DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM SBNS TEMAGRUPPE OM DOKUMENTATION OG

DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM SBN’S TEMAGRUPPE OM DOKUMENTATION OG EVALUERING DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Lise Holten, konsulent, Center for social og sundhed, KL

SBM’S TEMAGRUPPE OM DOKUMENTATION OG EVALUERING DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM Arbejdet med kvalitetsforbedringer i kommunerne Ø Kommunerne har siden 2006 deltaget i Den Danske Kvalitetsmodel (IKAS) Ø Kommunerne har siden 2009 skulle indrapportere utilsigtede hændelser Ø En række kommuner har siden 2012 indgået i Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSFP) med projektet ”I sikre hænder” Ø Fra 2018 medfinansierer kommunerne DSFP Ø Kommunerne er med økonomiaftalen for 2016 blevet aktør i Det Nationale Kvalitetsprogram i sundhedsvæsenet

SBN’S TEMAGRUPPE OM DOKUMENTATION OG EVALUERING DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM Det nationale kvalitetsprogram – hvorfor? Ø Nødvendigt med en fælles tilgang til kvalitet med samtidige forløb Ø Vigtigt at vi har en fælles retning for udviklingen af sundhedsvæsenet Ø En ny tilgang som passer godt til vores medarbejdere - Metodefrihed - Målene skal ses i forhold til de lokale udfordringer og politiske prioriteringer - Forbedringsmodellen

SBN’S TEMAGRUPPE OM DOKUMENTATION OG EVALUERING DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM Hvad indeholder Det Nationale Kvalitetsprogram? Ø 8 nationale mål og 24 indikatorer Ø Lærings- og kvalitetsteams som skal bidrage til, at de gode erfaringer med kvalitetsforbedringer bliver spredt Ø Et nationalt ledelsesprogram af 40 ledere i sundhedsvæsenet heraf 8 kommunale Ø Indsamling af patienternes egne oplevelser (PRO) i deres behandlingsog rehabiliteringsforløb Ø Det Nationale Sundhedsdataprogram skal styrke brugen af sundhedsdata

DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM Hvad betyder kommunernes deltagelse i kvalitetsprogrammet? Ø Kvalitetsprogrammet forpligter Ø 1 gang om året følges der politisk op på målene på et møde mellem sundhedsministeren og de 2 formænd for hhv. DR og KL. Ø De nationale mål og indikatorer skal omsættes i lokale delmål og indsatser Ø Arbejdet kræver en lokal forankring også med afsæt i sundhedsaftalerne Ø Ser gerne, at almen praksis som kommunens vigtigste samarbejdspartner, kommer med

DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM De nationale mål på sundhedsområdet Bedre sammenhæng ende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen Ventetid til operation og til psykiatrien. Patienttilfreds hed. Middellevetid. Liggetid pr. indlæggelse. Indikatorer Belægning. Akutte genindlæggels er. Ventetid til genoptræning. Færdigbehandlede. Ajourførte medicinoplysninger. Tilknytning til arbejdsmarkedet. Akutte genindlæggelser pr. KOL/Diabetespatient. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre. Demens – brug af antipsykotika. Overbelægning på medicinske afdelinger. 5 års overlevelse. Kræft. Hjertedødelighed. Sygehuserhvervet infektion. Overlevelse ved uventet hjertestop. Opfyldelse af kvalitetsmål ift. kliniske databaser. Indlagte psykiatriske patienter, der bæltefikseres. Patienter udredt inden for 30 dage. Kræftpakkeforløb gennem ført inden for tiden. Patientoplevet inddragelse. Daglige rygere i befolkningen. Produktivitet på sygehuse.

DE NYE SUNDHEDSAFTALER – ERFARINGER OG OVERLEVERING DIALOGMØDE KKR HOVEDSTADEN 21. JUNI 2017 Hvad er så status på landsplan i grove træk? Ø Det går bedre med 20 positive udviklinger ift. de 31 områder - Flere overlever kræft - Der er mindre overbelægning - Færre får infektioner på sygehusene - Flere patienter er tilfredse og føler sig inddraget i behandlingen Ø Der er nogle udfordringer bl. a. ift. DNS: - Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet (dog positiv i RH) - Ventetid til genoptræning

Eksempler på delmål og -indikatorer Silkeborg Kommune er de nationale mål bl. a. omsat ved systematisk at prioritere tidlig opsporing. Indsatsen består af hverdagsobservationer og indsatserne skulle gerne føre til reduktion i funktionsnedsættelse og genindlæggelser. Halsnæs Kommune arbejder med datadrevet ledelse, som de supplerer med brugertilfredshedsundersøg elser bl. a. ift. KOL, Type 2 diabetes, hjertekar og kræftindsatser Københavns Kommune arbejder med borgerrapporteret effektmåling (PRO) fx ift. ryge- og kræftforløb. Med Esbjerg-modellen, har man udviklet en helhedsorienteret og borgerinddragende model, der understøtter såvel behovsafdækning og vurdering, differentiering, koordination og fælles tilgang på tværs af fagligheder. At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer (Region Hovedstadens sundhedsaftale)

DIALOGMØDE KKR HOVEDSTADEN 21. JUNI 2017 DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM Udfordringer ift. den nye kvalitetsdagsorden Ø Få nationale indikatorer som omfatter det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Ø Fokus på borgerens mestring og borgerens hele liv Ø Borgerens perspektiv – fx PRO data Ø Effektmål savnes Ø Vi mangler at oversætte målene Ø Fortsat en udfordring med at få ”integreret i bund” Ø Vi har brug for at understøtte implementeringen bedre

SBN’S TEMAGRUPPE OM DOKUMENTATION OG EVALUERING DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM Hvad gør vi i KL? Ø En tydeligere retning i arbejdet med kvalitetsforbedringer Ø Oplæg til politisk drøftelse om en styrket indsats ift. kvalitetsarbejdet Ø Bl. a. forslag om at etablere et kvalitetsgruppe, som kan styrke (sam)arbejdet mellem kommunerne og KL Ø Temadag om kvalitetsarbejdet den 19. marts 2017 på Nyborg Strand Ø Samarbejde med RKKP om kliniske kvalitetsdatabaser