Dagens program Hvem er egentlig srbar Prsentation af

  • Slides: 55
Download presentation
Dagens program • Hvem er egentlig sårbar • Præsentation af Vuggestedet • Hvordan arbejder

Dagens program • Hvem er egentlig sårbar • Præsentation af Vuggestedet • Hvordan arbejder Vuggestedet med relationer • Tilknytning i kontekst og relation • Mentalisering • Hvad er bekymrende og hvornår er det bekymrende? • Underretning • Hvornår er godt nok - nok?

Dagens program • Forældrefunktioner • Hvad har jeg lært i dag som jeg ville

Dagens program • Forældrefunktioner • Hvad har jeg lært i dag som jeg ville ønske jeg havde vist i mit arbejde på neonatal afdelingen? • Samarbejdet mellem neonatal sygeplejersken og den sårbare familie. • Udskrivelse og hvad så?

Målet/ønsket • Klarere fornemmelse af hvilke familier der er sårbare • Kvalificeret støtte og

Målet/ønsket • Klarere fornemmelse af hvilke familier der er sårbare • Kvalificeret støtte og behandling • Får skabt et nyt blik på sårbarhed – så de ikke bare opfattes som socialt udsatte • Opnå større faglighed til at vurdere hvad det er der konstituerer det gode forældreskab.

YDMYGHED RESPEKT

YDMYGHED RESPEKT

Ønske • Give jer vitaminer til hverdagen i arbejdet med de sårbare familier

Ønske • Give jer vitaminer til hverdagen i arbejdet med de sårbare familier

Hvad er en sårbar familie • Sig med en sætning hvad din forståelse er?

Hvad er en sårbar familie • Sig med en sætning hvad din forståelse er? • Hvordan er afdelingens forståelse?

Sårbar • Hvem er de sårbare gravide og mødre? SST definerer sårbare gravide som;

Sårbar • Hvem er de sårbare gravide og mødre? SST definerer sårbare gravide som; • Gravide med rusmiddelproblematik • Psykisk syge eller psykisk skrøbelige • De helt unge/umodne • De socialt belastede • Psykisk udviklingshæmmede • Visse etniske minoritetsgrupper • (mødre der er insemineret)

Sårbarhed • To gennemgående perspektiver i artiklerne var en diskussion om, hvorvidt sårbarhed var

Sårbarhed • To gennemgående perspektiver i artiklerne var en diskussion om, hvorvidt sårbarhed var en følelse eller oplevelse, som lå i den enkelte, eller om sårbarhed var et udefrakommende begreb, påstemplet grupper af mennesker, samt hvem og hvornår mennesker eller grupper kunne betragtes som sårbare. Forståelsen af og definitionen på sårbarhed fremstår ikke enslydende i de otte artikler. Hver artikel giver gode forslag til definition, forståelse og anvendelse af begrebet, hvilket styrker brugen af begrebet i sygeplejen. Sårbarhed må betragtes som et delvist modent begreb som man i sygeplejen må forsøge at definere i forhold til den situation, hvor vi anvender det. • Uddrag fra artikel af Mette Strømfeldt Lind • idunn no. – tidsskrift på nettet.

Hvad er Vuggestedet – et forebyggende dagsbehandlingstilbud til • gravide, • nybagte forældre •

Hvad er Vuggestedet – et forebyggende dagsbehandlingstilbud til • gravide, • nybagte forældre • forældre med børn op til 1 år, Hvor der er relationsforstyrrelser eller andre grunde til bekymring forældrenes samspil, relation eller tilknytning til det ventede barn eller spæde barn.

Vuggestedet Familierne kan henvises i graviditeten eller senest når barnet er 12 mdr. gammelt.

Vuggestedet Familierne kan henvises i graviditeten eller senest når barnet er 12 mdr. gammelt. Familien kan henvise sig selv, eller bliver henvist af sundhedsplejerske, jordemoder, barselsafdelingen, familierådgiver.

Vuggestedet Visionen: At barnet udvikler og fastholder en sikker og tryg tilknytning til sine

Vuggestedet Visionen: At barnet udvikler og fastholder en sikker og tryg tilknytning til sine forældre/primære omsorgspersoner, der giver det mulighed for livsudfoldelse, så det kan indgå i fællesskaber livet igennem

Vuggestedet • Formålet med en tidlig indsats allerede i graviditeten er: • optimale fysiske

Vuggestedet • Formålet med en tidlig indsats allerede i graviditeten er: • optimale fysiske udviklingsbetingelser fostret • forebygge forstyrrelser i forældre-barn relationen • at behandle tilstande, der påvirker moderens forventninger til barnet • at forberede fødslen • at forberede det psykologiske forældreskab

Vuggestedet SAMARBEJDSPARTNERE: • Familierådgivere • Sundhedsplejen • Familieambulatoriet • Team for Sårbar gravide •

Vuggestedet SAMARBEJDSPARTNERE: • Familierådgivere • Sundhedsplejen • Familieambulatoriet • Team for Sårbar gravide • Spædbarnspsykiatrisk afsnit • Mødrehjælpen • Private netværk • Egen læge • •

Terapeutisk tilgang • Systemisk - Systemisk strukturel • Narrativ • Løsningsfokuseret

Terapeutisk tilgang • Systemisk - Systemisk strukturel • Narrativ • Løsningsfokuseret

Hvordan arbejder vi

Hvordan arbejder vi

Mor og barn relationen Hvordan er det nære fysiske og emotionelle samvær - dig

Mor og barn relationen Hvordan er det nære fysiske og emotionelle samvær - dig og mig Gensidig tilpasning Mor´s opmærksomhed: På sult/mæthed Søvn/vågenhed Dag/nat – rytme Skifte/nusse reagere/regulere tempo/skynde sig langsomt benævne initiativ/vente

Barnets stemme Hvor er min mor ifh mig? Hvordan er det at være barn

Barnets stemme Hvor er min mor ifh mig? Hvordan er det at være barn her?

Tilknytning John Bowlby (1907 -1990) Børnepsykiater og psykoanalytiker - optaget af hvordan man kunne

Tilknytning John Bowlby (1907 -1990) Børnepsykiater og psykoanalytiker - optaget af hvordan man kunne forstå forstyrrelser i personlighedsudviklingen, der ofte så ud til at komme af oplevelser af savn og /eller tab af moderlig omsorg. - derved opstod teorien om Tilknytning, som beskriver den proces, hvor barnet bliver forbundet med omsorgspersonen og som fører til dannelsen af personligheden.

Tilknytning • Sammen med psykologen Mary Ainsworth (1933 -1999) lavede han forskningsstudier og på

Tilknytning • Sammen med psykologen Mary Ainsworth (1933 -1999) lavede han forskningsstudier og på den måde fik de koblet teori og praksis sammen. • Ainsworth arbejdede med hvordan tilknytningen mellem børn og forældre udspillede sig i praksis. Ainsworth opfandt ”Strange Situation” for, at hun under kontrollerede forhold kunne observere tilknytningssystemet i funktion TILKNYTNING • At knytte sig til omsorgspersoner er udtryk for et primært medfødt motivationssystem, som har direkte betydning for menneskeartens overlevelse

Tilknytning • En instinktiv impuls til at knytte sig til omsorgspersoner • Behovet for

Tilknytning • En instinktiv impuls til at knytte sig til omsorgspersoner • Behovet for tilknytning er så basalt, at barn også knytter sig til omsorgspersoner som slet ikke er omsorgsfulde

Tilknytning • Trygt tilknytningsmønster (55% af befolkningen) • Imens ca. 45% af befolkningen har

Tilknytning • Trygt tilknytningsmønster (55% af befolkningen) • Imens ca. 45% af befolkningen har erhvervet sig et utrygt tilknytningsystem – procentvis ser det sådan ud • Utrygt/undgående tilknytningsmønster (15%) • Ambivalent tilknytningsmønster (10%) • Desoriganiseret tilknytningsmønster (20%)

Tryg tilknytning • Konstruktiv • Samarbejdsvillig • Åbne • I nogle situationer taknemmelige indfaldsvinkel

Tryg tilknytning • Konstruktiv • Samarbejdsvillig • Åbne • I nogle situationer taknemmelige indfaldsvinkel • Positive forventninger • Parathed til at modtage hjælp

Tryg tilknytning • Interpersonelle: - middelbart tillidsfuld, optimistisk indfaldsvinkel, åbenhed og interesse i at

Tryg tilknytning • Interpersonelle: - middelbart tillidsfuld, optimistisk indfaldsvinkel, åbenhed og interesse i at involvere sig med andre, dele tanker og følelser Grundlæggende positive forventninger til sig selv og andre Parathed til at gå ind i udfordringer Derfor Nærtliggende at henvende sig til andre for at få støtte og hjælp

Tryg tilknytning Narrative dimension • Fortælle en sammenhængende og troværdig historie som er tilpasset

Tryg tilknytning Narrative dimension • Fortælle en sammenhængende og troværdig historie som er tilpasset efter hvad tilhøreren kan forstå • Ved beskrivelse af en relation give en generel beskrivelse af og nævne konkrete eksempler på udvekslinger med denne person som illustrerer og understøtter billedet af relationen • Kunne fortælle om konkrete episoder og sammenfatte essens • Kunne ”overvåge” sin egen fortælling mens den tager form = mentalisering

Utryg/undgåede tilknytning • Den grundlæggende erfaring hos mennesker med et undgående tilknytningsmønster er, at

Utryg/undgåede tilknytning • Den grundlæggende erfaring hos mennesker med et undgående tilknytningsmønster er, at andre mennesker ikke kan tåle/holde til ens smerte. Derfor afgrænser og beskytter de sig selv indtil de tør tro på, at den anden ikke vil svigte

Ambivalent tilknytning • Den grundlæggende erfaring for mennesker med et ambivalent tilknytningsmønster er, at

Ambivalent tilknytning • Den grundlæggende erfaring for mennesker med et ambivalent tilknytningsmønster er, at de ikke kan bruge omsorgspersonen som tryg base, fordi den de ikke stiller op når det gælder det.

Desorganiseret tilknytning • I gruppen med desorganiseret tilknytning møder vi den mest sammensatte gruppe

Desorganiseret tilknytning • I gruppen med desorganiseret tilknytning møder vi den mest sammensatte gruppe idet nogle kan kun har mindre psykiske vanskeligheder mens andre har store psykiske vanskeligheder. • I denne gruppe man møder klienter med store traumer i for af misbrug og/eller overgreb.

Tilknytning

Tilknytning

Tilknytning

Tilknytning

Tilknytning

Tilknytning

Hvilke former forældreomsorg fremmer tryg tilknytning? • Na r forælderen bevarer roen og forsta

Hvilke former forældreomsorg fremmer tryg tilknytning? • Na r forælderen bevarer roen og forsta r meningen bag barnets raseri eller følelsesudbrud og hjælper barnet med at ha ndtere tilstanden (mentalisere) • Na r forælderen træder et ”skridt tilbage” fra ens egen følelsesmæssige oplevelse og tænke over barnets intentioner og følelser i de øjeblikke hvor de oplever stress (mentalisere).

Ikke mentalisering

Ikke mentalisering

HVAD SKAL DER TIL TRO HÅB KÆRLIGHED

HVAD SKAL DER TIL TRO HÅB KÆRLIGHED

Hvem er de gode forældre?

Hvem er de gode forældre?

Mentalisering • Mentalisering er implicit og eksplicit at opfatte og tolke emotionelle tilstande og

Mentalisering • Mentalisering er implicit og eksplicit at opfatte og tolke emotionelle tilstande og handlinger, hos sig selv og andre, som meningsfyldte og intentionelle • Mentale tilstande påvirker menneskelig adfærd • Mentale tilstande er imaginative - og foranderlige • At have sindet på sinde

Mentalisering handler bl. a. om at kunne tænke sig om • At kunne tænke

Mentalisering handler bl. a. om at kunne tænke sig om • At kunne tænke om sig selv • Have magt over sig selv inden i • Mentaliseringsbaseret terapi MBT = • Hvad tænkte du – tanken eksternaliseres = skaber handlemuligheder • The mentalizing stance • Nysgerrrighed – undren – lethed og humor

Mentalisering • Peter Fonagy (f. 1952) engelsk psykoanalytiker har udviklet mentaliseringsteorien • Anna Freud

Mentalisering • Peter Fonagy (f. 1952) engelsk psykoanalytiker har udviklet mentaliseringsteorien • Anna Freud Center i London arbejder mentaliseringsbaseret terapi MBT • Forklaring på adfærd - indenfor følelser, behov, mål og grund Forståelse for hvad der sker i den anden og forståelse for hvad der sker i en selv

Mentalisering • VIGTIGST af alt sæt tempoet ned • For at kunne lære •

Mentalisering • VIGTIGST af alt sæt tempoet ned • For at kunne lære • Fryse øjeblikke for at lære • Fordi man lærer når tempoet er nede ØV • Hvis ikke man øver sig – så er det fordi opgaven er for svær • Passende udfordringer (NUZ)– øve sig i noget der er sjovt • Og rose når noget mislykkedes – fordi så er det fordi man øver sig!!

De 7 forældrefunktioner af Kari Killén • Killén 1988 definerede de 7 centrale forældrefunktioner:

De 7 forældrefunktioner af Kari Killén • Killén 1988 definerede de 7 centrale forældrefunktioner: • Evnen til at opfatte barnet realistisk • Evnen til at danne realistiske forventninger om de • • • afhængigheds- og følelsesmæssige behov barnet kan tilfredsstille Evnen til at danne realistiske forventninger til barnets mestring Evnen til at engagere sig positivt i samspil med barnet Evnen til empati med barnet Evnen til at prioritere barnets mest grundlæggende behov frem for sine egne Evnen til at rumme egen smerte og frustration uden at skulle afreagere på barnet

Hvornår er godt nok – nok?

Hvornår er godt nok – nok?

Underretning • Hovedet koldt og hjertet varmt • Vi har til opgave at skabe

Underretning • Hovedet koldt og hjertet varmt • Vi har til opgave at skabe en kontekst hvor vi kan tale om det negative/problemerne på en positiv måde. • Fremtiden er i nutiden – det giver handling!

Underretning • Vi har alle en pligt til at underrette myndighederne, hvis vi møder

Underretning • Vi har alle en pligt til at underrette myndighederne, hvis vi møder børn, som er udsat for omsorgssvigt eller overgreb. • Som fagperson har vi en ”Skærpet underretningspligt”. • ”Skærpet underretningspligt” – betyder, at du har særlig pligt til, at reagere alene på baggrund af forhold, der giver anmodning om, at et barn har brug for særlig støtte.

Underretning • Hvad siger loven? • Lov om social service; • § 154 –

Underretning • Hvad siger loven? • Lov om social service; • § 154 – Underretningspligt. • ”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres sideudsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen”. (Ankestyrelsen, 2009)

Underretning • § 153 – Skærpet underretninspligt. • ”Velfærdsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte

Underretning • § 153 – Skærpet underretninspligt. • ”Velfærdsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18år har behov for særlig støtte”. (Ankestyrelsen, 2009) • Den skærpede underretningspligt gælder for alle offentlige ansatte og andre med offentlige hverv. Det er strafbart ikke at underrette kommunen både for privatpersoner men også for fagpersoner.

Underretning • Det er vigtigt, at offentlige myndigheder ikke kun ses som ”den sidste

Underretning • Det er vigtigt, at offentlige myndigheder ikke kun ses som ”den sidste udvej”, men også en instans, som kan hjælpe familier, som har særligt brug for støtte og hjælp til deres børn, inden det for alvor bliver til et stort problem, som kan få katastrofale konsekvenser for barnet. • • Kampagnen fra Ankestyrelsen; ”Tag signalerne alvorligt” sætter fokus på muligheden for at underrette kommunen og Ankestyrelsen, hvis omsorg for et barn bliver til en alvorlig bekymring.

GODE RÅD FRA FORÆLDRE TIL FAGPERSONER: • Tal ikke ned til os, men respekter

GODE RÅD FRA FORÆLDRE TIL FAGPERSONER: • Tal ikke ned til os, men respekter os, som vi er • Brug jeres faglighed • Vær åbne og direkte • Lyt til os • Respekter vores følelser – vær rummelig • Lad os i fællesskab finde ud af, hvad der kan gøres • Hjælp os med at finde ud af hvad vi selv kan gøre – og hvad vi magter • Skab tryghed • Læg vægt på det vi er gode til – undersøg ressourcerne • Vær åbne, professionelle og imødekommende

Anerkende • ”Tag aldrig modet fra nogen, som stadig laver forbedringer, uanset hvor langsomt

Anerkende • ”Tag aldrig modet fra nogen, som stadig laver forbedringer, uanset hvor langsomt de gør det”. Platon

Øvelse • Tag en case fra din praksis • Fremlæg den for dem i

Øvelse • Tag en case fra din praksis • Fremlæg den for dem i gruppen. • Giv hinanden sparring ud fra spørgsmålet: hvordan vil ideer fra dagen i dag kunne berige dit arbejde med de sårbare familier?

Mirakelspørgmålet • Et nyttigt spørgsmål • Giver lov til at overveje en ubegrænset række

Mirakelspørgmålet • Et nyttigt spørgsmål • Giver lov til at overveje en ubegrænset række af muligheder • Spørgsmålet fokuserer på fremtiden • Flytter fokus væk fra aktuelle og tidligere problemer og hen imod et tilfredsstillende liv • Spørgsmålet fungerer bedst når det stilles åbentlyst og samtidig lidt dramatisk

Tænke hjernen

Tænke hjernen

112 hjernen

112 hjernen

Retraumatisering • Hvis vi kun lytter og viser forståelse kan der ske der en

Retraumatisering • Hvis vi kun lytter og viser forståelse kan der ske der en retraumatisering • Der skal NY indsigt til • Vi skal highlighte hvad personen gør for at skabe indsigt i handlinger = mestring • Forbyggende for retraumatisering

Hvad tager du med fra herfra • Sig blot et ord eller en sætning.

Hvad tager du med fra herfra • Sig blot et ord eller en sætning.

Lad os tænke sammen • Formål: Tidstammen 8 -10 min – hvad vil du

Lad os tænke sammen • Formål: Tidstammen 8 -10 min – hvad vil du gerne have ud af samtalen? Hvad vil du gerne blive klogere på? • Sagen i en nøddeskal: Hvor står du lige nu? Hvad er det vigtigste i det du siger? Hvad er det største dilemma? Mentalisering: Øjeblikket zoom ind – det virker som om Tilbage til sagen: Hvad kan du se nu? Hvilke skridt ligger der nu? Hvad skal der tages hånd om? Hvornår må jeg spørge dig om det igen?

STATEMENT • Vi skal møde folk som succesfulde Peter Lang • Det gælder om

STATEMENT • Vi skal møde folk som succesfulde Peter Lang • Det gælder om at vi bliver gode til at være gæster i hinandens kultur Paul Ricour • Helt alene er vi ikke idioter – alle er medansvarlige Peter Lang • Den, som tror sig færdig uddannet, er mere færdig end uddannet Fra Bogen om Undskyldninger