Bedre akustik Bedre lring Oticon Brneseminar Agenda Akustik
Bedre akustik, Bedre læring Oticon Børneseminar
Agenda • Akustik • Om Soundfield • Akustik vs. elektronik • Andres erfaringer med SF • Litteratur (Flagg –Williams 2011) • Danmark: Kirketerp & Larsen 2006 • Ullerup Bæk skolen i Fredericia • BABL • • • 2 Klassetrin Akustik Valg af tests Udførelse Resultater
Basis rumakustik Lydfordeling i rum (klasseværelser) • • • Lydkilden er ofte læreren som står ved tavlen forrest i rummet. Støjkilderne er fordelt i rummet (elever og installationer, lang efterklang fremmer støjen) Akustisk regulering kan hjælpe til lavere efterklangstid og refleksion af lærerens stemme ud i rummet For megen refleksion øger dog efterklangstiden og dermed støjen i rummet En svag stemme vil ikke nå ned bagerst i et dæmpet lokale (fx guiden på den åbne plads) • Taleopfattelse 6 meter fra taleren i rum med 2, 5 sek efterklang vs. Teleslynge signal 3
Tværfaglig akustik Aural Arcitecture (Barry Blesser) • • Ethvert rum har sin egen lyd (reflektioner, støj mm. ) Et auralt rum er ikke afgrænset af fysiske murer (fx brug af MP 3 -hovedtelefoner) Lydmiljøer kæmper ofte om opmærksomheden Den kraftigste lyd i rummet ”vinder ” for det meste Tale og følelser • Bliver vi påvirket af en hævet (vred, irriteret) stemme? • Emotional prosody • Eotional Prosody is characterized as an individual's tone of voice in speech…. It is perceived or decoded slightly worse than facial expressions but accuracy varies with emotions. Anger and sadness are perceived most easily. https: //en. wikipedia. org/wiki/Emotional_prosody 4
Soundfield Elektronisk forstærkning af lydkilden • • • Kraftigere lyd fra læreren – tilgængelighed af lyd også på bagerste række Placering af højttalere kan betyde at afstandslov og lokalisering ændres Hvad med elevernes kommentarer til undervisningen? Hvad med ”oppetiden”? –husker læreren at bruge mikrofonen og oplade senderen? Kun til børn med høreproblemer ? 5
Sprogtilgængelighed og læring Laura-Lena Laskowski (SDU-Ba): • Der kan konkluderes, at støj har en betydelig indflydelse på børns indlæringsevne. • Et dårligt signal-støj forhold, dårligt STI og lang efterklangstid i undervisningslokaler har stor indflydelse på de kognitive bearbejdningsprocesser, som er afgørende for børns læring. (Dockrell og Shield (2006)) • Støjen dækker over vigtige talefrekvenser, hvilket har som følge at talesignalet forvrænges og børn har svært ved at høre og bearbejde de auditive signaler/informationer. • Lange efterklangstider i klasselokaler har en indflydelse på arbejdshukommelsen, det sociale miljø i klassen, samt indvirkninger på børns motivation og tryghed i klassen. (Klatte, Hellbrück, Seidel og Leistner (2010), Keus van de Poll (2013)) 6
Erfaringer med SF En del litteratur fra den engelsktalende verden, US, AUS, NZ, UK • Udenlandske studier, er langt overvejende er positive overfor Soundfield løsninger • Dog er det kun sjældent lykkedes at vise en fremgang i akademiske færdigheder, meget ofte pga. uheldig forsøgsmetodik. • Der rapporteres om størst effekt når systemerne anvendes i klasser med dårlige akustiske forhold. (Dockrell & Shield 2012) • Der er litteratur der angiver at de akustiske forhold er mere kritiske for børn end voksne, idet deres taleforståelse og deres ordforråd endnu ikke er så veludviklet, og det derfor kræver mere anstrengelse for dem at ”gætte ord” (Flagg-Williams 2011) 7
Erfaringer fra Danmark Kirketerp og Larsen 2006 • Speciale i Audiologopædi på KUA i 2006. effekten af Soundfield systemet blev undersøgt i 12 danske 3. klasser. Der blev foretaget en subjektiv måling i form af spørgeskemaer til lærere og elever, som blev besvaret både før og efter opsætning af systemet. Der blev anvendt matchede kontrolgrupper. Undersøgelse bygger på data fra 384 elever og 24 lærere. • Lærerne beskriver fordele ved systemet som lærerens stemmebrug, elevernes taleforståelighed samt øget koncentration og opmærksomhed. Flertallet af lærerne ønsker at fortsætte med at bruge systemet. • Lærerne er mindre trætte, har mindre behov for at hæve stemmen, og mener at eleverne i højere grad kan høre, hvad de andre elever i klassen siger. • Eleverne er generelt mere koncentrerede, når læreren taler, læreren gentager sig selv sjældnere i undervisningen. (ifht. kontrolgruppen) • Tosprogede elever har større udbytte af systemet. 8
Ullerup Bæk skolen Facts • Folkeskole i Fredericia fordelt på 3 adresser • Klassetrin og spor på skolen: Afd. Skolesvinget Afd. Skjoldborgsvej Afd. Nørre Allé • • • 9 0 -6. kl. 7 -9. kl. 1 -2 spor 4 -5 spor Gennemsnitlig klassekvotient : 22 -24 elever, men op til 28 elever i en klasse Ca. 1350 elever i alt Varieret, men rimelig akustik i alle klasserummene (se senere) Forudsætning: Pilotforsøg i Indskolingen med positivt resultat BABL i 30 lokaler (Besvarelser fra ca. 500 elever, omkring 30 undervisere)
Ullerup Bæk skolen Udgangspunkt for BABL • Stor entusiasme på Skolesvinget som følge af pilotforsøg i indskolingen • Nysgerrighed på at dokumentere at effekten også for børn uden høreproblemer var større end bare ”rart at have” • Fokus på at vælge tests der kan påvise en effekt på koncentration og gerne også indlæring • Erkendelse af at læring er en kompleks proces med mange andre parametre end tilgængelighed af lyd • Et ønske om at inddrage hele skolen (indskoling, mellemtrin og udskoling) • En vilje til at acceptere de til- og fravalg der må til for at gennemføre testen under de givne omstændigheder (næsten uforstyrret skolegang, begrænset budget) 10
Hypoteser • Indførelsen af Soundfield løsninger i klasserne vil forbedre lydforholdene ved at tale fra underviseren bliver kraftigere og tydeligere. • Lydforbedringerne vil give mindre støj i klasserne, fordi eleverne vil høre mere efter og larme mindre. • Den samlede lydforbedring (incl. formindsket støjniveau) vil forbedre kvaliteten af kommunikationen i klassen og derved øge forståelsen. • Lydforbedringen vil øge koncentrationen hos eleverne, målt på forbedret arbejdshukommelse( talspænds-metoden) • Lydforbedringen vil forbedre sprog og begrebsudviklingen hos eleverne. • Lydforbedringen vil forbedre arbejdsmiljøet for både elever og lærere • Indførelsen af Soundfield systemerne vil give øget progression i undervisningen • Indførelsen af Soundfield systemerne vil give øget inklusionsevne i klasserne. • Soundfield kan blive et værktøj til klasseledelse 11
BABL • Installation af SF systemer i ca. 30 klasser (4 -6 havde allerede installationer, pga. hørebørn, og udgjorde klasserne i pilotforsøget) • Efterklangstid blev målt i klasselokalerne: ret god: 0, 4 s 0, 8 s (Sarah & Asmaa: 0, 5 s-1, 1 s på 7 skoler i Odense). • Støjniveau blev målt i de tomme klasser til 40 -45 d. B SPL • Funktionen og dækningen af de opsatte anlæg blev kontrolleret ved lytning og måling af STI-pa forskellige steder i rummene. • Spørgeskema til elever og lærer i to runder; umiddelbart før opsætning af anlæggene og igen efter ca. 4 måneder. • Tests med baglæns talspænd og nonsensord (klassevis) • Tests og spørgeskema 2 gange med ca. 4 måneders mellemrum til elever og til undervisere • Det var ikke muligt at etablere kontrolklasser. 12
Præmisser for BABL • Der var ikke midler til projektmedarbejdere, og målingerne måtte ikke påvirke skolens almindelige arbejde i nævneværdig grad. • Baglæns talspænd og nonsensord blev afviklet klassevis med et optaget materiale udarbejdet af FORCE • Afviklingen af testen og indsamling af data blev foretaget af skolens undervisere • Afspilningen af lydfilerne blev foretaget på skolens AV udstyr, der som udgangspunkt ikke var tilsluttet SF systemet. Niveauet for afvikling blev bestemt af underviserne. • Besvarelserne kunne indsamles via links til Survey. Monkey (nye links i anden runde) • Dog blev en stor del af test og spørgeskemaer besvaret via papirskemaer som efterfølgende blev tastet ind. 13
Testeksempel- Baglæns talspænd 14
Testeksempel-Nonsensord Fra Elbros ordlister (Fra 4. klasse skulle ordene skrives ind, uden multiple choice) 15
Baseline studie Linda Rassing, Sociolog Generelt er ’støj’ ikke et uoverskueligt problem, men dog eksisterende på samtlige klassetrin. Støj defineres, i denne kontekst, som ’larm fra de andre elever’, da støj fra andre kilder har vist sig ikke at have særlig relevans i det indsamlede datasæt. Eleverne ytrer, at når støjen bliver for generende giver det følgende udfordringer: • • Manglende koncentration Mere regulering fra lærernes side Læreren virker mere vred/irriteret Stemningen bliver mere negativ og læringsmiljøet fungerer ikke optimalt Dog er det helt centralt at huske på, at eleverne lægger stor vægt på andre faktorer ved ’en god lærer’ såsom varieret undervisning, så de ikke mister koncentrationen og motivationen og derved måske støjer mere. Det er en hypotese, som er værd at efterprøve, om den fælles oplevelse af at læreren ikke at behøve hæve stemmen, vil give en positiv afsmitning på de andre faktorer i tabel 1, som eleverne ligger vægt på ved ’en god lærer’ og dermed har indvirkning på læringsmiljøet. 16
Datagrundlag Indtastede besvarelser i BABL 31/5 -19 Runde 1 november 2018 Runde 2 marts 2019 Klassetrin Antal klassetrin - 39 - 33 Spørgeskema Elever 0 -3 kl. 0 -3 188 0 -3 141 Spørgeskema Elever 4 -6 kl. 4 -6 160 4 -6 266 Spørgeskema Elever 8 -9 47 0 0 Baglæns talspænd 1 -3 91 1 -3 92 Baglæns talspænd 4 -5 4 31 4 -5 140+77 Baglæns talspænd 8 -9 97 8 -9 127 Nonsensord 0 -3 kl. 1 -3 114 1 -3 109 Nonsensord 4 -5 kl. - - 4 -5 185 Nonsensord 8 -9 kl. 8 -9 100 8 -9 123 ST- evaluering 4 -6 kl. 4 -6 101+84+87 4 -6 108+81+82 Spørgeskema Personale 17
Varians af individuelle resultater • Hani og Soraya • Undersøgte data for på individniveau og fandt stor spredning i resultaterne hos de enkelte individer 18
Talspænd-analyse på klasseniveau (Hani og Soraya) 1. Runde 2. Runde 19
Nonsensord på klasseniveau 20
Nonsensord 1 -3 klasse Normeret antal rigtige svar Resultater I Tests svargennemsnit i talspændstest 1. kl 2. kl N= 41/36, 41/49, 23/24 Nonsensord Runde 1 Nonsensord Runde 2 15, 0 Nonsensord 8 -9 klasse 10, 0 5, 0 0, 0 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 8 kl N=21/19, 48/48, 23/23, 32/31 41/55 56/72) Talspænd Runde 1 Talspænd Runde 2 9 kl 7 6 5 4 3 2 8 kl. N= 61/54, 70 Runde 1 21 3. kl 20, 0 Normeret antal rigtige svar Normerat antal rigtige tal 25, 0 17, 5 17, 0 16, 5 16, 0 15, 5 15, 0 14, 5 14, 0 13, 5 13, 0 Runde 2 9. kl.
Resultater II ST-test 4 -6 klasse 4. klasse 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 C 0 -1 2 3 4 Efterår 22 5 6. klasse 5. klasse 6 Forår 7 C 8 -10 0 120 100 80 60 40 20 0 C 0 -1 2 3 4 Efterår 5 6 Forår 7 C 8 -10
Resultater III De stillede spørgsmål • • • • 23 Er du en? Hvilken klasse går du i? Jeg kan godt lide at gå i skole? Jeg kan godt lide min klasse? Jeg kan godt lide én eller flere af de voksne? Jeg kan godt lide undervisningen? Bliver du forstyrret af larm i undervisningen? Kan du høre hvad den voksne siger i undervisningen? Hvis der er larm i klassen, kan den voksne hurtigt få skabt ro? Kan du høre hvad de andre elever siger i undervisningen? Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen Kan den voksne altid høre, hvad du siger i undervisningen? De voksne hjælper mig i timerne, når jeg har brug for det?
R 1 R 2 24 Spørgeskema 0 -3 kl. 0, 50 0, 26 Ja De voksne hjælper mig i timerne, når jeg har brug for det? 0, 58 Tit 0, 28 0, 59 0, 29 0, 36 0, 37 0, 48 0, 10 engang imellem 0, 52 0, 33 0, 38 0, 21 0, 25 0, 28 0, 31 Aldrig 0, 06 0, 04 0, 11 0, 02 0, 01 0, 14 0, 04 0, 16 0, 06 0, 14 0, 19 0, 07 0, 60 tit 0, 12 en gang imellem 0, 37 0, 53 0, 68 0, 21 0, 29 0, 45 0, 39 0, 38 0, 33 0, 14 0, 48 0, 30 0, 70 0, 21 0, 28 aldrig Ved ikke 0, 02 0, 08 0, 03 0, 07 0, 09 0, 31 0, 05 0, 17 0, 14 0, 19 0, 02 0, 20 0, 05 0, 04 Bliver du forstyrret af larm i undervisningen? Kan du høre hvad den voksne siger i undervisningen? Kan den voksne altid høre, hvad du siger i undervisningen? 0, 53 0, 33 Ja 0, 66 0, 73 0, 82 N 0, 47 0, 14 Nej 0, 06 0, 03 Ved 141 0, 35 ikke 0, 27 0, 21 0, 14 0, 17 Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen 0, 23 Kan du høre hvad de andre elever siger i undervisningen? N 0, 49 0, 23 Nej 0, 10 0, 03 0, 05 Ved 188 0, 28 ikke 0, 26 0, 25 0, 15 Hvis der er larm i klassen, kan den voksne hurtigt få skabt ro? 0, 61 0, 71 0, 80 Jeg kan godt lide undervisningen? Jeg kan godt lide én eller flere af de voksne? Jeg kan godt lide min klasse? Jeg kan godt lide at gå I skole? Hvilken klasse går du i? Er du en? Resultater IV Ved ikke
Res. V - Udvalgte spørgsmål 0 -3 klasse Bliver du forstyrret af larm i undervisningen? Kan du høre hvad den voksne siger? 0, 60 Kan den voksne få skabt ro? 0, 80 0, 50 0, 70 0, 45 0, 50 0, 40 0, 60 0, 35 0, 40 0, 50 0, 30 0, 40 0, 25 0, 20 0, 30 0, 20 0, 15 0, 20 0, 10 0, 00 Tit engang imellem Runde 1 25 Aldrig Runde 2 vedikke 0, 00 0, 05 Tit engang imellem Runde 1 Aldrig Runde 2 vedikke 0, 00 Tit engang imellem Runde 1, N Aldrig Runde 2, N vedikke
Analyse af tosprogede elever • Sebastian • Tosprogede elever testet individuelt med CELF-4 tests 26
Sammenfatning Sandsynligvis har SF en effekt • Projektet kan ikke vise at SF anlæg utvivlsomt medfører bedre indlæring, men den samlede mængde af undersøgelser viser en effekt på udførte test efter SF opsætning samt indikationer af fremskridt på klassens lydmiljø og trivsel. • Resultaterne af undersøgelsen støtter i det store hele op omkring en årsagssammenhæng mellem forstærket lyd, mere opmærksomhed på at lytte og skabe ro, mulighed for bedre klasseledelse, bedre koncentration og bedre præstationer i sprog- og kognitionsafhængige tests. • Samtidig med resultaterne er det væsentligt at fremhæve tilfredsheden med anlæggene både hos lærere og elever, udtrykt både gennem spørgeskemaerne og de generelle indtryk man får af at besøge skolen. Wha 27 t o n t’s e? k i l to
Litteratur: Docrell, Julie E & Shield, Bridget (2012): “The impact of sound-field systems on learning and attention in elementary school classrooms” Journal of speech, language and hearing research vol. 55 p 1163 -1176 Flagg-Williams et al (2011): ”Classroom Soundscape”, Educational and Child psychology, Januar 2011 Kirketerp p. , Marie & Larsen, Nina B. (2006) “Lydforhold i klasseværelser” KUA, Audiologopædisk speciale Klatte, et. Al (2013): ”Does Noise Affect Learing? ” Frontiers in Psychology, august 2013 Vol. 4 Article 578 Stephenson, Meagan (2007): “The effect of classroom sound field amplification and the effectiveness of otoacoustic emission hearing screening in school age children” NZHTA Technical brief Vol. 6 number 3 Van Hyfte, Shannon M. (2012): “Obtaining Classroom Soundfield amplification systems in a rural setting”. Journal of Educational Audiology vol. 18. Whyte, Stuart (2010): “A guide to research on Soundfield systems” http: //www. ncbi. nlm. nih. goc/pubmed www. audiologi. dk
- Slides: 28