Bakterier og virus Hvad ved vi om bakterier

Bakterier og virus Hvad ved vi om bakterier og virus?

For 3, 5 milliarder år siden opstod de første celler (bakterieceller). Bakterieceller har ikke en cellekerne, og derfor bliver de kaldt for prokaryoter. Pro betyder før, og karyot kommer fra det græske ord karyon og betyder kerne. Det bliver til 'før kerne'. Prokaryote celler er altså celler uden kerne. Plante , dyre og svampeceller udviklede sig fra de prokaryote celler for omkring 2, 7 milliarder år siden. De har en cellekerne. Disse celler kaldes eukaryoter. Eu betyder ægte eller rigtig, og karyot betyder som bekendt kerne. Det bliver til ægte kerne. Eukaryote celler er altså celler med kerne. tilføje tekst

Virus Bakterier • Læs side 141 142 • Du læser for at finde ud af hvad et virus er • Mens du læser: Skriv, i stikord, hvad virus er i dit hæfte • Jo flere stikord, jo bedre! • Læs side 142 143 • Du læser for at finde ud af hvad bakterier er • Mens du læser: Skriv, i stikord, hvad bakterier er i dit hæfte • Jo flere stikord, jo bedre!

Hvordan blev virus opdaget? I slutningen af 1800 tallet blev virus opdaget af danskeren; Peter Panum, på Færøerne: https: //www. dr. dk/tv/se/store danske videnskabsfolk saeson 2 2/store danske videnskabsfolk peter panum#!/

Hvordan reagerer kroppen når bakterier indtrænger kroppen? https: //www. youtube. com/watch? v=fy. Hs. Hv. T 9 H 3 Y

Hvordan vaccine kan beskytte dig mod virus En vaccine har til formål, at aktivere immunsystemets ”huske celler”. Det gør, at kroppen kan reagere hurtigt på en bestemt angreb (sygdom) Hvis kroppen senere i livet udsættes for et angreb af den bestemte bakterie man er vaccineret for, kan kroppen hurtigt frigøre antistoffer og ødelægge bakterien, før den kan nå at skabe sygdom En vaccine virker, når kroppen har udviklet immunitet mod den bakterie (sygdom) man er vaccineret for https: //www. sundhed. dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/illustrationer/ani mationer/vaccination/

Lektier til 12. oktober Penicillin, også kaldet antibiotika, er midlet mod skadelige bakterier, men antibiotika har en skyggeside. Lektien til næste gang er, at læse faktalinket til og med "Hvilke årsager er der til det stigende antibiotikaforbrug? " (tekst og videoklip) https: //faktalink. dk/antibiotika#anchor 3654

Immumssystemet / forsvaret 1 Hvide blodlegemer kaldet fagocytter a. Disse opsamler som regel alt ”fremmed”, der trænger igennem første forsvarslinje. b. De opsluger og fortærer mikroorganismer. c. De kaldes ikke-specifikke, fordi de angriber ALT, som er fremmed for kroppen d. De fremprovokerer også symptomer på betændelse -ved at øge blodgennemstrømningen til området -ved at sørge for, at væske fra blodbanen siver ud til det skadede område 1 Nogle producerer antistoffer a. Alle indtrængende celler har kendingsmærker kaldet antigener på deres overflade b. Når specifikke hvide blodlegemer støder på et fremmed stof/antigen, vil de producere antistoffer, som klæber sig fast til de indtrængende celler og markerer, hvilke af dem der skal destrueres. Disse antistoffer vil KUN gå efter disse specifikke antigener og ingen andre. c. Så snart de hvide blodlegemer ved, hvilke antistoffer der er behov for, producerer de dem meget hurtigt. Disse antistoffer vil enten -øjeblikkeligt gå i gang med at markere hvilke indtrængende mikroorganismer, der skal destrueres eller -forblive i blodet, efter at infektionen er overstået, og være klar til at bekæmpe infektionen, hvis den kommer tilbage. Det er derfor, din krop er immun overfor de fleste sygdomme, som du allerede har haft – den husker, hvordan den hurtigt kan producere antistoffer.

For og imod antibiotika i landbruget 15 min: Forbered jeres for og imod argumenter i grupperne • Den ene gruppe er landmænd (og for antibiotikabrug) • Den anden gruppe er læger (og imod antibiotikabrug) • Den sidste gruppe er politikere – det er dem som grupperne skal overbevise. De skal forberede spørgsmål til grupperne der udfordrer de argumenter der er for og imod

Immunforsvaret / immunsystemet Gå ind på https: //www. cslbehring. dk/immunforsvar Hvordan fungerer immunforsvaret når kroppen bliver syg?

Hvordan vaccine kan beskytte dig mod virus En vaccine har til formål, at aktivere immunsystemets ”huske celler”. Det gør, at kroppen kan reagere hurtigt på en bestemt angreb (sygdom) Hvis kroppen senere i livet udsættes for et angreb af den bestemte bakterie man er vaccineret for, kan kroppen hurtigt frigøre antistoffer og ødelægge bakterien, før den kan nå at skabe sygdom En vaccine virker, når kroppen har udviklet immunitet mod den virus (sygdom) man er vaccineret for https: //www. sundhed. dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/illustrationer/ani mationer/vaccination/