Eksamen m v Afleveringsfrist synopsaflsningsopgave 20 maj kl

  • Slides: 24
Download presentation
Eksamen m. v. Afleveringsfrist synops/afløsningsopgave: 20. maj, kl. 12 hos Susanne Fogtdal, fællessekr. 16.

Eksamen m. v. Afleveringsfrist synops/afløsningsopgave: 20. maj, kl. 12 hos Susanne Fogtdal, fællessekr. 16. 1. 26 Mundtlig eksamen den 26. maj Pensumeksamen: dvs. betydeligt omfang gøre brug af pensum, men også velkommen til at bruge sekundær litteratur Pensum ca. 440 sider (opdatering: se FAOS. www) Kompendium nu hos Akademisk Boghandel (spørgsekspedient) Nærmere orientering om eksamen næste tirsdag den 24. marts

Lovreguleret mindsteløn – redning eller deroute for den danske arbejdsmarkedsmodel? - Om regulering og

Lovreguleret mindsteløn – redning eller deroute for den danske arbejdsmarkedsmodel? - Om regulering og reguleringskrise - Dansk arbejdsmarkedsreguleringen som refleksiv -Betydningen for insider/outsider dikotomien - Aktuelle udfordringer for dansk arbejdsmarkedsregulering – set gennem refleksivt perspektivt - Modeller for lovreguleret mindsteløn - Lovreguleret mindsteløn som supplement? - diskussion!

Regulering og reguleringskrise Det er en udfordring at forklare samspillet mellem regulering og samfund

Regulering og reguleringskrise Det er en udfordring at forklare samspillet mellem regulering og samfund uden at overse reguleringens “indre liv” og omvendt ikke nøjes med at se reguleringen indefra (blind/tom). Retsvidenskaben har ofte alene indre fokus. Retssociologien alene fokus på reguleringen som redskab (struktur/aktør - magthavere, institutioner, systemer/strukturer, handlinger/udmøntning af “rational choise”). Behov for perspektiv på reguleringen, som kombinerer og samler ydre og indre forklaringer af reguleringen i samfundet. Reguleringskrisen er både kvantitativ og kvalitativ. Kvantitativ – fordi antallet af love og bekendtgørelser m. v. øges uden nogen udsigt til paretooptimal ligevægt. Kvalitativt fordi samfundsdifferentieringen betyder at vægten flyttes fra formel-ret til materiel-ret.

Reguleringskrise-kvantitativt Kilde: kriminalforsorgens 2007 -årsrapport

Reguleringskrise-kvantitativt Kilde: kriminalforsorgens 2007 -årsrapport

Refleksiv regulering-teori/tilgang Den refleksive ret – et alternativt bud baseret på Luhmann og Habermas

Refleksiv regulering-teori/tilgang Den refleksive ret – et alternativt bud baseret på Luhmann og Habermas kommunikativt baserede sociologiske teorier og Nonet og Selzniks teori om responsiv ret: (Arkaisk-Repressiv-Autonom-Responsiv-Refleksiv) - Bevægelse væk fra formelretlig til rematerialisering af retten. - Hvis retten ikke kan dække samfundets ydelsesbehov, så opstår der konkurrerende funktioner (systemteori) Refleksive termer: -Subsystem -Autonomi -Selvreference og selvregulering -Indre paradokser/ydre irritationer -Normativ lukkethed -Kognitiv åbenhed

Arbejdsmarkedsreguleringen - placering og påvirkning i systemfunktionelt perspektiv Variation: Normative struktur Segmentering: Institutionelle struktur

Arbejdsmarkedsreguleringen - placering og påvirkning i systemfunktionelt perspektiv Variation: Normative struktur Segmentering: Institutionelle struktur Stabilisering: Begrebsmæssige normative struktur Samfundssystem Lovregulering Kultur Politik Udenlandsk arbejdskraft Delsystem Arbejdsmarkedsregulering Interne paradokser Individualisering Økonomi Globalisering EU-regulering -Rettens krise består i manglende evne til stabilisering pga. rigide dogmatisk begrebsanvendelse -Kapacitetsgrænsen for den offentlige kontrol og det politiske ansvar for utallige delsystemers orden er synlig i dag.

Den danske model - en refleksiv model Rødder i kontraktsretten: køb/salg af arbejdsydelser Institutionelt

Den danske model - en refleksiv model Rødder i kontraktsretten: køb/salg af arbejdsydelser Institutionelt bygget op fra septemberforliget i 1899 og augustudvalget i 2008 -2010. Tidspunktet formentlig centralt, dels præ-parlamentarisk og dels præmarkedsøkonomisk (især “Systemskiftet” i 1901). Refleksivitet: Evne til at erkende og handle på krav og forventninger fra omverden og samtidig håndtere interne krav (decentralisering, autonomi, integrative forhandlinger på f. eks. arbejdsmarkedet). Arbejdsmarkedsreguleringen i refleksivt perspektiv: - Subsystem (funktionelt afgrænset fra stat og marked med egne indre koder) - Autonomi (om løn- og arbejdsvilkår) - Selvreference og selvregulering (egne institutioner, procedurer og konfliktløsning) - Normativ lukkethed - Kognitiv åbenhed (overfor især økonomi og politik) - (Delvis) kontrol over asymmetri (bidrager til intern system-dynamik)

……den danske model Løbende udfordret af: - Depression i 30’erne - Krig (planøkonomi under

……den danske model Løbende udfordret af: - Depression i 30’erne - Krig (planøkonomi under og efter 2. verdenskrig), - Velfærdskrise (indkomstpolitik og hyperinflation i 70’errne og 80’erne) Decentraliseringen: Udfordring for refleksiviteten nødvendighed for modellen. Social sikring Aktiv AMP - ”Anden refleksiv ungdom” gennem flexicurity? Flexibel hyre/fyre - Aktuelle udfordringer: OK-løn og - Højkonjunktur: faldende organisering og overenskomstdækning arbejdsvilkår - Internt paradoks - EU-regulering (eksterne irritation) - EU’s åbne indre marked (arbejdsmigration) (ekstern irritation/indre paradoks) - Lovreguleret mindsteløn ja/nej? (normativ eller kognitiv afvisning? )

Institutionelle udfordringer - organiseringsgraden - Tæt korrelation mellem ok-centralisering og arbg. organisering

Institutionelle udfordringer - organiseringsgraden - Tæt korrelation mellem ok-centralisering og arbg. organisering

Institutionelle udfordringer - dagpengemedlemsskab Kilder: AK-Samvirke, Arbejdsdirektoratet, Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen og egne beregninger. Tallene

Institutionelle udfordringer - dagpengemedlemsskab Kilder: AK-Samvirke, Arbejdsdirektoratet, Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen og egne beregninger. Tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen er fra 1. kvartal de udvalgte år. Dog er tallene fra 2008 fra 3. kvartal. Dagpengenes dækningsgrad i pct. :

Overenskomstdækning Kilde: LO’s nyhedsbrev udspil 20/2000

Overenskomstdækning Kilde: LO’s nyhedsbrev udspil 20/2000

Overenskomstdækning survey 2004 -2006 • WIBAR-report NO 5 Collective Bargaining Coverage, Kea Tijdens, Maarten

Overenskomstdækning survey 2004 -2006 • WIBAR-report NO 5 Collective Bargaining Coverage, Kea Tijdens, Maarten Van Klaveren

Institutionel udfordring - EU-reguleringen - Konstituelt grundlag - EF-domstolen ”retsaktivisme”: Laval-dommen m. fl. -Implementeringsproblemet

Institutionel udfordring - EU-reguleringen - Konstituelt grundlag - EF-domstolen ”retsaktivisme”: Laval-dommen m. fl. -Implementeringsproblemet - Individorienteret modsat kollektiv regulering (problem fra og med 80’erne) - Skaber fælles grundstandard - Initiativretten ”top down” – suppleret ved Maastricht/Amsterdam - Forstyrrende for aftale trade-off

Institutionel udfordring - EU-reguleringen EU-regulering med rødder i Romerretten: principiel deduktion DK-regulering på basis

Institutionel udfordring - EU-reguleringen EU-regulering med rødder i Romerretten: principiel deduktion DK-regulering på basis af majoritet-induktion Code-napoleon Deduktiv-principbaseret Bund-outsider Rettighedsniveau Top-outsider Kollektiv induktiv - Der eksisterer ikke DK-analyser af vilkår for ikke OK-dækkede abt. (Herman K. Lind J)

Laval-loven Præcisere og formidle lønkrav (skriftlig) Klage over: Aftale ”mindsteløn” -Diskrimination - Repræsentativitet/helhed Dokumentation

Laval-loven Præcisere og formidle lønkrav (skriftlig) Klage over: Aftale ”mindsteløn” -Diskrimination - Repræsentativitet/helhed Dokumentation - Konvertering - Præcision og formidling Kodificering: -Krav og korrekt Anv. af Laval?

Institutionel udfordring - Arbejdsmigration fra Østeuropa -De næste 20 år går to på pension

Institutionel udfordring - Arbejdsmigration fra Østeuropa -De næste 20 år går to på pension hver gang en ny kommer ind -EU-kommissionen skønnede i 2008 (inden krisen), at der vil gå mindst 30 år før Østeuropa er på økonomisk niveau med EU-15

Institutionel udfordring - Arbejdsmigration fra Østeuropa - Under 10 pct. af indv. østarbejderne lader

Institutionel udfordring - Arbejdsmigration fra Østeuropa - Under 10 pct. af indv. østarbejderne lader sig organisere - 80 pct. har været overenskomstdækkede pga. overgangsordningen - 5 -10 af østtjenesteyderne er overenskomstdækkede

Institutionel løsning? - Lovreguleret mindsteløn Aktualiseres af: EU-institutionalisering – relativt og nominelt voksende antal

Institutionel løsning? - Lovreguleret mindsteløn Aktualiseres af: EU-institutionalisering – relativt og nominelt voksende antal outsidere Modeller: Generel lovbestemt mindsteløn: generel tarif – evt. differentieret på alder, anciennitet, uddannelse etc. – evt. afgrænset til sektor, brancher, fag. Lovreguleret (mere eller mindre korporativ): -Almengøring af overenskomster: -Betinget/ubetinget (kriterium) -Partielt/generelt (tarif, arbejdstid etc. ) -Extention via erga omnes mekanisme til hel branche/sektor - Enlargement – ud over branche/sektor - Funktionelle equivalenter: krav om abg. medlemskab, sekundært ansvar ved licitation, krav ved offentlige kontrakter (DK).

Institutionel løsning ? - Lovreguleret mindsteløn Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster: Belgien, Tjekkiet,

Institutionel løsning ? - Lovreguleret mindsteløn Lov om mindsteløn og almengyldige overenskomster: Belgien, Tjekkiet, Estland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Letland, Litauen, Holland, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien. Lov om mindsteløn, men uden almengyldige overenskomster: Bulgarien, Irland, Storbritannien, Malta, Rumænien. Ingen lov om mindsteløn, men har almengyldige overenskomster: Østrig, Italien, Finland, Tyskland, Italien. Uden såvel lov om mindsteløn som almengyldige overenskomster: Danmark, Sverige, Cypern. CION:

Institutionel løsning? - Lovreguleret mindsteløn Udover historiske årsager: Udvikling af lavtlønssektorer Fx Storbritannien, Tyskland

Institutionel løsning? - Lovreguleret mindsteløn Udover historiske årsager: Udvikling af lavtlønssektorer Fx Storbritannien, Tyskland Lav organiseringsgrad, lav overenskomstdækning Fx Holland, Spanien, Frankrig Stor tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft Fx Norge, Tyskland Begrænsninger i faglige aktionsmuligheder Fx Norge Relevante argumenter i den danske sammenhæng?

Institutionel løsning? - Lovreguleret mindsteløn Gennemsnitsløn Medianløn CION-2008: hvis der er stærke centrale forhandlingsorganisationer

Institutionel løsning? - Lovreguleret mindsteløn Gennemsnitsløn Medianløn CION-2008: hvis der er stærke centrale forhandlingsorganisationer ligger mindsteløn tættere på gennemsnitsløn

Institutionel løsning? - Lovreguleret mindsteløn

Institutionel løsning? - Lovreguleret mindsteløn

Diskussion Hvad betyder lovreguleret mindsteløn for refleksiviteten af den danske arbejdsmarkedsmodel, når de beskrevne

Diskussion Hvad betyder lovreguleret mindsteløn for refleksiviteten af den danske arbejdsmarkedsmodel, når de beskrevne udfordringer for modellen tages med i betragtning? -Organiseringsgrad? -Overenskomstdækning? -Beskæftigelse? -Lønudvikling? -Produktivitet/kompetenceudvikling? - Refleksivitet?

Diskursen om mindsteløn Højere mindsteløn som værn mod social dumping Bygningsarbejdernes mindsteløn skal have

Diskursen om mindsteløn Højere mindsteløn som værn mod social dumping Bygningsarbejdernes mindsteløn skal have et markant løft, lyder et krav fra Byggegruppens medlemmer til de kommende forhandlinger om overenskomst. En højere mindsteløn vil være et solidt værn mod social dumping fra udenlandsk arbejdskraft, og derfor skal mindstelønnen have et ordentligt hak op i forbindelse med forhandlingerne om overenskomst. Sådan lød et af de mange bud på krav til OK-2010, da tre af 3 F Byggegruppens forhandlere, med gruppeformand John Larsen i spidsen, mandag aften mødtes i Fredericia med godt 30 byggetillidsfolk fra Syd- og Sønderjylland. Både tagdækker Søren Andersen og tillidsrepræsentant Benny Christensen fra betonproducenten Unicon ønskede en markant forhøjelse - måske op omkring de 20 kroner i timen - af mindstelønnen. Der er i dag et stort spænd mellem overenskomsternes mindsteløn på typisk 110 -115 kroner i timen og erfarne danske bygningsarbejderes reelle timeløn. Men oplevelsen er, at mange udlændinge kun får overenskomstens mindsteløn, og det giver frygt for, at danske bygningsarbejdere mister jobbet til billigere udlændinge. Svær problematik Forhandlingssekretær Ole Christensen forstod bekymringen og erkendte, at man skal forholde sig til problematikken. - Men det er en afvejning, hvor meget af en given ramme, der skal gå til at hæve en mindsteløn - en forhøjelse som de fleste medlemmerne ikke vil mærke, da de tjener langt mere, sagde han. Også murer Alex Jespersen advarede mod at bruge for meget af rammen på at hæve mindstelønnen. - Vi ser jo desværre mange eksempler på, at lønnen til udlændingene er rigtig på overfladen, men at der så sker modregning i form af husleje eller andre ydelser. Og så er vi lige vidt, sagde han. Der blev også diskuteret andre værn mod social dumping fra udenlandsk arbejdskraft. Det er således et udpræget ønske, at en arbejdsgiver forpligtes til at føre overenskomsten, når arbejde sendes videre til underentreprenører. 3 F-nyhedsbrev den 10. Marts 2009 00: 06