Dansk Landbrug Hstarbejde med le Landbruget efter 1950

Dansk Landbrug Høstarbejde med le Landbruget efter 1950 Landbruget i begyndelsen af 20. årh.

Landbrugets samfundsmæssige betydning Beskæftigelse + følgebeskæftigelse eksportindtjening fødevareforsyning Lovgivning Økonomisk Vores sundhed EF / EU medlemskab grundvands kvalitet Landbruget Politisk iltsvind Natur / miljø Flora og fauna Interessegrupper biodiversiteten husdyrhold kulturelt Producenter + forbrugerne økologi Historie Den fri bonde Andelsbevægelsen Industrialiseringen i DK Etik landsbysamfundet Kulturlandskabet I f. h. t. dyr og naturforvaltning

Landbrugets historie

Landboreformerne 1780 ‘erne • Fæstebonde -> selvejer • Selvforsyningsøkonomi -> markedsøkonomi • Driftsfællesskab -> familie drift, gennem • udskiftning (af jorden)og • udflytning • Øget produktivitet • Dannelse af en fri selvstændig bondestand

1800 - tallet • 1814 - skoleloven • 1830 – højskolebevægelsen • 1870’erne – kornkrisen • omlægning fra vegetabilsk -> animalsk produktion • 1880’erne oprettelse af andelsmejerier + andelsslagterier ensartet industriel forarbejdning af landbrugsprodukterne bl. a. af hensyn til eksportmarkederne • Landmændene organiseres i Landbrugsorganisationer • Partiet Venstre varetager bøndernes interesser ( partiet Højre er godsejernes parti)

Det første andelsmejeri i Hjedding 1882 Høstarbejde med le

JORDBUNDSFORHOLD Udvaskning, høstudbytte og arealanvendelse

Jordbundstyper og udvaskning N = …. Jylland Jordbund: …… Sandjord Porøsitet (stor / lille) Permeabiliten (stor / lille) Udvaskning / Au (stor / lille) Frugtbarhed (stor / lille) Grundvandsforurening Arealanvendelse (husdyr / korn) Sjælland Fyn Jordbund: …… Lerjord

Jordbundsforhold Vestjylland 8 -900 mm sandjord Porøsitet: 5 -600 mm lerjord Store mineralkorn mindre overfalde små mineralkorn større overfalde lille stor lille Permeabilitet: stor Afstrømning underjordisk: Østjylland og øerne Stor / hurtig Lille / langsom

Høstudbytter -jordbund Kilde: Alverdens geografi , s. 138 fig 6. 11

Husdyrproduktionen - regionalt

Gødningsforbrug

Gødningsforbrug og udbytte Loven om det faldende merudbytte output input Kilde: Alverdens geografi , s. 137 fig 6. 10

Vandmiljøplanerne • • • Grønne marker = vinterafgrøder , som kan opsuge næringsstoffer i efteråret Gylletanke – gylle må ikke spredes i vinterhalvåret Braklægning – ikke dyrket jord ingen brug af gødning Harmonikrav = jordareal skal svare til antal dyr ( pr. hektar 1 ko / 26 grise / 2600 høns) Dyrkningsfri randzoner = 10 m langs vandløb og søer som ikke må opdyrkes

3 miljøproblemer Frigivelse af drivhusgasser lattergas, metan, Co 2 Gødning udvaskes til vandmiljøet Pesticider udvaskes til vandmiljøet

Landbrugstyper

Kulturlandskabet 1957 Billede fra 1957 – se næste side

Kulturlandskabet 1980 Landbrugets historie Samme gård i 1980

Input- output modellen Input = produktionsfaktorerne : Jord Arbejds kraft Kapital Output Resultatet af produktionsfaktorerne er produktionen målt i: tons korn, liter mælk, antal svin, etc. Eller i forhold til produktionsfaktorerne som: arealproduktivitet , arbejdsproduktivitet eller forrentning.

Produktivitetsmål Arealproduktivitet = produktion pr. arealenhed f. eks. Kg. korn som høstes pr hektar (10. 000 m 2) hold til r fo i. s k e f. r e vitet betyd ti k u d o r lp a e r a marked … r e p Overvej hvad u s t E. … t hospital en skole … e Arbejdsproduktivitet = produktion pr. ansat / time f. eks. Kg korn som høstes pr ansat / time i forhold til. s k e f. r e d ty e b t sproduktivite jd e rb a d a v h j e rv Ove rked … a rm e p u s t E. … l spita en skole … et ho nde e v n a Rentabilitet = forrentningen af denikinvesterede kunne kapital e k og I dsom l a k dvs. hvor stor ekstragrindkomst investeringen medfører s eb e Dett

Effektivitet 1. Vurder hvilke af de tre produktionsfaktorer som er dominerende på de følgende billeder af forskellige landbrugstyper …? 2. Vurder også om arbejdsproduktiviteten er høj eller lille …? 3. Og ligeledes om arealproduktiviteten er høj eller lille?

Landbrugstyper: produktionsfaktorer og arealudnyttelse lien b Kvæg stra u A i rug Vigtigste produktionsfaktor : Jorden Arealekstensivt = kræver store arealer, men til gengæld ikke megen arbejdskraft eller kapital Arealproduktiviteten er lav, men arbejdsproduktiviteten kan være høj.

Landbrugstyper: produktionsfaktorer og arealudnyttelse er i Kin s s a r r e åt a ning p k r y d s i R Vigtigste produktionsfaktor : Arbejdskraften • Arealintensivt hver m 2 udnyttes maksimalt • Arbejdsintensivt kræver meget manuelt arbejde høj arealproduktivitet, men lav arbejdsproduktivitet

Landbrugstyper: produktionsfaktorer og arealudnyttelse ug ndbr a l k s frikan A Vigtigste produktionsfaktor : Arbejdskraften • Arbejdsintensivt med lav arbejdsproduktivitet • Arealproduktivitet lav – p. g. a. næringsfattig jord / ringe nedbør

Landbrugstyper: produktionsfaktorer og arealudnyttelse 80 rug b d lan k s Dan – 19 ca. Vigtigste produktionsfaktor : Kapital • Kapitalintensivt • høj arbejdsproduktivitet • Relativ høj arealproduktivitet (tilførsel af gødning mv)

Landbrugstyper: Produktionsfaktorer og produktivitet n stralie u ug i A r b g æ v K ning på Risdyrk i Kina er terrass rug ndb dbrug n a l k ns Afrika sk la n a D 0 198. a c –

Opsamling …. . Areal intensivt Arealekstensivt ivitet … dukt o r lp a e r a Lav itet … duktiv o r p s jd e b øj ar tivitet … k u d o r p l Høj area H Lav arb Arbejdsintensivt e tet … i v i t k u d jdspro Kapitalintensivt itet … oduktiv r p s jd e b r øj a H t… uktivite d o r lp a e r Lav a ktivitet u d o r p l a Høj are …

Dansk landbrug : 1950 -> i dag Arbejdsintensivt landbrug Kapitalintensivt landbrug

Mellem natur og samfund Landbruget er underkastet en række krav og produktionsbetingelser som de ikke direkte selv har kontrol over. Dette kan illustreres i nedenstående figur Samfundet Konkurrencen & prisudvikling Lovgivning forbrugerne Jord- og ejendomspriser Teknologisk udv. Naturen Skadedyr & sygdomme Jordbund Klima Nedbør

Strukturudviklingen efter 1950 Dette er den vigtigste del vedr. dansk landbrug og det som vil indgå i eksamensopgaven vedr. Dansk landbrug Se derfor de næste dias grundigt igennem

Strukturudviklingen i landbruget Begrebet strukturudvikling anvendes om de grundlæggende forandringer som dansk landbrug har gennemgået siden 1950 (se tabel næste side) Find i tabellen dokumentation for strukturændringerne med hensyn til: • Færre, men større brug / bedrifter • Arbejdskraft erstattes med maskiner (mekaniseringen) • Koncentration – at produktionen (af mælk, svin og korn) koncentreres på færre, men større enheder • Udviklingen i Arbejdsproduktivitet (produktion pr ansat / time) og • Udviklingen i Arealproduktivitet ( produktion pr hektar )

Brug og analyse af tabellen Til beregningerne bruges tabellen næste side 1. Beregn arbejdsproduktiviteten i forhold til kornhøsten i h. h. v. 1950 og 2010 Resultatet opgøres i tons høstet korn pr ansat 2. Regn på produktionens koncentration: 1. Beregn antal malkekøer pr. mælkeproducent i h. h. v. 1970 og 2010 2. Beregn på samme måde antal svin pr. svinebesætning i 1990 og 2010 Analyser / diskuter følgende: 3. Hvordan har man kunnet øge arbejdsproduktiviteten? 4. Hvorfor skal man have stadig større dyrebesætninger? Hvad er fordele og ulemper herved? 5. Kommenter udviklingen i antallet af traktorer og mejetærskere efter 1970 -80? 6. Kommenter udviklingen i forbruget af kvælstofs gødning efter 1990?

Strukturudviklingen 1950 -2010 Færre, men større bedrifter Færre beskæftiget Mekaniseringen arbejdskraften erstattes af maskiner Arbejdsintensivt landbrug Kapitalintensivt landbrug

Strukturudviklingen 1950 -2010 Arbejdsproduktiviteten kan beskrives således: Færre ansatte – producerer mere 10, 5 ton pr ansat 150, 7 ton pr ansat

Strukturudviklingen 1950 -2010 Arealproduktiviteten kan beskrives således: Hvordan får man jorden til at give et større udbytte?

Koncentration og stordrift Færre svinebedrifter , men flere svin = flere svin pr besætning = en koncentration af produktionen på færre og større bedrifter 759 svin pr bedrift STORDRIFTSFORDELEN…! 2. 599 svin pr bedrift

Mælkeproduktionen Færre mælkeproducenter og færre malkekøer !!!! produktionsresultat Men Mælkeproduktionen uændret fordi den enkelte ko giver mere mælk !!

Koncentration af mælkeproduktionen Produktionen koncentreres på færre og større bedrifter STORDRIFTSFORDELE Færre mælkeproducenter og færre malkekøer !!!! 13 malkekøer pr bedrift 133 malkekøer pr bedrift

Mælkeproduktionen Hvorfor…? Mælkekvoter i EU markedet Men den samlede mælkeproduktion i perioden falder! Bemærk mælkeydelse pr ko mere end fordobles

Specialisering Fra blandede brug til specialiseret brug Hvad er fordelene ved specialiseringen? Hvilke bedriftstyper har typisk specialiseret sig i h. h. v. kornproduktion og svineproduktion ? Kilde: Alverdens geografi , s. 135 fig 6. 5

Faktorpriser & salgspriser Bytteforholdet – er forholdet mellem prisudviklingen på produktionsfaktorerne (jord, arbejdkraft og kapital) og salgspriserne på landmandens produkter (korn, mælk, kød etc)

Drivkræfterne bag udviklingen Hvad er baggrunden for at produktionen hele tiden skal være større og stadig mere effektiv? 1. Hvad bestemmer prisudviklingen på landbrugets produkter? 2. Hvordan tror du forholdet mellem udbuddet af fødevare (=produktionen) og efterspørgslen (forbruget) har udviklet sig siden 1960’erne ? 3. Hvad betyder denne udvikling for landbrugets priser (salgspriser) 4. Hvordan har langt de fleste landmænd reageret på denne udvikling? 5. Hvad må landmændene gøre for at klare sig i konkurrencen med andre landmænd (i Danmark og EU) ?

Pris & omkostningsklemmen markedsprisen Fortjeneste Omkostninger tid Med en stigende produktion (udbud) vil prisen over tid falde. I første omgang vil det reducere landmandens fortjeneste Når markedsprisen falder yderligere, vil kun de landmænd som kan reducere omkostningerne pr. producere enhed , f. eks. Gennem mekanisering, specialisering, stordriftsfordele, kunne fortsætte i erhvervet.

Markedsmekanismerne Landbruget er underlagt markedsmekanismerne: Dvs. at forholdet mellem udbud og efterspørgsel bestemmer priserne En stigende landbrugsproduktion og en stagnerende befolkning Udbuddet (produktionen) > efterspørgslen (forbruget) Faldende priser til landmanden Hvilke muligheder giver det landmanden? 1. Skifte erhverv – sælge jorden fra (naboen kan udvide) 2. At øge produktiviteten (produktion pr arealenhed / ansat) • kapitalinvesteringer i mekanisering, kunstgødning m. v. • specialisering • større brug / større besætninger stordriftsfordele = lavere enhedsomkostninger pr produceret enhed (pr stk / kg)

Driftsstruktur Hvilke ændringer er der sket i landbrugenes fordeling på størrelse? Kilde: Alverdens geografi , s. 136 fig 6. 7 Kilde: Alverdens geografi , s. 136 fig 6. 8

Økonomi

Beskæftigelse

Økologisk landbrug i DK

Konventionelt landbrug • Fordele – Høj produktivitet – Stor følgebeskæftigelse – Stor eksport indtjening – Stordriftsfordele – Billige fødevarer Fordelene reducere Det konventionelle landbrug i DK Økologisk landbrug • Ulemper – Ikke bæredygtigt – Forurening af vandmiljø – Husdyr velfærd / etik – Medicin /pesticid rester i fødevarer Ulemperne reduceres

EU’s landbrugspolitik

Europæisk landbrug • Hvem er de største landbrugsproducenter i Europa? • Hvad er en markant forskel på landbruget i Danmark i f. h. t. f. eks Grækenland, Italien og Portugal • Hvilke af disse lande tror du der er mest afhængige af landbrugsstøtten ?

EU’s landbrugspolitik før 2000 • Formål: – Sikre Europas selvforsyning med fødevarer – Sikre rimelig indtjening til landmænd / landdistrikterne – Sikre stabil fødevareforsyning til forbrugerne • Midler: – Garanterede minimums priser – Importafgifter – Eksportstøtte • Konsekvenser: – Overproduktion – Stigende udg. Støtteopkøb

EU’s prispolitik Markedspris i EU Max. pris Min. pris Import-afgift EU sælger ud fra lagre Eksport-tilskud (restitution) EU opkøber til lagre verdensmarkedspris Udenfor EU markedet Indenfor EU markedet Udenfor EU markedet

EU's landbrugsproduktion

EU’s landbrugspolitik • 1957 EF oprettes (toldunionen) • Prispolitik m. garanterede mindstepriser, importafgifter og eksportstøtte • 1970’er stigende overproduktion destruktion el oplagring • 1984 – mælkekvoter • 1992 – reform : priser reduceres, + hektarstøtte og braklægningsstøtte indføres • 1999 – kritik fra WTO + kommende EU’s øst udvidelse reduktion af mindstepriser + øget hektarstøtte • 2003: Støtten ikke længere bundet til produktion- men gives til landmanden / jorden og for braklægning og div naturhensyn • 2004 – 10 nye Østeuropæiske lande optages • Hensigtserklæring om fremtidig afvikling af støtten + importafg. og eksportstøtte

EU’s protektionisme

EU og ulandene • Importafgifterne: – Udelukker ulandene fra EU’s marked = protektionisme • Eksportstøtten: – Udkonkurrerer lokale producenter i ulandene, idet produkterne kan sælges til under omkostningsprisen • Modificering: – Faldende verdens markedspriser på fødevarer – Nettoimportører har fordel af de faldende priser – 50 fattigste ulande har fri adgang til EU markedet

Landbrugsstøtten Støtte til produktionen indkomststøtte Produktstøtte mindstepriser hektarstøtte Støtte til jorden og landmanden = naturforvaltning