CMSS seminar on Noncommunicable Diseases among fishermen and
CMSS seminar on Noncommunicable Diseases among fishermen and seafarers Time: May 8, 2018: 13: 30 -15: 00 Place: Room E-2, Centre of Maritime Health and Society, SDU, Niels Bohrs Vej 9, Esbjerg
Befolkningens sundhedstilstand og behandlingsbehov, pct. Note: Opgørelsen omfatter kliniske, sociale og adfærdsmæssige problemer. Kilde: Danske Regioner: ‘Sundhed for alle’, samt Mandag Morgen 2017 2
Andelen af voksne med udvalgte kroniske sygdomme, 1. januar 2014, fordelt efter alder ”Fem megatrends, der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen”, VIVE 2017
Hvad dør vi af – og hvad lever vi med? Cirka 1, 7 millioner danskere – hver tredje af De sygdomme, som befolkningen hyppigst dør af, er hjertekarsygdom, lungesygdom, kræft, diabetes og demenssygdom. os – lever i dag med en eller flere kroniske De sygdomme, som flest lider af, er muskeletlidelser, migræne og mentale sygdomme. Blandt ældre har op mod halvdelen sundhedsudfordringer, og det er disse sygdomme, der er årsag til flest sygedage. kronisk sygdom og hver fjerde lider af mere end én kronisk sygdom. KL’s udspil om sundhedsfremme og forebyggelse, januar 2018
Fakta om hjerte-kar-sygdomme Hvert år rammes ca. 55. 700 danskere af hjerte-karsygdom (2015). Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er 12. 400 danskere i løbet af et år (2015). Åreforsnævring i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) den enkelt sygdom, som flest danskere dør af. 5
Nye sygdomstilfælde, antal: Hjertetal. DK
Udviklingen af dødeligheden af Hjertekarsygdomme Hjertets tilstand 2014. Hjerteforeningen Aldersstandardiserede rater pr. 100. 000
Hjerteforeningen 2017
9
10
Flere har behov for hjerterehabilitering Incidens 2000 - 2020 Prævalens 2000 - 2020 Hjerteforeningen og SIF, 2012
”Hjerteparadoks” Færre får hjertekarsygdomme • Bedre styr på risikofaktorer! Flere overlever hjertekarsygdomme • Bedre akutbehandling Flere kroniske patienter • Stort og stigende behov for rehabilitering
Hvert år dør ca. 13. 600 danskere af rygning 6. 000 af dem som følge af hjerte-kar-sygdomme Man ved, at socialt og økonomisk dårligt stillede borgere ryger mere og ofte har sværere ved at stoppe med at ryge Hjertetal. DK 2017
”Nye” risikofaktorer: Stress Trafikforurening/støj Miljøgifte Epigenetiske faktorer 15 DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH
Sandsynligheden for at blive 90 år Raske 65 -årige mænd fulgt i 25 år Risikofaktorer: Rygning, fedme, inaktivitet, forhøjet blodtryk og sukkersyge Hvis alle 5 risikofaktorer er til stede: 4% Hvis ingen er til stede: 54% The Physician’s Health Study (Yates et al. 2008) 16
Fra Valby til Hellerup CAREKOM Tilbud til kommuner om hurtig aktivering af genoptræningsplaner efter udskrivning fra sygehus I hovedstadsområdet varierer den gennemsnitlige levetid op til otte år, afhængig af hvilken station du stiger af S-toget Danmarks Statistik, velfærdsanalysen – Københavns Kommune, Mandag Morgen, november 2017
Der er social ulighed i hjertesygdomme. Personer, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, både får og dør oftere af en hjertesygdom end personer med en lang uddannelse Kortuddannede har langt større risiko for at dø af hjertesygdom Risikoen for at dø af hjertesvigt eller en blodprop i hjertet er op tre gange større for personer med en kort uddannelse end for personer med en lang uddannelse. ”Vores analyse viser, at man kunne undgå henholdsvis 23 og 19 procent af alle tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, hvis rygning og overvægt ikke fandtes. Og da den største andel af rygere og overvægtige findes blandt personer, der står uden for arbejdsmarkedet, eller som har en kort uddannelse, resulterer det i social ulighed i hjertesygdomme, ” siger Sanne Pagh Møller, videnskabelig assistent fra Statens Institut for Folkesundhed. Af rapporten fremgår det, at andelen af overvægtige og svært overvægtige danskere er størst blandt dem, der er kortuddannede. Blandt de kortuddannede er 61 procent overvægtige, mens 23 procent er svært overvægtige. Til sammenligning gælder dette henholdsvis 36 og 7 procent for personer med en lang uddannelse. Hvad angår rygning er forskellen lige så markant. Hvor 26 procent af de kort uddannede ryger dagligt, gælder det 7 procent blandt personer med en lang uddannelse. Kilde: Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme. Livsstil og psykosociale forhold. Sanne Pagh Møller, Ivalu Katajavaara Sørensen, Anne Illemann Christensen, Janne Schurmann Tolstrup. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2018.
Middellevetider på indkomstgrupper Danmark 1987 -2011 Danmarks Statistik 2012 Oktober 2009 19
Udvikling i dødelighed Hjertestatistik 2008
Forventet levetid på uddannelsesniveau for 30 -årige kvinder og mænd i Danmark - 1994, 2000 og 2005 Udd. niveau KVINDER MÆND 1994 2000 2005 Forøgelse Lav 48. 0 Middel 49. 5 Høj 50. 5 51. 6 52. 7 + 2. 2 I alt 48. 8 49. 7 50. 9 + 2. 1 Lav 42. 5 43. 8 44. 4 + 1. 9 Middel 44. 6 Høj 46. 6 48. 2 49. 3 + 2. 7 I alt 44. 0 45. 6 46. 7 + 2. 7 48. 5 + 2. 5 + 4. 1 + 1. 5 49. 5 50. 5 + 3. 1 45. 9 + 4. 3 51. 5 47. 1 + 3. 2 + 4. 9 + 2. 0 + 2. 5 Brønnum-Hansen et al. 2008 21 21
22
Betydning af uddannelse og socialklasse Hjertestatistik 2009
NØGLETAL • • Mere end halvdelen af os over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom. Flere end 468. 800 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Hvert år rammes ca. 55. 700 danskere af en hjerte-kar-sygdom. Antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdom, er halveret fra 1995 til 2015. • Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er 12. 400 danskere i løbet af et år. • Åreforsnævring i hjertet er den enkeltsygdom, som flest danskere dør af. • Danskere, hvis højest opnåede uddannelse er på grundskoleniveau, har over dobbelt så høj risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom sammenlignet med deres jævnaldrende med en lang videregående uddannelse.
Antal danskere med udvalgte hjerte-kar-sygdomme og antal nye tilfælde om året (2015) HJERTEFORENINGEN. HJERTETAL. DK [INTERNET]. 2017. AVAILABLE FROM: HTTPS: //HJERTEFORENINGEN. DK/ALT-OM-DIT-HJERTE/HJERTETALDK/ 25
26 Juni 2009
27 Juni 2009
ESC 2018 28
Prøv forskernes beregner: Så mange leveår har du tilbage Vi lever længere end nogensinde. Men i hvor mange år er vi sunde og raske? For første gang har forskerne udviklet et måleredskab, der kan beregne livskvaliteten, samt hvor mange sunde år vi har foran os. (Foto: Shutterstock) Jeyaraj Vadiveloo, Professor, University of Connecticut og leder af Janet and Mark L. Goldenson Center for Actuarial Research, Videnskab. dk. 16. januar 2018 29 18 August 2016 DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH
Faktorer, der bidrager til en højere 'sund forventet levealder' Kost, motion og tilstrækkelig søvn har en positiv effekt på den 'sunde forventede levealder'. Andre positive faktorer, som vi har indarbejdet i vores model, inkluderer: Forskere ved University of Connecticut har udviklet et gratis online-værktøj, der giver dig mulighed for at beregne henholdsvis sund, usund og total forventet levealder. Regnemaskinen er stadig under udvikling, og er det første måleværktøj af sin slags. (Foto: Shutterstock) 30 18 August 2016 - Uddannelses- og indkomstniveau - Opfattelse af egen sundhedstilstand - Moderat alkoholindtag - Nul rygning - Ingen forekomst af type 2 -diabetes Jo højere uddannelsesniveau og indkomst, desto højere er din 'sunde forventede levealder'. En positiv opfattelse af egen sundhedstilstand hjælper også. DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH
Tak for opmærksomheden 31
- Slides: 31