Den aktive senior Mlgruppebeskrivelse Situation Andelen af total

  • Slides: 52
Download presentation
Den aktive senior Målgruppebeskrivelse

Den aktive senior Målgruppebeskrivelse

Situation: Andelen af total befolkning af seniorer er kraftigt stigende og langt de fleste

Situation: Andelen af total befolkning af seniorer er kraftigt stigende og langt de fleste af dem ønsker et aktivt seniorliv. Livslang idræt er et politisk fokusområde, seniorerne er interesserede og organiseringen er der.

Potentiale: For senioren: Øget sundhed, flere sunde livsår, fælleskab, oplevelse og sammenhængskraft. For foreningen:

Potentiale: For senioren: Øget sundhed, flere sunde livsår, fælleskab, oplevelse og sammenhængskraft. For foreningen: Bedre økonomi, større engagement, lokal forankring, træning på tværs af generationer.

Hvem er de?

Hvem er de?

Alle taler om dem, men ingen ved hvem de er og hvad de gerne

Alle taler om dem, men ingen ved hvem de er og hvad de gerne vil ha!

Myterne • • Alle over 50 år er gamle og grå! Seniorer er i

Myterne • • Alle over 50 år er gamle og grå! Seniorer er i dårlig form! Seniorer går ikke op i deres udseende! Seniorerne er en ÆLDREBYRDE!

Fakta 1. Er meget individuelle og konjunkturstabile 2. Værdsætter fysisk og mental værdighed 3.

Fakta 1. Er meget individuelle og konjunkturstabile 2. Værdsætter fysisk og mental værdighed 3. Har en veludviklet ”sund” skepsis 4. Er ”erfaringsramte” 5. Kvalitetsbevidste og rationelt luksusorienterede 6. Alderen skal ikke udstilles 7. Stor kvindemagt og klar til at bruge tid/penge 8. Går op i sundhed og dyrker masser af motion

Seniormotion • Danske idrætsforeninger oplever at seniorerne i stor stil genoptager ungdommens aktive motionsliv

Seniormotion • Danske idrætsforeninger oplever at seniorerne i stor stil genoptager ungdommens aktive motionsliv • Træning i motionscentrene er den mest populære aktivitet for seniorer • Ældre over 80 år, der træner jævnligt, kan træne sig 20 år yngre

Sports freaks IDAN-tal

Sports freaks IDAN-tal

Sports freaks Dyrker regelmæssig motion (1 gang om ugen): • 50 -59 årige: 56

Sports freaks Dyrker regelmæssig motion (1 gang om ugen): • 50 -59 årige: 56 pct. • 60 -69 årige: 50 pct. • 70+: 44 pct. • Hele befolkningen: 58 pct. Dyrker motion fire eller flere gange om ugen: • 60 -69 årige: 23 pct. • 70+: 26 pct. • Hele befolkningen: 17 pct.

Hvornår er man gammel?

Hvornår er man gammel?

Nutidens seniorer definerer alderdommen som tiden efter de 80 år – to år efter

Nutidens seniorer definerer alderdommen som tiden efter de 80 år – to år efter en gennemsnitlig Skandinaver er død!

Seniorernes holdninger • • • Sund skepsis over for omverdenen Taknemmelige og ydmyge over

Seniorernes holdninger • • • Sund skepsis over for omverdenen Taknemmelige og ydmyge over for alt det, de har Føler sig privilegerede Er nøjsomme, men ikke nærrige Føler sig ikke gamle (føler sig om i 50’erne)

Fakta om seniorsport • Dyrker meget motion (flest kvinder, mest mænd) • Dagtimer foretrækkes,

Fakta om seniorsport • Dyrker meget motion (flest kvinder, mest mænd) • Dagtimer foretrækkes, også gerne faste tidspunkter, men gerne med fleksibilitet + suppleret med spontane og selvorganiserede aktiviteter som gåture, løb mv. • Stigende interesse for udendørsaktiviteter • Har høje krav til faciliteter (adgang + egnethed) • Barrierer: Helbred, alder, skader, adgang • Ofte drevet af: Tid til nye fællesskaber/interesser eller påmindelse om dødelighed

Hvilke faser går seniorerne igennem?

Hvilke faser går seniorerne igennem?

De 17 livsfaser Skolealder Identitet Børnehavealder Tumling Baby Teens Selvrealisering Etablering Ny senior De

De 17 livsfaser Skolealder Identitet Børnehavealder Tumling Baby Teens Selvrealisering Etablering Ny senior De afhængige Familie m. små børn Tweens Hjemmegående senior Familie m. skolebørn Før-fødsel 0 Rutine senior Familie m. teens 10 20 30 40 50 60 70 80 90+ år

DGIs fokus: • Selvrealisering • Ny senior • Rutinesenior

DGIs fokus: • Selvrealisering • Ny senior • Rutinesenior

Selvrealisering • • Nyfunden frihed Tid og overskud God økonomi Godt helbred Karriere II

Selvrealisering • • Nyfunden frihed Tid og overskud God økonomi Godt helbred Karriere II Den store omgangskreds dyrkes Selvforkælelse og livsnydelse Nye udfordringer og projekter

Ny senior • • • Pensionering Ny identitet Aktiv eller inaktiv Sundhed og økologi

Ny senior • • • Pensionering Ny identitet Aktiv eller inaktiv Sundhed og økologi Uddannelse Fritidsinteresser og underholdning Familien i fokus igen Stor nysgerrighed De nye globetrottere

Rutinesenior • • Fysisk forfald Småskavanker Helbred og helse Dødsproblematik Indkomsten og forbruget falder

Rutinesenior • • Fysisk forfald Småskavanker Helbred og helse Dødsproblematik Indkomsten og forbruget falder Mere af det samme Nærhed og tryghed Boligen skiftes ud/tilpasses

Udøvertypologier • Fællesskabstraditionalisten • Livsstilsudøveren • Individualisten • Den konkurrenceorienterede • Den forbeholdne

Udøvertypologier • Fællesskabstraditionalisten • Livsstilsudøveren • Individualisten • Den konkurrenceorienterede • Den forbeholdne

Udøvertypologier Udøvere kan opdeles i fem typologier: 22 % 15 % Fællesskabstraditionalisten dyrker idræt,

Udøvertypologier Udøvere kan opdeles i fem typologier: 22 % 15 % Fællesskabstraditionalisten dyrker idræt, fordi det er sjovt. Er knyttet til foreningslivet. Fællesskab, sammenhold og klubånd er vigtigt. Livsstilsudøveren dyrker idræt for at være en del af et udvalgt fællesskab, og fordi idræt er en del af identiteten. 27 % Individualisten dyrker idræt for at få det bedre med sig selv og for at komme i form. Sundhed og velvære er vigtigt. 22 % Den konkurrenceorienterede dyrker idræt for at udfordre sig selv og for at forbedre sine resultater – uanset niveau. 14 % Den forbeholdne dyrker idræt, fordi det er noget, man skal for at være sund. Ser idræt som en pligt.

DGI´s Målgrupper

DGI´s Målgrupper

Kombination af typologier og livsfaser Typologier: Fællesskab + Livsstil + Individ + Konkurrence +

Kombination af typologier og livsfaser Typologier: Fællesskab + Livsstil + Individ + Konkurrence + Forbeholden 3 livsfaser: Selvrealisering + Ny senior + Rutinesenior

Hvorfor kombineres de to? • Den store kompleksitet skal gøres mere simpel • •

Hvorfor kombineres de to? • Den store kompleksitet skal gøres mere simpel • • Typologi lige så afgørende som livsfase Kombinationen giver mere præcis målgruppe • Udvikle tilbud og kommunikation til dem

Selvrealisering Fællesskabstraditionalisten Individualisten Den konkurrenceorientere de Livsstilsudøveren Den forbeholdne 23% 28% 24% 12% 28%

Selvrealisering Fællesskabstraditionalisten Individualisten Den konkurrenceorientere de Livsstilsudøveren Den forbeholdne 23% 28% 24% 12% 28% 31% 13% 14% 15% 24% 21% 18% 11% 27% Ny senior Rutinesenior Kilde: Dataudtræk fra Wilke

KVINDER Fællesskabstraditionalisten Individualisten Den konkurrenceorientered e Eva Margit Inge Lise Bente Jane Ulla Rigmor

KVINDER Fællesskabstraditionalisten Individualisten Den konkurrenceorientered e Eva Margit Inge Lise Bente Jane Ulla Rigmor Livsstilsudøveren Den forbeholdne Selvrealisering Ny senior Rutinesenior Lis

Eva • Eva er i gang med at planlægge sin pensionisttilværelse og leder efter

Eva • Eva er i gang med at planlægge sin pensionisttilværelse og leder efter nye interesser, der kan tage over efter et aktivt arbejdsliv. • Børnene er flyttet hjemmefra og derfor er der tid til at fokusere på motion og det gode liv. • Eva går op i sundhed og ønsker at give sig selv den bedste start på pensionstilværelsen, hvilket kræver en sund krop og hjerne. • Hun dyrker helst motion på hold, og gerne hvor der er et socialt element (med nye eller gamle veninder) og hvor niveauet er så alle kan være med. • Er meget interesseret i nye sportsgrene, men kræver fleksibilitet. Fælleskabstraditionalisten/ Selvrealisering

Bente • Bente har været pensionist i nogle år og har gennem det meste

Bente • Bente har været pensionist i nogle år og har gennem det meste af livet dyrket motion på hold. • Hun er mest interesseret i hold, hvor man kan melde sig til/fra, evt. med klippekort eller onlineløsninger, da rejseliv, andre fritidsinteresser, børnebørn mv. også skal passes og plejes. • Bente ser holdtræning – og forpligtelsen over for andre deltagere – som en motivation for at deltage og deltager derfor så meget som muligt. • Hun er selv arrangør af nogle af de sociale arrangementer omkring højtider, som motionsholdet afholder. Fælleskabstraditionalisten/ Ny senior

Ulla • Ulla er blevet fysisk begrænset, men vil stadig gerne dyrke holdgymnastik på

Ulla • Ulla er blevet fysisk begrænset, men vil stadig gerne dyrke holdgymnastik på et niveau, hvor hun kan være med. • Det er sammenholdet gennem årene, der gør motionen til en leg for Ulla, der både kan lide at få pulsen lidt op og slappe af til en god kop kaffe bagefter. • Hun går gerne forrest /står forrest og trækker veninder med på holdet for at sikre at venindeflokken kan holde sig sund og rask. • Faste tider er gode, gerne formiddag og gerne med fælles opvarmning, også på tværs af køn (så ægtefællen også kommer afsted til motion), men med forskellige sportsgrene bagefter. Fælleskabstraditionalisten/ Rutinesenior

Margit • Margit har glædet sig rigtig meget til at få mere tid til

Margit • Margit har glædet sig rigtig meget til at få mere tid til at dyrke sig selv og sin krop. • Efter det ældste barn har forladt reden og der er tid til ”mig” er det nu for alvor tid til at få bygget formen op igen med den foretrukne motionsform. • Motionen dyrkes når det passer ind i en travl hverdag, enten alene eller med fast træningsmakker. • Store hold og faste tider passer ikke altid Margit, men sparring med en person med lignende interesse og passion for motionen er god og givende. Individualisten/ Selvrealisering

Jane • Nu er der endelig tid til at rejse og leve livet og

Jane • Nu er der endelig tid til at rejse og leve livet og hvis sportsgrenen er af en slags, der kan ”tages med på tur”, så er det en fordel. • Sportsgrene med minimalt udstyr og universalt sprog foretrækkes. • Jane er vild med tennis og har derfor altid sin ketcher med i tasken. Ferier har altid et element af tennis i sig og det dyrkes både med venner, familie, rejsefæller mv. • Hun går op i sin sport og ønsker at forbedre sig gennem træning, rådgivning og vejledning fra andre, herunder også professionelle trænere eller via en klub. Individualisten/ Ny senior

Rigmor • Rigmor mærker på egen krop og psyke at motion er godt for

Rigmor • Rigmor mærker på egen krop og psyke at motion er godt for hende, og hun dyrker det primært af egoistisk årsager. • Hendes sociale omgangskreds er stor nok i forvejen, så det er ikke fællesskabet der trækker. Hun er i stedet fokuseret på at få noget ud af tiden, der bruges på motion – hun er altså mål- og effektfokuseret, men ikke et konkurrencemenneske. • Hun ønsker at fortsætte med motionen så længe som overhovedet muligt og har udset sig en motionsform, der kan tilpasses hendes livs form efterhånden som hun bliver ældre. Individualisten/ Rutinesenior

Inge Lise • Her er det de individuelle præstationer, der tæller og der konkurreres

Inge Lise • Her er det de individuelle præstationer, der tæller og der konkurreres både mod en selv og mod andre. • Inge Lise har altid dyrket løb og har nu tid til at afse mange timer til både almindeligt løb i korte og lange stræk, trail racing og andre konkurrenceprægede løb. • Det indædte konkurrencemenneske finder ofte en sportsgren, hvor det er mulig at spore forbedringer i resultatet hurtigt – og det gælder også for Inge Lise, der nu har sat sig for at sætte sin personlige rekord inden pensionstilværelsen venter. Konkurrencemennesket/ Selvrealisering

Lis • Lis er mest interesseret i hjemlige sysler og i sine børnebørn. •

Lis • Lis er mest interesseret i hjemlige sysler og i sine børnebørn. • En blodprop har dog givet hende motivation til både genoptræning og i forebyggelse, hvorfor hun tager imod sygehusets tilbud om at blive kontaktet af en motionskonsulent. • Lis føler sig mest tryg ved organiserede aktiviteter og stoler på sygehusets anbefalinger og følger de instrukser der bliver givet. • Hun foretrækker at genoptræningen foregår tæt på hendes eget hjem og at der tages hensyn til hendes personlige behov, niveau og at tempoet er lavt. Den forbeholdne/ Rutinesenior

MÆND Selvrealisering Fællesskabstraditionalisten Individua -listen Den konkurrenceorientered e Hans Nis Kurt Jens Svend Kaj

MÆND Selvrealisering Fællesskabstraditionalisten Individua -listen Den konkurrenceorientered e Hans Nis Kurt Jens Svend Kaj Knud Livsstilsudøveren Den forbeholdne Ny senior Rutinesenior Jørgen

Hans • Hans ikke helt klar til at give slip på arbejdslivet, men er

Hans • Hans ikke helt klar til at give slip på arbejdslivet, men er klar over at det har en natulig afslutning. • Han har dyrket en bestemt motionsform i mange år – og er ret god til den! Det motiverer meget, at der ofte vindes kampe, men det er ikke afgørende, da det mest af alt er fællesskabet, der trækker ham afsted. • Det sociale samvær under og efter motionen betyder en hel del, det er her ”gutterne” kan få lov til at være ”rigtige mænd”. • Motionen dyrkes ofte flere gange om ugen, men dog med den fleksibilitet som jobbet kræver. Fælleskabstraditionalisten/ Selvrealisering

Jens • Efter 3 år som pensionist, har Jens fundet lidt ro igen. Kalenderen

Jens • Efter 3 år som pensionist, har Jens fundet lidt ro igen. Kalenderen er fyldt op med aktiviteter – både rejser, sport, hus, have, kurser etc. fylder, men motion har også fundet en plads i kalenderen. • Jens dyrker mest motionen for fælleskabets skyld, men også for at holde kroppen i gang. Selve sportsgrenen er ikke så vigtig; bare den indeholder noget med holdspil og får pulsen godt op. • Det er svært med faste tidspunkter, men da motionen prioriteres, deltages der i så meget som muligt hen over ugen – og minimum 1 gang om ugen for at støtte op om fællesskabet. Fælleskabstraditionalisten/ Ny senior

Kaj • Kaj er ikke længere så ung, som han tror han er. Hans

Kaj • Kaj er ikke længere så ung, som han tror han er. Hans krop driller ham i hver fald nogle gange. • Men med fast motion oplever han, at han kan holde skavanker og andre små problemer for døren – og så er det sociale element (før, under og efter) meget givtigt. • Der rejses ikke så meget mere og faste rutiner ses ikke som noget negativt, men som noget, der skaber ro i tilværelsen. • Kaj deltager på faste ugedage og støtter også op om foreningen som frivillig arrangør af weekendaktiviteter, indkaldelse til møder mv. Fælleskabstraditionalisten/ Rutinesenior

Nis • Sådan tænker Nis: ”Fokus er på mit helbred og mit liv –

Nis • Sådan tænker Nis: ”Fokus er på mit helbred og mit liv – hvis der er andre med på samme vogn, så kan vi da godt arrangere noget sammen. ” • Nis elsker tennis og er ret god til det. Heldigvis kender han også andre, der er gode til det og derfor er det muligt at få booket baner og spillet kampe flere gange om ugen. • Han dyrker tennis fordi det er sundt, sjovt og fordi det giver ham et personligt kick at vinde over modspilleren – også selv om det er en god kammerat. • Nis ønsker at forholdene omkring baner, bookning mv. skal være så fleksible som muligt. Individualisten/ Selvrealisering

Svend • Efter en del afprøvning af nye sportsgrene i selvrealiseringsfasen er Svend blevet

Svend • Efter en del afprøvning af nye sportsgrene i selvrealiseringsfasen er Svend blevet glad for cykling. • Cykling er godt, det er effektivt, der er fart på og så det handler både om ham selv og om holdet samlede indsats. • Sporten dyrkes efter forholdsvis faste rammer, men er ikke mere firkantet end at Svend kan vælge at springe fra/til hen over ugen. • Der er både ture på hverdage og i weekender, så der er noget for enhver kalender og det passer ham godt. Individualisten/ Ny senior

Knud • Vanens magt er stor. Og faste rutiner i form af faste spilletider

Knud • Vanens magt er stor. Og faste rutiner i form af faste spilletider og fast spillepartner gør livet nemt for Knud, der godt kan lide motion, men ikke er vild med at prøve en masse nyt af. Bordtennis det ved man hvad er! • Der er ikke så meget fart over feltet som for 10 år siden, men det er ikke lig med at Knud ikke kan være aktiv. Han vil meget gerne, men har måske mærket de første små skavanker i form af dårligt knæ og er derfor tvunget til lige at sætte tempoet lidt ned – meget mod hans vilje. • Lidt venlig konkurrence skader ikke og øgenavne kan også falde efter en runde med den lille, hvide bold. Individualisten / Rutinesenior

Kurt • Det personlige mål er at nå ind først! Alt hvad der kan

Kurt • Det personlige mål er at nå ind først! Alt hvad der kan måles på tid er interessant og ruterne må gerne være udfordrende. • Kurt går op i sin sport og vil gerne være blandt de bedste – inden for en række forskellige sportsgrene, men meget gerne ind for løb. • Han var aktiv som unge, skruede lidt ned mens familien tog alt fokus, og er nu klar til at give den gas igen på personlige mål, konkurrencer og er i stand til at afsætte den fornødne tid til det. • Det er kroppen, tempoet, de personlige mål og udfordringerne, der er i fokus – og fællesskabet opstår indirekte ved at flere har samme passion og dedikation. Konkurrencemennesket/ Selvrealisering

Jørgen • Sport og motion har aldrig været en del af Jørgens liv –

Jørgen • Sport og motion har aldrig været en del af Jørgens liv – interessen og behovet har aldrig været der. • Men nu melder sig alligevel et par skavanker, som måske kan holdes i ave med lidt motion og ved at kroppen bliver rørt. Men der sker ikke rigtigt noget – i hvert fald ikke så længe Jørgen selv skal arrangere det. • Egen læge sætter ham i kontakt med en motionsrådgiver hos kommunen og der arrangeres deltagelse på motionshold i 8 uger. Den forbeholdne/ Rutinesenior

Mappen og PR-folderen

Mappen og PR-folderen

Typologier og livsfaser

Typologier og livsfaser

Målgruppekort

Målgruppekort

Aktivitetskort

Aktivitetskort

Videoer til inspiration Billeder fra det virkelige liv er meget mere overbevisende end mange

Videoer til inspiration Billeder fra det virkelige liv er meget mere overbevisende end mange ord og Power. Point slides! Her til højre er der links til forskellige historier fortalt i billeder og lyd. Det kræver adgang til internettet for at se videoerne. • • • Modtagelse af nye medlemmer (6 min) Individualist ny senior mand (3 -4 min) Ted-talk med Jane Fonda ”Life’s Third Act” (11 min – engelsk) Vinterbadning Ballehage Seniorer i bevægelse – projekt DGI-byen • Vi efterlyser flere…. . !