Den robuste leder den robuste medarbejder og den

Den robuste leder, den robuste medarbejder og den robuste organisation … er tilsammen forudsætninger for at få læringsmiljøer og læreplan til at lykkes Den pædagogiske kerneopgave er krumtappen i opbygningen og vedligeholdelsen af robuste organisationer. De nye pædagogiske læreplaner kan blive et drivmiddel til at opbygge og udvikle robuste organisationer, fremfor at blive noget, som forstyrrer den proces. Arbejdsfællesskab, børnefællesskab og læringsmiljø skal hænge sammen, og vi skal lære af det, som lykkes.

Mit fokus • At få skabt sammenhæng og mening mellem faglige tiltag og trivsel og udvikling • At få indlejret en robust arbejdskultur i dagligdagen – så vi har kapacitet til at møde nye udfordringer • De nye pædagogiske læreplaner er omdrejningspunktet for mit oplæg, men fokus er på hvordan vi får skabt forudsætninger for at lykkes med læringsmiljø og læringsplan Trivsel Faglighed Barnet

Det jeg kommer omkring Måden vi opfatter situationer på Hvad en forandring gør ved os? • Som individ • Som arbejdsfællesskab Hvad vi kan gøre ved den foranderlige verden? Hvordan vi kan opbygge kapacitet til at mestre de udfordringer vi kommer til at stå overfor, men som vi endnu ikke ved hvad er for nogen

Vi opfatter forskelligt Vi taler ikke altid om det samme Vi ser det som forventer at se Det kan være hjælpsomt at skifte perspektiv, hvis vi vil forstå hinanden

Det der sker når jeg sanser noget: • Udvælgelse: Jeg udvælger hvilke sansninger/ jeg forholder mig til • Organisering: Jeg indsamler information og lader den danne et mønster, en forståelse, en orden. • Fortolkning: Jeg forsøger at forstå mønstret

Robusthed • Mental Robusthed ”Hjælper os til at overkomme modgang, traumer, kriser, trusler og alvorlige stressfyldte begivenheder og problemer i forhold til familien, arbejdet, helbredet, økonomien og det sociale liv. At være mentalt robust betyder derfor, at man evner at overkomme svære oplevelser og modgang i livet”. (APA, 2017) ”Mental robusthed er evnen til at komme sig efter udfodringer og svære hændelser. Vores fortolkning af og vores reaktion på en given hændelse afgør vores robusthed” (Hertz, 2017)

Men…den kollektive robusthed? Et forsigtigt bud på hvad der kunne kendetegne et robust arbejdsfællesskab. At vi vender udfordringer muligheder og arbejder med dem på en måde som styrker faglighed og skaber fælles mening om det som vi er sat i verden for – børnene. At vi skaber løsninger sammen, som er er bæredygtige og som understøtter en kultur hvor vi bruger hinanden som støtte og som sparringspartnere. At vi løbende opbygger kapacitet i form af gode relationer, fælles viden, strukturer på arbejdspladsen som sikrer tillid, retfærdighed og samarbejde på ”kryds og tværs”. At vi lærer sammen af vores praksis.

Forandringer har forandret deres natur 1980’erne 1990’erne 00’erne og frem

Jeg har en plan!

Organisationens nærmeste udviklingszone Her opstår mulighederne for: Fælles meningsskabelse Udvikling af fælles strategier for at arbejde med ”det nye” Opbygning af forandringskapacitet Kenneth Albæk, UKON

Hvad forandringer gør ved os Justeringer i budgettet Nyeorganisationsændringer innovation pædagogiske læreplaner

Et gammelt ordsprog…. . Pas på dine tanker, de bliver til ord. Pas på dine ord, de bliver til handlinger. Pas på dine handlinger, de bliver til vaner. Pas på dine vaner, de bliver til din karaktér. Pas på din karaktér, for den bliver din skæbne. (Mahatma Gandhi. )

Erfaringer, forventninger, coping Tanker Nye pædagogiske læreplaner Fysiske reaktioner følelser

2 slags coping strategier - individuelle De problemfokuserede Anstrengelser der sigter mod at tackle YDRE krav Tankemæssige Adfærdsmæssige Jeg gør noget for at forandre Virkeligheden Coping gennemsocial støtte. Man taler med andre om problemerne og giver udtryk for de oplevelser og følelser, man har haft i forløbet. Konfronterede coping. Man tager kampen op mod vanskeligheder eller modstand. Under konflikter eller i besværlige situationer vil typen som benytter sig af den konfronterende coping-strategi typisk sige: "Det problem skal ikke få bugt med mig. Jeg kan klare udfordringen og jeg vil havde det godt” Problem-fokuseret coping. Man analyserer problemet grundigt og overvejer nøje hvilke muligheder, man har for at tackle det. Herefter definerer man et klart mål og ser på de barrierer, som forhindrer én i at nå det. De følelsesfokuserede Anstrengelser der sigter mod at tackle INDRE krav Tankemæssige Adfærdsmæssige Jeg får det bedre med Virkeligheden Distancerende coping. Man forventer at problemet løser sig selv. Distancerende coping betyder, at man intet foretager sig, selvom problemet er kendt Flugtpræget coping. Man holder alting for sig selv og vil ikke dele sine følelser med andre. Personer som benytter sig af denne strategi, føler at råd og vejledning, kan virke forstyrrende og gøre det svært at træffe et valg eller en beslutning. Personen vil her ikke indrømme, at der findes et problem. Emotions-fokuseret coping. Personer som udøver ansvarlig coping, gør sig meget lange overvejelser om deres egen rolle i forhold til deres problemer. De vil tit overveje, om de har gjort noget galt og hvordan de undgår at gentage deres fejl i fremtiden Coping gennempositiv revurdering. Personen finder gode sider ved situationen, og kan også finde på at finde nogen der har det endnu værre, for at forblive positiv.

Copingstrategier omsat til ledelsespraksis der opbygger robuste arbejdspladser Jeg gør noget for at forandre Virkeligheden Coping gennemsocial støtte. Jeg finder de leder kolleger som jeg kan have gode dialoger med, udveksle idéer med og eventuelt lave løbende evalueringer med…aktionslæring Konfronterede coping. Jeg tager det alvorligt. Ingen fribillet. Problem-fokuseret coping. Jeg går i min personlige vidensbank og finder løsningsmodeller frem. Jeg holder dem op imod hinanden og vurderer hvilke forhindringer der kan være for at nå mine mål…. . Distancerende coping. Jeg lader bare som om at det her går over af sig selv…det kom jo af sig selv, så mon ikke det går væk af sig selv, Flugtpræget coping… Ingen må opdage at dette her er svært for mig…hvad mon de andre tænker hvis de opdager at det her er svært…hvilke karrieremuligheder risikerer jeg at fraskrive mig. Emotions-fokuseret coping. Mon jeg har gjort noget galt og hvad mon…hvis bare jeg kunne finde ud af hvad. Så kunne jeg undgå det en anden gang…introjektion Coping gennem positiv revurdering. . Hvad er så det gode ved denne situation. Hvilke muligheder rummer den. . er det denne opgave vi har gået og ventet på som kan give os et stærkere fællesskab?

Kollektiv coping styrker fællesskabet og den fælles meningsskabelse

IGLO – IGLOS- BIGLOS S B Samfund Borger Munch-Hansen & Martini

Karen Maries praktiske arbejdsmodel Vi lærer imens vi gør det – og opbygger kapacitet til at imødekomme nye udfordringer Fælles læring Processen Pædagogiske Tema læreplaner Dialog Vi arbejder Fælles mening med det på en Fælles sprog måde, som Knyttet an til styrker hverdagens fællesskabet opgaver Vi arbejder med et tema

Self efficacy Følelse af mestring gennem erfaringer med egne handlinger Adfærd Indsats og vedholdenh ed Vikarierende; Andre som jeg har oplevet lykkes Imaginær erfaring (forestillinger, mental træning) Self efficacy Forventning Tanker Mål Bekymring Konstruktiv feedback Bandura, 1997 Resultat

High- performance på en opgave! Group Efficacy cess spro ning sæt Mål af en ring g e e se en vurd t løs p p a e l v u Gr lekti ne ti l v ko ns e n de gave op en! s mål! Gruppen

Følelse af mestring gennem erfaringer med fælles handlinger i gruppen Vikarierende; Andre grupper som jeg har oplevet lykkes Imaginær erfaring (forestillinger, mental træning) når vi taler sammen, som om vi lykkes Group efficacy Adfærd Indsats og vedholdenh ed Resultat Group efficacy Forventning Tanker Mål Bekymring Konstruktiv feedback Efter Albert Bandura

Så…et samlet overblik over modellerne og sammenhængene. . Følelse af mestring gennem erfaringer med fælles handlinger i gruppen Vikarierende; Andre grupper som jeg har oplevet lykkes Imaginær erfaring (forestillinger, mental træning) når vi taler sammen, som om vi lykkes Konstruktiv feedback Group efficacy Adfærd Indsats og vedholde nhed Group efficacy Forventning Tanker Mål Bekymring Fælles læring Processe n Pædagogiske Tema læreplaner Resultat