Bestyrelsens rsberetning 2020 Et anderledes r ja det
Bestyrelsens årsberetning 2020 Et anderledes år, ja det blev 2020. Mange aktiviteter blev aflyst, projekter sat på standby og kontoret periodevis lukket. I bestyrelsen har vi i 2020 omorganiseret, da Eddie har ønsket at træde tilbage som formand, men blive i bestyrelsen. Derfor blev jeg, som tidligere næstformand, valgt til formandsposten. Men først vil jeg fortælle jer om den nok mest skælsættende begivenhed, nemlig beskeden fra kommunen om at vi ikke kunne blive i vores lokaler i Kongefløjen. Det satte gang i en proces, og vores ønsker til en kommende adresse for fremtiden var, at vi skulle finde lokaler i Ikast midtby for at blive mere synlige. God synlighed, rimelig husleje har været vigtige parametre. Et andet ønske, vi gerne ville have realiseret, var muligheden for at I medlemsforeninger igen kunne booke lokaler til enkeltstående foreningsmøder i Frivilligcentret og leje lokaler til faste aktiviteter. Efter en længere søgning, bl. a. i Strøgcentret faldt valget på lokalerne her i Møllegade 16, hvor vi nu sidder. Vi glæder os til at vise jer lokalerne, når vi igen får lov til at mødes. I år har vi valgt at bygge årsberetningen op omkring indsatsområderne i vores strategiplan for 2020 -2023. Og jeg vil nu informere lidt mere detaljeret om de aktiviteter og tiltag, vi har arbejdet med i 2020 indenfor de 7 indsatsområder. Vi skulle gerne få slides op på skærmen, så kan I lettere følge med.
Aktiviteter og tiltag. Eksempler på aktiviteter og tiltag det har været muligt at gennemføre / starte op i 2020 – trods corona. Eksemplerne er opstillet med udgangspunkt i de 7 indsatsområder, vi har i vores strategi for perioden 2020 – 2023.
Indsatsområde 1: Synlighed – Styrke kendskabet til Frivilligcenter Ikast-Brande (FCIB) • • Afviklet kursus i september - Pas på dig selv som frivillig. Lavet nyt reklamespot for Unge. Rum i Ikast Bio. Håber på samme aftale i Klovborg, når der åbnes op igen. Lavet ny pjece om Frivilligcenter Ikast-Brande. Præsenteres når vi åbner igen. Øget antallet af vores nyhedsbreve så der kommer et hver anden måned – under normale omstændigheder! Adventskalender på Facebook. Tema: Hvordan vi hver især kan gøre en forskel for ”en anden”. Virtuelle sparrings-, udviklings- og samarbejdsmøder hvert kvartal med de 4 konsulenter i kommunen. Øget brugen af Facebook til opslag og deling af nyheder. Både egne facebooksider og lokale grupper. Deltaget i ”happening” på gymnasiet. Dialog med studerende om mulighederne for frivillige ”jobs”.
Indsatsområde 2: Selvhjælp - øge sin trivsel, sundhed og handlekraft – sammen med andre. • Samtlige selvhjælpsgrupper er på stand by. Enkelte har mødtes til en gå tur engang imellem for at holde lidt kontakt. • Planlagt to nye selvhjælpsgrupper. 1) Alene fædre 2) Forældre til børn med ADHD. • Planlagt opstart af Kom videre mand igen. To nye igangsættere er klar. • Planlagt opstart af en ny netværksgruppe i form af en tegne-café. • Indledt planlægning omkring opstart af et netværkstilbud / café tilbud i Brande. Café Kig Ind. • Startet dialog med Fælles Fremtid på Tværs og kommunen om kortlægning af netværkstilbud til mænd. • Samtaler og mentorforløb i Unge. Rum. Dels via samtaler over telefon og zoom dels via fysiske møder. • Samarbejde Sundhedshuset - brobygning fra kommunale forløbsprogrammer til foreningsaktiviteter og fællesskabsmuligheder.
Indsatsområde 3: Fra Idé til virkelighed. Yderst begrænset hvad der har været i 2020 dels af processer omkring fælles udvikling af idéer, dels af behov for, at Frivilligcentret skulle tage nye initiativer i ”kuvøse”. • Lavet 5 små videofortællinger til Facebook, som eksempler på Bæredygtige Fællesskaber i IBK. • Udarbejdet oversigt over lokale og landsdækkende frivillige hjælpemuligheder i corona tiden. • Samskabelse med studerende på VIA omkring udvikling af ny app med mulighed for matchning af frivillige, frivillige opgaver og behov. P. t. i dialog med et IT-firma om videreudvikling på opgaven.
Indsatsområde 4: Sociale indsatser i hele foreningslivet: • Dialog med lokale frivillige aktører, om at synliggøre og udvikle rummelige fællesskaber i foreningslivet. • Samarbejde med foreninger og kommunale medarbejdere omkring planlægning af fælles kursus for alle foreningstyper med fokus på ”udvikling af rummelige fællesskaber og muligheder for deltagelse”. • Samarbejdet med bl. a. UU og jobcentret omkring formidling af relevante frivillige tilbud og foreningsaktiviteter til udfordrede og udsatte borgere => Stigning i antallet af henvendelser fra unge, samt øget efterspørgsel på konkrete frivillige tilbud til udsatte borgere. • Øget brugen af sociale medier til deling af nye aktiviteter og frivillige tilbud, for også af den vej i højere grad at nå ud til borgere ”uden for fællesskabet”.
Indsatsområde 5: Netværk for frivillige, foreninger, kommune, erhvervsliv og andre aktører med samme målgruppe, interesse område eller aktivitet inden for samme geografiske område. Aktiviteterne indenfor dette indsatsområde har lidt meget under corona i 2020, og langt de flest møder er blevet aflyst. Vi har ved udgangen af 2020 følgende netværk: • Integrationsnetværk – normalt afholdes to årlige møder. Et møde er afholdt. • Netværk for besøgstjenesterne – normalt afholdes et årligt møde. Mødet aflyst. • Netværk for psykisk sårbare og ensomme – normalt afholdes to årlige møder. Et møde afholdt.
Indsatsområde 6: Særlige indsatser for unge. • Planlagt opstart af nyt netværk i 2020 med fokus på ensomme og foreningsløse unge. Sat på stand by indtil vi kan mødes fysisk. • Stigning i antallet af unge, der har søgt tilbud om samtaler, mentorforløb og økonomisk rådgivning i Unge. Rums regi. • Der er p. t. 1 frivillig tovholder og 8 faste frivillige tilknyttet Unge. Rum. • Oprettet en instagram profil for Unge. Rum, hvor vi ud over at slå div. info op også har haft afholdt en quiz. • Brætspils Caféen Spille. Brikken – har været lukket ned største delen af 2020. Forventer at starte op igen, så snart det bliver muligt.
Indsatsområde 7: Strategisk ledelse og dokumentation • Udarbejdet et samlet kompetenceskema for bestyrelsen. Skemaet evalueres fremoveren en gang årligt. • Forventningsafstemt omkring rolle- og opgavefordeling mellem bestyrelsen og den daglige leder. • Udarbejdet en funktionsbeskrivelse for den daglige leder. Revideres fremover i forbindelse med udarbejdelse at ny strategi. Næste gang i 2023. • Faste frivillige, bestyrelsen og daglig leder har udarbejdet en Frivilligpolitik, som gælder for frivillige med fast tilknytning til Frivilligcentret. Politikken kan ses på vores hjemmeside.
Vedr. lokaleudlån: • Af naturlige årsager har lokaleudlånet i 2020 været markant lavere end normalt. Vedr. samtaler med potentielle frivillige: • Når vi har haft åbent har vi også i 2020 løbende afholdt møder med borgere som ønsker at blive frivillige. Vi skaber kontakt, guider videre typisk til foreninger, besøgstjenester eller forskellige frivillige indsatser på kommunale institutioner. Vedr. samarbejde med Ikast Brande Kommune: • Har fortsat et ligeværdigt, inspirerende og meget værdifuldt samarbejde med kommunen. Specielt Pernille, Lisbeth, Karsten og Carsten samt UU (Unge og Uddannelse) omkring brobyggende samarbejde, fælles projekter og generel styrkelse af frivilligheden og foreningslivet - også til gavn for ressourcesvage borgere i Ikast-Brande. • Har ligeledes et godt og ligeværdigt samarbejde med vores kontaktperson i kommunen, På Tværs Direktør Karen Heebøll.
Ressourcer i Frivilligcentret - hvem er vi: Vores ressourcer har i 2020 set således ud: • Mette – frivillig tovholder Unge. Rum • Lisbeth – frivillig tovholder Selvhjælp • Per – frivillig webmaster og vejledende i forhold til hjemmeside, Facebook osv. • 4 frivillige mentorer Unge. Rum • 4 frivillige rådgivere Unge. Rum • 2 frivillige igangsættere i Selvhjælp. • Daglig leder. • Derud over har vi haft en praktikant i efteråret 2020.
2021 – Aktiviteter på tegnebrættet. ”Nyt” i støbeskeen og vores primære fokus områder efter genåbningen: • Reetablering af selvhjælpstilbuddene og igangsætning af nye grupper. • Opsamling på de nævnte aktiviteter og processer som p. t. er sat på stand by. • Udvikling af Unge. Rum til også at omfatte aktiviteten Ung Med De Unge – et samværstilbud og åbent fællesskab for voksne unge ml. 18 og 30 år i Ikast-Brande Kommune. Opstartet i samarbejde med unge studerende fra VIA. • Nyt projekt med en Fællesskabsuge og March mod Ensomhed i uge 40 – nærmere herom senere. • Ibrugtagning af vores nye lokaler. • 10 års jubilæum og indvielse af nye lokaler d. 20 august.
Tak til bestyrelsen for rigtig godt samarbejde i et svært år, hvor vi stort set kun har mødtes virtuelt. Tak til Vibeke for hendes altid store indsats for frivilligheden. Tak til samarbejdspartnere og medlemsforeninger. Spred kendskabet og inviter andre foreninger til også at blive medlem af Frivilligcentret. Sammen er vi stærkere!
- Slides: 13