Autisme og komorbiditet Hje Taastrup Gymnasium d 11

Autisme og komorbiditet Høje Taastrup Gymnasium, d. 11. 16 Dorte Bek-Pedersen, aut. psykolog, Specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri

Program 1. Teori og forståelse • ASF i kombination med andre psykiatriske lidelser (komorbiditet) • Karakteristika ved ADHD, angst, OCD, depression, selvskade og oppositionel adfærd 2. Tilgang til ASF og komorbiditet • Stress-reduktion og copingstrategier • Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling • Medicinsk behandling

Autismens 3 kardinalsymptomer Wings Triade (1979): Forstyrrelse i socialt samspil Forstyrrelse i kommunikation Forstyrrelse i forestillingsevne ICD-10: Forstyrrelse i forestillingsevne = gentagelsespræget mønster i adfærd og interesser

Gennemgribende udviklingsforstyrrelser / autismespektrumsforstyrrelser Samme grundlæggende vanskeligheder! Infantil autisme Atypisk autisme GUA/GUU: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser andre/uspecificeret Aspergers Syndrom

Autismespektrumsforstyrrelse Høj grad Moderat grad Lav grad Den bredere fænotype: Ikke en forstyrrelse, men træk ift. : - sprog og kommunikation - social tilbagetrukkethed - rigiditet Bredere fænotype Neurotypiske

Komorbiditet – flere samtidige diagnoser Neuroudviklingsmæssige forstyrrelser: Mental retardering ADHD/ADD Tourette Andre psykiatriske forstyrrelser/lidelser: Adfærdsforstyrrelse Tilknytningsforstyrrelse Depression Angst/OCD Psykosomatiske symptomer Søvnproblemer Mani Psykose/skizofreni Selvskade Selvmordstanker/-forsøg Alkohol/stofmisbrug Spiseforstyrrelse

Stress-sårbarhedsmodellen max Stress RASK min max Sårbarhed (arv+miljø) Udviklet af Zubin og Spring i 1977

Komorbiditet Studie af 112 10 -14 årige med autismespektrums-forstyrrelse viser følgende: • • • 70% havde mindst 1 komorbid lidelse 41 % havde 2 eller flere komorbide lidelser ADHD: 28% (84 % af disse havde en 2. komorbid diagnose) Social angst: 29% Oppossionel adfærdsforstyrrelse: 28 % Fra andre studier ved man, at: • Mental retardering: ca. 20 % • Depression: ca. 20 % hos unge Emily Simonoff et. Al (2008) Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry

Risikofaktorer hos ASF • Genetiske dispositioner samt • Nedsat evne til at kommunikere og indgå i sociale sammenhænge • Mange uforudsigelige hændelser • Negative oplevelser og negativ feedback fra omgivelserne kan alle fører til Mangelfuld følelse af kontrol

Hvad er hvad? Sammenfald/overlap i symptombillede og psykologiske dysfunktioner ved ASF og f. eks. : q. ADHD q. Angst q. OCD q. Depression q. Skizofreni og andre psykotiske forstyrrelser qm. fl…. .

ADHD - kernesymptomer Uopmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet

Autisme + ADHD – eksempler: Indskrænket interesse, uopmærksom og ufleksibel Mangelfuld social forståelse og Sær og hyperaktiv impulsiv

Dilemmaer ved forskellige behov hos det samme individ kan opstå, f. eks. : Rastløs og impulsiv (ADHD) med stærkt begrænset interessefelt og behov for høj grad af uforanderlighed og tilbagevendende rutiner (ASF)…

Angst • Frygt er en basal følelse og overlevelsesmekanisme, som dyr og mennesker fødes med. • Frygt udløses instinktivt ved en synlig eller rationel fare. Reaktionen vil ofte bestå i ”at fryse til is”, angribe eller flygte. • Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde uden at der rationelt set er det, og uden at man nødvendigvis ved hvorfor, man har den fornemmelse.

Psykiske og fysiske komponenter Tanker relateret til angsten Følelsen af angst Kropslige symptomer Adfærd eller handlemåde, f. eks. undvigelse

ASF og intolerance over for usikkerhed (IU) • Generel kerneproblematik omkring angst – hvad består den egentlig af? • Fænomenet velkendt ved autisme (”insistence on sameness”, ufleksibilitet og vanskeligheder med uforudsigelighed ) • IU højere hos ASF end hos typiske angste børn • Angstniveau højere hos ASF JADD (June 2014) ”Intolerance of Uncertainty as a Framework for Understanding Anxiety in Children and Adolescents with Autism Spectrum Disorders”, Boulter et al.

OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand) Består af: • Tvangstanker (obsessioner) om f. eks. snavs, smitte, ulykke, indre billeder af seksuel karakter, katastrofetanker mv. • Tvangshandlinger (kompulsioner), en form for ritualer for at forsøge at kontrollere og forhindre det ubehagelige eller farlige i at ske, f. eks. hyppig håndvask, ”checking”, sørge for symmetri, gentagelser af adfærd mv. Personen selv oplever at tvangstankerne er ”udefrakommende” og ikke en del af personen selv!

Depression Kernesymptomer Ledsagesymptomer Nedtrykthed Nedsat lyst/interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed Nedsat selvtillid/selvfølelse Selvbebrejdelser/skyldfølelse Tanker om død/selvmord Tænke-/koncentrationsbesvær Agitation/hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtøgning

”Negative briller” ”Negativ tænkning”

De udløsende faktorer ift. udvikling af depression hos ASF er ofte de samme som hos andre: - Livsforandringer (flytning og skoleskift, overgang fra barn til teenage-liv, øgede krav til selvstændighed mv. ) - Psykisk belastende hændelser (højt konfliktniveau i familien, ulykker/sygdom/død osv. ) - Negative oplevelser eller afvisning fra andre - Lavt selvværd - Stress Depression øger risikoen for udvikling af angst og omvendt!

Selvskadende adfærd. . er en strategi, som ofte benyttes til at cope med. . . • følelsesregulering (flytte fokus) • mangelfuld fornemmelse af selvkontrol/kaos • nedsat følelsesmæssig kontakt med sig selv

Oppositionel/ kravafvisende adfærd. . er en strategi, som ofte benyttes til at cope med. . . • følelse af kontroltab • følelse af formålsløshed • følelse af urimelighed/urimelig begrænsning • følelse af at få overtrådt sine grænser

Tilgang til ASF og komorbiditet

”. . at man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst” S. Kierkegaard: Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, SV 3 18, s. 96 -97, 1859

At give andre lov til at vise vejen frem… Og turde at følge efter…

Planlægning af indsats o Fra oplevelsen af kontroltab til oplevelsen af at genvinde kontrol. . . uden behov for at være overkontrollerende o Fra oplevelsen af nederlag til oplevelse af at ting lykkes

Stress-reduktion • Øgning af psykiske symptomer er som oftest indikation på stress-belastning. • Med psykiske symptomer følger ofte nedsat energi og overskud. • Kan være nødvendigt med tilpasning af krav, herunder aktivitetsniveau, mental tilstedeværelse og selvstændig funktion i en kortere eller længere periode! Behov for mere støttende autisme/ADHD-pædagogik? !

Opblomstring af psykiske symptomer fører ofte til behov for en længere periode til at komme sig i igen. . . længere tid end de fleste tror! Kognitive symptomer som nedsat koncentrationsevne, korttidshukommelse og forarbejdningshastighed persisterer ofte i længere tid end de psykiske symptomer!

Stress-modellen S T R E S S F A K T O R E R Uventet besøg ------------------- KAOS Vikar Situationelt stress Sanseforstyrrelser, f. eks. støj og berøring Relationelle vanskeligheder, f. eks. i situationer med samvær med flere unge samtidig Begrænset motivation, f. eks. i forhold til fremmøde i skolen Grundlæggende stress Søvnvanskeligheder TID Bo Hejlskov og Trine Uhrskov

Navn: _ _________ Tidspunkt MIN DAG – dato: ____ Aktivitet Mit batteri i % 10 Kl. 6 Kl. 7 Kl. 8 Kl. 9 Kl. 10 Kl. 11 Kl. 12 Kl. 13 Kl. 14 Kl. 15 Kl. 16 Kl. 17 Kl. 18 Kl. 19 Kl. 20 Kl. 21 Kl. 22 Kl. 23 Kl. 24 Kl. 1 Kl. 2 Kl. 3 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Sund livsstil og rutiner. . . • • Kost Motion Søvn Alkohol og andre euforiserende stoffer ”Ro, renlighed og regelmæssighed”

Copingstrategier i hverdagen 25 normaltbegavede voksne, diagnosticeret med ASF i voksenalderen i Stockholm, kontrolgruppe n=53. Alle udfyldt ratingscale: Perceived Stress Scale. Konklusion: o Gruppen med ASF rapporterede om signifikant højere niveau af oplevet stress og lavere grad af evne til at cope med stress i hverdagen end kontrolgruppen. Hirvikoski, T. et. Al (2015) High self-perceived stress and poor coping in intellectually able adults with autism spectrum disorder, Autism vol. 19 (6) 752757

Udvikling af copingstrategier i hverdagen Fra: • Planlægning, organisering, strukturering og prioritering inkl. behov for pause/ pusterum/ alenetid. Til: • Socialtræning og/eller støtte til forståelse af sociale signaler og situationer Og: • Håndtering af stress, belastning og psykiske symptomer som angst, tristhed mv.

Udvikling af copingstrategier ift. komorbiditet 1. Udvikling af konkrete strategier til konkrete situationer: - ”mine våben” - plan A og plan B (sikkerhedsnet) 2. Afprøvning af strategier 3. Evaluering af strategier

Sæt fælles mål og arbejd mestring. . . Mål Delmål L

Motivation og formål er alfa og omega. . . . o Hvad motiverer den enkelte? o Tydelighed omkring formål! Hvad er der at vinde og hvad er der at tabe? Afdækning af plusser og minusser!

Principper til den der skal hjælpe. . o Sæt ord på alt det underforståede, ”intuitive” og nonverbale. o Forklar og skab sammenhæng. o Gæt gerne og giv mulighed for at svare ”ja” eller ”nej”, hvis personen med autisme ikke selv kan formulere sig. o Vær konkret, tydelig og direkte i formulering og budskab. o Sig din mening og måde at se situationer på til rådighed men insister ikke (hvis det ikke er absolut nødvendigt) o Set gerne ting på formel eller opskrift eller udtænk en konkret regel! o Benyt evt. læsestof og visuelt materiale til at tale ud fra.

At ”spejle” personer og situationer Hjælp med at sætte ord på, hvad der sker: • Hvad personen selv og andre siger og gør. • Hvad personen selv og andre tænker eller måske tænker på. • Hvad personen selv og andre føler eller måske føler.

Vær nysgerrig og undersøgende – tag ikke noget for givet, men spørg igen!

Kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling • Metode til behandling af forskellige psykiske symptomer og lidelser. • Hovedformålet: At ændre følelser og adfærd, som står i vejen for personens livsførsel eller livskvalitet. • Fokus på nutidige symptomer og problemer • Udgangspunkt i personens oplevelser af konkrete situationer i hverdagen • Fokus på udarbejdelse og afprøvelse af konkrete strategier til ændring af følelser og adfærd i konkrete situationer.

Medicinsk behandling q. ADHD q. Depression q. Angst og OCD q. Adfærdsvanskeligheder (irritabilitet, agressivitet, selvskade, stereotyp/repetetiv adfærd) q. Søvn q. Psykose q. Mani

Fordele og ulemper? • Nogen har glæde af medicinsk behandling, andre har det ikke – man ved det ikke på forhånd! • Der er bivirkninger ved al medicinsk behandling (appetit, vægt, somatiske problemer, træthed, seksuelle bivirkninger. . . ) • En del med ASF synes, at den forandring, medicinen giver, er for stor.