Emotioner isr frygt amygdala og det limbiske system

Emotioner (især frygt), amygdala og det limbiske system Anders Gade, Københavns Universitet Gade

Disposition: Lidt historie Amygdala: anatomi og formodede funktion Patientstudier af ansigter og frygt Billeddannelsesstudier af emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Subliminal aktivering og emotionelt blindsyn 2 Gade

Charles Darwin, 1872 The expression of the emotions in man and animals Gade

Grundlæggende emotioner - Ekman vrede afsky frygt glæde sorg overraskelse William James, 1890: ”Courser emotions” (grief, fear, rage, love) vs. ”subtler emotions”

James-Lange teorien Udtrykket før følelsen: ”Vi føler os triste, fordi vi græder” William James Carl Lange Gade

JAMES-LANGE TEORIEN Vores naturlige måde at tænke på. . emotioner på er, at den mentale erkendelse af en eller anden kendsgerning udløser den mentale påvirkning, som vi kalder emotion, og at den mentale påvirkning giver anledning til det kropslige udtryk. Min teori er det modsatte, nemlig at de kropslige ændringer kommer umiddelbart efter den ophidsende kendsgerning, og at vores følelse af disse samme ændringer, mens de sker, er emotionen.

Common sense siger, at vi mister vores formue, bliver kede af det og græder; vi møder en bjørn, bliver bange og løber; vi fornærmes af en rival, bliver vrede og slår. Min hypotese er, at denne rækkefølge er forkert, at den ene mentale tilstand ikke umiddelbart udløses af den anden, men at den kropslige manifestation først må komme imellem dem. Den mere rationelle forståelse er, at vi føler os triste, fordi vi græder, vrede fordi vi slår, bange fordi vi ryster, og ikke at vi græder, slår eller ryster, fordi vi er kede af det, vrede eller bange. Hvis ikke de kropslige ændringer fulgte perceptionen, ville denne være rent kognitiv i form, bleg, farveløs og uden emotionel glød. Vi ville så se bjørnen og vurdere, at det var klogest at løbe, modtage fornærmelsen og finde det rigtigt at slå, men vi ville ikke reelt føle os bange eller vrede. (James, 1890, bd. II, pp. 449 -450). Angribende dinosaur Hjertebanken Frygt

1937 Papez’ ring (forbundet med hypothalamus (CM) ACC Hipp. Mac. Lean: Den tredelte hjerne / Limbiske system Klüver-Bucy syndrom Bilateral fjernelse af mediale temporallapper hos abe: * tamhed * uhæmmet seksualitet * hyperoralitet * ”psykisk blindhed” 9 Gade

Paul D. Mac. Lean - Limbiske system … an affective sense of conviction of what is real, true, and important. . Mac. Lean, 1970, p. 346 #632 10 Gade

Weiskrantz, 1956: amygdala Bilateral amygdala-læsion: Tab af frygt (a: grapefrugt; b: gummislange) Amaral et al. , Neuropsychologia 2003, 41: 235 -240 Gade

Amygdala: input Freese & Amaral (2009). Neuroanatomy of the primate amygdala. 12 Ch. 1 in Whalen & Phelps (eds. ). The human amygdala, Guilford Gade

Hypothalamus - Autonom arousal Amygdala output Thalamus HGjernestamme PAG – frysning SN etc - Basale forhjerne - opmærksomhed Ventral striatum - Værdisætning … Kortex 13 Gade

Le. Doux, 1996 14 Gade

Amygdala - 3 væsentligste kerner: Laterale - basale - centrale 15 Gade

16

Frygtbetingning John B. Watson & Rayner (1920). Conditioned emotional reactions. J. Exp. Psychol. , 3, 1 -14 17 Gade

18 Gade

Frygtbetingning ”quick and dirty” rute (den thalamiske) Kortikal kontrol af amygdala: Hæmmet betingning og faciliteret udslukning fra medial præfrontal kortex / gyrus cingularis anterior 19 Gade

Disposition: Amygdala: anatomi og formodede funktion Patientstudier af ansigter og frygt Billeddannelsesstudier af emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Frygt i kliniske studier: social angst PTSD 20 Gade

Temporallapsepilepsi - Amygdala og frygt 20% oplever frygt som anfaldsfænomen, undertiden som eneste symptom. Stimulation af amygdala kan fremkalde angst ”Wow! Den var god. Prøv den, Rasmussen - pirk ved den vinding, 21 hvor jeg holder fingeren” Gade

Videoklip 12 A 22 Gade

Amygdalektomi Young et al. , 1995, Brain, 118: 15 -24 23 Gade

Frygt og amygdala - Pt. SM - bilateral amygdala-læsion (Urbach-Wiethe sygdom) Amygdala - forkalket og derfor aftegnet på CT som knogle 24 Gade

Disposition: Amygdala: anatomi og formodede funktion Patientstudier af ansigter og frygt Billeddannelsesstudier af emotionelle ansigtsudtryk, især frygt Frygt i kliniske studier: Social angst PTSD 25 Gade

Frygt og amygdala: fra lokalisation til mekanismer PET & f. MRI studier fra 1996 1. Amygdala aktiveres især af negativt ladede emotionelle stimuli * Irwin et al. , 1996 (f. MRI) * Zald & Pardo, 1997 (PET; grim lugt) * Lane et al. , 1997 (PET) 2. Parametrisk relation * Morris et al. , 1996 (PET; frygt) 3. Hurtig habituering * Breiter et al. , 1996 (f. MRI) 26 Gade

Frygt og amygdala: fra lokalisation til mekanismer PET & f. MRI studier fra 1996 4. Amygdala aktiveres af betinget frygtrespons * * * Furmark et al. , 1997 (PET) La Bar et al. , 1998 (f. MRI) Morris et al. , 1999 (PET; maskerede stimuli) 5. Aktiveringen af amygdala korrelerer med autonome mål * * * Furmark et al. , 1997 (PET) La Bar et al. , 1998 (f. MRI) Morris et al. , 1999 (PET; maskerede stimuli) 6. Maskeret (ubevidst) frygt og frygtbetingning * * Whalen et al. , 1998 (f. MRI) Morris et al. , 1998, 1999 (PET; inc. kovariation) 27 Gade

”quick and dirty” rute (den thalamiske) Amygdala: input 28 Gade

Maskeret frygt: Ubevidste emotionelle stimuli aktiverer amygdala Whalen et al. , 1998, J. Neurosci. 18: 411 -8 AG# a 694 d 29 Gade

Maskeret frygt: Ubevidste emotionelle stimuli aktiverer amygdala f. MRI med i alt 18 epoker på hver 28 sekunder med skiftevis maskeret frygt, maskeret glæde, og fiksation. Hver epoke 56 stimuli. 8 af 10 forsøgspersoner ”så” ikke emotionelle ansigtsudtryk. Whalen et al. , 1998, J. Neurosci. 18: 411 -8 AG# a 694 d 30 Gade

Maskeret frygt: Ubevidste emotionelle stimuli aktiverer amygdala f. MRI m. 28 sek. epoker med skiftevis maskeret frygt, maskeret glæde, og fiksation. Hver epoke 56 stimuli. 8 af 10 fpp. ”så” ikke emotionelle ansigtsudtryk. 31 Whalen et al. , 1998 Gade

Hvad er ruten ind til højre amygdala for de ubevidste stimuli? Fire områder med positiv kovariation: Ubevidst frygtindlæring Pulvinar (thalamus) + colliculus superior + ve. hippocampus og hø. inferior gyrus occipitalis (modulation? ) Morris, Öhman & Dolan, 1999 35 Gade

Pegna et al. , 2005: ”Emotionelt blindsyn” 52 -årig læge med infarkter i begge V 1 og kortikal blindhed Genkendelse af emotionelle ansigtsudtryk (og ikke andre stimuli) bedre end chance f. MRI # a 694 h Gade

”Emotionelt blindsyn” Amygdala-aktivering og ruten dertil. Patient G. Y. Signifikant kovarians i colliculus superior og pulvinar Colliculus superior Pulvinar Amygdala … den alternative, ubevidste synsbane – specielt for faresignaler Morris et al. (2001). Brain, 124: 1241 -52 37 # a 695 c Gade

Hvad betyder den ubevidste aktivering ? Får den nogen indflydelse på bevidste processer ? 38 Gade

Velbeskrevet monosynaptisk forbindelse til visuelle områder. Grundlag for emotionelle stimulis bias af visuel opmærksomhed 39 Gade

Cahill et al. , 1996. 2 x 12 videoklip i 2 FDG-PET-sessioner (12 emotionelle; 12 neutrale) Områder med signifikant korrelation mellem r. GMR og huskede film Antal huskede film efter 3 uger Korrelation mellem glukoseomsætning i hø. amygdala og antal huskede film Gade. AG# A 652 F/691 B

41 Gade

42 Gade