Det nye SRP og historiefaget v Nikolaj Petersen

Det “nye” SRP og historiefaget v. Nikolaj Petersen, Egaa Gymnasium FIP i historie, marts 2019 kortlink. dk/x 8 xm

Disposition 1. Rammerne for det “nye” SRP a. b. c. d. Væsentligste ændringer Slutmålet - eksamen og faglige mål Progression - med fokus på metoder og videnskabsteori Konsekvenser for historie 1. Historiefaget i fagligt samspil - refleksioner a. Historiefagets vidensformer b. Samspilsformer

Det “nye” studieretningsprojekt De væsentligste ændringer ■ ■ ■ AT + SRP -> Det “nye” SRP Inkl. mundtlig eksamen Metoderefleksion/basal videnskabsteori Mulighed for at inddrage innovation Mulighed for enkeltfagligt SRP Krav om progressionsplan for flerfaglige forløb frem mod SRP ■ Præcisering af problem- og opgaveformulering For historie ➔ Færre timer? ➔ Censorkorps afskaffes + alene som vejleder ➔ Også i historie!!! ➔ Herunder DHO ➔ Fordybelsestid?

Slutmål - de faglige mål ■ afgrænse, formulere og begrunde en problemformulering på baggrund af en ■ ■ ■ ■ kompleks faglig problemstilling besvare en stillet opgaveformulering, således at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen planlægge og gennemføre en undersøgelse af en problemstilling med anvendelse af viden, kundskaber og metoder fra indgående fag demonstrere faglig indsigt og fordybelse ved at beherske relevante faglige mål i indgående fag og ved at sætte sig ind i relevante nye faglige områder udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandling af en kompleks faglig problemstilling skriftligt formidle et fagligt område og beherske fremstillingsformen i en faglig opgave, herunder citatteknik, noter, kildefortegnelse, omfang og layout mundtligt formidle et fagligt arbejde og de væsentligste konklusioner samt indgå i en faglig dialog herom. Hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag

Implicit elev ● ● ● Selvstændig Nysgerrig Undersøgende Formidlende Reflekterende

Progressionsplan Krav i læreplan Skolen udarbejder en plan for progressionen i de flerfaglige forløb, herunder elevernes arbejde med komplekse flerfaglige problemstillinger, progression for skriftlige og mundtlige kompetencer samt inddragelse af basal videnskabsteori. Eks. Egaa Gymnasium Tid Forløb 1. g Projektforløb 1: Samf-nat. 1. g Projektforløb 2: DHO 2. g Projektforløb 3 2. g Projektforløb 4: Innovation 2. g Projektforløb 5: SRO 3. g Projektforløb 6 3. g Projektforløb 7: SRP

Videnskabsteori på tværs af fag Progression - Egaa: ● ● ● 1. g: at kunne anvende og udpege faglige metoder og videnskabsteoretiske begreber bagudskuende 2. g: at kunne anvende faglige metoder og videnskabsteoretiske begreber til bagudskuende at vurdere muligheder og begrænsninger af den skabte/anvendte viden 3. g: at kunne udvælge, anvende og vurdere relevante videnskabsteoretiske begreber og faglige metoder til at skabe viden Videnskabsteoretisk vokabular ● ● ● Faglig/videnskabelig vs. dagligdagsviden De tre hovedområder De 8 videnskabsteoretiske begrebspar a. Teoretisk og praktisk b. Diakron og synkron c. Empirisk og formel d. Kvantitativ og kvalitativ e. Eksperimentel og observationel f. Kausal, intentionel og funktionel g. Ideografisk og nomotetisk h. Faktuel og normativ

Konsekvenser for historie ■ Mange muligheder for at byde ind på flerfaglige forløb - men skal betale ud af egne lektioner ■ Let ved at bidrage til tværfaglig progression (problemformulering, skriftlighed, mundtlighed og videnskabsteori) – i eget fag – i flerfaglige forløb ■ Særlig opgave i DHO – formaliaopgave vs. lyst/motivation ift. faglig fordybelse – basal vs. mere fri udfordrende model

Kort refleksion med sidemand Vælg et af disse spørgsmål: 1. Oplever I de samme muligheder og udfordringer for historiefaget ift. SRP(progressionen)? 2. I hvilken grad ligner jeres skoles SRPprogressionsplan den fra Egaa? Er forskellene til fordel eller ulempe for historiefaget? 3. Er overvejelserne om fællesfaglige videnskabsteoretiske modeller brugbare i jeres historieundervisning? 4. Andet?

Historie i samspil En lejlighed til metoderefleksion

Historiefagets vidensformer ■ AT VIDE- ELLER EPISTEMISK VIDEN (episteme) – teoretisk-videnskabelig ■ AT KUNNE- ELLER KAN-VIDEN (techne) – praktisk/kropslig gøren ■ PRAKTISK-ETISK VIDEN (fronesis) – moralsk dømmekraft/personlig myndighed

Historie som at vide-fag - Fagets center og periferi ■ Undersøge fortid eller historiebrug

Eksempel på faglig samspil : at vide-fag 1 De store opdagelser – historie og matematik I historie gennemføres et forløb om de europæiske opdagelser af verden omkring år 1500 med fokus på opdagelsernes forløb, årsager og konsekvenser. I forbindelse med, at historie behandler forudsætningerne for opdagelserne undersøges de navigationsredskaber, som europæerne benyttede sig af, når de skulle finde vej. For at forstå principperne bag kompasset, landmærker på portolaner, log, astrolabium/sekstant og deklinationstabeller indledes et samarbejde med matematik, hvor eleverne anvender trigonometri og vektorregning i konkrete regneopgaver relateret til opdagelserne. Fagligt udbytte i historie: Dybere forståelse af, hvordan europæerne kunne beregne deres position, retning og fart og dermed af, hvilke muligheder og begrænsninger, de havde i deres navigation. Fagligt udbytte i matematik: Anvendelse af centrale matematiske redskaber i praksisnære eksempler

Eksempel på fagligt samspil: at vide-fag 2 1421 – Historie og matematik eller fysik PROBLEMSTILLING: Besøgte kinesiske søfolk klodens kontinenter knap 100 år før Columbus, Magellan og alle de andre store opdagelsesrejsende, og lærte kineserne at længdegradsbestemme 300 år før europæerne, således som Gavin Menzies påstår i bogen ” 1421”? Udgangspunktet tages i påstandene i Menzies’ fortælling og den dokumentation, som han lægger til grund, især i form af det såkaldte Kangnido-kort og hans appendiks om kinesernes påståede længdegradsbestemmelse bag i bogen. Påstandene kan derefter afprøves dels ved at finde andre kilder og historiske fremstillinger (på nettet), og disse materialer kan sammenholdes med matematiske/fysiske modeller for, hvad der skal til for at navigere og længdegradsbestemme. Samarbejdes der med matematik, kan der som i eksemplet om de store opdagelser ovenfor fokuseres på triangulering og vektorregning. Indgår fysik, kan vægten lægges på astronomi og hvordan himmellegemernes bevægelser kan bruges til at bestemme positioner på jorden. Undersøgelserne skal alle pege frem imod en diskussion af, hvad der skal til for at kalde noget videnskab, og hvornår revisioner af historieskrivningen må betegnes for pseudovidenskabelig.

Historie som at kunne-fag - fagets kreative element ■ At skabe fortællinger om fortiden

Eksempel på fagligt samspil: at kunne-fag 1 Remake af museumsudstilling – historie og billedkunst Eleverne besøger en udstilling på et museum med henblik på at give bud på, hvordan udstillingens formidling kan forbedres i forhold til en konkret målgruppe, fx unge mellem 16 og 25. Eleverne starter med at analysere den eksisterende udstilling eller dele heraf. I historie lægges fokus på, hvilket perspektiv på fortiden der lægges i formidlingen, og hvordan dette perspektiv opbygges sprogligt og visuelt. Billedkunst analyserer udstillingen ved hjælp af museologiske grundbegreber som udstillingsprincipper (didaktisk, affektiv og æstetisk) og kommunikationsstrategier (transmissions-, narrativ, konstruktivistisk og laissez-faire-tilgang). For at kunne give et velunderbygget bud på en ny udstilling undersøges forskellige historiske materialer for at finde alternative vinklinger af det historiske tema, og parallelt hermed besøges andre udstillinger, der har brugt andre museologiske greb. Gennem kreative idegenererings- og innovative prototypeudviklingsfaser udvikles

Eksempel på fagligt samspil: at kunne-fag 2 Fortæl jeres egen Danmarkshistorie - historie og dansk På baggrund af elevernes forhåndsviden (fra folkeskolen), research på nettet, spejling i andre danmarkshistorier fortæller eleverne deres egen udgave med de nedslag, som de finder vigtigst. Historiefagligt udbytte: Forskellige vinkler på historien, periodisering Danskfagligt udbytte: Multimodal produktion Link til enkeltfaglig udgave af forløb

Historie som praktisk-etisk fag - fagets normative element ■ At forholde sig til fortiden og omgivelserne/andre mennesker Faglige mål i fokus ■ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ■ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Eksempel på fagligt samspil: praktisk-etisk 1 Global Citizenship - historie, dansk & engelsk Eleverne arbejder i et tværfagligt forløb med dansk på at opbygge en e-bog om den danske folkeskoles udvikling fra starten af 1800 -tallet til i dag. Fokus ligger på udviklingen i dannelsesidealet og tilrettelæggelsen af undervisningen i relation hertil. Eleverne skriver i grupper om hver deres historiske periode som optakt til en afsluttende praktisk-etisk refleksion. Konkret opgave: Producér en video til samarbejdsklasse i udlandet (eller anden konkret målgruppe), hvor I reflekterer over, hvordan man klæde børn og unge på til at tage ikke blot lokalt og nationalt, men også globalt ansvar nu og i fremtiden. Refleksionen skal tage udgangspunkt i den periode, som I har beskæftiget jer med, dvs. I skal gøre jer overvejelser om, hvordan denne periode har påvirket os og hvad vi evt. kan lære af jeres periode, når vi skal skabe fremtidens globalt tænkende borgere.

Eksempel på fagligt samspil: praktisk-etisk 2 Forbedret integration – historie og samfundsfag Målet er, at eleverne skal udvikle et forslag til, hvordan integrationen kan forbedres gennem byplanlægning i et socialt belastet område. Samfundsfag foretager sociologiske analyser af befolkningssammensætningen, samt indsamler kvantitativ og kvalitativ empiri gennem spørgeskemaundersøgelser. Historiefaget bidrager på flere niveauer: ■ Som at vide-fag undersøger historie forskellige eksempler på byplanlægningstiltag fra andre byer og afdækker, hvilke konsekvenser disse tiltag har haft, samt undersøger forskelle og ligheder mellem de undersøgte bydele og situationen i det byområde, der skal udvikles løsningsforslag til. ■ Som at kunne-fag kan historie på baggrund af undersøgelserne designe et løsningsforslag og dermed forholde sig skabende. ■ Men måske allervigtigst i dette eksempel: Historie kan som praktisk-etisk fag reflektere moralsk-etisk over det konkrete løsningsforslags værdiskabelse, forstået som bedre levevilkår i form af social og etnisk integration af målgruppen, og hermed kan historiefaglig viden omsættes til handlen i verden med personlig myndighed.

Refleksion med sidemand Vælg et eller flere spørgsmål: ■ Giver distinktionen mellem at vide-, at kunneog praktisk-etisk viden mening for jer? ■ Hvilken type viden lægges der primært op til i de flerfaglige forløb, som I har medbragt? ■ Vil forløbene kunne omtænkes til også at inkludere de andre typer viden? ■ Kan I se potentialer i, at historie deltager innovative studieretningsprojekter, hvor fagets bidrag til løsninger består i fortællinger om fortiden og refleksion herover?

Harnow Klausens taksonomi

Plenum - spørgsmål/kommentarer?

Se mere. . . Anden halvdel af oplægget uddybes i følgende artikel: ■ Nikolaj Petersen: Historie som fag i samspil metoderefleksion og studieretningstoning, i: Allan Ahle og Christian Vollmond (red): Historiedidaktik, Columbus 2017, s. 227 -244.