De mundtlige prver i dansk FP 9 og

De mundtlige prøver i dansk FP 9 og FP 10 . Maj 2018 1

Opgivelserne for fp 9 • der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. • opgivelserne omfatter 80 -100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre (før 1870) og nyere prosa og poesi og drama samt sagprosa. • desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. • foruden teksterne opgives der indenfor multimodale og æstetiske tekster minimum 4 eksempler på anden fiktion og minimum 4 eksempler på ikke-fiktion • opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. • opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8. og 9. klassetrin.

4 / 1 3 / 2 0 1 8 Opgivelser for fp 10 • der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. • opgivelserne omfatter 80 -100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre (før 1870) og nyere prosa og poesi samt sagprosa. • • desuden opgives der to større fiktive værker. En dansk roman og et større multimodalt værk. • foruden teksterne opgives der indenfor multimodale og æstetiske tekster minimum 4 eksempler på anden fiktion og minimum 4 eksempler på ikke-fiktion • opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men ogsa tekster oversat fra andre sprog kan indga

Anden fiktion end tekster Anden ikke fiktion end tekster 4/13/2018

Æstetiske tekster såsom kunstbilleder • æstetiske tekster, som fx kunstbilleder, må gerne være malet af en udenlandsk kunstner, så længe der ikke forekommer sproglige udtryk på billedet på originalsproget. • det gælder også pressefoto taget af udenlandske fotografer, så længe der ikke forekommer sproglige udtryk på fremmedsprog på fotoet. Dette gælder fx sproglige udtryk på bannere, hvis motivet er en demonstration. • svenske og norske tekster, som har indgået i klassens arbejde kan indgå i opgivelserne, men det er ikke et krav. • • titler og produktnavne må godt være på originalsprog Slogans skal være på dansk, norsk eller svensk.

4 / 1 3 / 2 0 1 8 VIGTIGT • det anbefales det på det kraftigste, at eleverne i vidt omfang er medbestemmende ved udvælgelsen af tekstopgivelserne, og at de er gjort fortrolige med dem. • Det kan ske ved, at der uddeles kopier til klassen. • Eleverne skal også være medbestemmende på fordybelsesområderne.

Tag kontakt hurtigt med din censor • det anbefales, at man, hurtigst muligt og inden lodtrækning finder sted, tager kontakt med censor. • sammen kan man så checke om opgivelserne og fordyblesesområderne overholder bekendtgørelsen og prøvevejledningens retningslinjer • mange fejl og misforståelser kan undgås og være til gavn for eleverne

Fordybelsesområder • tager udgangspunkt i Fælles Måls kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensområder • skal afspejle den måde, man har arbejdet med faget på i den daglige undervisning. • skal være alsidigt repræsenteret • Læreren sammensætter i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. • der skal være minimum to tekster i et fordybelsesområde.

Fra faglige forløb til ideer til prøveoplæg komposition

Fordybelsesområder Forløb: På kanten. Herunder bl. a. kortfilm af Jeremy Weller og Morten Arnfred: Chancen Forløb: 90’ernes mange tekster. Herunder kortfilm af Jonas Elmer: Let’s get lost Forløb: Identitet. Herunder bl. a. kortfilm af Kaspar Munk: Forsvunden De tre opgivelser danner dermed udgangspunkt for et fordybelsesområde, der beskrives således: Fordybelsesområde Kortfilm Tilknyttede opgivelser Kaspar Munk: Forsvunden (DFI) Eleven undersøger Forskellige kortfilm fx: Alexander Kølpin: Under Jonas Elmer: Let’s get bæltestedet (DFI) lost (DFI) Martin Zanvliet: Jeg som Jeremy Weller og Morten regel (DFI) Arnfred: Chancen (DFI) Mats Olaf Olsson: Pin Up Milad Alami: Mini (DFI) David F. Sandberg: Lights out (You. Tube) Valg Eleven vælger efter gode overvejelser: Mats Olaf Olsson: Pin Up

Fiktion, tekster – smalle. Tema – brede Ikke-fiktion, tekster - smalle

Alle sproglige udtryk er på dansk • selv om opgivelserne kan omfatte svenske og norske tekster, skal svensk og norsk undgås i prøveoplæg, der har ren tekstmodalitet. • norske og svenske æstetiske og multimodale tekster kan anvendes både i opgivelserne og som prøveoplæg. • æstetiske tekster som kunstbilleder kan være malet af en udenlandsk kunstner, så længe alle sproglige udtryk (hvis der er nogen) er på dansk både i opgivelser og som prøveoplæg. • den samme regel gælder pressefoto Pernille Tjellesen, læriingskonsulent, Undervisningsminsiteriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Lodtrækning • Lodtrækningen af fordybelsesområdet kan finde sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes. • Eleverne trækker lod imellem fordybelsesområder. • Lodtrækning og forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. (i par) Trækker eleverne i par skal de trække først, og fordybelsesområdet udgår. • Hvert fordybelsesområde må kun optræde 2 gange. 06 -12 -2020 Side 14

Prøveoplæg Eleven vælger i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Når læreren godkender prøveoplæggene, skal det præciseres: • sproget i prøveoplæggene skal være på dansk, norsk eller svensk. • der må ikke forekomme sproglige udtryk på fremmedsprog i kortfilm (en ordløs kortfilm kan benyttes), reklamer eller tv-programmer, dog undtaget norsk og svensk. • det vil sige, at norske og svenske kortfilm, reklamer, tv-programmer m. m. må anvendes, så længe det sikres, at eleverne forstår indholdet. • oversat litteratur kan anvendes i meget begrænset omfang. • prøveoplægget skal have en passende længde. Hvis det er en tekst, kan længden variere afhængig af genre - fx gælder reglen ikke lyrik - og kompleksitet i teksten, men den skal som hovedregel have samme længde som ved prøveform A – dvs. ca. 5 -10 sider. • kortfilm på 2 -10 minutter – og uddrag af spillefilm, dokumentarfilm etc. af samme længde. • det skal tydeligt fremgå, hvad der er selve prøveoplægget. • prøveoplægget er én tekst eller én multimodal eller én monomodal tekst.

Synopse – disposition for den mundtlige prøve Synopsen skal være kort og nem at orientere sig i. Den skal indeholde: elevens navn og prøveniveau. titel på fordybelsesområde. præsentation af prøveoplæg og begrundelse for valget af dette. disposition for den mundtlige prøve. præsentation af analyse- og fortolkningspunkter. præsentation af perspektiveringsområder. angivelse af oplæsningsstykke. kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet. Eventuelt kan synopsen også indeholde relevante bilag, som fx en særlig valgt analysemodel.

Godkendelse af synopsis �hvis en elev har kopieret eller hentet en synopsen fra forskellige studieportaler og lignende, skal læreren være meget opmærksom på at få tjekket opgaven igennem inden underskrift, da underskriften tæller som en godkendelse, og eleven derfor er berettiget til at aflægge prøve.

Prøveafholdelsen - Rammen �prøvetiden – inklusive votering og karaktergivning – er 25 minutter. �præsentation af oplæg -10 min. �dialog – samtale – 10 minutter �Votering og karaktergivning – 5 minutter

Prøveafholdelsen - præsentationen �det er vigtigt at gøre eleven opmærksom på, at de kun har 10 minutter til præsentation �Præsentation skal indeholde alle dele af den disposition, der er skrevet i synopsen – herunder både oplæsning og perspektivering �tiden skal eleven helst selv styre �eleven må kun medtage stikord �stikord kan være skrevet i synopsen eller prøveoplæg

Prøveafholdelsen - oplæsning • eleven viser nogle af sine læsefærdigheder og begrunder fagligt sit valg af tekststykke og demonstrerer sider af sin undersøgelse og fortolkning gennem oplæsningen. • vurderingen af oplæsningen indgår i den samlede helhedsvurdering af præstationen. • ved præstation til 10 eller 12 vil oplæsningen være en tydelig del af den røde tråd, der underbygger elevens undersøgelse og fortolkning. • eleverne tilrettelægger selv, hvornår i prøveforløbet oplæsningen placeres. • selve oplæsningsstykket kan deles i maks. to dele, hvis det er velbegrundet fra elevens side. • I 10. klasse vurderes eleverne også på deres kompetencer til at kunne være fortolkende i deres oplæsning

4 / 1 3 / 2 0 1 8 Prøveafholdelsen - perspektivering • et af de vigtigste parametre, der adskiller prøveform A fra prøveform B er kvaliteten og graden af perspektivering. • eleverne skal vise danskfaglig indsigt ved at perspektivere prøveoplægget til forskellige danskfaglige fokusområder, herunder fx intertekstuelle referencer, genretræk, periodekarakteristika, tematiske forbindelser, litteraturhistorie og velvalgte sproglige iagttagelser. • eleverne skal kunne argumentere for deres valg af perspektiveringsfokus • det er vigtigt, at eleverne først perspektiverer til andre opgivelser i forhold til det trukne fordybelsesområde. Dernæst perspektiveres til andre opgivelser, og til sidst, hvis det er velbegrundet, til andet. • det er ikke et krav i 9. klasse (men i 10. klasse), at eleverne perspektiverer til alle områder, men det er et krav, at de som minimum perspektiverer til en tekst eller flere tekster fra fordybelsesområdet, og meget gerne også til de to øvrige områder.

Prøveafholdelsen - dialogen • efter præsentationen fortsætter prøven som en dialog mellem elev, lærer og censor. • denne dialog kan dels bestå af uddybende spørgsmål til prøveoplægget og perspektiveringsområderne, dels til det danskfaglige stof, som fremgår af opgivelserne. • det er vigtigt, at styrkesider og mangler ved præstationen også afdækkes i samtalen, så vurderingen bliver så dækkende som muligt. • det er også her, man via spørgsmål kan undersøge, om eleverne selvstændigt har tilegnet sig det stof, de præsenterer – eller om det blot er ‘lånt’ fra andre kilder.

Bedømmelsen • Censor bestemmer, hvornår eksaminationen er færdig, hvorefter eleven forlader lokalet. • Der gives karakter efter hver enkelt elevpræstation. • Læreren meddeler den endelige karakter til eleven i overværelse af censor. • Lærer og censor kan kommentere præstationen over for eleven uden dog at komme ind på forskelligheder i eksaminators og censors bedømmelse.