Demokrati i foreningsidrtten Hvad ved vi Bjarne Ibsen
Demokrati i foreningsidrætten. Hvad ved vi? Bjarne Ibsen Center forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Hvorfor demokrati i foreningerne? • Det er den demokratiske organisering der adskiller foreninger fra kommunale, kommercielle og selvorganiserede idrætstilbud. • Da foreningen som organisationsform opstod var det en realisering af det store demokratis idealer i det små.
Demokratiets vugge Det er en udbredt opfattelse, at for eningerne er et vigtigt fundament for demokra ti et. Forestillingen bygger på den antagelse, at ’det lille demokrati’ i en forening på mange måder fungerer på samme måde som ’det store demokrati’ (samfundet). Derfor antages det, at aktive foreningsdeltagere tilegner sig nogle demokratiske færdigheder og normer gennem foreningsarbejdet, som de tager med sig i andre sammenhænge.
En national vision for folkeoplysningen i Danmark ‘I lyset af de forandringer, det danske demokrati gennemløber i disse år, er det folkeoplysningens opgave at bidrage til, at alle borgere får mulighed for at styrke kvaliteten af vores demokrati. Derfor er det en vigtig del af folkeoplysningsprojektet, at folk får mulighed for at blive aktive, handlende medborgere, der tager del i og styrker det repræsentative demokrati og det nære demokrati i civilsamfundet eller lokalt’
Et politisk mål for den offentlige støtte ’Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab …. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet’.
Bredt demokratibegreb – Deltagelse i formelle demokratiske fora (generalforsamling, bestyrelse, udvalg, mv. ). – Deltagelse i møder af mere uformel karakter, hvor anliggender foreningen diskuteres. – Deltagelse i frivilligt arbejde i den konkrete foreningssammenhæng. – Deltagelse i diskussioner og kommunikation om fælles anliggender foreningen. – Interesse for og holdninger til at engagere sig i de fælles anliggender i foreningen.
Hvordan står det til med foreningsdemokratiet i idrætsforeningerne?
Foreningerne synes at de forsøger at involvere medlemmerne 60 49 50 40 ”Bestyrelsen bestræber sig på at involvere medlemmerne i større beslutninger”. Andel af idrætsforeninger. 2016 30 20 21 18 9 10 2 0 Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uenig
Men de fleste medlemmer engagerer sig ikke i foreningsdemokratiet ”Hvornår har du sidst forsøgt at øve indflydelse på foreningen? ”. Andel af medlemmer i udvalgte idrætsforeninger 60 51 50 40 30 20 13 10 10 13 6 7 4 6 måneder siden 7 12 måneder siden 0 Inden for den seneste måned 1 3 måneder siden Mere end 1 år siden Jeg har aldrig forsøgt at øve indflydelse Kilde: Karsten Østerlund. Danske idrætsforeningers sociale kapital: Demokrati, socialt liv og frivilligt arbejde. Ph. d. afhandling. 2013 9
Holdet er vigtigere end foreningen • ”Hvor ofte benytter du dig af følgende muligheder for at øve indflydelse på foreningen? ” (andel der deltager altid eller ofte) 40 34 30 30 24 20 12 10 0 Medlemsmøder, hele foreningen Medlemsmøder, hold/gruppe Giver mening til kende Deler synspunkter med over for nøglepersoner andre medlemmer Kilde: Karsten Østerlund. Danske idrætsforeningers sociale kapital: Demokrati, socialt liv og frivilligt arbejde. Ph. d. afhandling. 2013 10
Store forskelle mellem foreningstyper Resultater af undersøgelse af ‘Unge, foreninger og demokrati’
Jeg er slet ikke interesseret i at involvere mig i de beslutninger, som træffes i foreningen Politisk ungdomsorganisation Børne og ungdomskorps Håndboldklub Rollespil Foreningsfitness 2. 1 Delvis enig . 49. 4 20. 2 4 32. 8 7. 9 15. 9 10. 2 0% Helt enig 63. 5 1. 2 Hverken enig eller uenig 20% 40% Delvis uenig 60% Helt uenig 80% 100% Ved ikke / ikke relevant
Deltager du sædvanligvis i foreningens generalforsamling? 2016 60. 3 Politisk ungdomsorganisation Børne og ungdomskorps 45 Rollespil 31. 7 Håndboldklub 20. 5 Foreningsfitness 14. 2 0% Ja 20% 40% 60% Nej 80% 100%
Jeg ser det som en naturlig del af det at være medlem i en forening, at jeg hjælper med forskellige arbejdsopgaver Børne og ungdomskorps 74. 9 Politisk ungdomsorganisation 65. 7 Håndboldklub . 2. 3 37. 2 Foreningsfitness 2. 6 16. 7 9. 7 0% Delvis enig 0 41. 4 Rollespil Helt enig 0. 8 Hverken enig eller uenig 50% Delvis uenig Helt uenig 100% Ved ikke / ikke relevant
Jeg udfører frivilligt arbejde i foreningen (pct. ). Børne og ungdomskorps 87. 7 Politisk ungdomsorganisation 70. 8 Håndboldklubber 54. 9 46. 2 Rollespilforeninger Foreningsfitness 31. 5 0% Ja 50% Nej, men tidligere 100% Nej
Hvad gør du, hvis du bliver utilfreds med foreningen?
‘EXIT’: Hvis foreningen ikke lever op til mine forventninger, finder jeg et andet sted at dyrke min interesse (pct. ) 2. 5 Politisk ungdomsorganisation Børne og ungdomskorps 19 7. 4 29. 2 Håndbold 11. 6 Rollespil 12. 7 27. 4 20 21. 5 Foreningsfitness 0% Helt enig 20% Delvis enig Delvis uenig Helt uenig 13. 9 40% 60% 80% 100% Hverken enig eller uenig Ved ikke
‘VOICE’: Hvis foreningen ikke lever op til mine forventninger, forsøger jeg aktivt at ændre på dette, før jeg finder et andet sted (pct. ) 48. 1 Politisk ungdomsorganisation Børne og ungdomskorps 36. 3 Rollespil 35. 2 26. 7 Håndbold Foreningsfitness 29. 1 33. 3 17. 9 12. 7 0% 33. 7 26. 6 Helt enig 20% Delvis enig Delvis uenig Helt uenig 40% 60% 80% 100% Hverken enig eller uenig Ved ikke
‘LOYALITY’: Selv om jeg bliver utilfreds med foreningen, vil jeg forblive medlem (pct. ) Børne og ungdomskorps 28 35. 4 Politisk ungdomsorganisation 22. 8 45. 6 Håndbold 21. 1 Rollespil 18. 8 Foreningsfitness 12. 7 0% Helt enig 20% Delvis enig Delvis uenig Helt uenig 37. 9 29. 7 32. 9 40% 60% 80% 100% Hverken enig eller uenig Ved ikke
Hvor tilfreds er du med foreningen? (1 = meget utilfreds, 10 = meget tilfreds). Gennemsnit Håndboldklub 8. 4 Børne og ungdomskorps 8. 3 Politisk ungdomsorganisation 8. 1 Rollespilforeninger 7. 7 7. 4 Foreningsfitness 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Hvad er fremmende for medlemmernes deltagelse i foreningsdemokratiet • Hvad der forventes af et ‘medlem’ • Hvor ‘åbent’ foreningens aktiviteter er defineret • Hvor ‘kollektiv’ aktiviteten er • Hvor stærkt fællesskabet er • Hvor tidligt medlemmerne bliver involveret
Et dilemma • Hvis formålet foreninger og folkeoplysning er at fremme demokratisk deltagelse, så må foreninger og organisationer interesse sig for, hvordan man deltager, og hvordan man er aktiv. • En bestræbelse på at få flere medlemmer eller deltagere (‘kunder’) med sigte på andre relevante mål kan betyde, at den demokratiske ‘effekt’ forringes. • En bestræbelse på at styrke involveringen i foreningen (som ‘medlem’ og ‘frivillig’) for at fremme den demokratiske ‘effekt’ kan være på bekostning af antal deltagere
Spørgsmål • Er foreningsdemokratiet så vigtigt, hvis hovedparten af medlemmerne er ligeglade, og det ikke synes at påvirke deres tilfredshed med foreningen? • Hvordan kan foreningsdemokratiet fremmes? – Diskuter gerne de fem forhold, som har betydning for medlemmernes engagement i foreningen
- Slides: 23