Budskab Synlig lring skaber nye rammer og forudstninger

Budskab Synlig læring skaber nye rammer og forudsætninger for: • Tydelige forventninger (motivationsorienteringer) • Feedback/feedforward • Læringsprogression

Udfordringen er: • Hvordan ingeniørens anvisninger og begreber bruges af lærerne, og hvordan de ”bricoleres” sammen med alle de erfaringer og al den viden, som lærerne har i forvejen

Læreren som bricoleur og ingeniør ”Erfaringselementer” Situationen afgør handling ikke teori God til at finde løsninger Løsninger skal kunne relateres til de ”sten” der findes i forvejen Forskningsbaserede løsninger, der udfordrer læreren i sin tænkning, så undervisningen ikke bliver platform for afprøvning af individuelle løsninger

Efter strukturreformen (en længere og mere varieret skoledag, flere undervisningstimer, aktiviteter varetaget af andre professioner end lærere) er på plads, kan der tages hul på at forstå og bruge begreber, som kan være smertefulde og ubehagelige i en dansk skolekultur, og hvor effekt og evidens har været bortrelegerede betegnelser i mange år. Hvor meget fylder debatten egentlig om indholdet i Fælles Mål?

Undervisningsmetoder eller – elementers vurderede effekter på eleverne fordelt på evidensniveau - Skolerådets årsberetning 2013 (s. 22)

Substantiel dimension – væk med de flydende betegnere • Med disse mål for, hvad elever skal lære i fagene, bliver der måske taget hul på de mangler, som PISA havde påvist. • Skolen kan diskuteres som et sted, hvor elever lærer, og hvor der ligeledes kan diskuteres, hvordan elever lærer, hvad lærere skal kunne, og hvordan læring og læreres arbejdsforhold hænger sammen.

• Læringsmål er mål for, hvad eleverne forventes at få ud af undervisningen. • ”Mål er udtryk forventninger. Der er tale om styring efter forventninger, udtrykt i mål”

Folkeskolens formål § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Snæver læringsforståelse Et ensidigt billede af elevernes kompetencer med testresultater som omdrejningspunkt Bred læringsforståelse De tre elementer - læring, dannelse og trivsel - ses ikke som hinandens modsætninger

Paradigmeskifte • Fokus på progression frem for niveau • Læringsmål (hvorfor) før aktiviteter (hvordan) • Underforstået læring (implicit) -> synlig læring (eksplicit) • Mental model:

Læringsmål • Mål skal være tydelige og tilpassede, så eleverne ved præcis hvad der forventes af dem. • Forventninger skal følges til dørs. Her spiller feedback en væsentlig rolle. • Feedback skal være hurtig, løbende og anvise næste skridt. Test er også feedback.

• Hattie argumenterer først og fremmest for, at læring skal synliggøres. • I John Hatties Synlig læring – for lærere, er viden om, hvad der kan forbedre elevresultater sat i relation til lærerens undervisningspraksis med konkrete strategier til praktisk gennemførelse i klasserummet. • Bogen giver anvisninger på forberedelse, gennemførelse og vurdering af undervisning og læring.

I den danske folkeskole kan man bruge Hatties anvisninger: • når de bygger på lærerens positive relationer til sine elever • på anvisninger for differentieret undervisning • på feedback eller især feedforward Hvorfor først nu? En manglende interesse kan skyldes: • fokus på struktur og organisation, fremfor indhold • at læreren allerede ved, hvad der virker (men virker det i tilstrækkelig omfang? )

• Forudsætning for ønsket om synliggørelse er, at der findes en interesse hos lærerne for at se kritisk på deres egen undervisning, hvis elevernes faglige resultater skal forbedres. For hvis ikke lærernes undervisning ændres, sker der ikke den store forbedring af elevresultaterne. • Der er p. t. ikke meget overskud til at interessere sig for, hvordan man omsætter evidensbaserede resultater fra metastudier til konkrete undervisningstiltag.

• Med Hatties Synlig læring har vi en tekst, der ikke opfatter synlig læring, evidens, effektivitet, kompetencer, viden og færdigheder som flydende betegnere, der ækvivalerer eller skifter betegnelse alt efter, hvem der taler eller skriver, som i skoledebatterne.

Ækvivalenspunkter

• • • Teaching to the task Refleksionsløse gentagelser/terperi Udelukkende fokus på det faglige Konkurrence mellem eleverne Asiatiske tilstande • Disse begreber fungerer som mental ammunition, der affyres, når nogen vil ændre på institutionelle værdier, der i en dansk skolekultur ofte er lig med en nationalhistorisk, kulturel rammesætning, centreret om stikord som Grundtvig, højskoler, reformpædagogik, fri leg, autonomi mm.

Eller set fra en kritisk vinkel (skrækbillede): • Mange elever som muligvis har hygget sig i skolen • Afslutter skolen med store faglige huller, som medfører, • at vi slet ikke kan klare os i den internationale konkurrence, og at • flere job bliver overtaget af fagligt dygtige mennesker i udlandet, og at • eleverne derfor ender på overførelsesindkomst, som truer vores velfærdsstat.

• Den eksisterende skolediskurs gør det vanskeligt at ændre en praksis indefra, når der både er udbredt skepsis omkring, hvad en ny praksis vil indebære (asiatiske forhold som skræmmebillede), tillid til den danske model (Grundvig) og rodfæstede erfaringer med, at det, læreren gør, nok virker alligevel (bricoleur)