Behandlingens rammer Individuel gruppeforberedende samtale 14 gruppegange 2

Behandlingens rammer • Individuel gruppeforberedende samtale • 14 gruppegange á 2 ½ time • Gruppen består af ca. 8 patienter og 2 terapeuter • Pårørendemøde 2 timer en eftermiddag i løbet af behandlingen. • Afsluttende individuel samtale nogle uger efter gruppeafslutning.

Behandlingens rammer • • Tavshedspligt Ingen mobiltelefoner/ ingen mad Meget vigtigt at møde hver gang Max 20 % fravær, afbud meldes senest samme morgen • Ved udeblivelse 2 gange bliver man afsluttet

Behandling • At gå ind i adfærdsændringer (eksponering) ekstremt vigtigt for behandlingsresultatet • Hjemmeopgaver mellem gruppegangene

Arbejdet i gruppen • Blive klogere på hvilke mekanismer der er på spil hos den enkelte vedr. angsten/OCD’en • Eksperimentere med andre tanker/ handlinger • Finde ud af hvilke leveregler der kan ligge bag • Finde ud af hvilke værdier og mål der er vigtige for den enkelte og hvordan han/hun kan nærme sig dem

Arbejdet i gruppen • Finde andre måder at forholde sig til angsten • En ting er hvordan man har det , enanden hvordan man tager det

Behandling • Pårørende kan spille stor rolle ved at støtte op og hjælpe til adfærdsændringer • Der kan efter aftale være supplerende tilbud: Kropsgruppe, motionstilbud, afklaringskursus i forhold til arbejde og uddannelse, parsamtale, lægesamtale mv.

Behandling • Det er patienterne der gør det store arbejde • Det kræver tid og øvelse at ændre på indlærte adfærdsmønstre • Al begyndelse er svær • Det kan lykkes!!!!!

Hvad er frygt? • Frygt er den her og nu følelse du oplever som reaktion på en reel eller forestillet fare, fra en svag advarsel til kraftig panik • Frygt forbereder os til handling • Det er vigtigt at kunne mærke de små advarselssignaler, f. eks. når andre overskrider ens grænser

Hvad er angst? • Angst er en fremtidsorienteret følelsestilstand med bekymrede tanker, muskelspændinger og kropslig uro • Angst kan få os til at forberede os på fremtidige farer, planlægge og kontrollere vores verden, eks. bygge huse, sætte låse i døre, opfinde brandalarmer etc

Eksistentiel angst • Angsten for døden • Angsten for at være alene og at blive udelukket fra fællesskabet • Fælles for alle mennesker • Alle angstlidelser rummer aspekter af eksistentiel angst

Angst som udtryk for livsproblemer og indre konflikter • Individets behov contra ”de andres” behov • Indre konflikt, f. eks. behov for nærhed contra angst for afvisning • Fortrængte og undertrykte følelser • Undgåelse af følelser og tanker indlæres i opvæksten

Angst når alarmsystemet er for sensitivt • Stress/sårbarhedsmodellen • Hos mennesker med angstlidelser er alarmsystemet blevet for sensitivt • Der slås alt for tidligt og for hyppigt alarm ved situationer, som egentlig ikke er farlige • Det kan sammenlignes med at alarmere brand, når der tændes en tændstik

Angst-stress-modellen spænding/ stress høj Tærsklen for angstanfald Stressende hændelser generel spænding lav

Angst sygdomme • Frygt og angst er ikke i sig selv unormalt eller sygeligt • 35 % unge oplevede et eller flere panikanfald i et givet år • Men kun 3 - 5 % udvikler en panikangst sygdom • Undgåelse og kontrol gør angst problematisk og ”sygelig” • Frygt for at opleve frygt, angsten for angsten

Undgåelsens ”onde” cirkel Ydre situation eller indre følelse Frygten for situationen/ følelsen opretholdes og forstærkes Situationen/følelsen undgås fremover Tanke og vurdering: Krop i alarm: “Symptomer” Lettelse Fare/ ubehag ”Angst” Flugt / Undgåelse / kontrol

Angst sygdomme • Diagnoserne er ikke skarpt adskilte • Man kan sagtens have ”angstsymptomer” fra flere forskellige diagnoser • F. eks. socialfobi og tvangstanker, eller agorafobi og generaliseret angst

Panikangst • Et panikanfald er frygt, der opstår pludseligt og voldsomt. Man får åndenød, hjertebanken, kvælningsfornemmelser, bliver svimmel og bange for at dø eller for at blive sindssyg. • Der er en overvældende trang til at flygte. • Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort. • Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker. Andre får angstanfald i bestemte situationer.

Mennesker med panikangst prøver at undgå • At mærke de kropslige frygtreaktioner: hjertebanken, åndenød, svimmelhed osv • ”Almindelige” kropsfornemmelser der tolkes som starten på et anfald • At mærke følelser der kan udløse panik • At tænke på sygdom, død, tidligere traumer, overgreb etc

Agorafobi • Er en komplikation til panikangst, hvor man søger at undgå fremtidige panikanfald ved at holde sig til ”sikre” steder og undgå steder hvor man tidligere har haft angstanfald • Livsudfoldelsen bliver efterhånden mere og mere begrænset • Ca 5% får diagnosen i løbet af deres liv

Enkeltfobi • Enkelfobi er angst og undgåelse af specifikke situationer som højder, lukkede rum, insekter, dyr, flyvning, syn af blod og tandlægebesøg. • Ca. 10 % får diagnosen i løbet af deres liv

Socialfobi • Socialfobi er frygt, der opstår i sociale situationer sammen med andre mennesker. Man begynder at undgå disse situationer. • Det centrale er angst for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt i andres øjne. • Ca. 10 % får diagnosen i løbet af deres liv

Mennesker med socialfobi prøver at undgå • Sociale begivenheder kan risikere at aktivere følelserne: Frygt, forlegenhed, pinlighed, flovhed • At sige noget i en forsamling, tale med det andet køn, gå til fester og sammenkomster, osv. • At andre skal opdage deres ”symptomer”: rødmen, rysten på hænderne etc

Generaliseret angst • Generaliseret angst er en angstlidelse, præget af udtalt tendens til at bekymre sig unødigt og til almen ængstelighed over for hverdagens begivenheder og problemer. Der er en mere eller mindre vedvarende frygt for, at man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.

Mennesker med generaliseret angst prøver at undgå • Indre skræmmende billeder/forestillinger holdes ude af bevidstheden ved hjælp af bekymrede sproglige tanker • Intense følelser, ved at ”være oppe i hovedet” og tænke i stedet for at føle

Obcessive compulsive disorder • OCD: tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger • OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne • OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger

Tvangstanker • Tvangstanker er uønskede tanker, idéer, impulser og indre billeder, som opleves som påtrængende og evigt tilbagevendende • Tankerne er ofte skræmmende, ubehagelige eller afskyelige. • Tvangstankerne opleves af en selv som skøre, overdrevne og ulogiske.

Tvangshandlinger • En tvangshandling tjener til at fjerne og/eller kontrollere tvangstanken • Man føler sig tvunget til at udføre handlingen på en ganske bestemt måde. For eksempel vaske hænder hver gang man har rørt ved noget, fx dørhåndtag, på grund af angst for smitte (tvangstanken) • Tvangshandlingen eller bestemte ritualer skal ofte gentages mange gange • Ofte ligger der bag tvangshandlingen / ritualet en magisk forestilling om, at hvis man ikke gennemfører handlingen, vil der ske noget forfærdeligt, fx smitte, brand eller nogen man elsker vil komme til skade

Mennesker med OCD prøver at undgå • At tænke bestemte tanker og forestille sig voldelige, modbydelige, obskøne eller blasfemiske indre billeder (som alle mennesker har ind imellem) • F. eks. stikke med en kniv, blotte sig etc. • At føle de følelser billederne vækker

Nervecellen

Transmitterstoffer

Nervesystemet

Storhjernen

Limbiske system

Autonome nervesystem

Kropslige oplevelser ved frygt/angst (et udvalg) • • • Hjertebanken eller hurtig puls Trykken eller smerte i brystet Rysten Følelse af åndenød/ problemer med vejrtrækning Mundtørhed Kvælningsfornemmelser Kvalme eller uro i maven Svedudbrud Svimmelhed Varme eller kuldefornemmelse i kroppen Dødhed eller sovende/prikkende fornemmelser i dele af kroppen

Undgåelsens ”onde” cirkel Frygten for situationen/ følelsen eller tanken opretholdes og forstærkes Situationen/følelsen undgås fremover Situation, følelse, tanke, impuls Vurdering: Fare/ ubehag Krop i alarm: “Symptomer” Lettelse ”Angst” Flugt / Undgåelse / Kontrol

Forløb ved flugt fra situationen Flugt Går ind i situationen Flugt

Forløb ved undertrykkelse og kontrol af angsten Forbliver i situationen, forsøger at undertrykke og kontrollere angsten med sikkerhedsadfærd Går ind i situationen Må være konstant på vagt og anspændt

Konklusion: • Jo mere du prøver at kæmpe mod angsten, kontrollere angsten og vil have angsten væk • Jo mere angst bliver du • Hvis du ikke vil have det, får du det

Hvad kan man så gøre? ! • Acceptere og være villig til at være bange • Med accept menes ikke at resignere eller at give op • Med accept menes en aktiv imødekommende holdning

Hvad kan man så gøre? ! • At opleve de fysiske frygtfornemmelser fuldstændigt som de er. • Vær venlig imod dig selv • Øv dig ved at lave ”Føle øvelser”

Hvad kan man så gøre? ! • Iagttag angsten som en forsker uden at dømme eller bedømme. • Adskil den du egentlig er fra angsten • Træn mindfulness meditation dagligt • Brug Grounding som hjælp til at rumme angstfornemmelserne og tankerne

Hvad kan man så gøre? ! • Find ud af hvad der vigtigt og værdifuldt for dig, hvad der virkeligt betyder noget og gå efter det • Bliv ved med at handle og lad ikke angsten forhindre dig i at gøre de ting der er vigtige for dig i dit liv.

Forløb ved accept af angsten Accepterer, rummer og iagttager angsten Går ind i situationen