ER SKNSK S SVRT ENDDA Sociolingvistisk undersgelse af

ER SKÅNSK SÅ SVÆRT ENDDA? Sociolingvistisk undersøgelse af danskeres forståelse af skånsk og rigssvensk

Man hører ofte… …at danskere mener, de har svært ved at forstå skånsk. Har de faktisk det? ■ Flere studier (Ohlsson 1979, Börestam 1987, INS-projektet/Delsing & Lundin Åkesson 2005) har påvist, at geografisk nærhed til et naboland har positiv indvirkning på nabosprogsforståelsen, og at svenskere fra det sydlige Sverige har lettere ved at forstå dansk end i de øvrige svenske regioner. ■ Gør det samme sig gældende omvendt? Har danskere lettere ved at forstå sydsvensk dialekt end rigssvensk, også taget i betragtning af, at skånsk har flere lydlige træk til fælles med dansk?

I påstanden ”danskere har svært ved at forstå skånsk” ligger der to grundantagelser: 1. Danskere ved, hvordan skånsk lyder og er i stand til at adskille skånsk fra andre varieteter af svensk (her rigssvensk). 2. Danskerne finder skånsk sværere at forstå end andre varieteter af svensk (her rigssvensk). Derfor er opgavens to hovedspørgsmål: 1. Har danskerne reelt sværere ved at forstå skånsk end rigssvensk? 2. Kan danskerne reelt godt genkende skånsk og rigssvensk?

Hvad er skånsk? Skånsk udtale karakteriseres ofte med tre sproglige træk (Bruce 1998): ■ R-udtale – Skånsk: usnurret bagtunge-r (uvulært r) – Rigssvensk: snurret tungespids-r (alveolært r) – (Dansk: som skånsk, men uden støj) ■ Diftongering af en række lange vokaler – Skånsk: ['skɛ ula] skola ’skole’ – Rigssvensk: ['skuːla] skola ’skole’ ■ Intonation i flerstavelsesord – Skånsk: Én tonetop i både Akcent I og II. I Akcent I falder tonetoppen tidligt i den betonede stavelse; i Akcent II falder sent. – Rigssvensk: Én tonetop i Akcent I og to tonetoppe i Akcent II – (Dansk: Ingen skelnen mellem Akcent I og II) (Grønnum 1998)

Metode

Informanterne ■ 22 informanter blev bedt om at vurderes forståelse af og holdninger til talt skånsk og talt rigssvensk. ■ Informanterne var ml. 19 og 27 år, havde dansk som modersmål og ikke nævneværdigt kendskab til svensk. ■ Alle var bosat i København men opvokset forskellige steder i landet

Talerne ■ Syv svenskere repræsenterede de to svenske varieteter, skånsk og rigssvensk ■ Talerne var ml. 24 og 34 år og havde svensk som modersmål ■ Bosat i København men opvokset i hhv. Skåne og i stockholmsområdet ■ Moderat skånsk dialekt: Bagtunge-r, diftongering i lange vokaler og forenklet tonegang ■ Let skånsk dialekt: Bagtunge-r og let forenklet tonegang ■ Rigssvensk: Ingen skånske træk Taler 1 Moderat skånsk dialekt Taler 2 Let skånsk dialekt Taler 3 Rigssvensk Taler 4 Moderat skånsk dialekt Taler 5 Rigssvensk Taler 6 Rigssvensk Taler 7 Let skånsk dialekt

Testen Undersøgelsen bestod af tre dele: ■ Forståelsestest. Hvor meget forstod informanterne af det, de syv talere sagde? – Selvrapporteret forståelse – Informanterne vidste ikke, at de blev testet i deres forståelse af forskellige varieteter af svensk ■ Sprogholdningstest. Hvordan var informanternes forhåndsvurdering af sværhedsgraden af skånsk/rigssvensk, inden de vidste, at de blev testet i det? ■ Dialekttest. Kunne informanterne placere de to svenske varieteter korrekt på de syv talere?

Resultater

Sprogholdningstest Synes danskerne, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk? Hvor enig er du i udsagnet: ”Jeg synes, skånsk er svært at forstå”? N = 22 % Meget enig 3 13, 6 Lidt enig 5 22, 7 Hverken/eller 0 0 Lidt uenig 1 4, 5 Meget uenig 1 4, 5 Ved ikke 12 54, 5

Sprogholdningstest Synes danskerne, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk? Hvor enig er du i udsagnet: ”Jeg synes, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk”? N = 22 % Meget enig 1 4, 5 Lidt enig 6 27, 3 Hverken/eller 0 0 Lidt uenig 1 4, 5 Meget uenig 3 13, 6 Jeg kan ikke høre forskel 11 50, 0

Forståelsestest Har danskerne sværere ved at forstå skånsk end rigssvensk? Hvor meget forstod du af det, talerne sagde? N = 22 Lidt under halvdelen Taler 1 – moderat skånsk dialekt Taler 2 – let skånsk dialekt Taler 3 – rigssvensk Taler 4 – moderat skånsk dialekt Taler 5 – rigssvensk Taler 6 – rigssvensk Taler 7 – let skånsk dialekt Lidt over halvdelen Det meste 6 3 8 1 18, 2 27, 3 13, 6 36, 4 4, 5 3 7 2 4 4 2 % 13, 6 31, 8 9, 1 18, 2 9, 1 N 2 7 4 3 5 1 % 9, 1 31, 8 18, 2 13, 6 22, 7 4, 5 N 2 14 4 1 1 0 % 9, 1 63, 6 18, 2 4, 5 0 N 0 1 1 3 14 3 % 0 4, 5 13, 6 63, 6 13, 6 N 0 4 6 5 6 1 % 0 18, 2 27, 3 22, 7 27, 3 4, 5 N 0 5 1 3 10 3 % 0 22, 7 4, 5 13, 6 45, 5 13, 6 Intet Lidt N 0 4 % 0 N Det hele

Forståelsestest Har danskerne sværere ved at forstå skånsk end rigssvensk? Rangordning af talerne efter hvor godt informanterne mente at forstå dem Andel af informanter, der mente at have forstået mere end Middelværdi Taler halvdelen af det taleren sagde (høj værdi = høj forståelse) N = 22 % Taler 5 – rigssvensk 4, 77 20 90, 9 Taler 7 – let skånsk dialekt 4, 23 16 72, 7 Taler 1 – moderat skånsk dialekt 3, 82 12 54, 5 Taler 6 – rigssvensk 3, 73 12 54, 5 Taler 2 – let skånsk dialekt 3, 23 10 45, 5 Taler 3 – rigssvensk 3, 23 9 40, 9 Taler 4 – moderat skånsk dialekt 2, 23 2 9

Korrelationsanalyse Sammenhæng mellem sprogforståelse og sprogholdninger ■ Har de informanter, der i sprogholdningstesten har givet udtryk for, at de synes, at skånsk er sværere end rigssvensk, i virkeligheden også sværere ved det i forståelsestesten?

Korrelationer mellem sprogforståelse og sprogholdninger Høj værdi er: Skånsk er sværere at forstå end rigssvensk Taleren er let at forstå Spearman’s rho N = 11 ”Jeg synes, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk” Forståelsestest Taler 1 – moderat skånsk dialekt Taler 2 – let skånsk dialekt Taler 3 – rigssvensk Taler 4 – moderat skånsk dialekt Taler 5 – rigssvensk Taler 6 – rigssvensk Taler 7 – let skånsk dialekt * p < 0, 05 Korrelationskoefficient 0, 498 Sig. (2 -tailed) 0, 119 Korrelationskoefficient 0, 615* Sig. (2 -tailed) 0, 044 Korrelationskoefficient -0, 058 Sig. (2 -tailed) 0, 865 Korrelationskoefficient 0, 160 Sig. (2 -tailed) 0, 638 Korrelationskoefficient 0, 000 Sig. (2 -tailed) 1, 000 Korrelationskoefficient -0, 117 Sig. (2 -tailed) 0, 732 Korrelationskoefficient -0, 029 Sig. (2 -tailed) 0, 934

Dialekttest Kan danskerne genkende skånsk og rigssvensk? Vurder, om der bliver talt rigssvensk eller skånsk N = 22 Taler 1 – moderat skånsk dialekt Taler 2 – let skånsk dialekt Taler 3 – rigssvensk Taler 4 – moderat skånsk dialekt Taler 5 – rigssvensk Taler 6 – rigssvensk Taler 7 – let skånsk dialekt Rigssvensk Skånsk Ved ikke N 4 15 3 % 18, 2 68, 2 13, 2 N 11 10 1 % 50, 0 45, 5 4, 5 N 12 8 2 % 54, 5 36, 4 9, 1 N 8 11 3 % 36, 4 50, 0 13, 6 N 16 6 0 % 72, 7 27, 3 0 N 15 6 1 % 68, 2 27, 3 4, 5 N 9 11 2 % 40, 9 50, 0 9, 1

”Jeg kan ikke høre forskel” – eller kan jeg? Dialektgenkendelse hos de informanter, der har valgt ”Jeg kan ikke høre forskel” som svar på sprogholdningstestens udsagn 2 ”Jeg synes, skånsk er sværere at forstå end rigssvensk”. N = 11 Taler 1 – moderat skånsk dialekt Taler 2 – let skånsk dialekt Taler 3 – rigssvensk Taler 4 – moderat skånsk dialekt Taler 5 – rigssvensk Taler 6 – rigssvensk Taler 7 – let skånsk dialekt Rigssvensk Skånsk Ved ikke N 1 9 1 % 9, 1 81, 8 9, 1 N 4 7 0 % 36, 4 63, 6 0 N 6 3 2 % 54, 5 27, 3 18, 2 N 4 6 1 % 36, 4 54, 5 9, 1 N 9 2 0 % 81, 8 18, 2 0 N 10 0 1 % 90, 9 0 9, 1 N 6 4 1 % 54, 4 36, 4 9, 1

Sammenfatning ■ Som svar på hovedspørgsmål 1: Nej, danskerne har hverken sværere eller lettere ved at forstå skånsk end rigssvensk. – Desuden er der en tendens til, at de danskere, der er mest enige i udsagnet om, at skånsk er sværest at forstå, de vurderer de skånske talere som værende relativt lettere at forstå, end de øvrige danskere gør. ■ Som svar på hovedspørgsmål 2: Ja, danskerne kan overordnet set godt genkende de to svenske varieteter, skånsk og rigssvensk, når de bliver præsenteret for dem – men ikke, hvis du spørger dem selv. – Desuden viste det sig, at danskere, der efter eget udsagn ikke kan høre forskel på skånsk og rigssvensk, er bedre til at genkende de to varieteter end dem, der har udtalt sig om, hvor svært skånsk er i forhold til rigsdansk. Noget tyder altså på, at de danske unge undervurderer deres egne sprogfærdigheder, både når det kommer til at forstå og genkende skånsk.

Hvordan kan det være? ■ Danskere kan have tendens til at undervurderes færdigheder i andre nordiske sprog ■ Sproglige fordomme ■ Manglende interesse for nabosproget i almindelighed, udkantssproget i særdeleshed