Erfaringer med kvikbekmpelse p Jyndevad Forsgsstation Ilse A
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks Jordbrugs. Forskning
Kvikbiologi Frisk opharvede/blotlagte kvikrødder § kvik tærer på reserverne, indtil den har 2 -3 blade l l "udsultning" opdeling af udløberne § udtørring af udløberne kan dræbe dem l l oven på jorden tørt vejr 7 -10 dage senere: Delvis udtørrede - men nogle gror videre.
Kvikbiologi § kvik er følsom for konkurrence l opformeres mindre i konkurrencestærke afgrøder Knoptilvækst på kvikudløbere efter vækst i forskellige afgrøder
Udbyttetab i forskellige afgrøder efter konkurrence fra kvik
Kvikbiologi § når svækkede eller korte udløbere begraves dybt (pløjning), har de sværere ved at spire frem
Kvikkens onde spiral Lavt næringsstofniveau Dårlig afgrødekonkurrenceevne Kvikken opformeres Bekæmpelse i stub Ingen efterafgrøder Lavere næringsstofniveau
Jyndevad Forsøgsstation § Grovsandet jord – JB 1 § Meget nedbør – 950 mm § Udvaskning af næringsstoffer, især kvælstof – op til 100 kg N pr. ha pr. år i økologisk sædskifteforsøg
Økologisk sædskifteforsøg § To 4 -årige sædskifter Vårbyg m. udlæg Kløvergræs Vårhvede Vinterhvede Lupin Byg/ært § Med eller uden gødning § Med eller uden fangafgrøder l l med fangafgrøder: ingen stubbearbejdning uden fangafgrøder: stubbearbejdning § I kløvergræs: hyppig afslåning (3 -8 gange)
Lupin med kvik Korn med kvik
Minisommerbrak Vibrerende tænder Skrælpløjning Roterende Harvning med forskellige redskaber Faste tænder 1 gang om ugen
Minisommerbrak § Dyb pløjning Før vårsæd: Vinterraps Rødkløver Vester-woldisk rajgræs Vintervikke § Nedpløjning før såbedstilberedning Før vintersæd: Gul sennep Persiskkløver Vester-woldisk rajgræs
Kviks udvikling i sædskifterne
Forsøg på Jyndevad – behandlinger gennemført i 2002 / effekter opgjort i 2003 Kan mekanisk kvikbekæmpelse forenes med ønsket om at holde jorden plantedækket om efteråret for at fastholde næringsstoffer? ?
Forsøg på Jyndevad – behandlinger gennemført i 2002 / effekter opgjort i 2003 Sønderdeling af udløbere efter høst af vårbyg 1. Ingen deling 2. Skrælpløjning (1 gang) 3. Fræsning (1 gang) 4. Stubharvning (2 gange) 5. Kvik-up harvning (1 gang) Efterafgrødedyrkning a. Ingen b. Ræddike / w. w. rajgræs c. Kløver/vikke Pløjetidspunkt I. Forår II. Efterår
Kvikmængden opgjort lige før høst af vårbyg i 2003
Sammenhængen mellem kvikmængden (tørstof) og kerneudbyttet af vårbyg
Andre strategier til kvikbekæmpelse Mindre effektive § Udtørring efter høst § Hyppige afslåninger i kløvergræs ("grønbrak") § radrensning i afgrøder Mere effektive § Udsultning efter høst § Fjernelse af udløbere, evt. fulgt af efterafgrøde § Udtørring eller fjernelse før såning forår
Kvik er et problemukrudt! § Opformeres let § Nedsætter udbyttet § Svært at bekæmpe § Minisommerbrak § Bekæmpelse efter høst l Evt. + efterafgrøde
- Slides: 19