mere med at sætte tydelige mål…. ” Vurdering eller tilkendegivelse af egen mening – ”det er bedst, at du …. . ” Opmuntring af personen – ”Det skal nok komme, så gå du bare videre” Komme med forklaringer – ”Det er nok, fordi du ikke er kommet helt i gang endnu” Kritik eller belæring af personen – ”Nu må du også holde op med at stille så store krav til dig selv” Fortælle om, hvad man selv kender til det – ”Ja, det kender jeg godt” Rose personen – ”Hvor er det godt, at du holder fokus på det at sætte mål”

Prøv det selv – tal med din sidemand Kig på dagens læringsmål ( Feed-up) Hvordan vil I med egne ord formulere målene for i dag? Hvor er du nu ? ( Feedback) Hvad ved du , som du ikke vidste før? Hvor på LHR-taksonomi er du nu? Hvad skal der til for at du kommer endnu et skridt op af taksonomien? Hvad kan du selv gøre i undervisningen? Hvad kan du gøre efter denne undervisning?

Feedback som pædagogisk redskab ”Feedback som er støttende, specifik, fremadrettet og som præsenteres for deltageren, mens deltageren arbejder aktivt, har stor virkning på deltagerens læring. ” Hattie 2009

Det personlige feedbackniveau Ros?

Hvornår give feedback? 1. Når deltagerne arbejder med en opgave ‘Hvad er det næste, du skal gøre? ’, ‘Hvordan synes du, det går? ’ 2. Når deltagerne er færdige med en opgave ‘Du har fået det med, vi blev enige om’, ‘Her kunne du måske arbejde lidt mere med ……’ 3. Når eleverne har afleveret en opgave, som er grundlag for en opsummerende vurdering for en periode (gruppeopgaverne, undervisningsopgaverne og afsluttende opgave /fremlæggelser) Skriftlige tilbagemeldinger, som kan suppleres med mundtlige kommentarer, der knyttes an til mål, kriterier og kendetegn

Vurdering skrydset

Dialog

Hvordan giver I feedback? Hvordan anvender I feedback i det daglige? Hvad giver I oftest feedback på ( produktproces – selvregulering – det personlige) Hvis du skulle udvikle din feedback , hvad kunne du så gøre anderledes?

Hvornår skal der evalueres / vurderes?

Evaluering - hvornår? Tilbagemeldingstidspunkter Løbende Midtvejs Slut

Beviser for / tegn på læring Observation Dialog Beviserne indsamles over tid Vigtigt at vælge vurderingsmetoder i lyset af læringsmålene Elevarbejde

Tegn på læring kan vises i dialog og samtale, hvor læreren kan lytte sig til, hvor eleverne befinder sig i deres læring. • kan vises i udførte færdigheder, hvor læreren gennem direkte observation kan iagttage de færdigheder, eleverne kan demonstrere i praksis. • i form af produkter eleverne kan skabe, hvor læreren/eleverne kan analysere produkterne som tegn på, hvad eleverne har lært. •

Hvem skal evalueres/vurderes og af hvem?

Evaluering – hvem skal evalueres og af hvem? Officiel – institutionel vurdering Deltagerne Underviseren Medkursister / - deltagere Selvevaluering

Hvilken opfølgning?

Hvad skal evalueringen/vurderingen bruges til?

Undervisningsplanlægning

Evalueringsdidaktisk kompetence Handler om som underviser at kunne: vælge begrunde gennemføre forholde sig kritisk analyserende til, om den anvendte evalueringsmåde er hensigtsmæssig Evaluering er fokus på et særligt område, som man giver ekstra opmærksomhed, man kan ikke fokusere på ALT

Kompendium med evalueringsmetoder 1 Proces 1. Gennemgå kompendiet 2. Overvej hvilke evalueringsmetoder, der er anvendelige til hvad og hvornår? 3. Hvilke krav stiller metoden til deltagerne / underviseren? 4. Overvej også hvilke metoder du kunne tænke dig at anvende i din praksis? 5. Hvorfor er det netop de metoder, du vælger?

Hvorfor arbejde med selvevaluering som underviser? Læring og udvikling Have fokus på egne stærke og svage sider Få fokus på evt. blinde pletter At vælge sig udviklingspunkt for en periode At finde ud af, hvor du har brug for hjælp / sparring / mere viden

Praksis- eller kompetencetrekanten – underviserens professionalitet frit efter Løvlie og Dale P-3 P-2 P-1 Refleksion over praksis og konstruktion af didaktisk teori Planlægning af undervisning ”Her og nu”-undervisning underviser – ’elev’ VÆRDIER BEGRUNDELSE HANDLING

”Analyse af egen praksis” Find dokumentet på Black Board, og revidér det evt. efter eget behov. Hvad kan og vil du bruge det til, hvornår? Planlæg, hvordan du konkret vil bruge det. Pl

”Vi kan ikke altid gøre alting rigtigt, men vi bør altid vide, hvorfor vi gør, som vi gør”

Det levende barometer Hvad ved du nu?

Læs mere http: //www. dafolo. dk/Om-bogen. 5388. aspx Gratis adgang til 26 vurderingsværktøjer/-metoder og dokumentet ”Analyse af egen praksis”