En verdenskonomi i opbrud Den sorte Diamant den

En verdensøkonomi i opbrud? Den sorte Diamant, den 10. november 2016

Hovedproblem: Lav vækst i avancerede industriøkonomier • Efter den akutte finanskrise i 2007 -09 opsving i 2010, derefter lav vækst • Beskæftigelse har i flere lande ikke fulgt med vækst i befolkning

Stigning i bruttonationalprodukt i USA, UK, Japan og Canada siden 1999 (pct. over 1. kv. 1999) 50. 00 45. 00 40. 00 35. 00 30. 00 USA 25. 00 UK CAN 20. 00 JAPAN 15. 00 10. 00 5. 00 0. 00 1999 -5. 00 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Stigning i bruttonationalproduktet i Tyskland, Frankrig og Italien siden 1999 (pct. over 1. kv. 1999) 30. 00 25. 00 20. 00 15. 00 DEU FRA ITAL 10. 00 5. 00 0. 00 1999 -5. 00 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Stigning i bruttonationalprodukt i nordiske lande siden 1999 (pct. over 1. kvartal 1999) 60. 00 50. 00 40. 00 30. 00 DANM SVE NOR FINL 20. 00 10. 00 1999 -10. 00 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Beskæftigelse som pct. af befolkning i USA, UK, Japan og Canada siden 1999 54. 0 52. 0 50. 0 USA UK 48. 0 JAPAN CAN 46. 0 44. 0 42. 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Beskæftigelse som pct. af befolkning i Tyskland, Frankrig og Italien siden 1999 60. 0 50. 0 40. 0 DEU 30. 0 FRA ITAL 20. 0 10. 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Forklaringer på lav vækst • Flere forklaringer på lav økonomisk vækst, bl. a. : 1. Væksten holdes tilbage af mangel på uddannet arbejdskraft og ufleksibelt arbejdsmarked: strukturreformer nødvendige 2. Vækst holdes tilbage, fordi vi er i recession og mangler efterspørgsel (keynesianere): nødvendigt med ekspansiv finanspolitik

3. Manglende efterspørgsel på grund af stor gæld hos virksomheder og husholdninger: gæld må reduceres eller gøres mindre tyngende, ekspansiv finanspolitik skaber blot mere gæld og hjælper derfor ikke 4. Secular stagnation: investeringsmuligheder er ved at være udtømte, faldende afkast fra investering 5. Internationalt problem: høj opsparing i Kina og andre asiatiske lande trækker verdens efterspørgsel ned

Trumps økonomiske program • Skattenedsættelser og evt. infrastrukturinvesteringer skal øge efterspørgslen • Deregulering: afvikling af regler for erhvervslivet • Årlig nedsættelse af offentlige udgifter bortset fra militær

• Produktion i USA skal øges gennem: 1. America First: Genforhandling af handelsaftaler (bl. a. NAFTA) samt nej til nye ugunstige handelsaftaler, fx Trans-Pacific Partnership (TPP) og evt. TTIP (Transatlantic Trade and Investment Partnership) 2. Nedsættelse af selskabsskat til 15 pct. (skal bringe kapital tilbage til USA, gøre investeringer mere fordelagtige)

Ny økonomisk verdensorden? • Siden 1945 liberal økonomisk verdensorden: 1. frihed for økonomiske transaktioner mellem lande 2. konflikter mellem lande skal løses gennem etablering af internationale regler og opbygning af internationale institutioner (eksempler: IMF, IBRD, OECD) og regionale institutioner (eksempler: EU)

• Den liberale økonomiske verdensorden er som helhed blevet udvidet/styrket siden 1945: 1. Stadig mere frihandel gennem toldnedsættelser, indsats mod andre handelshindringer end told, etablering af Word Trade Organization fra 1995 (WTO) 2. Frihed for kapitalbevægelser særlig siden 1980 erne

3. Opbygning af internationale organisationer på mange områder for samarbejde: f. eks. International Energy Agency (IEA) og Baselkomiteen

• Ikke ubrudt march mod liberal verdensorden: På nogle områder og i visse tidsperioder er internationalt økonomisk samarbejde blevet opgivet, dvs. tilbagevenden til national politik. Eksempler: 1. Sammenbrud af faste valutakurser efter 1971 2. Forsøg på koordination af økonomisk politik i 1970 erne og 1980 erne fiasko (verdensøkonomiske topmøder m. v. )

• De sidste ca. 10 år har tendensen været væk fra liberal økonomisk verdensorden: 1. Handel: forsøg på nye handelslettelser i WTO (Doha-runden) gået i stå, i stedet satsen på bilaterale handelsaftaler (som TTIP og TPP), stigende reaktion mod disse (fx Bernie Sanders’ kampagne i USA)

2. Valutakurser: siden 2010 forsøg på at vinde konkurrencefordele gennem valutakursfastsættelse (currency wars) (særlig kritik af Kina) 3. Frie kapitalbevægelser: stigende diskussion om nytten, flere lande har siden 2010 indført kapitalrestriktioner, anerkendelse fra IMF i 2011 af kapitalrestriktioner som ønskelige i visse situationer, financial transactions ta vedtaget af 9 EU-lande

4. Reaktion i EU mod euroen: Five Stars Movement, Alternative für Deutschland, Front National 5. Reaktion mod fri bevægelighed af arbejdskraft og indvandring: hovedårsag brexit

Fremtidig tendens til protektionisme/nationalisme? • Personligt syn: ikke relevant at sammenligne med situationen i begyndelsen af 1930 erne, hvor protektionisme blev genindført. Stærk reaktion mod liberalisme efter 1. verdenskrig (liberal verdensorden fik skylden for krigen) • I dag har verden oplevet stor økonomisk ekspansion siden 1945

• Faktorer, der trækker i retning af fortsat protektionisme/nationalisme: 1. Ikke klart bud på fra økonomerne på, hvad der kan gøres for at skabe vækst 2. Mere opmærksomhed om uheldige konsekvenser af frie markeder: debat om ulighed og skatteunddragelse

3. Politisk: • Er USA’s interesse i frie markeder faldende efter afslutning af kold krig? Ikke længere interesse i at påvirke verden gennem institutioner • kræver liberal økonomisk verdensorden en økonomisk hegemon (Mc. Kinnon)? USA’s magtposition svækket

4. Økonomisk: vil økonomiske omkostninger ved protektionisme blive mindre gennem mindre stordriftsfordele (3 D prínting)? 5. Miljøudfordringerne: er en liberal økonomisk verdensorden forenelig med en løsning af klimaproblemet?

Nye former for økonomiske konflikter? • Ny udvikling: nedskrivning af gæld rammer udlændinge? Ny lovgivning i Kina