DANMARKS PDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE TITEL NAVN STILLING AARHUS UNIVERSITET

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE TITEL NAVN STILLING AARHUS UNIVERSITET * 26. MARTS 2009 ”Nærmer sig stærkt det aandssvage” aandssvage -diagnosticering som problematisering NNDR DPU, 28. Maj 2010 Bjørn Hamre, Ph. D. stipendiat hamre@dpu. dk Institut for Læring 1

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 Problemformulering * Hvordan er det problematiserede barn blevet konstrueret som problem i skolemæssig sammenhæng før og nu? Dette undersøges komparativt for perioderne 1930 -1945 og 1993 -2010 Hvornår vurderes adfærd til at være på grænsen mellem normalitet og afvigelse? Hvordan legitimeres problematiseringer som diagnoser? 2

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 Specialpædagogikkens dobbelte perspektiv *forholder sig direkte til de mennesker, der af den ene eller anden grund er blevet udskilt, og dens virke handler derfor om udskillelsesprocesser. arbejder ressourceorienteret i forhold til at finde pædagogiske metoder til at understøtte og hjælpe de mennesker, der er blevet udstødt. (Nilholm 2007).

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 ”De måske aandsvage” I *Klasselærer: ”de alle har saa smaa Evner, så de nærmest maa karakteriseres som aandssvage og derfor bør henvises til nærmere undersøgelser ved Socialudvalgets Foranstaltning” Skoleinspektør: ”vel er de paagældende Drenge meget svagt begavede, men de kan næppe karakteriseres som aandssvage i egentlig Forstnad. Efter min Opfattelse vil det heldigt, om der blev ført Tilsyn med dem, indtil det viser sig, hvorledes de formaar at tilpasse sig forholdene” 4

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 ”De måske aandsvage” II *Moder: ”Er han ikke Aandssvag skal han nok blive det deroppe”, ”han havde jo faaet arbejde og var begyndt at gaa til Præsten”, ”hvis det kun er fordi han er tungnem til at regne læse og skrive saa kan jeg fortælle at det er hans far ogsaa, men alligevel har han været 24 aar ved Post og Telegrafvæsenet” Overlæge Ebberødgaard: ” Naar De i Deres Erklæring skriver, at De mener, Patienten vil kunne bestride et praktisk arbejde og derved blive i Stand til at klare sig selv, gør de ham en slem Bjørnetjeneste, for han kan netop ikke klare sig i et Erhverv, hvad jo ogsaa Klasselærerinden erkender. Hvis denne Patient nu blev hjemgivet til det mildest talt uheldige Hjem, vilde han uvægerligt glide ind i Kriminalitet” 5

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE TITEL NAVN STILLING AARHUS UNIVERSITET 26. MARTS 2009 Hvorfor problematisering? * Beskriver at et fænomen – eller en adfærd bliver genstand for problematisering Forskerens rolle: at undersøge, hvorfor og hvordan bestemte fænomener og særlige former for adfærd problematiseres? Problematiseringen er et svar på en særlig situation Måden børn problematiseres på fortæller noget om, hvad det vil sige at være inkluderet og ekskluderet (Foucault: The Use of Pleasure, Random House 1985)6

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE TITEL NAVN STILLING AARHUS UNIVERSITET 26. MARTS 2009 Problematiseringer af elever (eksempler fra pilot projekt) * 1930’erne: 2000 -2010 Degenereret Impulskontrol Ufordragelig Selvrefleksion Anstændighed Ansvarlighed og sociale kompetencer Samvittighedsfuld/ Pligtopfyldende Selvværd og selvtillid 7

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 Komparativ dokumentanalyse * Fortid: analyse af 125 journaler over elever henvist til hjælpeskole i 1930’erne og 40’erne Nutid: analyse af 125 journaler over elever undersøgt af PPR og henvist til specialundervisning 8

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 Journalens selvproducerende karakter * Journalen ses som en problematisering, der producerer en videnskabelig sandhed om eleven, som får konsekvenser for specialpædagogiske praksis (journalens selvproducerende karakter) 9

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET * TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 Specialundervisning og skolepsykologi 1934: Henning Meyer påbegynder intelligenstestning af børn på Frederiksberg (første skolepsykologiske kontor) 1934: Skolen på Solbjergvej oprettes som hjælpeskole på Frederiksberg 1937: § 2. pkt. ”For Børn, der ikke kan følge den almindelige Undervisning, skal der, hvis Forholdene tillader det, oprettes en særskilt Undervisning (Særklasser, Tunghøreklasser og lign. )”

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 Journalens indhold Anmeldelsesskema til kommunen (med kommentarer fra normalskole, skolelæge og skolepsykolog) *Binet-Simon Intelligenstest Arvelighedsskema (slægtsforhold, sygdom, kriminalitet etc. ) Skema fra Psykoteknisk Institut Vidnesbyrd fra hjælpeskolen Korrespondancer med fx politi, børneværn og åndssvageforsorg Korrespondancer mellem forældre og normalskole og hjælpeskole 11

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 Normalskolens problematisering Forhold der vurderes * Problematiseringsprocessen Det faglige: læsning, skrivning, regning Synliggør problematiseringen Karakter, adfærd, opførsel, hjemmets forhold Supplerer problematiseringen Lægelig undersøgelse Supplerer problematiseringen Skolepsykologiske tests Legitimerer problematiseringen

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE TITEL NAVN STILLING AARHUS UNIVERSITET 26. MARTS 2009 Hjælpeskolens problematiseringer De problematiserede De dobbelt problematiserede * Normalskolen Åndssvageforsorgen Psykoteknisk institut Børneværnet Erhvervsmuligheder italesættes Psykiatri

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 På grænsen af åndssvaghed - de dobbelt problematiserede ”Nærmer sig stærkt det aandsvage i alle Maader” *"meget langt tilbage i Udvikling" (trods ret høj intelligenskvotient), "indesluttet og stædig", "arbejder helst mekanisk", ”går i stå hvis han skal skifte fra en metode til en anden, "svært ved at udtrykke sig", "Ordforråd meget lille", "kan med nogenlunde sikkerhed læse 2. Klasses Læsebog”, "kan ikke skifte fra en Fremgangsmåde til en anden", til tider: "vild, trodsig, ulydig", "trods hans Vanskeligheder har jeg kunnet have ham i i min Klasse og kan ordne ham, fordi jeg har hans Tillid"

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET TITEL NAVN STILLING 26. MARTS 2009 På grænsen af normalitet ”De problematiserede” *”Anni var i hjælpeskolen forholdsvist lyst Hoved” ”en livlig, venlig opvakt Pige, der nærmer sig stærkt det normale” "stilfærdig Dreng; dygtig til manuelt Arbejde, ellers alm. I Klassen” ”Hans er en særdeles flink elev, hans IK taget i Betragtning” (vidnesbyrd hjælpeskolelærere)