Ekskursion Lrdag 045 kl 08 00 12 00

  • Slides: 24
Download presentation
Ekskursion Lørdag 04/5 kl. 08. 00 – 12. 00 – Herstedhøje Natur Center (Vestskoven

Ekskursion Lørdag 04/5 kl. 08. 00 – 12. 00 – Herstedhøje Natur Center (Vestskoven Nattergaletur) Bus 149 kl. 7. 29 til Fabriksparken, Formervang Lørdag 11/05 Kl. 10. 00 14. 00 – ”Karens Hus” Bisbebjerg bakke 8 (Utterslevmose) Fugle Biolog Lars A. Clark

Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000

Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter. Til spurvefuglene hører eksempelvis sangere, kragefugle, lærker og svaler. De varierer i størrelse fra 4 -5 gram hos fuglekongen til omkring 1000 gram hos ravnen. Spurvefuglene findes på alle kontinenter. Hovedparten af arterne lever i skove og krat. Eksempelvis er 44 procent af ynglefuglene i Danmark spurvefugle, men i skovene dominerer de med 69 % af alle arter. Alle spurvefugle har fire tæer på foden, hvor den ene tå er rettet bagud, så den kan bøjes ind mod de tre andre tæer. På den måde har spurvefuglene let ved at gribe om f. eks. træernes grene, og således bevæge sig rundt i vegetationen. Et andet fællestræk er, at ungerne klækkes blinde og nøgne og derfor helt afhængige af forældrefuglenes pasning. Derfor bygges en rede, der er mere kunstfærdigt udformet end hos de fleste andre fuglegrupper. Langt de fleste spurvefugle er på størrelse med en gråspurv og vejer 15 -20 gram. Alle europæiske spurvefugle tilhører undergruppen sangfugle, der globalt omfatter omkring 4000 arter. De har et meget kompliceret arrangement af muskler omkring stemmeorganet, syrinx, nederst i luftrøret. Det gør dem i stand til at frembringe mange varierede lyde, kendt som bl. a. fuglesang.

Nedenfor ses en inddeling af spurvefuglene i 123 familier med nulevende arter. Underorden Acanthisitti

Nedenfor ses en inddeling af spurvefuglene i 123 familier med nulevende arter. Underorden Acanthisitti Familie Acanthisittidae (Newzealandske smutter) Underorden Tyranni Familie Eurylaimidae (Brednæb) Familie Pittidae (Pittaer) Familie Furnariidae (Ovnfugle) Familie Thamnophilidae (Myrefugle) Familie Formicariidae (Myredrosler) Familie Grallariidae (Grallariidae) Familie Conopophagidae (Myggesnappere) Familie Rhinocryptidae (Tapaculoer) Familie Melanopareiidae Familie Tyrannidae (Tyranfluesnappere) Familie Cotingidae (Kotingaer) Familie Pipridae (Manakiner) Familie Tityridae

Underorden Passeri 1. Familie Menuridae (Lyrehaler) 2. Familie Atrichornithidae (Kratfugle) 3. Familie Ptilonorhynchidae (Løvhyttefugle)

Underorden Passeri 1. Familie Menuridae (Lyrehaler) 2. Familie Atrichornithidae (Kratfugle) 3. Familie Ptilonorhynchidae (Løvhyttefugle) 4. Familie Climacteridae (Barkløbere) 5. Familie Maluridae (alfesmutter og græssmutter) 6. Familie Meliphagidae (Honningædere) 7. Familie Dasyornithidae (Børstesangere) 8. Familie Pardalotidae (Panterfugle) 9. Familie Acanthizidae (Australasiatiske sangere) 10. Familie Pomatostomidae (Australasiatiske segltimalier) 11. Familie Orthonychidae (Tømmerløbere) 12. Familie Cnemophilidae (Silkefugle) 13. Familie Melanocharitidae (Bærpikkere) 14. Familie Paramythiidae 15. Familie Callaeidae (Lappekrager) 16. Familie Notiomystidae (Skæghonningæder) 17. Familie Psophodidae 18. Familie Platysteiridae (lapøjer og batiser) 19. Familie Tephrodornithidae 20. Familie Prionopidae (Hjelmtornskader) 21. Familie Malaconotidae (Busktornskader) 22. Familie Machaerirhynchidae (Fladnæb) 23. Familie Vangidae (Vangaer) 24. Familie Cracticidae (Slagterfugle) 25. Familie Pityriaseidae 26. Familie Artamidae (Svalestære) 27. Familie Aegithinidae (Ioraer) 28. Familie Campephagidae (Larveædere) 29. Familie Mohouidae (Mohouaer) 30. Familie Neosittidae (Sitellaer) 31. Familie Pachycephalidae (Fløjtere) 32. Familie Laniidae (Tornskader) 33. Familie Vireonidae (Vireoer) 34. Familie Oriolidae (Piroler) 35. Familie Dicruridae (Drongoer) 36. Familie Rhipiduridae (Viftehaler) 37. Familie Monarchidae (Monarker) 38. Familie Corvidae (Kragefugle) 39. Familie Corcoracidae (Pottefugle) 40. Familie Paradisaeidae (Paradisfugle) 41. Familie Petroicidae (Sangfluesnappere) 42. Familie Picathartidae (Kragedrosler) 43. Familie Chaetopidae (Klippehoppere) 44. Familie Eupetidae (Riksetimalier) 45. Familie Bombycillidae (Silkehaler) 46. Familie Ptiliogonatidae (Silkemonarker)

47. 48. 49. 50. 51. 52. 53. 54. 55. 56. 57. 58. 59. 60.

47. 48. 49. 50. 51. 52. 53. 54. 55. 56. 57. 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. 67. 68. 69. 70. 71. 72. 73. 74. 75. 76. 77. 78. 79. 80. 81. 82. 83. 84. 85. 86. Familie Familie Familie Familie Familie Familie Familie Familie Familie Familie Hypocoliidae Dulidae (Palmedrosler) Hylocitreidae Stenostiridae Paridae (Mejser) Remizidae (Pungmejser) Nicatoridae (Nicatorer) Panuridae (Skægmejser) Alaudidae (Lærker) Pycnonotidae (Bulbul'er) Hirundinidae (Svaler) Pnoepygidae (Skæltimalier) Macrosphenidae Cettiidae Scotocercidae Erythrocercidae Aegithalidae (Halemejser) Phylloscopidae (Løvsangere) Acrocephalidae Locustellidae Donacobiidae Bernieridae Cisticolidae (Cistussangere) Timaliidae (Timalier) Pellorneidae Leiothrichidae Sylviidae Zosteropidae (Brillefugle) Arcanatoridae Promeropidae (Sukkerfugle) Irenidae (Blåfugle) Regulidae (Fuglekonger) Hyliotidae (Hyliotaer) Troglodytidae (Smutter) Polioptilidae (Myresnappere) Sittidae (Spætmejser) Tichodromidae (Murløbere) Certhiidae (Træløbere) Mimidae (Spottedrosler) Sturnidae (Stære)

87. Familie Buphagidae (Oksehakkere) 88. Familie Turdidae (Drosler) 89. Familie Muscicapidae (jordsangere og fluesnappere)

87. Familie Buphagidae (Oksehakkere) 88. Familie Turdidae (Drosler) 89. Familie Muscicapidae (jordsangere og fluesnappere) 90. Familie Cinclidae (Vandstære) 91. Familie Chloropseidae (Bladfugle) 92. Familie Dicaeidae (Blomsterpikkere) 93. Familie Nectariniidae (Solfugle) 94. Familie Passeridae (spurve og snefinker) 95. Familie Ploceidae (Væverfugle) 96. Familie Estrildidae (Astrilder) 97. Familie Viduidae (atlaskfinker og paradisenker) 98. Familie Peucedramidae (Sangerfinker) 99. Familie Prunellidae (Jernspurve) 100. Familie Motacillidae (vipstjerte og pibere) 101. Familie Urocynchramidae 102. Familie Fringillidae (Finker) 103. Familie Parulidae (Amerikanske sangere) 104. Familie Icteridae (Trupialer) 105. Familie Coerebidae (Banansmutter) 106. Familie Emberizidae (Værlinger) 107. Familie Thraupidae (tangarer og tangarfinker) 108. Familie Calcariidae (Sporeværlinger) 109. Familie Cardinalidae (Kardinaler)

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4)

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Næb

Næb

Fugle har mange slags fjer • Dækfjer danner et tæt dækkende lag omkring kroppen.

Fugle har mange slags fjer • Dækfjer danner et tæt dækkende lag omkring kroppen. • Dunfjer er små fjer, der sidder under dækfjerene og har en varmeisolerende virkning. • Svingfjer er lange, kraftige fjer på forlemmerne, som danner en sammenhængende flyveflade. • Styrefjer sidder på fuglens hale og forbedrer manøvreringen. • Trådfjer er små fjer med få stråler tæt ved dækfjerene. Deres funktion er uklar.

Fjerene muliggør flyvning på den måde, at håndsvingfjerene fortrinsvis giver fremdriften, mens armsvingfjerene grundet

Fjerene muliggør flyvning på den måde, at håndsvingfjerene fortrinsvis giver fremdriften, mens armsvingfjerene grundet deres krumning giver opdriften. Krumningen bevirker, at De fleste fugle har 11 håndsvingfjer, dog er den yderste ofte rudimentær eller den forbistrømmende luft har kortere vej under vingen end over vingen. Således må luften forsvundet. Enkelte familier har 12, og visse sangfugle kun 9. bevæge sig hurtigere på oversiden, hvilket skaber et undertryk, der virker som et 'sug' opad på vingen og dermed fuglen. Armsvingfjerenes antal varierer afhængigt af armens længde fra 4 hos kolibrier til 32 hos nogle albatrosser. Især håndsvingfjerene hos de mindre fugle overlapper delvist hinanden på en sådan måde, På vingens forside ved første finger findes en bevægelig gruppe på 2 -7 fjer, den at når vingen bevæges opad, slippes luften igennem, idet fjerene skråtstilles, så der er såkaldte lillevinge (alula), der fungerer som slot ved langsom flyvning. åbent imellem dem. Når fuglen derimod bevæger vingen nedad slutter fjerene tæt til hinanden. Både opslaget og nedslaget giver her fremdrift. Hos store fugle åbner fjerene sig Halefjerene udgør i reglen 6 par. De største fjer, der findes, er halefjerene hos visse ikke i opslaget, men håndleddet drejes, så den ydre del af vingen får en stilling, der giver fasaner. mindre luftmodstand i opslaget. De store rovfugles spredte håndsvingfjer, de såkaldte fingre, modvirker dannelsen af lufthvirvler (turbulens) og bidrager til at skabe mere stabile opadgående luftstrømme, hvilket understøtter svæveflyvning. De fingrede håndsvingfjer gør det muligt for rovfuglenes at foretage hurtige vendinger, således at fuglene kan følge de forholdsvis smalle termikstrømme. Lillevingens funktion er især ved lave flyvehastigheder at dirigere luftstrømmen hen over vingen, så turbulens undgås.

Delene på en fjer: 1. Fane. 2. Skaft. 3. Stråle. 4. Dunagtige stråler. 5.

Delene på en fjer: 1. Fane. 2. Skaft. 3. Stråle. 4. Dunagtige stråler. 5. Fjerpose.

Anatomi

Anatomi

Respiration Syrinx - sang 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: nederste

Respiration Syrinx - sang 1: 2: 3: 4: 5: 6: 7: 8: 9: nederste frie bruskring i luftrøret et forbenet afsnit af luftrøret forreste gruppe af bruskringe i syrinx Forbindelse ml. dele af syrinx (pessulus) en ydre membran indre membraner bageste gruppe af bruskringe i syrinx bronchie bruskringe om bronchie

modstrømsprincippet

modstrømsprincippet

Fugles øjne er enormt store i forhold til kropsvægten. Et menneskes øjne udgør under

Fugles øjne er enormt store i forhold til kropsvægten. Et menneskes øjne udgør under 1 -2% af kropsvægten. Hos fugle er den tilsvarende procent 10 -15%. Mange rovfugleøjne er større end et menneskeøje. Fugle som skal kunne se 3 D-billeder og fokusere kraftigt på fjerne byttedyr og dyr i hurtig bevægelse – har mere fremadrettede øjne. Antallet af tapceller er hos mennesker ca. 300. 000 pr. mm 2 nethinde. Hos fugle er antallet 3 -5 x større, og de er grupperet, så fuglene opnår en kikkert-/forstørrelseseffekt Fuglene har 4 – måske 5 – forskellige typer tapceller som indeholder oliedråber med forskellig lysbrydningsevne. Ud over at se “menneskets farver” er de også i stand til at se UV-lys.

Smagssansen Fugle smager ikke på maden, selvom der ser ud til at de nogle

Smagssansen Fugle smager ikke på maden, selvom der ser ud til at de nogle gange fravælger noget føde. Fuglene har ca. 200 – 300 smagsløg på tungen, sammenlignet med os der ca. 9. 000 eller en Kanin der har godt 15. 000. Fuglene sluger ofte maden og har ikke et spyt sekret som os, der bearbejder maden. Fuglenes spyt har kun til funktion at få maden til at glide ned gennem halsen. De smagsløg som fuglene har, har til funktion at kunne fravælge farlig føde mm.

Muskulatur Alle større muskler er placeret i eller nær kroppen. De muskler, der bevæger

Muskulatur Alle større muskler er placeret i eller nær kroppen. De muskler, der bevæger benet, er således hæftede på bækkenet, lårbenet og den øvre del af skinnebenet ("låret" på den stegte kylling) og er kun forbundet med tæerne med lange sener. Den største muskel i en fugl er pectoralis, der sænker vingerne under flyvningen; den udgør i gennemsnit ca. 15% af totalvægten. Den udspringer fra ønskebenet og den ydre del af brystbenets kam og er forbundet med en kam på overarmsbenet. Noget forenklet kan man skelne mellem to muskeltyper: de røde, der især forbrænder fedt under aerobe forhold (dvs. med ilt), og de hvide, der forbruger glykogen under mere eller mindre anaerobe forhold (uden ilt). Vingemusklerne hos udholdende flyvere er overvejende røde, mens de hos fx hønsefugle i hovedsagen er hvide. Hønsefugle kan starte næsten eksplosivt, fx for at undslippe rovdyr, men trættes hurtigt.

ægget

ægget

Træk og trækruter Forårstræk Efterårstræk Vandfugle Landfugle

Træk og trækruter Forårstræk Efterårstræk Vandfugle Landfugle

Måned Januar Hvad sker med fugle Invasionsfugle Nogle af de trækfugle vi kan se

Måned Januar Hvad sker med fugle Invasionsfugle Nogle af de trækfugle vi kan se i Danmark Silkehale, Kvækerfinker, Gråsisker, dompap mm. Februar Første forårsbebuder Lærken kommer Marts Lidt flere Sangdrosler, hvid vipstjert, gransanger April Masser af fugle trækker nordpå Svaler, løvsanger, gærdesanger, munk, fiskeørn, rørhøg, rørsanger, rødstjert m. fl. Maj Masser af fugle trækker nordpå Havesanger, nattergal, gulbug, kærsanger, falke, våger, mursejlere mfl. Juni Nu begynder trækket den anden F. eks. regnspove, sortklire trækker sydpå vej - sydover Juli Vadefugle fra hele Aktis trækker til Vadehavet, hvor de bliver nogle måneder og æder sig fede August Hvepsevåger m. fl. trækker sydpå September Masser af fugle trækker sydpå Finker, pibere, drosler, våger, høge, falke, sangere, gæs, ænder, terner, måger, kjover, stæren m. fl. Oktober Masser af fugle trækker sydpå Finker, pibere, drosler, våger, høge, falke, sangere, gæs, ænder, terner, måger, kjover, stæren m. fl. November Fugletrækket løjer af. De sidste + silkehaler + gråsisker m. fl. December Yngletid for lille korsnæb Lille korsnæb kommer for at lægge æg

Ekskursion 4. maj 2018 Herstedhøje naturcenter kl. 8 - 12

Ekskursion 4. maj 2018 Herstedhøje naturcenter kl. 8 - 12