Atomet bestr af en elektronsky og en Kernen
Atomet består af en elektronsky og en Kernen består af Protoner og Neutroner Massetallet: total antal kernepartikler Eksempel: Atom-nr. = 53 Massetal =131
Henfaldstyper
Egenskaber for stråling
Aktivitet Måles i Becquerel (Bq) og angiver antallet af henfald per sekund 1 k. Bq = 1000 Bq, 1 MBq= 1 million Bq, 1 GBq = 1 milliard Bq, 1 TBq = 1 billion Bq … osv … Typiske aktivitetsmængder: K-40 i menneskets knogler: Røgdetektor (Am-241): Nuklearmedicinske undersøgelser: F 18 -Batch fra cyklotronen: Udstyr til sterilisation af medicinsk udstyr: Curie (Ci) blev tidligere anvendt. (anvendes stadig i USA) 1 m. Ci = 37 MBq 4 k. Bq 30 k. Bq 100 – 1000 MBq 300 GBq 20000 TBq
DNA følsom for stråling Dosis i cytoplasma lav effekt Dosis i cellekerne høj effekt α-beam Cytoplasma Cellekerne Celle
Absorberet dosis Absorberet energi af ioniserende stråling per masse-enhed D = d / dm J/kg, gray (Gy) Fysisk størrelse, der kan måles i alle materialer og væv Forskellige ækvivalente dosis mål indføres, effektiv dosis E, persondosis i forskellige dybder. Enhed for ækvivalent dosis er (sivert Sv)
Stråleskader • Akutte Skader Karakteriseret ved en tærkeldosis under denne dosis ses ingen skader 100 R = 1 Gy • Senskader / kræft Det antages, at cancerrisikoen er lineær som funktion af dosis 5000 mrem = 50 m. Sv
Dosisgrænser Stråleudsatte arbejdstagere m. Sv pr. år Befolkningen m. Sv pr. år 1) Effektiv dosis (helkropsdosis) 20 Huden 500 Hænder, underarme, fødder og ankler 500 Øjets linse 150 15 1 1 Fosterdosis ved graviditet Til grænserne er der følgende bemærkninger: 1) Stråledosis må i særlige tilfælde være 100 m. Sv pr. 5 år, forudsat at dosis i det enkelte år ikke overstiger 50 m. Sv. 1 50 Kilde: Bekendtgørelsen om dosisgrænser for ioniserende stråling, 1997. Statens Institut for Strålebeskyttelse
- Slides: 8