DLO Konference Fredericia den 20 april Kbenhavn den

DLO Konference Fredericia den 20. april København den 25 april Dokumentation og Evaluering i arbejdet med pædagogik og læreplaner Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet www. dpu. dk/om/stbr

Dokumentation og evaluering • Behov for dokumentation og evaluering: - af egen pædagogik - af børnenes udbytte (assessment) • To evalueringsformer: - tælle - fortælle

Tælle via ECERS metoden • • Omsorgsrutiner Inventar og materialer til børnene Sprogudviklende erfaringer Motoriske aktiviteter Skabende virksomhed Social udvikling Personalets trivsel og udvikling samt forældresamarbejde Harms & Clifford

ECERS metoden - eksemplet sprog Afkrydsning i en skala mellem 1 -7 (utilstrækkeligt, minimal, god, udmærket) • Sprogforståelse, sprogindlæring, fx brug af materialer, bøger, spil • Sproganvendelse, aktiviteter, fx handskedukker, leg, sang, spørgsmål -svar, oplæsning osv. • Begrebsindlæring, fx størrelse, form, antal, sorteringslege osv. Harms & Clifford

Fortælle Vi var på vintertur med en gruppe 4 -5årige børn. I bussen havde vi fortalt dem, at der er mange rådyr i skoven, og ”hvis I er stille, kan vi måske se nogle dyr. ” Da vi var på vej hen over en smuk snedækket mark med retning mod skoven, så vi pludselig en hare komme hoppende. ”Se haren”, hviskede en voksen. Den så på os og sprang videre. Der var en nærmest andægtig stilhed blandt børnene. Men med et blev tavsheden brudt af Memet, der begejstret sagde: ”Jeg troede ikke, harer fandtes i virkeligheden. ”

Hvad kan en lærings- og praksisfortælling • Give et signalement af pædagogikken og dermed • Dokumentere den pædagogiske praksis • Fremhæve børns læring og udvikling • Bruges som afsæt til pædagogisk forandring - evaluering

Ekko i tunnel BEGYNDELSE Jeg er på tur med Max, Emil og Jonas og vi er på vej til stationen for at se på togene og trafikken. På vejen går vi under en tunnel. Børnene plejer at råbe under tunnelen – det giver nemlig genlyd og høj klang. MIDTE Også i dag begynder drengene at råbe så snart de er under tunnelen. Max råber først. Vi lytter til ekkoet, råber, lytter, råber osv. For at komme over til stationen skal vi igennem en anden tunnel. Max begynder at råbe, så snart vi når til tunnelen, men akustikken er helt anderledes i denne tunnel, da den er isoleret, så der kommer ikke noget ekko tilbage. SLUTNING Max råber igen, ser forundret ud, kigger på den voksne og siger: ”I stykker”.

INDLEDNING: Du driller Emil kom stortudende ind på stuen. NINA tog ham op på skødet og trøstede ham. Emil sagde: ”Andreas har sparket mig”. LOTTE gik ud på gangen og fandt Andreas, der stod med korslagte arme og så ned i gulvet. Lotte lagde armene om ham. De stod lidt sådan. Andreas sukkede dybt, og LOTTE sagde: ”Emil siger at du sparkede, fortæl mig hvad der skete”. ”Emil drillede og spyttede, - og så blev jeg tosset. . Og så sparkede jeg… og jeg har ikke fået min nattesøvn selv om jeg koncentrerede og koncentrerede, og min mor var morgensur og sagde jeg var lille”. LOTTE sagde: ”Det lyder som en rigtig dårlig start på dagen. Kom lad os gå ind og snakke med Emil om det”. De gik sammen ind på stuen, hvor Emil stadig sad hos NINA. MIDTE Emil indledte samtalen henvendt til Andreas: ”Du sparkede mig” Andreas: ”Ja men du spyttede” Emil: ”Du drillede mig” Andreas: ”Neej du drillede mig! Du ville hele tiden tage de sorte riddere, og dem styrede jeg”. Emil: ”Jeg ville altså ikke tage dem. Jeg ville bare have dem med over til borgen så de kunne være med til at forsvare…” Andreas: ”NNååå. . ” LOTTE: ”Det er ikke rart at lege sammen, når man spytter eller sparker – det er meget bedre, når man husker at snakke sammen mens man leger. Det glemte I vist lige før”. SLUTNING Andreas og Emil så på hinanden og nikkede. Andreas: ”Okaaaay, skal vi så sige, at vi skiftes til at styre ridderne, så kan de alle sammen forsvare borgen? ” Emil: ”God idé”. De to drenge forlod stuen og gik ud for at lege videre.

Kendetegn for en fortælling • Der er en eller flere vigtige personer, hovedpersoner, agenter. • Personerne skaber handling eller aktivitet, aktion. • Handlingen udspiller sig inden for en ramme, en given kontekst, scene. • Handlingerne retter sig mod opnåelse af et mål, noget man stræber efter. • Personerne udfører handlingerne ved hjælp af bestemte redskaber og instrumenter, midler.

Fortællingens struktur • Indledning, udgangsposition præget af ro og balance • Orientering, hvem, hvad, hvornår • Roen afbrydes, problemet markeres • Kaos opstår, forsøg på at løse problemet • Resultat, hvad skete til sidst, uroen bringes til ophør • Afslutning, ny balance, evt. ny kvalitet

Fortællingens struktur • Fortællingen har et overordnet mønster der kæder hændelser og handlinger sammen • Begyndelse – midte – slutning • Der opstår (ofte) noget nyt

Lærings- og praksisfortælling • • • Den er ikke neutral Den skal være fortalt overbevisende Fortalt i dagligdagssprog (og i datid) Den eksisterer i en social kontekst Men den har et budskab der rækker ud over situationen og dermed skabes refleksion

To former for lærings- og praksisfortælling • Hverdagsfortællinger, - de opstår og fortæller næsten sig selv (historien om haren; og Niels der leger løve) • Fokuserede fortællinger – de bestilles og opstår via målrettet dataindsamling - fokus på et pædagogisk tema, ex natur - fokus på et bestemt barns læring og udvikling, fx sproglige udvikling

Fra observation til fortælling • Indsamling af data som grundlag for udarbejdelse af lærings- og praksisfortællinger • Nødvendigt med mange former for data fx: observation, videooptagelser, logbog, interviews • Data udskrives, ordnes, analyseres og der konkluderes • Datamaterialet – fx 2 -4 tekstsider – brydes op og omformes til en lærings- og praksisfortælling

Observationens form Observationen kan være • • ustruktureret eller struktureret åben eller skjult forskellig grader af deltagelse med pen og papir eller med videokamera

Generelle retningslinier ved observation • Observer i hverdagssituationer, i børnenes naturlige miljø • Lav sammenhængende observationer • Brug dagligdagstermer • Tilstræb autenticitet, detaljer og nuancer • Tilstræb helhedsorientering • Observer i forskellige situationer • Udskriv det hele Hedegaard, 1990

Beslutninger inden observationen • • • Tid – hvornår skal observeres? Varighed – hvor længe skal observeres? Sted – hvor skal observeres? Personer – hvem skal observeres? Indhold - hvad skal observeres? ⇨ Relationer - hvilke relationer skal udforskes, hvem gør hvad over for hvem?

Observation af hvad? • Hvad er i fokus? Problemformulering, mål osv. bestemmer • Hvad skal man se efter? Der kan anlægges fire foci: - Barnets intention - Barnets interaktion - Barnets problemer, konflikter - Hvad barnet er ved at lære sig, dvs. dets kapacitet Hedegaard, 1990

De fire foci • Intention: initiativ, kontaktforsøg, forståelse af omverdenens krav • Interaktion: hvem retter barnet henvendelse til; hvem opsøger barnet og hvordan; hvordan reagerer de voksne på barnets kontaktforsøg; hvordan forløber interaktionen med de andre børn • Problemer, konflikter • Kapacitet: hvad kan barnet; hvad er det i gang med at lære sig (ny viden, nye sociale og praktiske færdigheder, følelser, ønsker/intentioner

Et eksempel: Dokumentere social kompetence En beskrivelse af social kompetence må have (mindst) fire foci, nemlig: 1) barnets vilje og evne til at skabe kontakt 2) at etablere og opretholde relationer til andre 3) at forholde sig til de andres tanker og følelser 4) at deltage i og gennemføre fælles handlinger

Når man skal observere • Beslutte observationsposition (nærhed, distance; video: stationært eller håndholdt) • Fokus på et barn • Optage eller notere hvad barnet siger og gør, når det er i interaktionen med andre børn og voksne

Observationspapir Observatørens navn: Dato for observation: Start kl. : Slut kl. : Observationssted: Informantens navn: Alder: Børn og voksne informanten var i samspil med: 1 2 3 4 5 navn navn

Analyse • • • BESKRIVELSE Oplevelse Nærhed Fremtrædelse Fokuseret Særegne TOLKNING Refleksion Distance Væsen Analysebegreber Almene

VÆRDIER OG MÅL REFLEKSION: ASPEKTER AF BESKRIVELSE ANALYSE: MARKERING AF INDHOLD LÆRINGS- OG PRAKSISFORTÆLLING Barnets alsidige og personlige udvikling * læringsmål Sociale kompetencer * læringsmål Sproglige kompetencer * læringsmål Krop og bevægelse * læringsmål Natur og naturfænomener * læringsmål Kulturelle udtryksformer og værdier * læringsmål xxx Analyse: Hvad skete der her? Hvad kan det næste blive?

VÆRDIER OG MÅL SPROGLIG KOMPETENCE Sproglig forståelse Sproglige udtryk Ordforråd Kunne kommunikere PERSONLIG KOMPETENCE Selvstændighed Selvtillid, Selvværd Identitet, Indlevelse Kunne vælge, Motivation Nysgerrig, Tage initiativ Involvere sig. Løse problemer SOCIAL KOMPETENCE Kunne skabe kontakt Lyst til at indgå i relation Forpligtende fællesskab Samhørighed Tolke andres følelser Løse problemer sammen Osv ASPEKTER AF OBSERVATION/ BESKRIVELSE ANALYSE/ FORKLARING/ MARKERING AF INDHOLD ”Løber din næse? nu skal jeg tørre den” ”Mines næse løber – energisk rysten på hoved, gentager sætningen Mia viser at hun forstår, at jeg ikke i første omgang opfatter, hvad hun vil med sin henvendelse. Mia udtrykker såvel verbalt som kropsligt, hvad hun vil. Hun er stand til at fastholde budskabet og få opfyldt formålet med sin henvendelse, Mines næse bliver tørret ”Mines næse løber” Jeg: ”løber din næse? nu skal jeg tørre den” Mia ryster på hovedet, gentager sætningen Afbryder leg, ”Mines næse løber” henter papir Maria er sikker på at hun kan klare opgaven med at hjælpe veninden. Hun lever sig ind i situationen ”en næse der løber er ulækker”. Hun henter papiret, beder en voksen om hjælp, er vedholdende. Næsen bliver tørret, problemet løst LÆRINGS- OG PRAKSISFORTÆLLING Mines næse Børnene er Mine på 2, 9 år og Mia på 3 år BEGYNDELSE Det er tidlig morgen, vi sidder ved morgenbordet, nogle børn spiser, andre leger, forældre kommer og går – en almindelig, fredelig morgen Mia leger med dukkerne lidt fra hvor jeg sidder. Mine er lige kommet, sidder på skødet af mig. Jeg taler med en mor, som har meget at fortælle, emnet er alvorligt, så jeg er ikke helt nærværende i forhold til børnene, herunder Mia. MIDTE Mia stiller sig nemlig op foran mig med et stykke næsepapir i hånden, mens hun siger: ”Min(es) næse løber”. jeg: ”Løber din næse? Nu skal jeg tørre den”. Mia ryster energisk på hovedet og gentager: ”Mines næse løber”! SLUTNING Det går nu op for mig, at det Mia har fået øje på, trods legen med dukkerne er, at Mines næse løber. Hun har derefter hentet næsepapir, som hun giver mig, for at jeg kan tørre den lille venindes næse. Jeg tørrer Mines næse, og siger til Mia, at det var fint, at hun så næsen løbe og kom med papiret til mig, så jeg kunne tørre Mines næse. Derefter tilføjer jeg at jeg nok skal høre bedre efter en anden gang. Mia sætter sin egen leg i baggrunden, skaber via sin henvendelse kontakt til såvel mig som Mine. Hun ser helt klart Mines ”problem”, hun har også fin opfattelse af at hun og jeg i fællesskab, kan løse ”problemet” Analyse: Hvad skete der her? Hvad kan et næste blive? Mia viser her, at hun er i stand til at se, at et jævnaldrende barn har behov for omsorg, næsen skal tørres. Hun handler herpå, henter papir, opsøger den voksne, er vedholdende, da den voksne ikke forstår formålet med henvendelsen i første omgang. Mia kan tilsidesætte sit eget behov for leg. Mia har tillid til at den voksne vil hjælpe hende. Mia er ikke et barn, der oftest opfattes som omsorgsgiver. Det kunne derfor være en opgave at lave nogle observationer af situationer, hvor hun påtager sig denne rolle og give hende positiv respons her, med det formål at styrke evnen til positiv kommunikation med børn/voksne (forældrene).

Typer af lærings- og praksisfortælling • Solskinsfortællinger – Barnet har hoved- og helterollen og dets mestring er tydelig • Succesfortællinger – Pædagogens mål og intention er i fokus, og de opnås • Vendepunktsfortællinger – Noget overraskende sker, afgørende for barnets læring og pædagogikkens udvikling; nye spørgsmål opstår • Vanefortællinger – Beskrivelse af det kendte, ingen brud, nye refleksioner

Opslagsbogen - solskinsfortælling INDLEDNING Søren på 3, 10 år havde sammen med pædagogen og nogle jævnaldrende drenge været i køkkenet og lavet fuglefoder. Drengene gik derefter ind til en anden pædagog og talte om, hvilke fugle der mon kom og spiste maden. Da de ikke kunne komme til at se det lige med det samme (foderet skulle køle af), foreslog pædagogen, at de sammen med hende fandt nogle bøger frem, som viste, hvilke fugle der kommer i haven. MIDTE Diverse naturbøger og hæfter blev gennemrodet, og med hjælp fra den voksne fandt børnene ud af, hvorfor de med billeder af skov eller strand ikke kunne bruges. Pædagogen fortalte, at når de vidste, at det var havefugle, de ledte efter, kunne hun læse sig til, hvilket hæfte de skulle bruge. Hæftet med plancher over havefugle blev studeret og taget med ind i det rum, der har vindue ud til foderbrættet. I første omgang kom der bare to fugle. Hæftet blev lagt væk, og der blev spist og leget. Senere samme dag fik Søren tilfældigt øje på en fugl på foderbrættet. Han blev helt ivrig, hoppede rundt, mens han råbte: ”Hvor er bogen? ” ”Jeg skal se i bogen!” Han fik selvfølgelig hæftet og fik identificeret fuglen: ”En blåmejse ……. det var en blåmejse”. AFSLUTNING Søren har flere gange siden brugt hæftet og identificerer med succes både blåmejser og musvitter. Han har fundet ud af, at det man ikke ved, kan man finde ud af ved at kigge i en bog.

Leg med en spiral - succesfortælling INDLEDNING Pædagogen Claus har sammen med børnene eksperimenteret med naturlovmæssigheder. Han har bl. a. med Peter og Thor på 5 år lavet en papirspiral, som de hængte over brændeovnen i en snor. MIDTE Spiralen drejede rundt, Peter ogudbrød spontant: "Hvorfor drejer den egentlig rundt? " Thor kiggede nysgerrigt og sagde: ”Det ved jeg ikke”. Peter flyttede spiralen væk fra ovnen og sagde: ”Hov nu drejer den ikke? " "Nå. . . ", sagde Thor, "det er fordi det ikke er varmt". Peter flyttede spiralen hen til et tændt lys og sagde: ”Se nu her”! ”Ja smart” kommenterede Thor. SLUTNING Her stoppede de to børns samtale. Peter gik i kælderen for at lege. Lidt efter kom nogle af de andre børn og hentede ham: "Kom og se, Peter!" De viste ham spiralen, der fortsat hang over brændeovnen. "Ved I hvorfor den drejer rundt? ", spurgte Peter de andre børn. "Næh. . " svarede de. Peter: "Jo, det er fordi, det varmt - man kan også få den til det med et lys".

Hvad nu hvis jeg var løve? vendepunktsfortælling Indledning Mads, Søren og en tredje dreng, alle på fem år, legede jægere i junglen. Drengene lå på lur for at skyde løver og andre farlige dyr. De plaffede løs og havde det sjovt. Niels kiggede på og ville gerne være med. Midte Så fik Niels en idé. Han sagde: ”Hvad nu, hvis jeg var løve? ” Drengene kommenterede ikke hans spørgsmål, men Niels fortolkede deres kropssprog som en accept, hvorefter han trådte ind i legelandskabet. Han lagde sig på alle fire og kravlede snigende rundt bag nogle puder og madrasser. Mads råbte: ”Se en løve”, hvilket førte til, at de alle skød efter Niels. Mads råbte: ”Jeg ramte dig”, hvortil Niels svarede: ”Ja, men jeg er kun såret”. Slutning Legen fortsatte. Niels slikkede sine sår og brølede højt, hvilket førte til nye episoder i legen.

Sæbebobler - vanefortælling INDLEDNING Inde på stuen blæste pædagogen sæbebobler med seks børn. Sæbeboblerne dansede rundt i luften og børnene slog efter dem. ”Nej hvor er det flot”, sagde et barn. ”Ja” sagde pædagogen, ”Vi kunne også sætte noget musik på. Så danser I, mens jeg blæser sæbebobler”. MIDTE Musikken kom på og pædagogen blæste sæbebobler ud over dansegulvet, hvor de seks børn dansede rundt i en klump for at kunne række ud efter sæbeboblerne og slå dem i stykker. På skift blev pædagogen afløst af børnene, for at de selv kunne blæse sæbebobler. Børnene grinede, dansede og stemningen var helt i top. Musikken stoppede og straks sagde et barn: ”En gang til”. To pædagoger dansede med børnene i ring, og to drenge snurrede rundt og rundt, mens de holdt hinanden i hånden. Musikken var slut og pædagogen sagde: ”Det var to gode sange”. Et barn mærkede, at det gik mod afslutningen og sagde: ”Vi skal mere”. Og et andet barn sagde: ”Ekstranummer”. SLUTNING ”Nej”, sagde pædagogen, ”Nu skal I ud og vaske hænder, hvem var det der skulle dække bord”?

Motorcykler i buskadset INDLEDNING Manuel og Juan er på det sidste begyndt at lege lidt sammen, og de har fundet motorcyklerne at være sammen om i dag. Manuel har haft sin egne motorcykel med hjemmefra. Vuggestuen har nogle magen til, så sådan en har Juan taget. De racer rundt på legepladsen efter hinanden. MIDTE Oppe på bakken på legepladsen er der en skråning med buskads ned til hegnet. Her smider Juan motorcyklen ned. Manuel smider også sin motorcykel derned lige efter Juan. Pædagogen som har set det, de er i gang med, går hen og siger til Manuel: ”Hvad nu hvis mor kommer, så er motorcyklen væk? I bliver nødt til at få motorcyklerne op igen!”. Så knokler de ned igennem buskadset. Det er hårdt. Nu skal de også have motorcyklerne op igen. det er endnu mere svært. De maser på med at få motorcyklerne op ad bakken og bruger store skridt for at kommer hen over alle grenene. SLUTNING De maser på. Man kan høre på deres klagende lyde, at det er svært for dem. Til sidst får de motorcyklerne op og er meget tilfredse. Derefter kører de videre efter hinanden.

SKRIFTSPROG I BØRNEHAVEN INDLEDNING En voksen sad på stuen og skrev på en blok mens nogle piger legede togleg. En dreng så på den voksne og spurgte om han måtte få en blok magen til. Den voksne foreslog ham at lave en selv: ”Find noget papir og så hjælper jeg dig med at tegne streger”. MIDTE Han kom tilbage med en rulle papir, som den voksne rev nogle stykker ud af. Han sagde: ”Vil du lave den? ” ”Nej, det kan du sagtens selv”, svarede den voksne og viste ham, hvordan han kunne folde papiret, hvorefter han selv lavede en bog med 6 sider. Herefter satte han sig hen ved et andet bord, hvor han gik i gang med at tegne streger. Han sad meget længe dybt optaget af at lave streger og udfylde disse med sine egne (lege)bogstaver uden at tage notits af en larmende legegruppe, og børn der kom ind på stuen og afleverede højrøstede budskaber. AFSLUTNING Efter lang tid viste han den voksne sin bog: ”Se min bog, jeg har skrevet en masse.

Dokumentation og evaluering vha. læringsog praksisfortælling Evalueringsområder- temaer Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer XX XX Barn 1 Barn 2 3 n

k o n k r e t e f o r t æ l l i n g e r f r a p r a k s i s , o g f o r f a t t e r n e v i s e r , h v o r l e d e s m a n k a n Broström, S. & Frøkjær, T. (2006) Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. Kroghs Forlag.

Birkeland. L. (1998). Pedagogiske erobringer. Oslo: Pedagogisk Forum. Broström, S. & Frøkjær, T. (2006). Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. København: Krghs Forlag. Brinkkær, U. m. fl. (1998). Pædagogisk faglighed i daginstitutioner. DPI. (Heri om observation i kapitlet: Udvikling gennem antropologiske observationer). Bae, B. (1996). Observasjon i barnehagesammenheng - en problematisering. I: Bae. Det interessante i det alminnelige. En artikelsamling. Pedagogisk Forum. Oslo. Carr, M. (2005). Læringshistorier. Evaluering og udvikling af læring i institutioner. København: Hans Reitzels Forlag. Christensen, P. H. , Hansen, E. & Vejleskov, H. (1997). Det narrative. Fra metapsykologi til puslebord. Vejle: Kroghs forlag. Hedegaard, M. (1990). Beskrivelse af småbørn. Århus: Århus Universitetsforlag. Løkken, G. & Søbstad, F. (1999). Observation og interview i børnehaven. Gyldendal. Phillipsen, M. (2006). Læringshistorier og pædagogisk praksis. København: Hans Reitrzels Forlag. Smidt, S. & Kopart, H. (1998). Iagttagelse og fortælling. København: Pædagogisk Bogklub.