AT 2 2015 Problemformulering problemstillinger og innovation Problemformulering

AT 2 2015 Problemformulering, problemstillinger og innovation

Problemformulering og problemstillinger - Hvad er forskellen? En problemformulering er en afgrænsning og præcisering af dit emne eller sag. Problemstillinger er de delspørgsmål du arbejder med for at besvare problemformuleringen

Problemformulering Problemstilling

Den gode problemformulering Begge fag skal kunne svare på problemformuleringen Vælger du en problemformulering bygget op omkring et innovativt løsningsforslag, er det vigtigt, at det fremgår, hvilket problem der løses og evt. for hvem. Du formulerer som oftest din egen problemformulering, på baggrund af en opgaveformulering, som læreren eller undervisningsministeriet (AT-eksamen) står for.

Problemformulering – eksempel En problemformulering bygges op af spørgeord og spørgsmål, som man ikke kan svare ”ja” eller ”nej” på, dvs. åbne spørgsmål. F. eks. På hvilken måde… F. eks. I hvor høj grad… F. eks. Hvordan / Hvorfor… Eksempel: Hvordan kan mindske den globale opvarmning via politiske aktiviteter og biologisk nytænkning?

Problemstillinger F. eks. er konkrete spørgsmål Hvad er… Hvordan fremstilles… Problemstillinger skal vise, at man behersker de taksonomiske niveauer A)humanistiske fag og samfundsvidenskab fag, fx: redegøre, analysere, diskutere B) naturvidenskabelige fag, fx: beskrive, forklare, anvende.

Taksonomiske niveauer Når du skriver dine problemstillinger skal du sikre dig at du arbejder med at besvare problemstillinger på forskellig måde, således at problemet bliver fuldt belyst. Således skal du arbejde med forskellige spørgsmålstyper som fx kan være: o o o o Beskrivende/redegørende Undersøgende Analyserende/forklarende Diskuterende Anvendelsesorienterede Vurderende Perspektiverende Du skal have flere forskellige spørgsmålstyper med – hvilket afhænger af hvilke fag du arbejder med. Jo længere du kommer ned på listen – des sværere anses det for at være, at lave besvarelsen. Dog skal du altid have et udvalg af de øverste punkter med for at lave en sammenhængende besvarelse.

Eksempler på problemstillinger fordelt ift. taksonomiske niveau Overordnet emne: Mad og mennesker Problemformulering: Hvordan brødføder vi fremtidens verdensbefolkning? Problemstillinger (eksempel fra tidl. elev): Hvad er et menneskes basale fødevarekrav (beskrivende/redegørende)? Hvordan kommer verden til at se ud, hvis alt udvikler sig som nu (analyserende)? Hvordan kan vi opnå en global bæredygtig fødevaresituation via globale eller lokale politiske værktøjer og biologisk nytænkning (diskuterende)? Hvornår vil det være realistisk at kunne iværksætte mærkbare tiltag (vurderende)?

Hvad er innovation? Der Fra er mange definitioner! innovation som kreativt tænkende til innovation som nyskabende med dertilhørende produkter.

Innovation i AT UVMs definition i forbindelse med AT: Ved innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng (kontekst) noget nyt. Forslaget behøver dermed ikke være nyt i absolut forstand, men det bidrager med noget nyt i den konkrete sammenhæng

FIRE-design – en innovativ arbejdsproces i fire faser Forståelse af problemet. Det er i denne fase, at I skal arbejde med de faglige begreber!!! Idéudvikling – Udvikler ideer om mulige løsningsforslag. Derefter udvælgelse Realisering – Ideerne prøves af Evaluering – Feedback fra slutbrugerne eller eksamen

Processtyring Inden du går i gang er det vigtigt at kende de krav der stilles til din besvarelse. Hvilke mål ønskes du at opnå? Hvilke produktkrav er indskrevet i opgaven. Vær sikker på hvilke opgaver det kræver undervejs, at skulle besvare slutmålene – således at du/gruppen kan planlægge hvem der løser hvilke opgaver hvornår. Vær sikker på, at du arbejder mod slutmålene i din proces. Husk at holde tempoet i arbejdsprocessen oppe, selvom der er langt til målet, og du føler at du har god tid (de fleste elever oplever at være meget pressede mod slut).