Den klassiske musiks historie Sigtepunkter til periodebestemmelse A

Den klassiske musiks historie Sigtepunkter til periodebestemmelse A) Funktion • Dans • Koncert (først fra 1750) • Repræsentation (f. eks. Af fyrstehof) • Tilbedelse (kirkemusik) • Meditation el. adspredelse • Dramatisering (f. eks. Opera) B) Ensembletype/-størrelse • Kammermusik (duo, trio, kvartet etc. ) • Orkestermusik (symfoniorkester) • Vokalmusik (evt. m. instrumentalakkompagnement) • Hvilke instrumenter fungerer 1) Solistisk (forrest i lydbilledet) 2) Akkompagnerende (bagest i lydbilledet)

C) Stilmæssig karakter (melodisk, harmonisk, rytmisk) • Konsonant / dissonant (vellyd / mislyd) • Melodisk / umelodisk • Afspændt / dramatisk • Homogen / kontrastfyldt • Enkel / kompleks • Homofon / polyfon (en melodi / flere melodier ad gangen) • Objektiv / associativ (neutralt / billedskabende, symbolsk etc. ) B) Periode (afrundet) • Middelalder 800 - 1400 • Renæssance 1400 - 1600 • Barok 1600 – 1750 • Klassik 1750 - 1820 • Romantik 1820 - 1900 • Modernisme 1900 - s. 2

Liste over instrumenttyper • Taste – og strengeinstrumenter s. 3 Klaver, cembalo, orgel Harpe, guitar, lut • Strygere Violin, cello, kontrabas • Messingblæsere Trompet, basun, tuba • Træblæsere Waldhorn, saxofon Fløjter Obo, engelsk horn, klarinet, fagot • Slagtøj Pauker, trommer Xylofon, marimba Klokker, triangel, bækkener • Vokal Solo Lige stemmer (herre- el. dame) Ulige stemmer (herre- og dame-)

Eks. 1: Kyrie – oprindelig notation med neumer

Leonin – Kyrie fra Messe du Jour de Noël (12. Årh. )

Gregoriansk kirkesang efter håndskrevne neumer Enst. Gregoriansk sang:

Eks. 2: Francesco Landini – Ecco La Primavera (1325 -1397) M. instrumenter A capella kor

Middelalderinstrumenter

En vision om helvede

Eks. 3: Josquin des Pres – Gloria (fra Missa da Pange Lingua 1503) Herrekor Bl. kor

Gotisk katedral i Reims

Verdsligt domicil i Firenze ca. 1500

T B S A

Eks. 4: Renæssance-dans: Branle af Claude Gervaise (16. Årh. )

Viola da gamba

Eks. 5: Barokensemble: Jean-Baptiste Lully – Alceste (1674)

Solist

Baroktrompeter

Eks. 6: Georg Friedrich Händel – Der Messias (1742)

Messias i Westminster Abbey

Cembalo

Barokorkester:

Solist

Tutti (homofoni)

Unisont

T B

S A

Tutti (homofoni)

Eks. 7: Wolfgang Amadeus Mozart – Klarinetkvintet i A dur, III sats (1789)

Klassicistisk retsbygning i København

Strygekvartet ca. 1750

Klarinet

Moderne Strygerkvartet

Eks. 8: Ludwig van Beethoven – Symfoni nr. 1, I. sats (1800)

Eks. 9: Carl Maria von Weber – Der Freischütz 1821 (”Ulvesvælgsscenen”)

Vandreren ved tågehavet

”Når fornuften sover, fødes dæmonerne”

Eks. 11: Richard Wagner – Die Walküre, akt 3 (1856)

64 strygere 15 træblæsere 21 messingblæsere 7 slagtøj 6 harper 113 musikere

Eks. 10: Gustav Mahler – Kindertotenlied (1900)

Eks. 12: Gustav Holst – Planeterne, II Venus (1916)

Moderne symfoniorkester

Waldhorn

Fløjter/obo Horn Fløjte/klarinet Horn

Fløjter mm. Harper Cello/bas do.

Eks. 13: Bela Bartok: Musik for strengeinstrumenter, celeste og slagtøj (1937)

Bela Bartok indspiller med fonografen

Moderne slagtøjssektion

I I II II

klaver do. I II

Eks. 14: Geörgy Ligeti – Nouvelles Aventures (1965)

Modernistisk abstrakt kunst

Modernistisk arkitektur

Eks. 15: Thomas Ades – Cardiac Arrest(1995) Smlgn. Madness:

Eksempelsamling – kronologisk ordnet 1) Leonin, “Messe du jour de Noël” (12. årh. ) 2) Francesco Landini, “Ecco la Primavera” (1325 -1397) 3) Josquin des Pres, “Gloria” (1503) 4) Claude Gervaise, “Branle” (16. årh. ) 5) Jean-Baptiste Lully, “Alceste” (1674) 6) G. F. Händel, “Messias” (1742) 7) W. A. Mozart, “Klarinetkvintet i A dur”, III. sats (1789) 8) L. v. Beethoven, “Symfoni nr. 1”, I. sats (1800) 9) C. M. v. Weber, “Der Freischütz”, ouverture (1821) 10) Richard Wagner, “Die Walküre” (1876) 11) Gustav Mahler, “Kindertotenlieder” (1900) 12) Gustav Holst, “Planeterne”, II “Neptun” (1916) 13) Bela Bartok, “Musik for strengeinstrumenter og slagtøj”, I (1937) 14)György Ligeti, “Nouvelles aventures” (1965) 15) Thomas Ades, ”Cardiac Arrest (1995)

Den klassiske musiks historie i nøgleord ( / = skelnen ml. kirkelig og verdslig musik) Funktion Ensembletype Stil/karakter Religiøs tilbedelse/ folkelig dans A capella kor herrekor/ Træblæsere, strengeinstr. slagtøj, enst. vokal Enkel enstemmig (senere parallel) sang i kirketonearter/ Enkelt, homofont, lystigt el. melodramatisk Religiøs tilbedelse og forherligelse/ Folkelig og adelig dans, repræsentation A capella kor, evt. m. instr. ledsagelse/ Træ- og messingblæsere, strengeinstrumenter, slagtøj, en- el. flerst. vokal Polyfone store former komplekse samklange/ Homofoni og polyfoni (spec. vokal), lystigt el. melodramatisk Religiøs ceremoni/ Adelig dans og repræsentation Solo, vokalsolist og kor evt. m. instr. ledsagelse, kammerensemble, concerto grosso Polyfoni og beg. homofoni, komplekse former, skift ml, solo- og tuttiafsnit Repræsentation (adelig), koncert(borgerlig), adspredelse (privat) Solist, kammerensemble, symfoniorkester Homofoni, melodiøsitet, tematisk kontrast, enkel, symmetrisk form, dynamisk nuancering ROMANTIK (1820 -1900) Offentlig koncert, privat adspredelse Fra solist til meget store orkestre (+ evt. vokal, kor) Komplekst tonesprog, store metamorfe former, dynamisk kontrast, klanglig ekspansion MODERNISME (1900 - ) Koncert, adspredelse, medier Fra solist til ml. -store orkestre, nye instrumenttyper (incl. elektroniske) Atonale forsøg, rytmicering, kontrast, dissonans, organisk formsprog, klanglig forfinelse og eksperiment MIDDELALDER (800 -1400) RENAISSANCE (1400 -1600) BAROK (1600 -1750) KLASSIK (1750 -1820)