Det pdagogisk upagtede og dets inklusionsmuligheder Cand Psych

Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab. dk

• • • Hvad er det pædagogisk upåagtede? Hvad er inklusion? Hvordan fremmer vi inklusion? Hvad er eksklusion? Hvordan undgår vi eksklusion? Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder

• Kan inklusion skabe eksklusion, og eksklusion inklusion? • Hvorfor er der et stort inklusionspotentiale i at highlighte det pædagogisk upåagtede arbejde? • Hvordan kan man sætte inklusion og eksklusion på dagsordenen? • Hvordan kan man sætte fokus på personalets og forældres aktioner? • Hvad kan forældre gøre for at bidrage til at fremme inklusionen? Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder

• Hvad er det pædagogisk upåagtede? • Det pædagogisk upåagtede er den del af det pædagogiske arbejde som der ikke er så meget fokus på, og som ikke rigtig bliver regnet for noget • Det er alle de forskellige hverdagsrutiner som en stor del af hverdagen i institutionerne består af Det pædagogisk upåagtede og dets inklusionsmuligheder

• På det politiske niveau kan inklusion ses som en overordnet politisk vision for verdenssamfundets bestræbelser på at skabe samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til dets ressourcer og fællesskaber. • Her et inklusion et dannelsesideal, der skal realisere medborgerskabet som alles ret til deltagelse Hvad er inklusion?

• På det pædagogiske niveau kan inklusion ses som et målperspektiv for de fagligt begrundede bestræbelser på at skabe udviklings- og læringsmiljøer, som inkluderer alle børn inden for almene daginstitutioner Hvad er inklusion?

Definition af inklusion: • En proces, der skal minimere og eliminere de mest virksomme eksklusionsfaktorer i børn og unges liv • Inklusion er ganske enkelt at undgå eksklusion Hvad er inklusion?

• Eksklusion betyder udelukkelse fra et fællesskab eller en sammenhæng Hvad er eksklusion?

• Kan inklusion skabe eksklusion, og kan eksklusion skabe inklusion? Inklusion og eksklusion

• Kerneopgaven i dagtilbud er, i samarbejde med forældrene, at skabe livs- og læringsmiljøer for børnene, der fremmer inklusion, det vil sige alle børns trivsel, sundhed, udvikling og læring i hverdagen • Inklusion er børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber i deres hverdagsliv i institutionen Hvad er inklusion?

Kerneopgaven: Det pædagogiske arbejde med børnene Forældresamarbejdet Personalesamarbejdet Det tværfaglige samarbejde Dobbeltsocialisering

• Samarbejde omkring udvikling af inkluderende livs- og læringsmiljøer som ramme for og støtte til børnenes selv- og identitetsdannelsesprojekter Kerneopgave

• Vi fremmer inklusion i hverdagen ved at være opmærksomme på, reflektere og eventuelt udvide børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaber i alle hverdagens afkroge og sammenhænge Hvordan fremmer vi inklusion?

• De voksne har ansvaret for relationerne og fællesskaberne - og for børnenes deltagelsesmuligheder i dem • De voksne er rollemodeller for at skabe en inkluderende (institutions)kultur med en positiv omgangstone og gode ligeværdige og gensidige relationer Hvordan fremmer vi inklusion?

Aktiviteter Rutiner Børnekultur De tre livs- & læringsmiljøer

• Begrebet pædagogiske aktiviteter anvendes som en samlebetegnelse for det, det pædagogiske personale organiserer og gennemfører for og med børnene; ture, projekter, emnearbejder, forskellige skabende og/eller fysiske aktiviteter: Dét der traditionelt har været forstået som pædagogikken. De pædagogiske aktiviteter indeholder et omfattende lærings- og inklusionspotentiale. Pædagogiske aktiviteter

• Hvordan kan vi udvikle og styrke inklusion og fællesskaber mellem børnene og mellem børn og voksne i gennem aktivitetspædagogikken, de forskellige pædagogiske aktiviteter? Aktivitetspædagogik

Aktivitetsbørnefællesskab

• Fælleslege • Vennemøder • At børnene opbygger tillid til og lærer hinanden godt at kende, og på skift lytter til og fortæller hinanden Aktivitetspædagogik og fællesskaber

• Begrebet pædagogiske rutiner anvendes om de forskellige funktioner og daglige gøremål, der knytter sig til varetagelsen af børnenes behov for søvn, mad, hygiejne, påklædning, hjælp til overgange osv. Der foregår pædagogik og læring i garderoben, ved måltiderne, i forbindelse med børnenes ankomst og hentning osv. , og rutinepædagogikken udgør en omfattende del af hverdagslivet og pædagogikken. Pædagogiske rutiner

• Rutinerne er skelettet i det pædagogiske arbejde og indgår i hverdagslivet og den daglige praksis i daginstitutionerne. • Til gengæld fylder de pædagogiske rutiner ikke særligt meget i de pædagogiske lærebøger og den offentlige debat om daginstitutioner og børns læring. • De pædagogiske rutiner indeholder et omfattende inklusions- og læringspotentiale Pædagogiske rutiner

Hvordan kan vi skabe inklusion, inddragelse og fællesskaber i de pædagogiske hverdagsrutiner? F. eks. : • Modtagelsespædagogikken • Garderobepædagogikken • Måltidspædagogikken • Bleskiftpædagogikken • Oprydningspædagogikken De pædagogiske rutiner

• Hvorfor er der et stort inklusionspotentiale i at highlighte det pædagogisk upåagtede arbejde? Det pædagogisk upåagtede og inklusion

• Begreberne leg og børnekultur anvendes om børnenes selvorganiserede leg og kultur, og om det liv, der udfolder sig hos og mellem børnene i institutionen, og opererer ud fra, at det enkelte barns position, mestringsstrategier og deltagelsesmuligheder i denne kultur og i disse fællesskaber har stor betydning for barnets selvdannelse og læring, og hvordan barnet har det og fungerer i sit liv. • Indeholder et omfattende lærings- og inklusionspotentiale. Lege- og børnekulturpædagogikken

Lege-børnefælleskab

• Der er et omfattende inklusionspotentiale i at udarbejde læreplaner i et inklusionsperspektiv for alle tre livs- og læringsmiljøer - med mål (hvad vil vi opnå? ), beskrivelser af praksis (hvad gør vi? ), dokumentation og evaluering Inklusion i hverdagen

• At videreudvikle inkluderende og demokratiske læringsmiljøer • At styrke pædagogernes didaktiske tilgang og systematik i arbejdet • At undersøge og reflektere over hverdagspraksis i dagtilbud • At det pædagogiske arbejde er baseret på viden og målsat • At hverdagspraksis dokumenteres og evalueres Mål i Køge

• Professionelt og tydeligt lederskab • Reflekteret praksis med fokus på didaktik og læring • Evalueringskultur • Forældresamarbejde De fire pejlemærker

• Mål fremmer refleksion og faglighed • Mål sætter fælles kurs og retning for det pædagogiske arbejde • Mål giver mulighed for evaluering af det pædagogiske arbejde Mål som refleksions- og styringsredskab

• Hvordan kan man sætte inklusion og eksklusion på dagsordenen? • At have en løbende åben dialog omkring det i personalegruppen og med forældrene, og have nogle metoder: relationsundersøgelser, popularitetscirkler, sociometri, didaktisk aktionslæring etc. • Hvordan kan man sætte fokus på personalets og forældres aktioner? Inklusion på dagsordenen

• Didaktisk aktionslæring er et meningsfuldt selvbestemt svar på de opgaver, der ligger i dagtilbudsloven: Implementering af metoder, der skaber kontinuerlig pædagogisk udvikling, og sætter mål for og sikrer dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde. Som sætter den enkelte institution, og de konkrete børn og medarbejdere og deres undringer i centrum. Didaktisk aktionslæring

9. Implemen- 2. Viden tering 8. Evaluering 1. Undring 3. Mål 4. Planlægning 7. Samtale 6. Iagttagelse 5. Aktion Didaktisk aktionslæring

• Forældre kan være imødekommende overfor alle børn når de henter deres eget barn • Forældre kan invitere bredt hjem • Forældre kan invitere alle til fødselsdagen • Forældre kan tale positivt om alle børnene • Forældre kan tale med deres børn om, hvad det betyder at være en god ven/kammerat • Forældre kan tale med deres børn om at hente hjælp og hjælpe andre børn der er i nød Hvad kan forældre gøre for at bidrage til at fremme inklusionen?

• Der foregår læring hele tiden, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Vera No. 68, 2014 • Aktionslæring i pædagogisk praksis, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Dafolo 2014 • Forældresamarbejde der virker, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Dansk Psykologisk forlag, In press Litteratur