Brns fllesskaber trivsel udelukkelse og mobning Oplg af

Børns fællesskaber trivsel, udelukkelse og mobning Oplæg af Per Schultz Jørgensen 2004

Hvorfor er det vigtig med børns sociale netværk? n n n n Hvorfor er børn, som de er? En anden barndom og et åbent samfund De sociale netværks betydning Trivsel og mobning Identitet Den sociale dimension i pædagogikken

Hvordan er børn i dag? n n n n børn er udadvendte og fleksible, de kan vælge og handle, kan samarbejde og kommunikere de er selvstændige, kreative, de kan reflektere de har nye kompetencer

Men er de det – alle sammen? n n n Men mange børn er usikre Isolerede i forhold til gruppen socialt dårligt tilpassede Urolige og rastløse Uden selvværd Eller med symptomer på dårlig trivsel

Den åbne barndom n n n n De store paraplyer er borte opbrudssamfundet Velstand kontra velfærd Social integration vs. udstødning Familien under pres De mange sociale arenaer og nye kompetencer Tilstedeværelse kontra nærvær

opvækstnetværk arena BASE arena

Børn i en ny familie n n n Mødre på arbejdsmarkedet Børn i dagpasning Materiel velstand Tidspres, aftaler og forhandling Sårbarhed i dagligdagen Skilsmisser og nydannede familier

Familien og opdragelsen n n n Uddelegeret til mange voksne Mindre strenge forældre, der har travlt Baseret på aftaler Opdragelsesværdierne er anderledes Mindre opdragelse – mere inddragelse? Hvilke familier magter ikke aftalestrukturen?

Kammeratnetværk n n n Gruppeorienterede børn Pigers tætte relationer i kliker Drenges aktiviteter i større grupper Identitet - sammenligning og identifikation Risikoen for isolation og udstødning

Judith Rich Harris: Myten om børns opdragelse. Gyldendal, 2000 n n n ” Den verden, børn deler med deres kammerater, er det, der skaber deres adfærd og former de karaktertræk, de fødes med, og bestemmer, hvilken type mennesker, de bliver…. ”. ”… de vigtigste år for gruppesocialiseringen er årene i midten af barndommen fra seks til tolv”. ”… at blive vejet af en jury af ens jævnaldrende og fundet for let kommer man aldrig over – jeg gjorde i hvert fald ikke”.

HBSC…. n n n Health Behavior School Aged children International undersøgelse 11 -15 årige Siden 1984 5000 elever i Danmark Forskergruppe, ledet af Pernille Due og Bjørn Holstein

Ensomhed blandt 11 -15 årige

Nære venner blandt 11 -15 årige

Eleverne er med til at lave reglerne på skolen - 2002

Skoletrivsel for de 11 årige

Skoletrivsel n n At have kammerater Have det godt med læreren Opbakning hjemmefra Opleve man slår til

Mobning n n n Systematisk forfølgelse Fra en eller flere stærkere mod en svagere I en situation som ikke kan forlades

Mindst fire roller i modning n n Tilskuere Rene ofre Mobbere Både-og

Hvor bliver man mobbet? n n n Klasseværelset: 47 pct. Skolegården: 43 pct. Lige uden for klasseværelset: 23 pct. På vej til skole: 15 pct. På trappen: 7 pct.

Hvem hjælper? n n n Andre børn: 76 pct. Lærerne: 66 pct. Forældrene: 55 pct. Gårdvagten: 30 pct. Pædagog: 13 pct. Skoleinspektør: 8 pct.

… men hvad hjælper mest? n n Når de voksne griber ind hjælper det i 56 pct. af tilfældene Når børn støtter hjælper det i 68 pct. af tilfældene

Mobning 1994 -2002 drenge, der mobbes mdl. HBSC undersøgelsen

De sociale ”rum” omkring klassen n n Klasserummet Forældrerummet Lærerrummet SFO-rummet Ledelsesrummet

Klasserummet n n n n Tydelig udmelding fra læreren En undersøgelse i klassen Klassesamtalen: er det rigtigt? Gruppearbejde: ”Hvad er en god klasse? ” Prioritering i klassen Positive spilleregler - der løbende evalueres og revideres

Mobbenøglen n n Elektronisk spørgeskema: gratis! Klassens profil – skolens profil Det sociale miljø, spilleregler, mobbestopper, trivsel, klasselæreren, mobning Pædagogiske forslag til forebyggelse www. dcum. dk

Styrke de sociale relationer n n n n Alle i klassen skal have en ven Skiftende side-kammerater Arbejdsmakkere Makkerskaber på tværs af klasser AKT-elever Modtagelse af nye elever Tryghedsskabende øvelser

Opfølgning i klassen n n n Postkasse til løbende evaluering Gentag undersøgelsen Arbejde med konflikthåndtering Arbejde med social kompetence Social handlingsplan for venskaber Sociale arrangementer i og omkring klassen

Konflikthåndtering n ”Isbjergsmodellen” n n n n Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konstruktiv konflikthåndtering Samarbejde Kommunikation Anerkendelse af sig selv og andre

Forældrerummet n n n Information til forældrene om undersøgelse og indsatsen i klassen Forældrearbejde: ”Hvad er god trivsel? ” Forældrenes forslag til spilleregler – og opbakning Forældremøder med holdningsdebat Fælles arrangementer Samarbejdskultur

Lærerrummet n n n n Læreren skal ville, turde og kunne Lav social årsplan Inddrage lærerteamet Fælles refleksion og selvevaluering Kollegial supervision Lærerens egen kompetenceudvikling Lærerkursus

Ledelsesrummet n n Ledelsen skal altid være inddraget i klassens sociale projekt Ledelsen deltager og er medansvarlig Skolens værdigrundlag Skolens antimobbepolitik

SFO-rummet n n SFOén inddrages i værdiarbejdet Egne spilleregler i SFO Tæt samarbejde mellem SFO og lærer Særlig forpligtelse over for truede børn

Den rummelige skole n n n n Fleksibilitet – fysisk og fagligt Små afdelinger i den store skole Vægt på social integration og trivsel Plads til forskellige læringsformer IT-orienteret Synlig ledelse - og flad organisation En skolekultur med vægt på værdier og ansvarlighed

Hvilke værdier? n Nærhedsværdier n n n Næstekærlighed demokrati Globale værdier n n n Anerkendelse af forskellige kulturer og religioner Menneskerettigheder Miljøbeskyttelse Kant: mennesket er aldrig et middel Den menneskelige værdighed

Litteratur om mobning n n n Helle Høiby: Ikke mere mobning. Kroghs Forlag 2002. Nina Raaschou: Fra konflikt til dialog i skolen. Kroghs Forlag 2003 Lotte Christy: Grib konflikten – om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det kriminalpræventive Råd/Center for konfliktløsning 2003

Litteratur fortsat n n n Børnerådet: Mobbedreng. En håndbog om mobning. 1999 Jørgensen, Holstein & Due (red. ): Sundhed på vippen. (rev. udgave) Hans Reitzel, 2004 Charlotte Strandgård. Tænk hvis det var dig. 21 beretninger om mobning. Borgen, 2004.