Eksamen i psykologi Camilla Mc Cuiston Den psykologiske

  • Slides: 18
Download presentation
Eksamen i psykologi Camilla Mc. Cuiston

Eksamen i psykologi Camilla Mc. Cuiston

Den psykologiske problemstilling… • lægger op til, at du arbejder med et reelt psykologisk

Den psykologiske problemstilling… • lægger op til, at du arbejder med et reelt psykologisk problem. • Dvs. at problemstillingen behandler: • Menneskets psyke (fx tanker og følelser) • Menneskets identitet (fx opvækst/personlighed) • Menneskets adfærd (fx individuelt eller i grupper) • kan behandles med psykologiske teorier og undersøgelser. • kan indeholde spørgsmål på forskellige niveauer (beskrivende, forklarende, vurderende osv. )

Hvad er hovedpointerne i bilagene? Hvad kan du overveje, når du skal formulere dine

Hvad er hovedpointerne i bilagene? Hvad kan du overveje, når du skal formulere dine problemstillinger? Hvad indeholder/omhandler den enkelte case/undersøgelse i bilagene? Hvilket overordnet tema berører bilagene (hvad har de til fælles)? Hvordan er bilaget et eksempel på et generelt problem? Hvad er sammenhængen mellem bilagene (hvis der er flere)? Hvilke andre psykologifaglige spørgsmål får bilagene dig til at tænke på?

lægger op til ren gengivelse af, hvad der står i en bog eller på

lægger op til ren gengivelse af, hvad der står i en bog eller på en hjemmeside. mangler fokus. En DÅRLIG problemstilling… er for bred. lægger ikke op til diskussion. er upræcis. kan ikke behandles med psykologiske teorier og undersøgelser.

Hvordan mobning kan påvirke menneskets adfærd i et livslangt perspektiv. Eksempler på psykologiske problemstillinger:

Hvordan mobning kan påvirke menneskets adfærd i et livslangt perspektiv. Eksempler på psykologiske problemstillinger: Hvorfor nogle mennesker gerne vil være alene, mens andre foretrækker selskab. Hvad det betyder for os, når vi indtager en rolle, som er i strid med vores identitet eller personlighed. Hvilken betydning barnets samspil med omverdenen har for dets udvikling. Hvordan stress påvirker menneskets adfærd og sociale relationer. Hvordan unges habitus kan have betydning for, hvorvidt de bliver mønsterbrydere eller ender i kriminalitet.

En analyse… • skal kobles til de psykologiske problemstillinger, du har identificeret. • skal

En analyse… • skal kobles til de psykologiske problemstillinger, du har identificeret. • skal behandles med psykologiske teorier og undersøgelser, som bruges til at forklare, hvad der sker i bilagene. • skal indeholde psykologiske fagbegreber. • skal understøttes af eksempler fra bilagene. • skal indeholde en kritisk stillingtagen til de psykologiske teorier og undersøgelser, du har brugt i din analyse.

En diskussion… • skal behandle de psykologiske problemstillinger i en større sammenhæng. • skal

En diskussion… • skal behandle de psykologiske problemstillinger i en større sammenhæng. • skal inddrage forskellige perspektiver på den samme sag (på den ene side, på den anden side). • skal inddrage psykologiske teorier, psykologiske retninger og psykologiske undersøgelser, der sættes op mod hinanden og sammenlignes – også kritisk.

En perspektivering… • skal sammenligne forskellige psykologiske teorier, psykologiske retninger og psykologiske undersøgelser. •

En perspektivering… • skal sammenligne forskellige psykologiske teorier, psykologiske retninger og psykologiske undersøgelser. • skal forholde sig kritisk til de psykologiske teorier, psykologiske retninger og psykologiske undersøgelser, der behandles. • kan inddrage andre relevante psykologifaglige emner.

En vurdering… • skal indeholde en begrundet vurdering af en psykologisk teori eller en

En vurdering… • skal indeholde en begrundet vurdering af en psykologisk teori eller en psykologisk undersøgelses gyldighed (styrker og svagheder) ud fra psykologisk viden om fx metodiske overvejelser.

Hvilken psykologisk viden har vi til rådighed om en given problemstilling? Undersøgelser, teorier osv.

Hvilken psykologisk viden har vi til rådighed om en given problemstilling? Undersøgelser, teorier osv. Hvor sikre kan vi være på, at det er ‘rigtigt’? Fx er der alternative undersøgelser, alternative teorier (kritisk tænkning)? Hvorfor metoder? Fagligt samspil (de store skriftlige opgaver) kræver viden og kundskaber i fagets metoder Almendannelse og studiekompetencer Universitetsfaget kobles og transformeres til skolefag Fordi det står i læreplanen, men ikke mindst - fordi det er sjovt og gør os klogere!

– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske

– redegøre for og kritisk forholde sig til psykologisk viden i form af psykologiske teorier, begreber og undersøgelser I skal på C kunne… – demonstrere et elementært kendskab til fagets forskningsmetoder og etiske problemstillinger i psykologisk forskning […] – demonstrere viden om psykologis identitet og metoder og behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Teori Hypotese Induktion/ generalisering Deduktion Observation (empiri) Metoder anvendes til at skabe ny viden

Teori Hypotese Induktion/ generalisering Deduktion Observation (empiri) Metoder anvendes til at skabe ny viden – og generere nye teorier…

To overordnede tilgange Kvantitative – numeriske data • Kontrollerede eksperimenter • Dyreforsøg • Spørgeskemaundersøgelser

To overordnede tilgange Kvantitative – numeriske data • Kontrollerede eksperimenter • Dyreforsøg • Spørgeskemaundersøgelser (fx med skala) • Standardiserede tests (fx Pisa) • Psykometriske tests (IK tests) • Statistiske undersøgelser • Tvillingestudier • Genetiske undersøgelser Kvalitative – deskriptive data • Interviews (narrative eller semistrukturerede) • Spørgeskemaer med åbne spørgsmål • Fokusgruppeinterviews • Observationer (også kvantitative) • Feltstudier • Casestudier • Dagbogsnotater

Kvantitative og kvalitative data Kvantitative Kvalitative Datatype Data, der kan sættes på tal/graf Data,

Kvantitative og kvalitative data Kvantitative Kvalitative Datatype Data, der kan sættes på tal/graf Data, der beskrives med ord Undersøgelsesmetode Eksperiment, observation, psykometriske tests, spørgeskemaundersøgelse Interview, casestudie, observation Databehandling Statistisk analyse af data, grafer, diagrammer m. m. Analyse, fortolkning, beskrivelse Antal personer (n=X) Flere personer (ofte repræsentativ sample) Færre personer, mere dybde Ressourcer/Tid Ikke så tidskrævende Tidskrævende Fordele/Ulemper Skaber overblik, mange data, med eksperimenter mulighed for hypotesetestning Skaber indblik, få data, men dybere og flere detaljer. Paradigme Positivistisk Hermeneutisk

Ti-trins-guide til undersøgelser 1. Hvem står bag undersøgelsen? 2. Hvor er undersøgelsen foretaget? 3.

Ti-trins-guide til undersøgelser 1. Hvem står bag undersøgelsen? 2. Hvor er undersøgelsen foretaget? 3. Hvor er den publiceret? (tjek originalkilde) 4. Hvad var formålet med undersøgelsen? (centrale psykologiske begreber) 5. Hvem deltog i undersøgelsen? (karakteriser deltagerne, fx køn, alder, etnicitet, socio-økonomisk status) 6. Hvilken metode brugte forskerne? Beskriv den og giv nogle detaljer om a. Proceduren: Hvad gjorde man? I hvilken rækkefølge? b. Fejlkilder? (ex. selvrapportering v spørgeskema mv. ) 7. Hvilke psykologiske teorier undersøgelsen bygger på. Bliver de understøttet af undersøgelsen her? 8. Hvad fandt forskerne ud af? Dvs. hvad var resultatet? 9. Hvordan fortolkede man resultatet? Er der nogle problemer i det? 10. Hvad kan man bruge undersøgelsen til? (anvendelse)

Forholdet mellem teori og metode, videnskabelig tradition. Metodevalg – fx statistiske undersøgelser, spørgeskemaundersøgelser, casestudie,

Forholdet mellem teori og metode, videnskabelig tradition. Metodevalg – fx statistiske undersøgelser, spørgeskemaundersøgelser, casestudie, eksperiment, observation, længdesnit. Fordele og ulemper – altså en evaluering af metoderne. Overvej derudover… Reliabilitet/overførbarhed/generaliserbarhed – er deltagerne repræsentative, og kan resultaterne bruges i Danmark? Validitet – er undersøgelsens resultater gyldige? Undersøger undersøgelsen det, den siger, den undersøger? Foregår undersøgelsen i autentiske omgivelser (økologisk validitet)? Objektivitet – påvirker forsøgslederen resultaterne? Etiske problemstillinger – er undersøgelsen etisk forsvarlig? Kontrolgrupper og deres funktion – hvorfor skal der være en kontrolgruppe? Anvendelse af psykologisk forskning i f. eks. behandlingsøjemed – hvad kan data bruges til?

Eksperimentaleffekten/Hawthorne-effekten: Det, at man er med i et forsøg, kan ændre ens adfærd og

Eksperimentaleffekten/Hawthorne-effekten: Det, at man er med i et forsøg, kan ændre ens adfærd og perception. Forsøgspersonens oplevede krav: Man kan risikere at få et falsk positiv resultat, hvis forsøgspersonen gætter, hvad forsøget går ud på. Forskellige fejlkilder Rosenthaleffekten (for forsøgslederen): Forsøgslederen fortolker resultaterne i en bestemt retning, fordi han eller hun forventer noget bestemt. Rosenthaleffekten (for deltageren): En udvidelse af oplevede krav: forsøgslederens forventninger påvirker forsøgspersonens adfærd i retning af den eksperimentelle hypotese. Selvrepræsentationseffekten: Fordi forsøgslederen observerer og vurderer deltageren, prøver deltageren at tage sig bedst muligt ud. Eksempler på andre forstyrrende variable: Deltagere, der ikke forstår opgaven. Deltagere, der forstyrres/forhindres i at udføre opgaven. Deltagere, der kommer til at afsløre, hvad forsøget går ud på til de andre deltagere. Etc.

Selvrapportering (over- og underrapportering i spørgeskemaer). Spørgsmålenes karakter (i spørgeskemaer). Forskellige fejlkilder (ved ikke-eksperimentielle

Selvrapportering (over- og underrapportering i spørgeskemaer). Spørgsmålenes karakter (i spørgeskemaer). Forskellige fejlkilder (ved ikke-eksperimentielle metoder) Selvrepræsentationseffekten (at man gerne vil stå i et godt lys i et interview). Konformitet og andre gruppeprocesser (i fokusgruppeinterview). Forskerens personlige egenskaber/kultur i et interview. Forholdet mellem interviewer og ’interviewee’. Kontrol vs økologisk validitet. Observation – åben: Man påvirker deltageren ved at være til stede. Observation – skjult: Kan være etisk problematisk.