Bredygtigt byggeri Byggelovsdage 2011 Marie Kring Fuldmgtig Klima
Bæredygtigt byggeri Byggelovsdage 2011 Marie Kring, Fuldmægtig Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Indhold • Hvad er bæredygtighed? • Certificering af bæredygtigt byggeri • Myndighedernes rolle • Europæisk standardisering • En dansk tilpasset certificeringsordning • Hvad koster det?
Hvad er bæredygtighed?
Hvad er bæredygtighed? Bæredygtighed er: ”at skaffe mennesker og miljø det bedste uden at skade fremtidige generationers muligheder for at dække deres behov” Tre ben: Miljø, social og økonomi
Certificerings ordninger
Hvad er bæredygtighedscertificering? • Et system som synliggør egenskaber, der ellers er usynlige opnå byggeri at højere kvalitet • Et system som klassificerer bygninger • Er system for markedsføring af bygninger med forbedrede egenskaber • System som typisk er udviklet eller tilpasset af nationale GBC’er (Green Building Councils) • De mest anvendte og kendte systemer BREEAM, LEED og DGNB
Målsætning med etablering af en frivillig certificeringsordning • Synliggøre egenskaber ved byggeriet, der ellers er usynlige • Bedre byggeri – højere kvalitet • Udvikling og branding af den danske byggesektor internationalt og nationalt • Tiltrække investorer, internationalt og nationalt • Ordningen skal bruges bredt
Samarbejde mellem EBST og DK-GBC • DK- GBC er en uafhængig non-profit organisation og fungerer som et uvildigt overordnet råd for miljørigtigt og bæredygtigt byggeri. Organisationen er således ikke kommerciel og finansieres gennem medlemskaber og sponsorater. EBST er kommitteret til bestyrelsen i DK-GBC • DK-GBC har ca. 70 medlemmer • EBST har bidraget til at etablere grundlaget for valget af certificeringsordning
Europæisk standardisering EU-Kommissionen mener at europæiske byggevarestandarder skal sikre mere miljøvenligt byggeri. Derfor er der igangsat to europæiske standardiseringsprojekter, her af omhandler den ene bæredygtigt byggeri. • På foranledning af Kommissionen har CEN oprettet den tekniske komite CEN/TC 350 • Den tekniske komite udarbejder frivillige standarder for fastlæggelse af bæredygtighedsaspekter ved både eksisterende og nye byggerier
Status • DK-GBC har valgt DGNB • Bred opbakning i DK-GBC, med repræsentanter fra hele branchen • DGNBs kriterier for nye kontorbygninger er blevet tilpasset til en dansk kontekst • DK-GBC er nu i gang med at teste den første certificeringsordning i DGNB Denmark gennem en række pilotcertificeringer af nybyggede kontorhuse • Samtidig har Naturstyrelsen taget et initiativ til at teste DGNBs kriterier for bæredygtige bebyggelser
Argumenter for DGNB • Blev set som en anden generations ordning • Har et ligeligt fokus på de miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighedsaspekter • Samt et stærkt fokus på life cycel assesment (LCA) og derfor klare paralleller til CEN/TC 350
DGNB og bæredygtighed Miljø Økonomi Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet Sociale forhold
DGNB og bæredygtighed Miljø LCA Materialevalg – toksiciteter mv. Materialevalg – certificeret træ Arealanvendelse Økonomi Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet Sociale forhold
DGNB og bæredygtighed Økonomi Miljø Økonomi Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet LCC Fleksibilitet og værdistabilitet Sociale forhold
DGNB og bæredygtighed Sociale forhold Indeklima Adgangsforhold - Tilgængelighed Miljø Økonomi Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet Arkitektur – konkurrence og kunst Bygningens udearealer Forhold for cyklister Sikkerhed og risikovurdering Sociale forhold
DGNB og bæredygtighed Brandsikkerhed Støj Klimaskærmen Teknisk kvalitet Rengøring og vedligeholdelse End-of-life – genanvendelse Miljø Økonomi Teknisk kvalitet Procesmæssig kvalitet Sociale forhold
DGNB og bæredygtighed Projektstyring Forundersøgelser Miljø Økonomi Teknisk kvalitet Bæredygtighed i udbud Procesmæssig kvalitet Kvalifikationer af designholdet Forhold på byggepladsen Commissioning Procesmæssig kvalitet Sociale forhold
Bedømmelse Miljømæssig kvalitet 22, 5% Økonomisk kvalitet 22, 5% Social og funktionel kvalitet 22, 5% Teknisk kvalitet 22, 5% Procesmæssig kvalitet 10% Byggegrundens kvalitet
Systemer i brug – DGNB Tyskland Nybyggeri • Kontorbygninger • Indkøbscentre • Beboelsesejendomme • Industri • Institutioner • Hoteller Eksisterende bygninger • Kontorbygninger Systemer under udvikling • Sygehuse • Konferencecentre • Laboratorier • Midlertidige konstruktioner • Infrastruktur • Sportshaller • Parkeringsbygninger • Bebyggelser • Osv…
Hvad koster det? Meromkostningerne ved at bygge bæredygtigt ligger i intervallet 2 -15% • 2 - 3% for at opnå et basalt niveau for certificering i fht. en almindelig bygning. • 5 - 7, 5% for opførelse af en mere bæredygtig bygning med højere certificering. • 12, 5 - 15% for udvikling af en CO 2 -neutral ejendom. Omkostningerne er lavere når intentionen om at bygge en bæredygtig bygning indgår i design- og byggeprocessen fra starten, frem for at blive tilføjet senere. Kilde: SBi og Who pays for Green? CBRE Report Summary 2009
Økonomiske fordele • Løbende driftsomkostninger ↓ 8 -9 % • Lejeindtægter ↑ 7, 5 % • Afkast på investering ↑ 6, 6 % • Bygningens værdi ↑ 7, 5 % Kilde: SBi og Who pays for Green? CBRE Report Summary 2009
Bæredygtigt byggeri • Bæredygtigt byggeri er i stigende grad et fokusområde; også i en dansk kontekst • Erfaringer viser at det kan betale sig • En del af fremtidens regulering. .
Tak for opmærksomheden
- Slides: 24