Erfaringer med uheldsdata i Norge Datakilder brug og

Erfaringer med uheldsdata i Norge Datakilder, brug og erfaringer Markedschef Michael W. J. Sørensen mis@viatrafik. dk Trafikdage – Efterkonference om Bedre ulykkesdata Aalborg , 28. august 2019 www. viatrafik. dk

Ulykkesdata – 6 forskellige kilder 1. Udvalgte meget alvorlige ulykker Statens havarikommisjon for transport (SHT) Politi, SVV, Statistisk sentralbyrå (SSB) 4. Skadestuedata Sygehus og lægevagt 5. Forsikringsmeldte ulykker og skader Forsikringsselskaber 6. Selvrapporterede / -observerede ulykker og skader Forskningsinstitutter og lignende Antal 3. Den officielle ulykkesdatabase Detaljeringsgrad Ulykkesanalysegruppen (UAG) i Staten vegvesen (SVV) Alvorlighed 2. Alle dødsulykker

SHT - Veitrafikk • Uafhængig undersøgelsesmyndighed • Undersøger udvalgte meget alvorlige ulykker siden 2005 • Hver analyse rapporteres i typisk 20 -50 siders lang offentlig rapport • Ca. 6 rapporter/år = i alt 81 rapport • Ingen database, men få temaanalyser www. aibn. no/Veitrafikk (Accident Investigation Board Norway)

Dødsulykkesstatistikken (UAG) • Dybdeanalyser af samtlige dødsulykker siden 2005 • Omfatter nu 2293 ulykker (2005 -2018) • Hver analyse rapporteres i 10 -20 sider lang (ikke offentlig) rapport • Offentlige årsrapporter (13 rapporter)… • …Og regionale rapporter (65 rapporter) • Alle data tilføjes UAG-databasen www. vegvesen. no/fag/fokusomrader/trafikksikkerhet/ ulykkesdata/analyse+av+dodsulykker+uag

Den officielle ulykkesdatabase • Politiregistrerede ulykker med dræbte og tilskadekomne • Ikke materielskade- og ekstrauheld • 2 databasevarianter 1. SSB: Officiel version på ssb. no 2. SVV: Egen version (STRAKS) med mere detaljerede oplysninger bl. a. detaljeret stedfæstelse Rapportpligtig vejtrafikulykke www. ssb. no/transport-og-reiseliv/statistikker/vtu www. vegvesen. no/fag/fokusomrader/trafikksikkerhet/ulykkesdata www. vegkart. no

Skadestuedata • Statens institut for folkehelse oprettede i 1990 et skaderegister • Sygehusregistrerede skader i Drammen, Harstad, Stavanger, Trondheim • Register nedlagt ca. 2000 (senere i Harstad) • Helsedirektoratet oprettede i 2007 et landsdækkende skaderegister • Sygehusregistrerede skader, del af Norsk Pasientregister (NPR) • Alle sygehuse/lægevagter skal rapportere, men bare 1/3 rapporterer • Skader som behandles af fast læge meldes ikke ind (50% af alle skader) • I Oslo er gennemført egne projekter for at registrere: • Cykelskader (2014) • fodgængerskader (2016) • El-løbehjul (nu) • Alle disse tilskadekomne er blevet registreret og har besvaret et spørgeskema om kendetegn ved turen, involverede parter og ulykken

Selvrapportering og konfliktstudier • TØI og andre forskningsinstitutioner har gennemført utallige projekter, hvor der er foretaget a) selvrapportering eller b) videoregistrering af ulykker/skader • Forskellige trafikantgrupper registreres eller angiver i spørgeundersøgelser om: • De har haft ulykker i løbet af en bestemt periode • kendetegn ved disse ulykker • Typisk ulykker med store mørketal (cyklende, gående) og uregistreret transport

Forsikringsmeldte ulykker (TRAST) • Forsikringsrapporterede skader fra de 4 største selskaber (70%) • Materielskader som meldes til selskaberne og som omfattes af ansvars- eller kaskoforsikring • www. finansnorge. no/statistikk/skadeforsikring/trast---trafikkskadestatistikk/ • Ca. 460. 000 skader i 2018 Møtende Parallelle kjøreretninger i Kryssende kjøreretninger i kryss Personbil Lastebil Buss Moped Lett MC Tung MC ATV Snøscooter Andre Ukjent Sum 20 206 613 65 371 19 186 0 3 441 27 21 931 1 790 83 8 21 0 24 0 0 21 0 1 948 896 5 0 0 0 9 0 0 57 0 967 Påkjørt bakfra Forbikjøring 37 733 859 57 402 39 416 2 18 673 88 40 285 12 386 1 355 81 57 9 94 0 0 152 38 14 172 Påkjørt parkert Påkjørsel av Møting Rygging kjøretøy Eneulykke fotgjenger/syklist Annen 13 923 1 012 55 117 0 131 0 5 519 20 15 783 56 243 1 957 120 127 4 102 0 9 1 155 51 59 767 66 608 3 218 244 273 22 185 2 20 2 036 88 72 696 82 454 2 693 174 762 109 1 009 38 156 5 543 129 93 067 1 023 3 0 4 0 0 13 0 1 046 71 046 2 526 196 265 50 266 0 2 1 255 725 76 332 Rundkjøring 2 409 59 6 22 0 17 0 0 3 3 2 519 Ukjent Sum 45 962 412 678 7 164 21 548 361 1 367 971 3 393 236 488 713 3 156 89 131 501 714 6 596 18 463 535 1 705 63 129 463 642

Erfaringer med UAG – mange produkter • SVV, TØI og andre har stor nytte af UAG • Bliver brugt i meget FOU til at analysere hvorfor dødsulykker sker og hvordan de kan forhindres • SVV: 20 temarapporter • TØI: Ca. 30 forskningsrapport, ca. 20 artikler og Trafiksikkerhedshåndbogen • Oi. U, Ui. S, SINTEF: 5 -10 forskningsrapporter • Ph. d. , master- og projektopgaver

Styrker ved UAG • Meget information om mange dødsulykker • Detaljeret information om • Trafikant, køretøj og vej • Hændelsesforløb • Ulykkes og skadesfaktorer og vigtigheden af disse • Mere dokumenteret indsigt i risikofaktorer end normal statistik • Fart, uopmærksomhed, fejlhandlinger, selvvalgte handlinger, træthed • Potentielle tiltag Hændelsesforløb Trafikant Køretøj Pre crash Crash Post crash Vej Risikofaktorer Ulykkesfaktorer Potentielle tiltag Skadesfaktorer Damage control Haddon matricen 1970

Styrker ved UAG • Nytten stiger med information om flere og flere ulykker • Mulighed for detaljeret og signifikant dokumentation af bredde temaer • Mulighed for at analysere snævre temaer (tidligere for få ulykker) • UAG-databasen • • • Får både bredden (mange ulykker) og dybden (meget information om hver ulykke) Velegnet til temaanalyser af mange ulykker Mindre ressourcebrug – kan hurtig foretage dataudtræk og analyse Kan foretage krydsanalyser og statistiske analyser Kan sammenligne aktuelle ulykker med andre ulykker (er risikofaktor eller andre forhold overrepræsenteret) • UAG-rapporterne • Kommer endnu mere i dybden (prosatekst, billeder, skitser, diagrammer og figurer) • Velegnet til snævre temaer eller i kombination med UAG-databasen

Brug af og erfaringer med skadestuedata Data fra Harstad (m. fl. ) og Oslo (2014 og 2016) er benyttet i mange Fo. U-projekter som: • Risikoberegninger for cyklende og gående • Analyser af cykel og fodgængerulykker • Analyse af omfang og ulykkesfaktorer for faldskader • Vurdering af transportpolitikken (sikkerhed og miljø) • Samfundsøkonomiske analyser af drift/vedligehold • Vurdering af helseeffekter ved at cykle og gå → Markant andre resultater end hvis man bare bruger politiregistrerede data

Skadestuedata – eksempler på fund

Skadestuedata – eksempler på fund Tilskadekomne cyklister registreret ved Oslo skadestue i 2014 • 2184 tilskadekomne cyklister (inklusiv tilskadekomne i terræn) • 1673 skadet i offentlig trafik, mod 125 i officiel statistik • Rapporteringsgrader: Alle: 7, 5 %, Eneulykker: 0, 5 % • Ts-problem: Kollisioner i kryds → Eneulykker på strækninger Rapporteringsgrad for cyklistskader i Oslo i 2014 (Elvik 2019, En transportpolitikk med usynlige virkninger for trafikksikkerheten? , Trafikdage)

Skadestuedata – eksempler på fund Tilskadekomne fodgængere registreret ved Oslo skadestue i 2016 • 6309 tilskadekomne fodgængere (> 5539 ”officielle” tilskadekomne i Norge) • 6109 skadet ved faldulykker. 4804 var i trafikken (≠ trafikulykke) • Af 200 tilskadekomne i trafikulykker har politi registreret 106 (53%) Skaderisikoen • Mænd: 12, 1 tilskadekomne/mio. km • Kvinder: 15, 6 tilskadekomne/mio. km • Bilister: 0, 14 tilskadekomne/mio. km • Risikoen: 90 -110 gange højere • Ældre kvinder om vinteren: 330 gange højere • Bedre vinterdrift → 900 færre faldskader/år (Elvik 2018, Skyhøy skaderisiko på vinterføre for fotgjengere i Oslo, Samferdsel)

Skadestuedata – eksempler på fund Vurdering af det transportpolitiske nulvækstmål (Elvik 2019, En transportpolitikk med usynlige virkninger for trafikksikkerheten? , Trafikdage)

Er Norge bedre end Danmark – og hvad med Sverige? 1. Dybdestudier: NO (12) >> DK (7) 2. Officiel ulykkesdatabase: NO (7) ≤ DK (10) 3. Skadestue NO (00) ≈ DK (00) STRADA (12) <<< Svensk fælles register for politiog skadestue 4. Selvrapporterede ulykker NO (10) >>> DK (02) 5. Konfliktstudier NO (10) ≈ DK (10) 6. Forsikringsmeldte ulykker NO (7) > DK (4) Parentes angiver karakter i den danske 7 -trinsskala, min vurdering

Hvad kan vi lære af Norge (og Sverige)? • Norge ligger på ts-toppen, men har alligevel fortsat med at have markant ulykkesreduktion • Opnået via benhård satsning og investering i ts, herunder indsamling og analyse af ulykkesdata • Dybdestudier er markant bedre i Norge, men også meget dyrere • Studier fra Norge bekræfter igen at skadestuedata skal inkluderes i ts-arbejdet • Kan med fordel hente inspiration i Sverige • I ”ventetiden” er selvrapportering et nyttigt værktøj for at minimere effekten af store mørketal • Mulighed for lettere tilgang og brug af forsikringsdata bør udforskes

Erfaringer med uheldsdata i Norge g o l å m s g r ø …Sp r e r a t n e m m o k