BA workshop 2 Problem metode empiri Metode recap

BA workshop 2 Problem, metode, empiri

Metode - recap Et metodeafsnit består af • Videnskabsteoretisk tilgang (eller ‘position’) • Motivation for valg af teori • Motivation for valg af metode (generel, specifik) • Empiri - beskrevet på en måde, der afspejler metodiske valg • Kildekritik, troværdighed, fravalg og begrænsninger

Program • • Den gyldne trekant Kvalitativ eller kvantitativ? Videnskabelig metode Videnskabens redskaber

Den gyldne trekant Problem Empiri Metode

Projekt 1 PROBLEM: Hvad betyder BREXIT for rekruttering på britiske universiteter? Ø Hvilken type empiri har jeg brug for, hvis jeg skal kunne besvare det spørgsmål? Ø Hvilke metoder passer til min empiri?

Projekt 2 EMPIRI: Jeg har fundet en årsrapport fra 2000 og 2015 og kan se, at italesættelsen af CSR er ændret Ø Hvilken metode kan jeg bruge til at analysere denne type empiri? Ø Hvad er mit ‘problem’ eller paradox?

Projekt 3 METODE: Jeg vil gerne prøve at arbejde med fokusgruppeinterview Ø Hvilken type ‘problem’ kan belyses vha. min valgte metode? Ø Hvad konkret har jeg brug for mht. empiri?

Spørgsmål til BA projekt Diskutér med naboerne • Hvor er I startet – problem, empiri eller metode? • Har det givet jer nogle udfordringer? Problem Empiri Metode

2. Kvantitativ eller kvalitativ?

Kvantitativ eller kvalitativ? • Kvantitativ: Noget der kan kvantificeres, gøres op i tal/statistik • Kvalitativ: Noget der bygger på en fortolkning (af en udtalelse, situation, tekst. . . ) MEN: To absolutte positioner på et kontinuum – ofte kombineres de to perspektiver

Kvantitative metoder Dimension Felt Social ‘videnskabelig’ Mål At kunne generalisere; påpege korrelationer mellem afhængige og uafhængige variabler (regularitet) Kategori Givet a priori (fx Hofstede, ‘nationalkultur’) Redskaber Opinionsundersøgelser, surveys, ‘kvantitativ dokumentanalyse’ Forståelsesformer Præcis problemformulering > hypotese > systematisk testning Undersøgeren er uafhængig af ‘subjekter’ og situation (objektiv) Interesser Validitet, gentagelse, sammenligning (komparativ) Kritik Reduktionistisk, ‘common sense’ konklusioner, atomistisk (= fokus alene på det, der er genstand for hypotesedannelse)

Kvalitative metoder Dimension Felt Humanistisk Mål Afdække meninger/forståelser i specifikke sammenhænge Kategorier Iboende, opdukkende, specifikke for situationen (fx nation som ‘imagined community’) Redskaber Interview (individuel, fokusgruppe), observationer, deltagelse, tekst/billedanalyse, ‘kvalitativ’ dokumentanalyse Forståelsesformer Udvikler sig i løbet af dataindsamling/analyse, efterhånden som begivenheder folder sig ud og samling af empiri vokser Interesser Det unikke; gensidig påvirkning mellem undersøger/det der bliver undersøgt (subjektiv) Kritik Tåget, uvidenskabelig, anekdotisk. . .

Kvantitativ eller kvalitativ? Hvordan har/vil I gerne arbejde?

3. Videnskabelig metode

Hvad er metode? Heldbjerg (2006, 12 -13)skelner mellem tre ting • Metodik/metodologi: Det overordnede design for undersøgelsen • Metodiske procedurer: Design for enkeltfaser i undersøgelsen • Teknikker og værktøjer til dataindsamling, bearbejdning og analyse

Hvad er metode? (2) Hvad har Goldman Sachs sagen betydet for Dongs rekruttering af ingeniører? • Metodologi: Vi har brug for viden om Goldman Sachs, viden om aktørers oplevelse af Dong + mulighed for mere uddybende svar • Metodiske procedurer: I delundersøgelse 1 (Goldman Sachs) vil vi lave en diskursanalyse af 4 tekster om Goldmand Sachs • Teknikker: CDA (til tekster), spørgeskema (oplevelse – generelle tendenser), interview (oplevelse – uddybende)

Hvad er jeres metode? Ud fra de ting I har hørt, prøv at beskrive jeres • Metodologi • Metodiske processer • Redskaber

4. Videnskabens værktøjer

Videnskabens værktøjer Heldbjerg skelner mellem 4 teknikker: • Dokument/litteraturstudier • Spørgeskema • Interview • Observation

Videnskabens værktøjer (2) Teknik/redskaber har betydning for 1. Valg/indsamling af data 2. Bearbejdning af data 3. Analyse af data 4. Fortolkning af data Ø Spørgeskema eller interview: Hvad betyder det for processen?

Kvantitative redskaber Kvantitativ = ‘noget der kan tælles’, typisk • Spørgeskemaer • Markedsundersøgelser Men en kvantitativ tilgang – at tælle informanter, referencer osv. – kan findes i mange typer undersøgelser

Vurderingskriterier Troværdighed i kvantitative undersøgelser er tal; jo flere respondenter, referencer osv. , jo bedre! Men overvej også flg. • Intern validitet: Hvor sikker er undersøgelsen? • Ekstern validitet: Kan resultater overføres på andre dele af befolkningen? • Reliabilitet: Er vores redskaber pålidelige? • Objektivitet: Afstand mellem undersøger/det der undersøges

Kvalitative redskaber Kvalitativ = en fortolkning, med afsæt i kontekst, en situation osv. • Observationer/etnografiske metoder • Interview (individuel, fokus) • Dokument/tekstanalyse Men al forskning er kvalitativ i en eller anden forstand; også et spørgeskema afpejler en persons fortolkning af virkeligheden

Vurderingskriterier Kvalitativ forskning bygger på fortolkninger; subjektivitet er grundpræmis! Flg. indgår i vurdering • Troværdighed, herunder hvordan aktører har været inddraget i processen • Kan et spørgsmål/fænomen overføres til en anden kontekst/situation? • Hvilke elementer er unikke; hvilke er konsistente i flere kontekster? • Kan elementer/fortolkning bekræftes af andre?

Refleksion Vælg en videnskabelig metode ud, der er relevant for jeres projekt • Prøv at formulere tre spørgsmål, der ‘tester’ troværdigheden af jeres metode • Præsentér jeres spørgsmål for naboen/jeres gruppe: Hvordan kan I besvare disse spørgsmål • Hvad vil I gøre for at sikre validitet og troværdighed i jeres projekt?

Opsummering • Passer jeres problem sammen med den valgte empiri og metode? • Er jeres primære tilgang kvalitativ eller kvantitativ? • Hvad er jeres redskaber – og hvor kan I finde mere viden om dem? • Hvornår er en undersøgelse ‘troværdig’?

References • Heldbjerg, G. 2006. Grøftegravning i metodisk perspektiv. Roskilde: Samfundslitteratur • Tange, H. 2010. Undervisererfaringer med international undervisning. Aarhus: Handelshøjskolen i Aarhus. • Tange, H. 2012. Wars of words: Management policy and employee practice at the international university. Tamara 10 (4), 5 -15.