Danmarks produktivitetsproblem Peter Birch Srensen Formand for Produktivitetskommissionen

Danmarks produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde på Koldingfjord den 10. januar 2014

Dagsorden § Har Danmark et produktivitetsproblem? (Afsløring: Ja!) § Hvor ligger problemet? § Hvordan fremmer vi produktiviteten i den private sektor? § Produktivitetsmåling og produktivitetsproblemer i det offentlige § Problemer i uddannelsessystemet

Har Danmark et produktivitetsproblem?

Kommissionen har valgt at fokusere på timeproduktivitet.

Har Danmark et produktivitetsproblem? Et land har et produktivitetsproblem, hvis 1) Det er mindre produktivt end de mest produktive lande og 2) Produktivitetsvæksten er for langsom til, at landet indhenter de mest produktive lande Gælder dette for Danmark?

Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud PRODUKTION PR. ARBEJDSTIME I DANMARK OG VESTEUROPA RELATIVT TIL USA 110 100 90 80 70 60 50 40 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 Vesteuropa Danmark USA

Produktivitetsudvikling og velstandsudvikling i Danmark Pct. (gennemsnitlig årlig vækstrate, 1995 -2011) 1. 8 1. 6 1. 4 1. 2 1. 0 0. 8 0. 6 0. 4 0. 2 0. 0 BNP pr. indbygger Bytteforholdskorrektion BNI pr. indbygger Renteindtægter Bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger Øget arbejdsindsats Timeproduktivitet

Produktivitetsudvikling contra værdiskabelse: Opvejes den svage produktivitetsvækst af den gunstige bytteforholdsudvikling? Bytteforholdskorrektion af BNP (initialt bytteforhold = 1):

Produktivitetsudvikling contra værdiskabelse: Opvejes den svage produktivitetsvækst af den gunstige bytteforholdsudvikling? Ved brug af det bytteforholdskorrigerede BNP får man, at Vækstrate i værdiskabelse per arbejdstime = vækstrate i real timeproduktivitet + eksportkvote x bytteforholdsgevinst hvor bytteforholdsgevinst = vækstrate i eksportpriser – vækstrate i importpriser

70. 00 65. 00 60. 00 55. 00 50. 00 45. 00 Danmark USA Gns. Holland, Sverige og Tyskland 2012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 40. 00 1995 2012 USD Udvikling i bytteforholdskorrigeret BNP per arbejdstime, 1995 -2012

Danmark har et produktivitetsproblem - Men hvor ligger det?

Her ligger produktivitetsproblemet Faktisk produktivitetsvækst siden 1995 (blå søjle) og produktivitetsvækst, hvis udviklingen havde været som i USA

Pct. De private serviceerhverv contra industrien: Gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten 1995 -2010 5. 0 4. 0 3. 0 2. 0 1. 0 0. 0 Service, hjemmemarked Service, internationaliseret Industri (bytteforholdskorrigeret) -1. 0 Danmark Holland, Sverige og Tyskland (gns. ) USA Note: En underbranche i servicesektoren er internationaliseret, hvis mindst 25 pct. af produktionen i branchen eksporteres, eller hvis mindst 25 pct. af branchens værditilvækst i Danmark sker i udenlandsk ejede virksomheder.

Pct. Bytteforholdets betydning: Årlig vækst i timeproduktiviteten i industrien 1995 -2011 6. 0 5. 0 4. 0 3. 0 2. 0 1. 0 0. 0 Danmark Sverige Faste priser Løbende priser Holland Tyskland USA

Produktivitetsproblemet i den private sektor: Opsummering § Det danske produktivitetsproblem er hovedsageligt koncentreret i de dele af servicesektoren, der retter sig mod hjemmemarkedet § Industrien har også haft en relativt lav produktivitetsvækst målt i faste priser, men det er et internationalt fænomen i de brancher, vi er specialiserede i, og ikke et særskilt dansk problem (modsvares af en bytteforholdsgevinst)

Hvorfor har Danmark haft en relativt svag produktivitetsvækst?

Produktivitetsudvikling i USA contra Vesteuropa: IT-revolutionens betydning Bloom, Sadun og Van Reenen (AER, 2012) finder, at § Amerikansk-ejede selskaber i Europa har opnået større produktivitetsgevinster ved investering i IT end andre selskaber i samme branche, herunder andre udenlandsk ejede selskaber. Det gælder især for brancher med intensivt brug af IT § Amerikanske virksomheders ekstra gevinst ved IT-investering kan forklare omkring halvdelen af de senere års forskel i produktivitetsvækst mellem USA og Europa § De amerikansk-ejede selskabers ekstra gevinst ved IT-investering skyldes, at amerikanske selskaber har en bedre ledelsespræstation, når det gælder ”people management”

Hvorfor har produktivitetsvæksten været særligt svag i Danmark? Ingen oplagte forklaringer, men flg. faktorer kan måske bidrage til forklaringen: § Relativt få højtuddannede får job i den private servicesektor § Danmark var tidligt ude med deregulering § Stramning af planloven har hæmmet detailhandelens produktivitetsvækst § Stigende trængselsproblemer kan have hæmmet produktivitetsvæksten indenfor landtransport § Aftagende bidrag fra stigning i uddannelsesniveau § De uddannelsessøgende har i stigende grad søgt mod uddannelser med lav lønpræmie og høj arbejdsløshed

Produktivitetskommissionens forslag til fremme af produktiviteten i den private sektor

Muligheder for at styrke produktiviteten gennem øget konkurrence og virksomhedsdynamik → → Skærp konkurrencen gennem lovgivning og internationalisering Ryd op i uhensigtsmæssig regulering

Baggrund forslag § Ca. halvdelen af den samlede produktivitetsvækst stammer fra virksomhedsdynamik § Virksomhedsdynamikken fremmes af konkurrence og internationalisering § Virksomhedsdynamikken i Danmark halter bagefter dynamikken i Vesteuropa og især USA § Problemet er særligt udtalt i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv

Forslag til styrkelse af konkurrencen § Afskaf krav om bevis forsætlighed eller grov uagtsomhed ved overtrædelse af konkurrenceloven § Giv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for kontrolundersøgelser ved mistanke om overtrædelser af konkurrenceloven § Giv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at kræve opsplitning eller frasalg af virksomheder, der misbruger en dominerende stilling på markedet § Revurdér de institutionelle rammer for konkurrencemyndighederne § Begræns mulighederne for virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsklausuler

Ryd op i uhensigtsmæssig regulering Giv hele erhvervsreguleringen et kritisk eftersyn og overvej fx en § Væsentlig lempelse af planlovens bestemmelser om størrelse og placering af butikker (mere kompetence til kommunerne) § Ophævelse af danske særregler om højlagre § Ophævelse af danske særregler om håndtering af farligt gods i godsterminaler og havne (harmonisering med regler for transport) § Strømlining af byggesagsbehandling (kvikskranker og ”indre marked”) § Delautorisationer indenfor håndværksfagene (el, vvs og kloak) og modulopbyggede håndværkeruddannelser § Ophævelse af ejerskabsrestriktioner for fx advokatvirksomheder, apoteker og landbrug

Transportinfrastruktur og produktivitet

Ressourcespild Næsten 40 pct. af de penge, man politisk besluttede at bruge på transportinfrastruktur i perioden 2002 -2013, blev investeret i projekter, der på beslutningstidspunktet blev vurderet til at være urentable. Samfundsøkonomisk tab: 21 mia. kr.

Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende investering i og udnyttelse af transportinfrastrukturen Prioritér investeringer efter samfundsøkonomisk afkast, dvs. giv høj prioritet til → Investeringer i områder med trængsel og korridorer med meget trafik → Investeringer der sammenbinder områder med meget økonomisk aktivitet → Investeringer i intelligente trafiksystemer, kørsel i nødspor, rampedosering o. l. → Investeringer i udvidelser af jernbaner og veje med lave anlægsomkostninger →Lav en sammenhængende strategi for prioritering af de offentlige investeringer i internationale forbindelser og den tilhørende baglandsinfrastruktur →Differentiér priserne for brug af veje, broer og tog for at mindske trængselen

Produktivitet i den offentlige sektor: Kan den måles?

Nationalregnskabets måling af produktiviteten i den offentlige sektor Forenklet eksempel: Arbejdskraft eneste input § Gammelt nationalregnskab: Værdi af offentlig service = lønsum. Pris på offentlig service = løn (per definition ingen produktivitetsvækst) § Nyt nationalregnskab: Værdi af offentlig service = lønsum. Pris på offentlig service = enhedsomkostning ved servicering af borgerne (produktiviteten kan stige, hvis enhedsomkostningen stiger mindre end lønnen)

Problemer med nationalregnskabets mål for produktiviteten i det offentlige § Problem i det nye nationalregnskab: Mange steder haves ikke gode tal for enhedsomkostningerne (i uddannelsessektoren bruges fx taxametertaksterne, som er politisk fastsatte. Lavere takst → højere målt produktivitet) Mere grundliggende problem: § Værdien af den offentlige serviceproduktion opgøres fra omkostningssiden, men § Omkostningerne afspejler ikke nødvendigvis værdien for borgerne

Produktivitetsmåling i det offentlige: Hvad har Produktivitetskommissionen gjort? § Omfattende sammenlignende analyse af produktivitet, effektivitet og kvalitet i den kommunale serviceproduktion for at identificere bedste praksis på alle væsentlige serviceområder (kan bruges til benchmarking og vurdering af effektiviseringspotentiale) § Beskrivelse af arbejdstidens anvendelse forskellige offentlige personalegrupper – kan der frigøres mere tid til kerneydelsen?

Princippet i en dataindhyldningsanalyse af effektiviseringspotentialet Serviceniveau 1. 1 1 0. 9 0. 8 0. 7 0. 6 0. 5 0. 4 0. 3 0. 2 0. 4 0. 6 0. 8 1 1. 2 1. 4 Omkostninger KORA analyse: Effektiviseringspotentiale i folkeskolen, daginstitutioner og ældrepleje på godt 10 pct.

Produktivitetskommissionens forslag til reformer i den offentlige sektor: Hovedbudskab i første analyserapport § Udskift regler om processer med klare krav til resultater for borgerne § Lad offentlige ledere og medarbejdere bestemme mere selv – og hold så institutionerne ansvarlige for deres resultater § Beløn dem, der når resultaterne, og følg op over for dem, der ikke gør

Problemer i uddannelsessystemet

(Nogle af) problemerne i uddannelsessystemet § Eleverne i folkeskolen klarer sig middelmådigt og mange dumper til afgangsprøven § Erhvervsskolerne har massivt frafald og mange får aldrig eller først meget sent en ungdomsuddannelse § Mange studenter har ikke de kompetencer, der kræves for at starte på en videregående uddannelse § Dobbeltuddannelse: Mange studenter fra gymnasiet tager efterfølgende en erhvervsuddannelse § De unge søger i stigende grad mod de videregående uddannelser, der giver de dårligste beskæftigelsesmuligheder og den laveste løn § Det faglige niveau er under pres mange steder, og mange uddannelser tilbyder kun ganske få undervisningstimer

100 USA Irland Grækenland Portugal Polen Tyskland Luxembourg Østrig EU 21 gnst. Storbritannien OECD gns. Holland Schweiz Finland Japan Italien Sydkorea Frankrig Spanien Canada Australien Norge Danmark Sverige New Zealand Indeks (ungdomsuddannelse eller derefter) Lønpræmie til videregående uddannelse 190 180 170 160 150 140 130 120 110

Lønpræmie for videregående uddannelse (mænd, 2011) Sun. . . Sa. . . Tek. . . Jor. . . Nat. . . Tra. . . Sa. . . Hu. . . Tek. . . Sun. . . Pæ. . . Kun. . . 0 10 20 30 40 50 60 Pct. Lang Mellemlang Kort 70 80 90 100

Erhvervsindkomst, humaniora=100 Erhvervsindkomst i forhold til en søskende, der har læst humaniora 140 130 120 110 100 90 80 Humaniora Naturvidenskab Teknisk videnskab Samfundsvidenskab Note: Indkomstforskellene er korrigeret for effekten af forskelle i alder, køn og karaktergennemsnit i gymnasiet.

Arbejdsløshed og overuddannelse blandt akademikere 2011 Su. . . Jo. . . Te. . . N. . . Sa. . . H. . . Ku. . . 0 Arbejdsløs 5 10 Arbejder som ufaglært 15 20 25 Pct. af arbejdsstyrken

0. 0 Humaniora Sundhed 6/19/1905 12: 00. . . 6/18/1905 12: 00. . . 6/17/1905 12: 00. . . 6/16/1905 12: 00. . . 6/15/1905 12: 00. . . 6/14/1905 12: 00. . . 6/13/1905 12: 00. . . 6/12/1905 12: 00. . . Naturvidenskab Teknisk 6/27/1905 12: 00. . . 6/26/1905 12: 00. . . 6/25/1905 12: 00. . . 6/24/1905 12: 00. . . 6/23/1905 12: 00. . . 6/22/1905 12: 00. . . 6/21/1905 12: 00. . . 6/20/1905 12: 00. . . Samfundsvidenskab Teknisk eks. arkitekter 7/3/1905 12: 00 AM 7/2/1905 12: 00 AM 7/1/1905 12: 00 AM 6/30/1905 12: 00. . . 6/29/1905 12: 00. . . 6/28/1905 12: 00. . . Relativ arbejdsløshed Dårlige beskæftigelsesmuligheder er ikke uforudsigelige… Relativ arbejdsløshed blandt akademikergrupper 2. 0 1. 8 1. 6 1. 4 1. 2 1. 0 0. 8 0. 6 0. 4 0. 2

500 2 0 0 2013 2011 Traditionel humaniora Erhvervssprog 7/3/1905 12: 00. . . 7/1/1905 12: 00. . . 6/29/1905 12: 0. . . 6/27/1905 12: 0. . . 1000 6/25/1905 12: 0. . . 8 6/23/1905 12: 0. . . 1500 6/21/1905 12: 0. . . Antal dimittender fra humaniora 6/19/1905 12: 0. . . 10 6/17/1905 12: 0. . . 2000 6/15/1905 12: 0. . . Pct. 2500 6/13/1905 12: 0. . . Traditionel humaniora Erhvervssprog Anden humaniora 2009 2007 2005 2003 2001 1999 1997 1995 1993 1991 Antal dimittender Alligevel: Jo større arbejdsløshed, jo større tilstrømning… Arbejdsløshed for humanister 14 12 6 4

…og jo lavere indkomst, jo større tilstrømning! Vækst i dimmitender, 1990'erne-2000'erne Erhvervsindkomst og studievalg på lange videregående uddannelser 600% 500% 400% 300% 200% 100% 0% 0 -100% -200% 0. 5 1 1. 5 2 Relativ indkomst i 1990 erne Note: Den relative indkomst er gennemsnitsindkomsten for personer med den pågældende uddannelse i forhold til gennemsnitsindkomster for alle med en lang videregående uddannelse.

Andre problemer § Lave krav til læreruddannelsen: De lærerstuderende har væsentligt lavere karaktergennemsnit fra gymnasiet end den gennemsnitlige student og modtager kun halvt så mange undervisningstimer som i midtfirserne § Taxametersystemet tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at slække på de faglige krav og omfanget af undervisning, men ikke til at tage hensyn til uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet § Produktivitetskommissionens analyse viser, at 1 times ekstra ugentlig undervisning på universiteterne i gennemsnit øger indkomsten efter endt uddannelse med op mod 10. 000 kr. om året § Alligevel tilbyder mange studier kun ganske få ugentlige undervisningstimer

Produktivitetskommissionens vigtigste anbefalinger vedrørende uddannelsessystemet § Systematisk måling og offentliggørelse af uddannelsesinstitutionernes resultater § Større krav til læreruddannelsen § Gennemgribende eftersyn af ungdomsuddannelserne § Bedre information til studiesøgende om løn og beskæftigelsesmuligheder § Omlægning af SU-systemet (alternativ: skrappere adgangsbegrænsning) § Reform af taxametersystemet

De videre planer for Produktivitetskommissionens arbejde § Analyserapport 6: Offentlig-privat samarbejde (februar 2014) § Slutrapport: Danmarks produktivitet – Problemer og løsningsmuligheder (marts 2014) Kommissionens hidtidige rapporter kan findes på www. produktivitetskommissionen. dk