Brug af spirometri til opflgning af KOLpatienter i
”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis” Forskningstræning, Odense 2010 Cand. med. Sanne Knutzen Cand. med. Michael Bukholt Cand. med. Eilif Hedemann Cand. med. Thomas Kanstrup
Konklusion • Opfølgningen af KOL-patienter i almen praksis lever endnu ikke op til DSAM´s KOL anbefalinger • Andelen af patienter som har fået lavet spirometri er væsentligt højere end i Kvasimodo studiet 2003 -2005 – DSAM´s KOL-vejledning har haft effekt! • Den fundne prævalens af diagnosticeret KOL i almen praksis svarer godt til den anslåede prævalens af KOL i baggrundsbefolkningen.
Formål ”Et kvalitetssikringsprojekt” At undersøge om medicinsk behandlede KOL patienter i 4 almene praksis, har fået foretaget opfølgende årlig spirometri, som anbefalet ved Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).
Hypoteser 1. Der bliver lavet få opfølgende spirometriundersøgelser i forbindelse med opfølgning af medicinsk behandlede KOL-patienter i almen praksis. 2. Der er ikke forskel på andelen af KOL-patienter der har fået lavet spirometri inden for de sidste 12 måneder i de 4 praksis. 3. Prævalensen af KOL-patienter over 50 år er den samme i de 4 praksis. 4. Sværhedsgraden af KOL bestemt ved FEV 1 i procent af forventet af FEV 1 er den samme hos patienterne i de 4 praksis.
Metode og materiale • Tværsnitsundersøgelse for 4 lægepraksis • Inklusion = patienter > 50 år som har fået udskrevet lægemidler imod obstruktiv lungelidelse, ATC-kode R 03, inden for de sidste 2 år • Procesindikator for kvalitet = Spirometri inden for det sidste år.
Metode og materiale • Eksklusion (443 ud af 794) ▫ ▫ Andre diagnoser end KOL Patienter som er uafklarede mht. spirometri Fraflyttere eller mors Meget svært invaliderende KOL eller anden konkurrerende sygdom der gør fremmøde svært
Hypotese 1: Der bliver lavet for få opfølgende spirometriundersøgelser i forbindelse med opfølgning af medicinsk behandlede KOLpatienter i almen praksis. 794 Patienter inkluderet: som har fået udskrevet lægemidler tilhørende ATCkode R 03 inden for de sidste 2 år 346 (ikke KOL) patienter ekskluderet (Astma, infektion, uafklaret, anden sygdom) 448 KOL patienter i alt 51 KOL patienter ekskluderet 397 KOL patienter 224 KOL patienter (56%) har fået foretaget Spirometri inden for det sidste år (Demens, svær hjerteinsufficiens, cancer, ikke ønsket spirometri, mors, svær KOL og hjemmeilt) 173 KOL patienter (44%) har ikke fået foretaget spirometri inden for det sidste år
Hypotese 2: Der er ikke forskel på andelen af KOL-patienter der har fået lavet spirometri inden for de sidste 12 måneder i de 4 praksis. Der er signifikant forskel mellem Praksis P 1, P 2, P 3 og P 4 (P<0, 001) Der er ikke signifikant forskel mellem Praksis P 1, P 2 og P 4 (P<0, 1)
Hypotese 3: Prævalensen af KOL-patienter over 50 år er den samme i de 4 praksis Prævalensen er forskellig de 4 praksis imellem, også imellem P 1, P 2 og P 4.
Hypotese 4: Sværhedsgraden af KOL bestemt ved FEV 1 i procent af forventet af FEV 1 er den samme hos patienterne i de 4 praksis. 2 af praksis havde ikke registreret FEV 1 i % af forventet værdi, hvorfor det ikke var muligt at udtale sig om sværhedsgraden af KOL hos de enkelte patienter.
Konklusion • Opfølgningen af KOL-patienter i almen praksis lever endnu ikke op til DSAM´s KOL anbefalinger • Andelen af patienter som har fået lavet spirometri er væsentligt højere end i Kvasimodo studiet 2003 -2005 – DSAM´s KOL-vejledning har haft effekt! • Den fundne prævalens af diagnosticeret KOL i almen praksis svarer godt til den anslåede prævalens af KOL i baggrundsbefolkningen.
Kommentarer • Tidskrævende dataindsamling – men spændende med egne data! • Diagnosekodning er vigtig for optimal kvalitetssikring i praksis! • God organisation og øget fokus er vigtig for kvaliteten af opfølgningen hos kronikere i praksis!
”Brug af spirometri til opfølgning af KOL-patienter i almen praksis” Forskningstræning, Odense 2010 Cand. med. Sanne Knutzen Cand. med. Michael Bukholt Cand. med. Eilif Hedemann Cand. med. Thomas Kanstrup
- Slides: 13