Det moderne gennembrud konomisk politisk og litterrt 1

Det moderne gennembrud Økonomisk , politisk og litterært

1. Den økonomiske revolution n A. Feudalismens sammenbrud a) Feudalsamfundets hierarkiske opbygning (kirken, kongen, adelen og fæstebønderne) n b) Landbrugsreformerne omkring 1788: Stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen, fra korn til kvæg, andelsbevægelsen n c) Godsejere, andelsbønder, landarbejdere n

Udskiftningen

Andelsbevægelsen n Mælken skulle bringes til mejeriet uanset vejret

2. Den økonomiske revolution n B. Industrialiseringen n a) Videnskabelige landvindinger: elektricitet (H. C. Ørsted 1777 -1851), dampmaskinen, den første jernbane (Kbh-Roskilde 1847 b) Ophævelsen af laugsvæsenet (1857) og dermed mulighed for industriel produktion c) Kapitalister (fabriksejere) – embedsmænd – arbejdere

3. Den politiske revolution n A. Højre og Venstre - Højre: Godsejere, kapitalister og embedsmænd - Venstre: Andelsbønder - Systemskiftet 1901 - parlamentarisme n n B. Det radikale venstre: Husmænd og intellektuelle i byerne C. Socialdemokratiet: Arbejdere i byen og på landet n Septemberforliget 1899

4. Den kønspolitiske revolution n Kvindebevægelsen Den borgerlige (Blåstrømperne) n Arbejderkvinderne n n Sædelighedsfejden (Bjørnson: En handske) n Reformdragten n n Kvinderne får valgret 1915

5. Den litterære revolution n A. Romantikkens idealisme – enhedstanken (1800 tallet) n n Fremmedgørelsen – ubehaget ved det moderne Adskillelsen af samfund og individ Faldet: Samfundsmæssigt og individuelt Længslen (tilbage) efter helhed og sammenhæng

6. Den litterære revolution n B. Brandes og det moderne – videnskabstanken n n Darwin Freud

7. Den litterære revolution n C. Brandes forelæsninger: Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur (3. 11. 1871) ”Det, at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat” n Litteraturen skal tage stilling til forholdet mellem de to køn, ejendomsforholdene, religionen og samfundet i det hele taget n

8. Den litterære revolution n De nye litterære retninger A. Kritisk realisme (Henrik Pontoppidan) n B. Naturalisme (J. P. Jacobsen) n C. Impressionisme (Herman Bang) n

Kritisk realisme n Henrik Pontoppidan n Mennesket som produkt af samfundsmæssige processer: n n n Præcis skildring af samtiden bygget på iagttagelse, psykologisk indsigt, viden om samfundet Fortælleren kan være fremtrædende Mennesket som socialt individ. Mulighed for at ændre tilværelsen gennem kollektiv indsats

Naturalisme n J. P. Jacobsen n Det biologisk-psykologiske studium af mennesket: Det enkelte menneskes betingethed (determinerethed) af arv og miljø. n n Krav om objektivitet og videnskabelig holdning: Fortælleren trækker sig ud i forhold til handlingen Mange beskrivende udtryk

Impressionisme n Herman Bang n Den sammenhængende psykologiske analyse umulig: Den impressionistiske forfatter giver sine indtryk videre som et flimmer og overlader det til læseren selv at strukturere n n n Scenisk fremstilling Synsvinkelskift Fortælleren trækker sig tilbage og forholder sig tilsyneladende objektivt Megen dialog, gestik, flash back, simultanitet, bratte overgange, talesprogspræg, dækket direkte tale Indre monolog (stream of consciousness)