De nordiske srtrekk i globalt perspektiv Tanker om

De nordiske særtrekk i globalt perspektiv? Tanker om uddannelse, udvikling, globalisering og fleksibilitet GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING Nordisk Ministerråds temakonferanse om fleksibel læring Hotel Loftleiðir, Reykjavík, Ísland 23. – 24. september 2004 Jón Torfi Jónasson Den pedagogiske avdeling – Islands Universitet jtj@hi. is GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING

Centrale begreber • Uddannelse og dens udvikling • Norden • Globalisering • Fleksibilitet • Fremtiden, ændringerne, mulighederne JTJ / 1/11/2022 Hele verden; Europa GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 2

Hvilke ændringer er de vigtige? Man skal specielt pröve at skælne i mellem • Det som ændrer sig hurtigt • Det som ændrer sig langsomt! • Det som næsten ikke ændrer sig!! – og de sager man arbejer med er ikke altid i den kategori som man ønsker • Men man skal også skælne mellem de ændringer som er interessante, vigtige - og de som ikke er JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 3

Globalisering? • • Marketisation, competition Privatisation, external financing • Internationalisation • • Managerialism Entrepreneurialism • • ”Broad-banding” - Networking Standardisation JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 4

Fleksibilitet? Der er mange vigtige dimensioner • . . . indenfor uddannelsesystemerne • . . . i den flora af systemer man kan vælge i mellem • . . . i den flora af kurser man kan følge • . . . i den måde man kan få diplomas, eller bevis (f. eks. realkompetanse bevægelsen) • . . . i den måde man kombinere formel og uformel uddannelse • . . . i arbejdsmetoder, indenfor skoler eller kurser • . . . i arbejdsform e. g. ”virtuelle” skoler eller e-læring JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 5

Presentationens kærne • Udvikling af höjere uddannelse • Udvikling af voksenuddannelse • Systemer mødes – Hvad med de nordiske særpræg, og hvad med fleksibilitet og globalisering? – Hvilke af disse ”særpræg” finder man også i andre systemer? JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 6

Højere uddannelse • Udvikling af höjere uddannelse – koncentrere på deltagelse – tage et eksempel, Finland • Jeg mener at man kan bedre forstå voksenuddannels-ens dilemma hvis man anerkender de stærke kræfter som styrer væksten i den højere uddannelse (i skolesystemet); jeg tror de kræfter har ikke meget med globaliseringen at gøre selvom de er globale. • Den stærke vækst (og kostnaden som følger) vil være den største faktor sem bestemmer til hvilken grad systemerne kan tolere fleksibilitiet, f. eks. styre hvordan fleksibel e-lærning vil være brugt. JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 7

Finland 1945 -1970 JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 8

Finland 1945 -1970 + an exponential best fit JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 9

Finland 1920 -2002; university JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 10

Finland 1920 -2002; U+P JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 11

The Nordic countries: Higher education - Universities (inclusive) JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 12

Hvilken historie fortæller disse data? Siger den. . . • at myndighederne driver eller styrer væksten? – Nej!? Ikke de störste effekter, men måske detaljerne. • at studenterne og arbejdslivet styrer væksten? – Ja!? (Men for det meste, studenterne. ) • at væksten er, relativt set, meget stabil og der er ingen mærker om at den vil ændre sig hvis den kan fortsætte? – Ja!? • at måske er nogen slags ”bevis-isme”, ”diplomaisme” (credentialism) bag den vækst vi har set? – Ja!? JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 13

Men er udviklingen særlig nordisk? • Eksempler fra tre lande, Finland, Frankrig og USA. • Nogle specialister tror at højere uddannelse har udvikled sig helt anderledes í USA en i Europa, blandt andet fordi i USA har man større frihed og privat-præged højere uddannelse. • Men de fleste indikatorer viser at udviklingen er kvalitativt og kvantitativt den samme; men måske 15(30 år) efterpå i Europa. JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 14

Educational expansion in a number of countries in the 20 th century JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 15

Educational expansion in Finland, France and the USA in the 20 th century; level at the turn of the century fixed JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 16

Voksenuddannelse • Hvordan står Norden? – Koncentrere på deltagelse – Hvad med ligheden? • • Deltagelsen er højere en i andre lande • Et stærkt skolesystem, gör det sværere at øge fleskibiliteten i voksenuddannelsen Ligheden er ikke så meget bedre en i andre lande JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 17

Deltagelse i voksenuddannelse JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 18

Deltagelse: professionale JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 19

Deltagelse i voksenuddannelse og alder JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 20

Deltagelse i voksenuddannelse og alder: proportion JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 21

Hvilken historie fortæller disse data? Siger den. . . • At den nordiske deltagelse er god? – Ja!? • At grupper som spiller stor rolle i den globale kompetition er ogsa relativt stærke i Norden? – Nej!? (Men det er ikke myndighedernes problem? ) • At ligehedspolitikken i de nordiske lande har virket? – Nej, ikke helt!? JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 22

Hvilke problemer er det klart at der er, i det nordiske sammenhæng? • • I forbindelse med højere uddannelse – Den vækst man har, kræver penge. – Den højere uddannelse bliver gradvis mere styrende for andre områder. – Det er ikke klart at væksten øger fleksibiliteten. I forbindelse med voksenuddannelse – Voksenuddannelse tåler i mange tilfælde hverken at blive indenfor skolesystemet eller et meget fleksibelt (amorft) system; men behøver vel organiserede systemer uden for det formale skolesystem. – I den sammenhæng må man tænke godt på hvilke grupper har f. eks. størst (eller mindst) gavn af e-lærning. JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 23

I denne sammenhæng: refleksion om skolesystemet • Retorikken om livslang læring er helt klar: uddannelse fra födsel til grav!? Og der er fleksibilitet en vigtig karkateristik. Livslang læring JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 24

Uddannelsessystem og uddannelse Fleksibilitet Skole Livslang læring JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 25

Til konklusion JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 26

Er det noget de nordiske myndigheder bør notere i andledning af den ændring man ser i den globale uddannelse, med henvisning til disse særpræg og til større fleksibilitet? • Udvikling af höjere uddannelse – De må være specielt opmærksom på hvor krævende ”systemet” er, hvor styrende det er – De må bestemme hvordan den skal finansieres – De må også blive specielt opmærksom på hvor konvergent de bliver • Udvikling af voksen uddannelse – De må være opmærksom på at fleksibilitet (generelt) virker for visse grupper men ikke for andre grupper – De må være opmærksom på at de må spille en vigtig rolle med henvisning til nogle grupper, hvor myndighedernes indsats ikke har virket helt indtil nu – De må være meget optaget af i hvilken uddannelsesværden voksenuddannelsen bevæger sig og det er ikke kun den globale virtuelle verden men ogsa nutidens kraftigt voksende lokale uddannelsessystemer JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 27

Og selom, der måske ikke er en klar nordisk model i henvisning til uddannelse, så har den nordiske diskussion mange fælles træk og de nordiske myndigheder • skulle spørge sig selv: – Kan vi samarbejde i opbyggning af infrastrukturer eller forskning indenfor uddannelsesområdet til endnu større grad en vi har gjørt før? – Hvilke af de ting vi har prövet at gøre eller ændre, måske mere og mindre alle sammen, har ikke fungered i den grad som vi håbede? Er vi selvkritiske nok? – Kunne det være at i nogle plan om at öge fleksibilitet så går man, set i et længere perspektiv, i den modsatte retning? JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 28

Det er helt klart at i alle de nordiske lande sætter myndighederene stor vægt på at • • • styrke deres uddannelsessystemer • Men man kan ikke styre alle ting til den grad man gerne ville • Man kan på virke udviklingen – og det skulle man gøre til den grad man kan øge fleksibilitet og være klar til det ”nye” globale samfund JTJ / 1/11/2022 GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING 29

De nordiske særtrekk i globalt perspektiv? Tanker om uddannelse og uddannelsessystemer udvikling, globalisering og flekisbilitet Mange tak Jón Torfi Jónasson Den pedagogiske avdeling – Islands Universitet jtj@hi. is GLOBALT UTDANNINGSMARKED – NORDISK UTFORDRING