DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Er kommunerne blevet
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Er kommunerne blevet en del af en stenmafia…. Eller hvordan restaurerer man egentligt et lavlandsvandløb? Nikolai Friberg, DCE, Aarhus Universitet Esben Kristensen Annette Baattrup-Pedersen Klaus Kevin Kristensen, Ringkøbing-Skjern Kommune Morten Lauge Pedersen, Aalborg Universitet
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Baggrunden……
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Udretning og opgravning
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Tab af levesteder – vandløbene og deres omgivelser er ét økosystem
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Kvantificering af tilbagegangen Opland Vådområder (1787 – 1803) [km 2] Vådområder (1996 – 2007) [km 2] % areal tilbage % areal tabt Skjern 346, 113 74, 503 21, 5 78, 5 Storaa 154, 502 25, 418 16, 5 83, 6 Odense 37, 224 4, 565 12, 3 87, 7 Susaa 23, 368 18, 769 80, 3 19, 7 Geraa 45, 84 3, 696 8, 1 91, 9
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Fysisk varieret vandløb har højere diversitet af smådyr
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Forklaring af variationen i sammensætningen af invertebratsamfund Chemical Physical Lokalt Land use Deposits Opland Bedrock Regional Spatial Regionalt 7 & Johnson Landscape Ecol. 19, 2004 Sandin
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Alene > 110 genslyngningsprojekter
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Er restaurering mulig? › Ikke med hensyn til at genskabe forholdene som de var: næringsstoffer og organisk forurening, regional diversitet mm. › Derfor er alle projekter mere en rehabilitering end restaurering › Det har afspejlet i formålene med de forskellige tiltag – typisk fokuseret på specifikke elementer uden klar identifikation af hvad den oprindelige tilstand har været
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Det ser måske godt ud…. Men er det naturligt……?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Sten og atter sten……. .
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Eksempel: Varde Å › 30000 m 3 grus og sten › 1000 containers › 6 meter lang › 6 km med grus og sten i 2, 2 meters højde – det er altså meget!
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Varde Å › Grindsted Å og Ansager Å er også blevet belagt med grus og sten visse steder. › Til gavn for laksen, det er klart, men Grindsted og Ansager Å er gode naturlige eksempler på sandede vestjyske vandløb. › Det kan godt være vi får flere laks, men vi mister noget andet – så det er jo en diskussion af hvad natur er og om vi gerne vil have naturlig natur eller designet natur.
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Andre eksempler › Lindenborg Å › Tangemosebækken ved Køge
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY › Mange af de restaurerede vandløb ligner langtfra naturlige vandløb Substratet er alt for groft – geologisk forurening af især vestjyske vandløb. Brinkerne er for stejle og ikke brede nok. Forhold mellem vandløbets størrelse og dets bredde er ikke naturligt
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Hvad er effekten? Vandløbstype/ Variabel Naturlige (n=6) Restaurerede (n=6) Kanaliserede (n=6) Bredde. CV (%) 17 ± 3 11 ± 2 7± 1 Hastighed (m s-1) 0. 34 ± 0. 02 0. 30 ± 0. 02 0. 26 ± 0. 02 Sten (%) 3± 1 22 ± 7 0± 0 Grus (%) 16 ± 7 33 ± 6 7± 5 Sand (%) 77 ± 6 39 ± 2 75 ± 9
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY De fysiske love ignoreres
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Sand er naturligt den dominerende substrattype i danske vandløb
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Substrat-invertebrat sammehænge kan ikke genfindes i restaurerede vandløb
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Hvad er alternativerne?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Betydningen af riparisk vegetation
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Skovdækkede vandløb: mere ”ecosystem service” og diversitet Sweeney et al. 2004
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Betydningen af vandplanter i og omkring vandløbet
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Biotoper og biologiske karakteristika
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Måske derfor kun lille effekt af restaurering på antallet af truede arter?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE AARHUS UNIVERSITY Konklusion › Ja – der bliver brugt for mange sten – især i vestjylland er det et problem › Der skal tænkes mere på den oprindelige tilstand og i helheder › Funktionen skal genskabes – vandet skal kobles sammen med landskabet › Der skal langt mere træ ned i vandet og i den ripariske zone › Planterne er vigtige bio-ingeniører som kan gøre meget af arbejdet
- Slides: 28