Demens Ml Psykiatrisk sygdomslre ml 1 Eleven kan

Demens

Mål Psykiatrisk sygdomslære mål 1 • Eleven kan anvende viden om mulige årsager til de hyppigst forekommende psykiske sygdomme herunder demenssygdomme, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, personlighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser til at kunne forklare psykisk sygdoms opståen og symptomer samt sygepleje- og behandlingsformer. Psykiatrisk sygdomslære mål 4 • Eleven kan anvende viden om lovgivning og regler om indgreb i patienters selvbestemmelsesret til at kunne begrænse magtanvendelse og brug af tvang på det psykiatriske område.

Dagens program • Rep. hjernen og nervesystemet • Oplæg demens • Oplæg magtanvendelse • Besøg af en pårørende

Fig. 13. 1

Hvorfor lære om demens • Høj Komorbiditet • Antallet af borgere med demens stiger. • 65 -85 % af alle borgere på plejecentre estimeres til at have demens. • Stiller store krav til faglighed og kompetencer

Demens Samlet begreb for over 200 hjernesygdomme ICD 10: 1. Svækket hukommelse 2. Andre kognitive funktioner er berørt 3. Ændringer i personlighed og adfærd 4. Påvirket evne til at udføre daglige gøremål 5. Klar bevidsthed 6. Varighed i mere end 6 måneder

Forekomst af demens hos ældre i DK

Generelle mulige årsager • • • Alder Rygning Alkohol Forhøjet Blodtryk Stress Depression

Advarselssymptomer – hvornår bør vi mistænke demens? • Svækkelse af korttidshukommelsen ( Den hyppigste og tidligste forekommende årsag) • Sproglige problem • Visuelt-rumlige problemer • Svækkelse af praktisk funktionsevne i hverdagen. • Ændring i følelsesliv • Svækket initiativ • Ændring i adfærd • En markant og varig kognitiv svækkelse

• https: //www. youtube. com/watch? v=zp. Sg 6 ha TT 4 M&feature=youtu. be

Hvorfor blive udredt og diagnosticeret for demens? • Ved manglende diagnosticering øges risikoen for ulykker, manglende medicin compliance, træffer uhensigtsmæssige beslutninger. • Muliggør medicinsk behandling, forebyggelse og behandling af psykiske symptomer som depression og angst. • Giver borger og pårørende en forklaring og bekræftelse af symptomer og mistanker. • Åbner adgang for relevante kommunale tilbud samt tilbud fra patientforeninger og sundhedsvæsenet • En forudsætning for at personer med demens kan modtage relevant behandling, støtte og rådgivning • Tidlig diagnosticering kan sætte fokus på sygdomstilstande og livstilsforhold der kan forværre den kognitive svækkelse.

Opdeling af demenstyper Neurodegenerative sygdomme Vaskulær lidelser med demens som symptom Alzheimer Apopleksi Lewy Body demens Blodkars forsnævringer Frontotemporal demens ved forhøjet BT og diabetes Andre sygdomme og skader med demens og kognitive forstyrrelser Hjernetumor Hjerneskader

Fig. 18. 5

• https: //beta. sundhed. dk/borger/sygdomme-aaa/aeldre/illustrationer/animationer/alzheime rs-sygdom/

Alzheimers • Ved Alzheimers sygdom aflejres amyloide plaques i mellemrummet mellem hjernens nerveceller. • Koncentrationen af acetylkolin falder • Dannelse af neurofibrillære sammenfiltringer af proteinet Tau inde i neuronet. • Neuronerne dør i hjernen, og medfører hjerne atrofi - Hippocampus og cortex påvirkes først

Alzheimer

Fig. 18. 6

Medicin og bivirkninger Galantamin, donepezil og Rivastigmin: • Hæmmer nedbrydning af acetylkolin. • Bivirkninger – Kvalme, Opkastninger, diarre= OBS vægttab • Fælles for alle er at virkningen ophører på et tidspunkt

Lewy Body demens Aflejringer af stof i nervecellerne Starter efter 60 årsalder Fremadskridende tab af intellektuelle funktioner Bevægeforstyrrelser optræder tidligt (stive bevægelser og tendens til at falde) • Småtrippende gang ( Ser ud som de falder forover) • Tilbagevendende synsforstyrrelser • Spreder sig til hele hjernen • •

Medicin ved Lewy Body demens • Der er påvist effekt af donepezil og rivastigmin på bl. a. kognition, psykiske symptomer og adfærd. Kolinesterasehæmmere virker især på de kognitive symptomer og hallucinationer, men der kan også ses effekt på søvnforstyrrelser og mareridt. • Antipsykotisk medicinsk behandling af synshallucinationer ved Lewy body demens. OBS bivirkninger i form af bl. a. udtalte ekstrapyramidale symptomer, konfusion, autonome forstyrrelser og fald.

Frontotemporal demens (FTD) • Rammer frontal og temporallapperne • Ændring i personlighed og væremåde, fx overaktiv, impulsiv, uhæmmet vrede • Hukommelse ikke så påvirket, evt. selektiv • Virker ligeglade med adfærd • Forstår ikke sociale spilleregler • Mister fornemmelse for egen krop • Evt. konstant trang til mad og cigaretter

Medicin ved FTD • Der er ikke evidens for effekt af behandling med kolinesterasehæmmere ved frontotemporal demens • Adfærdsforstyrrelser og psykiatriske symptomer bør primært forsøges behandlet med miljøterapeutiske og andre ikke-medicinske tiltag. • Det kan i følge Sundhedsstyrelsen ikke anbefales at anvende såkaldte 1. generations antipsykotika på grund af hyppige og alvorlige bivirkninger. Det kan heller ikke anbefales rutinemæssigt at anvende 2. generations antipsykotika (atypiske antipsykotika).

Alkoholrelateret demens • Det vides ikke om det er alkohol (ethanol), der i sig selv har en varig toksisk effekt på hjernen. • Skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Det drejer sig om forhold som øget risiko for hovedtraumer, fejlernæring, vitaminmangel, leversygdom, mangel på motion, rygning, sukkersyge, m. v.

Alkoholrelateret demens • Tab af neuroner i den basale forhjerne • Nedsat aktivitet i hippocampus • Generel skrumpning af hjernen

Vaskulær demens • Forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar • Starter typisk ved 60 -70 årsalderen • Forskelligt forløb • Afhængig af berørte områder i hjernen

Fig. 18. 11

Fig. 18. 12

Medicin ved vaskulær demens • Behandlingen retter sig mod de vaskulære risikofaktorer: - f. eks. blodtryksregulerende, blodfortyndende eller kolesterolsænkende behandling, rygestop, behandling af sukkersyge, m. v. • Hvis der er påvist infarkter i hjernen, anbefales sædvanligvis medicin, der forebygger blodpropper - det vil sige hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) i lav dosis og medicin, der hæmmer trombocytfunktionen (dipyridamol).

Demensudredning Forløbsprogram https: //www. regionh. dk/tilfagfolk/Sundhed/Tvaersektorieltsamarbejde/kronisksygdom/Forl%C 3%B 8 bsprogrammer/Documents /11004250_RH_Demens_Pixi%20 NY%20 og%20 p%C 3%A 6 n%20 udgave%20 til%20 nettet. pdf

MCI – Mild Cognitive Impairment (Mild hukommelsessvækkelse Trin 1 i udredning foregår oftest i almen praksis: • Anamnese • Kognitiv vurdering • Psykisk vurdering • Objektiv somatisk og neurologisk undersøgelse • Vurdering af funktionsniveau • Laboratorie undersøgelser • Vurdering af mulige diagnoser

MCI – Mild Cognitive Impairment (Mild hukommelsessvækkelse Trin 2, hvis det ud fra undersøgelser vurderes at det er nødvendigt med yderligere udredning i demensenhed: • Anamnese • Objektiv lægeundersøgelse • Kognitive test • Blodprøver • CT- eller MR-scanning • Kortlægning af andre sygdomme

Nej --- B P S D betyder: • Besværlige • Psykiske • Symptomer ved • Demens Behavioral Psychological Symptoms of Dementia 35

• Definition: Symptomer på forstyrret sansning, tankeindhold, humør og adfærd. • Integrerede og meget hyppigt forekommende non –kognitive symptomer ved demens: – Handlemønstre, der er uhensigtsmæssige, socialt uacceptable og/eller belastende. – Psykiske symptomer, som også forekommer ved andre tilstande end demens

BPSD - symptomer Psykiatriske symptomer Adfærdsforstyrrelser Hyppigste og mest besværlige Almindelige og tolerable moderat besværlige Paranoia Hallucinationer Vrangforestillinger Dysfori /depression Angst Irritabilitet Søvnløshed / natteuro Fysisk aggression Vandren /bortgang Rastløshed Handletrang (beskæftigelses delir) Territoriekrænkelse Seksuelle forstyrrelser Urenlighed Misidentifikation Konfabulation Illusioner (tendens til at digte noget når der er noget man ikke kan huske) Rastløshed Gråd Socialt uacceptabel Ukvemsord adfærd Apati Råben Spørgsmålsgentagels Verbal e aggression Skyggeadfærd (spejling 37

Hyppigste årsager til BPSD Delir Mistolkninger/Illusioner Fysiske forhold Personlige faktorer Psykose Depression Sansetab 38

Konsekvenser • Patienten fungerer endnu dårligere • Belastning og nedsat livskvalitet for pleje/omsorgspersoner (og patienten) • Hyppigste årsag til indlæggelse og indflytning i plejebolig • Udgør en betydelig del af de samlede omkostninger til pleje og behandling af demente

Lindre BPSD med bedre fysisk miljø • • Orienteringsvenligt Undgå lange og smalle gange Naturligt regelmæssigt møde med personale Bruge farver konstruktivt Døre fremhæves eller nedtones Minimer spejlende flader Sengen placeres som vanligt 40

Behandling af BPSD (Nationale retningslinjer) • Ikke farmakologisk behandling • 1. valg til farmakologisk behandling: Antidementika • Evt. benzodiazepin med kort halveringstid i enkeltstående situationer til behandlings af BPSD, herunder angst og uro, hvis andre lægemidler har været forsøgt • Evt. andengenerations antipsykotika , hvis pt. på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre

Apps, e-learning, film mm til dig der gerne vil lære mere • • • • http: //www. videnscenterfordemens. dk/abc http: //www. videnscenterfordemens. dk/uddannelse/app-viden-om-demens http: //www. videnscenterfordemens. dk/uddannelse/anden-e-learning/ https: //www. youtube. com/watch? v=5 d. CUVfbq. U 38 http: //www. alzheimer. dk/ http: //socialstyrelsen. dk/aeldre/demens http: //www. videnscenterfordemens. dk/husketest/ http: //www. videnscenterfordemens. dk/media/1069316/informations%20 pjece_hj emmeside. pdf http: //socialstyrelsen. dk/aeldre/demens/udgivelser https: //www. demensnet. dk/ https: //www. youtube. com/watch? v=cqm. ZFo. Gvzf. U https: //www. youtube. com/watch? v=dj 3 GGDuu 15 I http: //www. sum. dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20%20 Publikationer_i_pdf/2016/Demenshandlingsplan-2025 -PUB-sept-2016/Korthandlingsplan-V 2. ashx