Butikkens konomi Kapitel 8 ehandel Ehandel Hvor ofte

Butikkens økonomi Kapitel 8 – e-handel

E-handel • Hvor ofte handler vi?

E-handel • Fordele og ulemper ved e-handel

E-handel • Årsager, hvorfor?

E-handel • Hvordan undersøger vi inden køb?

E-handel og forbrugeradfærd • En e-mærket netbutik overholder blandt andet: • • • Markedsføringsloven E-handelsloven Forbrugeraftaleloven Persondataloven Købeloven Særlige branchelove og -regler

E-handel og forbrugeradfærd • Når en hjemmeside er e-maerket, er forbrugeren således sikret, at: • • betalingsløsningen er krypteret og sikkerhedsgodkendt der aldrig sendes spam fra hjemmesiden man nemt kan få at vide, hvad personoplysninger bruges til man kun får nyhedsbreve eller elektronisk reklame, hvis man har sagt ja til det man bliver gjort opmærksom på betingelserne for handlen fortrydelses- og reklamationsret fremgår af elektronisk ordrebekræftelse det tydeligt fremgår, hvilken virksomhed man handler med

E-handel - Når kunden alligevel ikke køber noget! 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. Kunden ville bare tjekke prisen. Leveringsomkostninger var for høje. Varen var ikke på lager. Det var for svært at handle i e-butikken. Der var gebyr på betalingen. Der var fejl ved betalingen. Betalingsformen (det er vigtigt, at det foregår så enkelt som muligt, så kunden ikke kommer i tvivl). E-butikken virkede ikke seriøs. Kunden blev forstyrret. Det var uklart, hvornår varen ville blive leveret. Varen kunne ikke leveres som ønsket. Kunden blev usikker på muligheder for returnering. Kunden havde ikke dankort/kreditkort ved hånden.

E-handel - De mest populære varegrupper 1. Tøj, sko og smykker 2. Rejser og kulturoplevelser 3. IT-udstyr, teleudstyr og fotoudstyr 4. Film, musik, bøger, spil og legetøj 5. Elektronik og hvidevarer 6. Kosmetik, medicin og kosttilskud (personlig pleje) 7. Dagligvarer, mad og drikke 8. Sportsudstyr og fritidsudstyr 9. Bolig og have 10. Hobbyartikler og kontorartikler

E-handel – handel i udlandet Grundene til, at så mange handler hos udenlandske e-butikker, er blandt andet: • Forbrugeren sparer penge ved at handle der. • Varen kan kun fås i en udenlandsk e-butik. • Forbrugeren er blevet fast kunde i den pågældende e-butik. • E-butikken giver en bedre service.

E-handel - Hvorfor vælger man at lave en e- butik? • Butikken ønsker at øge markedsandelene og antallet af kunder. • E-handel er den nye form for handel. • Butikken vil skabe synergi med den fysiske butik. • Butikken sælger et specialprodukt, og den har brug for at kunne sælge til et større, geografisk område.

E-handel – udvikling af e-butikken OVP eller Online Value Proposition Udtrykket OVP har at gøre med, hvordan man får de besøgende, der er kommet ind på hjemmesiden, til at blive på siden og købe ens produkter. Ordet value betyder værdi, og ordet proposition betyder tilbud, og e-butikkens OVP skal fortælle de besøgende, hvilke fordele de opnår ved at blive på hjemmesiden.

E-handel – udvikling af e-butikken • Målsætninger for e-butikken • Når man sætter mål for en e-butik, er det ofte for at forbedre følgende tre punkter – man skal: • tiltrække kunder til websitet (det kaldes også acquisition). • få kunderne til at købe eller gøre noget andet „aktivt“ på websitet (det kaldes conversion på engelsk og konvertering på dansk). • fastholde kunderne over en længere periode, det vil sige få dem til at komme tilbage (det kaldes retention).

E-handel – udvikling af e-butikken At sætte mål – de 5 S’er • Ud over de tre overordnede mål taler man om De 5 S’er: • • • Sell – mål for tiltrækning og fastholdelse af kunder. Serve – mål for kundernes tilfredshed. Sizzle – mål for hvor lang tid besøgene varer (site stickiness). Speak – dialog; antal engagerede kunder. Save – målbare effektivitetsbesparelser.

Butikkens økonomi Kapitel 9 - Indkøb

Distributionskæde

Distributionskæde Følgende funktioner varetages typisk i en distributionskæde: • Flytning af varen fra produktion til forbrug • Ombrydning af store enheder til små enheder Dis • Lagring af varer • Finansiering • Service og information • Salgsarbejde • Sortimentssammensætning fly pri trib mæ tte re uti o op nsk æ de ns var pro e en er du f at r k a tio for nss bru ted gss ted til gav

Distributionskæde • Flytning af varen fra produktion til forbrug: • Varen skal flyttes fra det sted, den fremstilles, til det sted, den efterspørges. • Ombrydning af store enheder til små enheder: • Varerne fremstilles som regel i meget store mængder hos producenten for at få enhedsomkostningerne ned. • Disse mængder skal nedbrydes til mindre enheder: containere – colli - stykpakninger • Lagring af varer: • Stor fysisk afstand mellem produktion og forbruger lig med behov for at lagre varen undervejs, oftest hos grossist • Finansiering: • Varelageret skal finansieres, hvilket vil sige, at “nogen” skal betale for det. Ofte en konkurrenceparameter for grossisten. • Service og information: • I distributionskæden er der behov for en række ydelser ud over levering af varen. Det kan være konsulentbistand og rådgivning, ekstra garantier, hurtig levering med videre.

Butikkens indkøb • Når en butik køber ind, opdeles indkøbet i tre forskellige former: • Genkøb • Nykøb • Modificeret genkøb • Genkøb: • Genkøb er reelt genbestilling af varer man har fast i sortimentet. Som indkøber behøver man ikke at anvende store tidsmæssige ressourcer på genkøb, men blot følge med i, om det går som forventet. • Nykøb: • Nykøb er køb af varer, butikken ikke har erfaring med hos en leverandør, butikken ikke kender i forvejen. Nykøb er den mest komplicerede form for køb.

Butikkens indkøb • Modificeret genkøb: • Modificeret genkøb skal der også bruges ressourcer på. Her handler det om en af to dimensioner: • Ny leverandør til eksisterende del af sortimentet • Nye varer hos eksisterende leverandør • Den første er aktuel, hvis man er utilfreds med den eksisterende leverandør. Man ønsker derfor at afsøge markedet for andre muligheder. • Den anden er sandsynligvis den, som er mest aktuel - en eksisterende leverandør har fået nye varer eller varianter i sit sortiment, og butikken skal tage stilling til, om det også er noget, butikken vil tilbyde sine kunder.

Indkøberens funktioner • Rollen som indkøber i butikken betyder, at man køber professionelt ind. • Det at købe professionelt ind er i modsætning til forbrugerkøb en handling, der sker “med hjernen” og ikke ”med hjertet”. • Følgende oversigt opdeler indkøbet i fem faser, der hver indeholder elementer af, hvad en indkøber skal “være i stand til” for at handle professionelt. Den tager udgangspunkt i nykøb.

Indkøbets faser Det forbedrende indkøbsarbejde: • Det omhandler de impulser, indkøberen får til at gøre et indkøb. Impulserne kan komme fra: kunderne, messebesøg, fagblade, lagerstyringssystemet, indkøbsbudget. Det indledende indkøbsarbejde: • Det indledende indkøbsarbejde handler om at være “klar” til indkøb. Dette kræver at indkøberen har kendskab til: lovgivning, indkøbskanaler, leverandører, hvad der foregår på salgsgulvet, konkurrenters sortiment, indsamling og systematisering af købsinformationer. Der er forskel på indkøberens rolle afhængig af, om der er om en lille butik eller en kæde. Det udførende indkøbsarbejde: • Det udførende indkøbsarbejde kaldes også for vurdering. I denne fase sammenlignes forskellige tilbud, de vurderes og prioriteres.

Indkøbets faser • Det afsluttende indkøbsarbejde: • Det afsluttende indkøbsarbejde kaldes også for beslutning, og som navnet siger, er det her, man vælger leverandør og varer samt afgiver sin ordre. Her skal man: underskrive kontrakt, systematisere sine informationer, reducere sit indkøbsbudget. • Det kontrollerende indkøbsarbejde: • Kontrollen foregår i varemodtagelsen. Her skal det kontrolleres om: der ikke er sket fejl, der faktureres til den rigtige pris. • Vurdering og valg af leverandør • Kriterierne kan overordnet deles op i to typer: • Kvantitative kriterier • Kvalitative kriterier

Indkøb – vurdering og valg af leverandør Kvantitative kriterier: Kvantitative kriterier er de, som kan måles. Anvendes dette kriterie bliver valget af leverandør objektivt. Kriterierne kan blandt andet være: • Pris • Kvalitet (funktionel) • Sortiment • Betalingsbetingelser • Leveringsbetingelser • Salgsstøtte (økonomisk) • Leveringsstabilitet, Leveringshastighed og Garanti Kvalitative kriterier: Disse kriterier kan derimod ikke måles direkte, der er derved subjektive. Kriterierne kan blandt andet være: • Kvalitet (smagsmæssig og kvasiteknisk) • Informationer • Salgs- eller distributionspolitik • Ry og omdømme, Garanti og reklamation og Service

Indkøb • Leverandør betaling - Der findes flere forskellige muligheder f. eks. 8 dg - 2 %, 30 dg netto.

Indkøb - budgettet • Et indkøbsbudget er det beløb, butikken planlægger at købe for i en kommende periode. Som regel er perioden et år, som herefter kan brydes ned til enkelte måneder eller uger. • For at lave et indkøbsbudget skal man kende følgende tre tal: • Det budgetterede salg (em) • Den budgetterede bruttoavance (i procent af salget em) • Den forventede lagerstørrelse

Indkøb - budgettet

Indkøb - budgettet

Indkøb – forretningsgangen…

Butikkens økonomi Kapitel 10 – Butikkens regnskab

Butikkens regnskab Der skelnes mellem det eksterne og det interne regnskab. • Eksterne regnskab • Det eksterne regnskab er butikkens officielle regnskab, som skal leve op til nogle bestemte krav. Det eksterne regnskab er med få undtagelser offentligt tilgængeligt og kan derfor også studeres af butikkens konkurrenter. • Interne regnskab • Det interne regnskab er butikkens eget, som butikken bruger til at styre efter. Her er detaljeringsgraden høj, så man får en stor informationsværdi ud af regnskabet. • Det interne regnskab bør tilgodese følgende formål: • • • Belyse den økonomiske situation og udvikling Redskab i den økonomiske styring Sikre hurtig information til ledelsen Sikre bedømmelse og kontrol Give rapporter, budgetter og statistikker

Butikkens regnskab • I en butik sammensat af flere afdelinger kan man se på forretningens omkostninger med flere forskellige slags briller. Regnskabet bør følge strukturen i butikkens eller kædens organisation

Butikkens regnskab • Linie og stabsprincippet - Denne organisationsform giver blandt andet følgende fordele: 1. Klar fordeling af ansvar og kompetence, 2. hver medarbejder har kun en chef og 3. Hjælpefunktioner organiseret i stabe.

Butikkens regnskab - driftsrapporten • En driftsrapport er i denne sammenhæng en kortperiodisk rapportering, der bruges til at styre butikken eller afdelingen efter.

Butikkens regnskab – driftsrapport//BA Bruttoavancen er den indtægt, butikken har på varesalget, og måler i virkeligheden vareforbruget, der er detailhandelens største omkostning. Hvis den realiserede BA % ikke følger den budgetterede, betyder det, at fortjenesten på varerne er anderledes end forventet. Denne situation opstår hvis: 1. Man kalkulerer for lavt - Der kan opstå “fejl” i den kalkulerede BA %, hvis der kalkuleres for lavt forstået på den måde, at leverandørernes BA er lavere end forventet, man bruger for lav en faktor eller man runder af til en for lav psykologisk salgspris. 2. Butikkens salgsmix er anderledes end forventet - Vælger kunderne varer med lav avance, vil det slå igennem i det realiserede regnskab, således at fortjenesten bliver lavere end forventet. 3. Der er flere tilbud end forventet - Tilbud kan øge omsætningshastigheden. Tilbud er svar på konkurrenters tiltag. Men tilbud går også ud over BA. 4. Der er større svind end forventet - Kilder til svind: Tyveri (Kunder, Ansatte eller fremmed) eller adm. . svind

Butikkens regnskab – driftsrapport//DB • Dækningsbidraget er et vigtigt nøgletal i alle virksomheders interne driftsregnskab. Det er de indtægter, man har til at dække forretningens faste omkostninger, efter de variable omkostninger er betalt. • Hvis dækningsgraden afviger fra budgettet, skal man analysere de variable omkostninger. • Dækningsgraden kan også bruges til at vurdere, hvor meget ekstra omsætning der skal til, hvis man skal dække en fast omkostning af en bestemt størrelse.

Butikkens regnskab – driftsrapport//DB

Butikkens regnskab - kasserapporten • Et overblik over forretningens kassestatistikker for alle ugens dage, kan være til hjælp, når man skal planlægge bemanding, pauser og arbejde på lager. Med andre ord siger kassestatistikker noget om, hvornår der er „kunder i butikken“.

Butikkens regnskab - vurdering af udvikling • Skal man vurdere udviklingen over en længere periode, er det lettest at indeksere tallene, så de enkelte år vurderes i forhold til et basisår. • For at få et indtryk af udviklingen i et eller flere tal, er det også en fordel at sætte dem op i en graf, så man får illustreret, hvordan “kurven” forløber.

Butikkens regnskab - budgettet • Når butikken laver budget for kommende periode, er budgettet afgørende ifht. en lang række faktorer, fx indkøb og markedsføring. De forandringer, man eventuelt, ønsker kan der ofte sættes tal på og, de bør så afspejles i butikkens budget. • Budgettering af omsætning - De faktorer der kan have indflydelse på omsætningen deles i eksterne og interne. • Eksterne: • • • Forventes der flere eller færre kunder? Forventes det, at kunderne køber flere eller færre varer? Forventes det, at kunderne køber dyrere eller billigere varer? Forventes der flere eller færre konkurrenter? Forventes leverandørerne at annoncere mere eller mindre? • Interne: • Forventes der større eller mindre omkostninger på markedsføring? • Forventes der større eller mindre omkostning på personale?

Butikkens regnskab - budgettet • Budgettering af vareforbrug - Der er, som tidligere nævnt under indkøbsafsnittet, fire trin i budgetteringen af butikkens vareforbrug. • Budgettering af personaleomkostninger - Først og fremmest skal man overveje, om der er forandringer: • • • Er der lønstigning i udsigt (enten på grund af overenskomster eller fordi man har lovet det)? Er der ansat mere personale? Er åbningstiden udvidet eller er der flere søndagsåbninger eller søndagstimer? Forventes der det samme antal sygetimer? Forventes der den samme mængde overarbejde? • Budgettering af markedsføringsomkostninger - Igen handler det om at få forventningerne lagt ind i budgettet. Er der forhold, som betyder, at butikken skal bruge flere eller færre penge til markedsføring? • Budgettering af renteomkostninger - Igen skal man spørge sig selv, om der er forandringer i butikken, som betyder noget for renteomkostningerne. • Budgettering af øvrige omkostninger - Andre øvrige omkostninger som kontorudgifter og lignende følger sandsynligvis den almindelige prisudvikling.

Butikkens økonomi Kapitel 11 – Butikkens udviklingsmodel

Butikkens udviklingsmodel • Hvor struktureret skal det være?

Butikkens udviklingsmodel • Situationsanalysen - Udgangspunktet for enhver butik må nødvendigvis være den aktuelle situation på markedet. • Butikken kan med fordel arbejde med udgangspunkt i ”Porters Five Forces”

Butikkens udviklingsmodel • Butikkens ide - Med udgangspunkt i situationsanalysen skal butikken som tidligere omtalt tage stilling til virksomhedens ide. Denne fortæller om butikkens overordnede formål og skal give svar på: • Hvad er butikken sat i verden for - hvilke behov søger man at dække hos kunderne? • Hvilke produkter fokuserer man primært på? • Hvilke kundegrupper henvender man sig til? • Valg af profil - Når ideen er på plads, skal butikken vælge den profil, som understøtter den. Profilen bliver det billede, butikken sender til kunderne. Dermed er det helt afgørende, at profilelementerne vælges og behandles med stor sikkerhed. Hvis profilen afviger fra det tiltænkte, bliver kunderne usikre på, hvad butikken står for.

Butikkens udviklingsmodel • Udformning af koncept - Når de bærende og ledsagende profilelementer er valgt, udarbejdes butikkens koncept. Det betragtes som den generelle ide eller forestilling bag butikken, og indeholder de overordnede tanker, om hvordan butikken skal fremstå. • Valg af kundegruppe - Her kan der enten fokuseres bredt eller smalt • Udvalgte segmenter - Butikker, der henvender sig til udvalgte segmenter, følger også tanken om, at man ikke kan være noget for alle. Fokusering på et eller flere segmenter sorterer butikken en del af forbrugerne fra - og vælger meget bevidst hvem de ønsker som primære kunder. • Mål - Her findes de kort- og langsigtede mål som skal drive butikken i de kommende måneder og år

Butikkens udviklingsmodel – mål, hvilke? Omsætning og indtjening - første punkt rummer målene: omsætning og indtjening. Resultaterne er målbare og konkrete og udtrykkes i kr. og procent. Ledelse sikrer, at der er præcise mål for, hvor meget der skal omsættes. Ledelsen skal også tage stilling til, hvor meget butikken skal give i overskud. Image - Butikkens ide aflæses af forbrugerne og udtrykkes som et image. Den måde, butikken opfattes på, altså dens image, bør styres mest muligt. Relationer til omverdenen - Butikkens relationer til omverdenen handler, om hvordan den ser på sig selv i forhold til det omkringliggende samfund.

Butikkens udviklingsmodel - Strategi • En butiks strategi er den langsigtede retning, som skal følges, for at nå et bestemt mål.