Bremse og karrosseri modul Matias Larsen hvidt hold
Bremse- og karrosseri modul Matias Larsen hvidt hold 31/01/2006 Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 1
Indholdsfortegnelse • • Forsøgsoplæg 1 og 2. Modulopgave. Studiespørgsmål. Formålet med forsøget. Forsøgsopstilling. Resultater. Konklusion & Afrunding. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 2
Modulopgave indhold • Komponenter i • • • bremsesystemet. Oplysninger om lovkrav. Energier i bilen. Energier under nedbremsning. Hvad er friktion. Friktionskoefficient. Hvad er kraft. Matias Larsen hvidt hold • Hvad er tryk. • Moment i bremsesystemet. • Større/mindre stempel i bremsecylinder og kaliber. • Acceleration & deceleration. • Temperaturpåvirkning. Tilbage. Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 3
Modulopgave komponenter i bremsesystemet Hele bremsningen starter, ved at man træder på bremsepedalen, som fører det tryk, vi træder med, videre til hovedcylinderen, som komprimerer bremsevæske, som bliver fordelt gennem bremseslanger og kobberrør Matias Larsen hvidt hold til bremsekaliberen Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 4
som får det stempel, kaliberen der sidder i , til at skubbe bremseklodsen ud på bremseskiven og derved nedsætte hastigheden. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 5
Oplysninger om lovkrav Hvis man selv vil prøve at reparere på sine bremser, kan man finde oplysninger om dem hos en automekaniker eller i de kedelige bøger om lovkrav. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 6
Energier i bilen I bilen er der forskellige energier i motoren , varmeanlægget og så videre. I bilen er kemiske, varme, potentielle og kinetiske energier. Den kemiske energi kommer fra benzinen, den varme energi kommer fra benzinen, efter det er blevet forbrændt, den potentielle energi kommer, når en bil er parkeret på en skråning, og håndbremsen er trukket, og den kinetiske energi kommer, når motoren er i gang. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 7
Energier under nedbremsning Når en bil kører på vejen og skal nedbremses, og man derfor træder på bremsepedalen, så bremser man bilen. Men når man træder på bremsepedalen, bliver dannet et tryk, som bliver ført ned til bremsekaliberen, hvor bremseklodsen presses ind på bremseskiven. Mellem bremseskiven og klodsen dannes der en energi kaldet friktion eller gnidningsmodstand. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 8
Hvad er friktion Når man tager to skiver og bevæger dem i mod hinanden, mens de presses imod hinanden, danner friktionen sig som en kraft, der gør det svært at dreje. Friktionen optager noget af den energi, der bruges til at dreje skiverne. Hvis man drejer hurtigt nok, dannes der varme i skiverne ved de flader, der rører hinanden. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 9
friktionskoefficienten Friktionskoefficienten (µ) er normalkraften (FN) divideret med den kraft, man trækker med. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 10
Hvad er kraft Kraft (F) er noget, som ændrer en tings hastighed, form eller retning. Når man åbner en dør, bliver døren påvirket af den kraft, ens arm trækker med, og bliver så sat i bevægelse. En kraft bliver målt i Newton (N). Kraft er defineret som masse gange acceleration. Derfor kan man udregne den kraft, man åbner døren med. Man skal vide, hvad dørens masse (vægt) er og den acceleration, man har åbnet døren med. Hvis man ganger disse to tal, får man den kraft, man har påvirket døren med. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 11
Hvad er tryk Tryk er kraft divideret med areal. SI-enheden for tryk er: newton pr. kvadratmeter (pascal). Hvis nu en gas opbevares i en trykflaske, vil gassen lave et stort pres på arealet af de dele af beholderen, gassen rører; dette pres er på beholderens sider som en kraftpåvirkning pr. arealenhed. Det instrument, man måler trykket i beholderen med, hedder et manometer. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 12
Moment i bremsesystemet I bremsesystemet dannes der et moment ved bremsepedalen, når man træder på den. Hvis man træder på pedalen med 500 N (50 kg), dannes der et moment på 2000 N på stemplet i hovedcylinderen, som Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 13
bliver trykket ind i hovedcylinderen og danner et tryk inde i cylinderen på 100 Bar (10 MPa (10000 KPa)), som bliver ført via kobberrør og bremseslanger til kaliberen eller bremsecylinderen, hvor det stempel, der sidder i, bliver trykket ud. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 14
Større/mindre stempel i bremsecylinder og kaliber Hvis man monterer en bremsekaliber med mindre stempel i, ville man få en mindre pedalvandring, og hvis man monterer en kaliber med et større stempel, vil man også få en større pedalvandring. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 15
Acceleration & Deceleration Acceleration og deceleration måles i meter per sekundet i anden (m/s 2). Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 16
Temperaturpåvirkning Temperaturen i bremsesystemet er en meget vigtig faktor, for hvis temperaturen bliver for høj, dannes der en form for gas, der lægger sig imellem bremseskiven og bremseklodsen og virker som olie, og når der kommer olie på bremseskiven, vil bilen ikke bremse på denne skive. Modulindhold. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 17
Studiespørgsmål 1. Friktion er gnidningsmodstand. 2. En koefficient er en kontant faktor til en ubekendt 3. 4. 5. eller foranderlig størrelse. Normalkraft (Fn) er den kraft, der påvirker en genstand, der ligger på en vandret grund. Friktionen mellem 2 materialer bestemmes ved at måle den kraft, der bruges, når man trækker fx. en bremseklods over en vandret flade. Kraft er noget, der kan ændre et legemes hastighed form eller retning, bl. a. er den kraft til at holde os på jorden (Ft). Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 18
6. Kraft (F) måles i newton. 7. Kraft beregnes via denne formel: F = m * a. 8. Energi er evnen til at udføre et arbejde. 9. Man måler energi i joule (j). 10. Kinetisk* energi og potential** energi. 11. Kinetisk energi. 12. Friktion. 13. Forøgelse af hastighed. 14. Nedsættelse af hastighed. *kinetisk energi er bevægelsesenergi. **potential energi er en mulig energi. Tilbage. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 19
Formål med forsøget Formålet med forsøget er at bestemme friktionskoefficienten (µ) under forskellige tryk mellem en bremseklods og en metalplade. Tilbage. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 20
Forsøget Efter jeg havde klargjort tingene, som jeg skulle bruge til forsøget, var jeg klar. Først tager jeg en hel bremseklods med en lille belastning og trækker over en metalplade uden belastning og derefter på samme måde som før og til sidst med begge belastninger. Da jeg havde gjort det, gentog jeg det hele igen med en halv bremseklods. Da jeg bagefter lavede skemaet med resultater, brugte jeg denne formel til at µ : gennemsnittet gange 9, 82. Tilbage. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 21
Forsøgsopstiling. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse Tilbage. 22
Resultater * træk 1 + træk 2 + træk 3 = gennemsnit ** µ = FV gennemsnit (2, 5)/ FT (9, 185) Tilbage. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 23
Konklusion & Afrunding Det har været muligt at bestemme friktionskoefficienten under forskellige forhold. Der kan være fejlkilder i det forsøg, jeg har lavet, og det kunne være, at der er ujævnheder i pladen, og der blev trukket med ujævn hastighed og en uren plade. Tilbage. Matias Larsen hvidt hold Selandia - Center for Erhvervsrettet Uddannelse 24
- Slides: 24