Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og prrende Session 7

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse

2 Når den affektive bipolare lidelse er i udbrud Hvad sker der i familien ? • Det følelsesmæssige stressniveau øges • Kommunikationen mellem familiemedlemmerne ændres – konflikter, misforståelser, nærhed/afstand • Forskydning af den normale fordeling af roller og ansvar – forældre/barn etc. • Forværring af familiens økonomiske og sociale situation, evt. isolation DEPRESSION OG MANI PÅRØRENDE

Pårørendes reaktioner Skyld Skam Bekymring Tristhed Usikkerhed Sorg Omsorg Savn Forvirring Angst Afmagt Depression Håbløshed Vrede Irritation 3

4 Råd til pårørende • Det er normalt at have svært ved at tænke klart, bevare overblikket og reagere rationelt som pårørende • Accept af negative/ positive følelser • Hensyn til egne behov, herunder behov for pauser, afstand og begrænsning af dit engagement • Undgå, at sygdommen totalt dominerer familielivet • Tal med andre, søg støtte og prøv at dele ansvaret. Kontakt behandlingssystemet ved behov

5 Når et familiemedlem får en bipolar lidelse påvirker det hele familien Typiske strategier • Lukkethed • Tilbagetrækning – isolation • Åbenhed – søger hjælp/råd/støtte De pårørende kan have problemer med at forholde sig til sygdommen/diagnosen og kan i starten benægte, distancere sig, kritisere den syge eller behandlingssystemet. * • • ”Omsorgspersonen” i familien får ekstra opgaver Familiesystemet belastes (job, økonomi, relationer, fritidsinteresser) **

6 Omgivelserne reagerer forskelligt Men typiske reaktioner kan være: • Bekymring – overbeskyttende/dominerende – ”uansvarligt barn” • Frygt – distance – opleves som ligegyldighed • Frustration – skyldinducering – kritik – ”hvorfor får du det ikke bedre”/”hvorfor anstrenger du dig ikke mere” • Kontrol – overopmærksom – ”politibetjent”

7 Den onde cirkel Personen med bipolar lidelse kan opleve en øget sårbarhed i forhold til: • Grad af stress i omgivelserne • Familiens oplevelse af og håndtering omkring mani/depression Ved at føle sig misforstået/ ikke mødt forøges stressniveauet hos den enkelte

8 Personen med hypomani/mani har: • Vanskeligheder ved at acceptere begrænsninger og indblanding • Øget selvstændighedstrang • Overoptimistisk syn på sig selv og fremtiden • Tendens til impulsiv og uforudsigelig adfærd, af og til risikofyldt adfærd • Irritabilitet, vrede og mistænksomhed

9 Oplevelserne kan være forskellige ved hypomani/mani Du oplever: Den pårørende oplever: Meget energi Højt aktivitetsniveau Mange planer Ting bliver ikke færdige Aktivitet hele tiden Rastløshed Glæde, eufori, lykke Opstemthed Kan klare alt / Er bedre end andre/ fantastisk At andre ikke kan gøre det godt nok / overlegen Irritabel/vred hurtigt Irritabilitet De andre er for langsomme Nedladenhed Du mister kontrollen Aggression

10 Oplevelserne kan være forskellige ved hypomani/mani Du oplever: Den pårørende oplever: Behøver ikke søvn Konstant i aktivitet Øget forbrug af alkohol/penge Overforbrug Spiller/surfer/køber ting på nettet Mister kontrollen Kontakter (ukendte) mennesker Mister hæmninger Øget sexlyst Mister hæmninger Mange ideer/kreativ At du sprudler Tænker klart og hurtigt At tankerne er springende og kaotiske Taler hurtigt Du er vanskelig at følge

11 Personen med depression har: • Øget følsomhed overfor afvisning og kritik • Øget afhængighed af de nærmeste • Trang til at isolere sig og være fåmælt • Nedsat social aktivitetsniveau • Manglende respons på sympati, anerkendelse og omsorg (fx fattig mimik) • Pessimistisk syn på sig selv, andre og fremtiden

12 Oplevelserne kan være forskellige ved depression Du oplever: Den pårørende oplever: At du er ked af det Tristhed At du er træt At du ikke har energi At du sover dårligt At du er træt, urolig, irritabel At du spiser for lidt/meget Vægttab/vægtforøgelse Formindsket selvværd Du isolerer dig/ trækker dig Tanker om ikke at ville leve Tavshed, isolerer dig

13 Typisk kommunikationsmønster Hypomani/mani Den hypomane person har mange ideer og taler meget Den hypomane person bliver irriteret, føler sig begrænset Den hypomane person bliver mere distanceret, får indimellem vredesudbrud Den pårørende er først opmuntrende, men søger derefter at dæmpe patienten Den pårørende bliver bange for at den anden er ved at blive syg, tør ikke sige noget, men begynder at kontrollere den anden

14 Typisk kommunikationsmønster Depression Den depressive person er nedtrykt Den depressive person reagerer langsomt, men kan ikke leve op til krav Den depressive person føler sig ikke forstået og trækker sig Den pårørende søger at opmuntre Den pårørende fortsætter med at opmuntre, men bliver nu irriteret og tvetydig Den pårørende begynder at kritisere den depressive

15 Jeg. Den anden. Kommunikation? ? ? Jeg kender dig, så jeg ved hvad du har brug for Du kender mig, så du ved hvad jeg tænker og hvad jeg har brug for

16 Jeg. Den anden. Kommunikation Jeg vil gerne hjælpe Hvordan? Jeg har brug for hjælp

17 Hvad er god kommunikation? • • • Vær en god lytter Afbryd ikke hinanden Tjek og vær sikker på at du har forstået Sig til hvis du ikke forstår Tal mindre, forstå mere Undlad at dømme – respekter den andens holdning Kritik må ikke være personlig, men tage udgangspunkt i de følelser du får f. eks. ved den andens handling Fortæl om dine egne følelser i forhold til den andens adfærd Undlad at bruge ord som: ”altid”, ”aldrig”, ”burde”, ”skulle” Lad være med at tro, at du kan ændre den andens adfærd Vær opmærksom på at bruge ordet: ”Pyt” ved ”bagatelproblemer” Giv kun ”gode råd” hvis du bliver bedt om det

18 Eksempel på skema Fordel ved at. . . Fordel ved ikke at. . . Ulempe ved ikke at. . .

19

20

21 Men hvordan bryde den onde cirkel? • Hvad nu hvis man er: • Glad • Kreativ • Ked af det • Vred • Ulykkelig • Og de andre tænker, at man skal have medicin eller en snak med sin behandler!

22 Gruppearbejde Kursister med bipolar lidelse og pårørende i hver sin gruppe; arbejder med spørgsmål omkring: To råd/ønsker man vil give hinanden.

23

24 Barn – forældre • Problemer med at reetablere selvstændighed hos den unge • Forældres bekymring og vanskeligheder med gradvist at slippe ansvar og kontrol • Forældrene ”får ikke plads” til at leve et selvstændigt liv

25 Forælder – voksent barn • Det kan være svært for det voksne barn at skulle være den voksne i forhold til en syg forælder fx ved tvangsindlæggelse • Det kan være svært for en forældre at acceptere, at man bytter roller

26 Parforholdet • Vanskeligheder med genskabe intimitet • Vanskeligheder med at reetablere tidligere funktioner og roller • Vanskeligheder med at genskabe balance i forholdet • Bekymringer for evt. børn

27 Når der er børn i familien • Tal med barnet om fars, mors, søster eller brors sygdom • Tal i børnehøjde og fortæl barnet, at det ikke er • skyld i, at far eller mor, søster eller bror er syg • Vær åben over for børnehave eller skole, så de også har mulighed • for at støtte barnet

28 Opgave 7 Prøv hver især at tænke på et problem, der ofte forstyrrer / irriterer jer. Prøv at bruge skemaet til højre og find ud af, hvad der skal gøres ved det. Find også ud af hvor motiveret du /I er for at ændre det. 100% 0% 50% _________________ Slet ikke motiveret Meget motiveret